"Bikefitting" - Just do it..

I relief til den rygskade jeg pådrog mig for nu 3-4 uger siden, var jeg idag i Helsingør hos Coach & bikefit, for at få lavet en komplet test af min sidestilling på cyklen, noget jeg håbede på ville kunne rykke mig det sidste stykke for at blive min evigt tilbagevendende skade i ryggen kvit.

Det er noget jeg har villet prøve længe, men har været lidt tilbageholdende med at kaste mig ud i, pga. mit lave kendskab til hvad det egentlig gik ud på, samt hvad fitten egentlig ville kunne gøre for mig.

Jeg mødtes med Nicolai fra Bikefit kl 16.00 og havde en idé om at det ville tage et par timer at udføre fitten. Dog skulle det vise sig at Nicolais engagement og lyst til at vise det meget tekniske og bemærkelsesværdige udstyr frem, hurtigt ville gøre at det tog lidt længere tid. Super positivt at møde en personlighed der kender til sit udstyr samt til det, som testen kan gøre for dig som rytter.

Først en Prefit, hvor min smidighed blev fastlagt. Haserne blev kontrolleret og det samme gjorde mine fødder. Altsammen for at fastlægge nogen meget kritiske værdier som lå til grund for den endelige indstilling.

Jeg fik monteret en masse elektroder og sendere på knæ, ankler, skuldre, albuer, håndled osv. Disse blev brugt som transmissionsudstyr til et aflæsningsapparat som målte alt lige fra skævt tråd til effektivitet af trådet. Det var super high tec og meget imponerende at følge med i hvordan at man kunne se når jeg trådte rundt i pedalerne, på en PC. Cyklen var monteret i en hometrainer, som var basen for testen.

Jeg skulle træde i ca. 25 sekunder af gangen, hvorefter at Nicolai tolkede på dataene og indjusterede på cyklen. Stille og roligt kom vi frem til en perfekt sidestilling til mig og den var faktisk ret afvigende fra hvad jeg ellers ville have troet den skulle indstillles efter, men hold da op en forskel.

Jeg endte eksempelvis op med en 120 mm frempind på en ramme der er relativt lang i overrøret. Det virkede helt vildt, men efter at have prøvet indstillingen på et lille spor i Nicolais baghave var jeg overbevist. Det var crazy.. Jeg havde en helt anden kontrol over cyklen og den føltes mere behagelig at køre stærkt på. Det var som om at den lille smule jeg havde bevæget mig udover forhjulet, gav mig lidt mere greb og kontrol. Desværre var frempinden en af Nicolais, så jeg må ud til teamets hovedsponsor Ride4fun og hente en ny i 120mm længde.

Ellers så blev sadlen finindstillet, klamperne indstillet, ja alt hvad man kan rode på rent indstillingsmæssigt. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det rigtig af. Det bliver spændende at se om det hjælper på ryggen.

Så, nu er jeg både blevet bikefittet, ny cykelejer, og blevet fys behandlet.. Hvad gør man ikke for sin sundhed...?

slushcup.. #4

Som den 4 eller 5 i rækken af mtbikere der kørte slush i Korsør i søndags vil jeg nu også komme med min løbsrapport..






























Rommedahl i god stil..

Billede af Niels Pind..

Hmm, hvor starter man.. Det var koldt, sådan ca rigtig koldt (-2 grader), og min lyst til at stige ud af bilen i korsør var stort set ikke tilstede. Slet ikke da jeg kiggede ned på asfalten og så at et tyndt lag is der gjorde det sæbespåne glat. Jeg havde hørt at starten skulle gå ud af en asfaltvej, så lysten kom ikke just på det grundlag.

Ud i kulden kom vi, og Lars og Jens og jeg selv, fik gjort os klar til at trille en omgang.
Hurtigt gik det op for os at underlaget ude på ruten mildest talt godt kunne give en et sæt løse nyrer efter løbet, hold da op en bumlemark der blev kørt på. Heldigvis var det dog ikke vådt, for så havde forholdende mindet mig ubehageligt meget om en slush afdeling i Kalundborg et par år tilbage.
Markerne var knoldede og hårde, og i stortset alle sving lå det grus der var løst oven på et lille fint lag is der ikke kunne ses. Et par ubehagelige styrt under løbet bevidnede om det hårde, glatte underlag. Heldigvis slap jeg uden at styrte, men de der gjorde slog sig godt, det er der ingen tvivl om.






























Amar´s svar på Abdoujaparov..

Billede af Niels Pind..

Starten gik fra box 2 igen igen, jeg har stadig ikke helt fattet det der box% koncept. Afsted det gik ud af af den nysaltede asfalt, uden styrt så vidt jeg ved. Jeg kom rigtig godt op i rækkerne, fra min lidt tilbagetrukne startplacering, og på vej ind på det første stykke spor, tror jeg at jeg var oppe omkring nr. 40..
Allerede på dette stykke, begyndte folk at vælte på grund af at det var glat, og havde jeg ikke skiftet til Mt. king fra conti om morgenen så havde jeg også været ret udsat.
Dæksetuppet og dæk trykket kom mig idag rigtig til gode. Havde ramt det helt rigtige mix af tryk og dæk, så som en af de få kom jeg ret ubesværet op ad den eneste bakke der var på hele ruten.

Jeg lå på 1. omgang kort efter Lars fra teamet, og på den før omtalte stigning kiksede han pga. manglende greb og jeg strøg forbi. Dog kun for en kort bemærkning, han var hurtigt tilbage og sammen lå vi i et par minutter. Vi ramte Lauridsen efter kort tid, og der må jeg godt nok sige at mine tanker var store om mig selv.. "Jeg, køre op med JL..?" Ret overrasket over mine egne evner på dagen, måtte jeg dog indse at både Lars og JL bare er stærke og de trak stille og roligt væk.
























Lars i trækkende stil op af den frygtindgydende bakke..

Billede af Charlotte von Moos..

Til gengæld lå jeg i 2 omgange og kørte med Mads Pedersen og hans værste rival, Emil Nygaard. Jeg tror at Mads han får kamp til stregen i de kommende løb, for han er altså god ham Emil..
Mads og jeg kørte sammen og fik et par gange besøg af nogen forholdsvis hurtige hørsholmere der skulle forbi, heriblandt Annika Langvad, som bare bliver hurtigere og hurtigere.. Imponerende..

Mads fik et lille hul på et stykke hvor jeg skred ud. Lidt ærgeligt, for jeg kørte helt op med ham, og satte ham faktisk på "bjerget". Han kørte i mål små 30 sekunder før mig..

Jeg endte med at køre mit hidtil bedste resultat ind i slush sammenhæng.. Nr 36 blev det til, med kun 2 minutter op til top 20. Det må siges at være en fremgang der er værd at være stolt af. Må give en stor tak til coach Magnus, som har tilrettelagt mit program. Det virker må jeg sige, og det er ikke engang særlig intensivt endnu..

Så på trods af Kulde og provinskuller, så endte det faktisk med at blive en god dag, ikke mindst fordi jeg selv kørte godt, men også fordi at resten af holdet gjorde det rigtig godt. Nr.4 for hold er en god præstation, og jeg er en rigtig stolt sportsdirektør lige i øjeblikket.

Magnus og Bjarke som er 2 af vores rigtig stærke kort til forårets og sommerens løb var ikke engang med, så det lover godt når først de er klar til at race igen..

Vi ses til urban slush d. 18..

M

Slushcup of life.. 3. afd.

Puuuuuhhhh, jeg er træt.. Meget træt endda.. Årsagen til dette er selvfølgelig en hvis cup som blev kørt idag, på en dag hvor der efter min mening ikke skulle køres cykelløb.

Jeg var ligesom så mange andre rigtig godt mærket af julen, ikke alene på grund af maden, men man har vel også givet sig selv lov til at få et par dråber af den gode vin og en enkelt tår af den lækre luksus øl. Jep, jeg er skyldig.. Har været både i vinen og i øllet, og i maden.

Alene derfor tænkte jeg i morges da jeg satte mig på cyklen;

"Det her bliver en fucking lorte dag "

Billede af Henrik Bunde.. Tak Henrik :-)

Det blev den dog ikke rigtig, kun lidt, jeg nød faktisk min lille cykeltur op til skoven og tror at jeg kørte hele vejen derop med et stort smil på læben.. Jeg havde besluttet mig for at udnytte dagen så meget som muligt, så jeg cyklede op til skoven og havde lagt planer om at cykle hjem også, samlet skulle det blive til omkring 4½ time på cyklen.. Lækkert oven på julen..

Idag skulle der køres på den klassiske haretri rute i hareskoven, dog med et par twist´s, men alle de klassiske stykker var med. Da jeg trillede ud på ruten for at varme op, gik det op for mig at mit dækvalg til idag, var noget nær en katastrofe. Kørte med raceking fra conti, som egentlig er et superfedt dæk, men mudder er de sgu ikke så gode til. Jeg skulle selvfølgelig have smidt mine mountain king på, men da min dag primært skulle være i træningsøjemed, så blev de ikke skiftet.

Havde jeg haft de andre dæk på havde vilkårene været lidt mere fordelagtige for mig. Jeg var fint med på første omgang, men på 2. og 3. skøjtede jeg rundt. Egentlig helt og holdent min egen skyld..

Starten gik, og som sædvanlig var der den klassiske positionskamp for at komme til at ligge rigtigt hen til det første stykke singletrack. Alle ville frem og alle skubbede. Jeg startede som vanligt i box 2, pga. af det fucking box% system, giver ingen mening for mig, men sådan er det bare. Kom rigtig rigtig langt op på det første stykke, og lå lige bagved Jacob Lauritzen og Jens fra teamet, men i takt med at mine dæk klumpede til, forsvandt de stille og roligt ud af syne..

Et sted på ruten skulle vi køre ca. 300 m på landevej, egentlig ret sjovt, men jeg synes at det er et misforstået koncept. Lidt ligesom urban slush.. MTB er til skovbrug og ikke til at køre på landevejen.. Surt opstød a´la Rommedahl.. Når det nu kun er 300 m, så drop det dog og lad os få noget grussti eller noget istedet.

Asfalten var smurt ind i et lag af smat, så det var ikke fordi det var videre morsomt at køre på.

Når, videre..

Jeg kørte det bedste jeg kunne og følte mig egentlig ret godt kørende, benene virkede overraskende gode. Til gengæld så kunne jeg slet ikke få en god rytme igang. Alt min energi forsvandt i mudderet, og min ellers så gode start blev ret hurtigt lige meget på grund af al den smat. Sådan er det at køre slush på forkerte dæk.

Dog vil jeg sige at min styrke træning virkelig har givet bonus i de her løb, jeg har en helt anden power op ad bakkerne, og den ekstra styrke kombineret med et "lille" vægttab, har gjort det at køre opad en del lettere.

Jeg trillede over stregen som nr. 49, og jeg er tilfreds alt taget i betragtning. Jul,dæk, alkohol og mudder.. Bring it on.. Jeg er på vej, og det er det vigtigste.

Holdet blev samlet nr. 5 idag, og den placering er vist nok sikker.. Vi har næsten 300 point ned til nr. 6, som er team hustler. Der er dog ca 50 p, op til nr. 4 som er Holbæk cykelcenter, og ca. 150 op til 3. pladsen som er dmk. Snart er teamet back in full figure, vi mangler Bjarke og Lars til at sætte et par gode placernger ind, og så er vi med i kampen om nr 3, igen..

Min træning skal stille og rolig igang igen her efter julen, og så står den ellers på en god gang mængde træning få at få lagt en god grundform.

Diæten kører igen efter nytår, så næste gang jeg taler om den er jeg forhåbentlig ved at være nede på mit mål..

Till then..

Arrividerci amici..

Slushcup 2. afdeling

I hillerød er der er en klassisk rute, der altid bliver brugt i slushcup sammenhænge.. Den er egentlig ret cool og lige til at gå til, og de obligatoriske pøle af mudder er da også altid med, det samme er de par stigninger der er på den også.. Ikke noget ondt om ruten. Perfekt, årstiden taget i betragtning.

Jeg startede i box 2, som følge af en lidt uheldig episode til sidste afdeling hvor jeg allerede i starten havde et lille uheld. Dette skulle dog ikke være et problem og en undskyldning, så derfor havde jeg planlagt at jeg fra starten af ville gøre alt hvad jeg kunne for at komme frem i feltet. Og jeg må godt nok sige at det lykkedes..




















Billede af Pixelution.

Jeg tror at jeg på det første startloop fik kørt mig op i en top 35 stykker, der var også fart på, og der blev da foretaget et par overhalinger der var lige til grænsen, men når først adrenalinen pumper så skyer man ingen midler for at komme frem over stepperne.. Kørte ind på den første lille opkørsel, og følte sjovt nok et kæmpe overskud. Cyklen føltes let og lækker, så det var bare afsted. Kunne se på mange af dem der stod foran mig ved starten at de allerede der, bare 2 km inde i løbet, var trætte. Så op af bakken fik en hvad den kunne trække og så var de væk.

Jeg har altid som mål at komme forbi et par af de gamle kendinge fra min hustler tid, og også denne gang lykkedes det. Bo og Morten blev sat på første omgang. Der er dog dukket en ny hustler op som jeg hverken har set eller kender, en Mads Appelby. Han har kørt godt de sidste par gange, og til denne afdeling kom han ind 2 pladser foran mig, mindes bare ikke et grønt outfit.. Godt kørt Mads.




















Billede Jens Thomasberg.

Jeg kom afsted med en Hørsholmer, Carsten Christiansen, som altid ligger i top 35 stykker, sammen forsøgte vi at få et samarbejde igang. Det lykkedes da også, og kort tid efter at vi begyndte på det, fik vi kontakt til Lars Eghoff. Så sad jeg ellers lige og tænkte: "Hvad sker der her" , enten så havde han meget dårlige ben, eller også så var jeg bare godt kørende.. jeg valgte at tro det var det sidste.. :-)

Carsten fik dog et lille forspring på et tidspunkt, da jeg kiksede lidt på et teknisk stykke, ærgeligt, men sådan er gamet.. Jeg lå herefter lidt på mellemhånd og kunne derfor ikke ligge hverken på hjul af nogen eller samarbejde med nogen.. Dog kunne jeg hele tiden se røven af et lille HMTBK tog, hvor Carsten havde fået kontakt.
Den vilde jagt gik ind, og på sidste omgang fik jeg igen kontakt til Carsten, som ligesom jeg selv var lidt mærket. Jeg forsøgte i samme øjeblik at jeg kom op til ham at køre kontra, men mit gear var efterhånden så fyldt med snask at det kammede over.. Piiiis.. Havde ellers muligheden her.. Istedet så lagde han sig klogt nok på hjul af mig.

På den sidste km, gav jeg den alt hvad jeg havde, og i takt med at jeg begyndte at blive rigtig træt, så kom fejlene også. Der kom lidt trafik, og så begyndte der at komme et par folk op. Helt utroligt hvad det kan give af stress.
Jeg førte an, og folk hang da også lige på, men..... På et rigtig mudret stykke, skred jeg ud i en speedway lignende manøvre og et tog på en 5-6 mand kom forbi..
Trillede kort tid efter i mål som nr. 47.. Min bedste placering ever, og jeg er egentlig ret stolt af det, alt taget i betragtning. Men i baghovedet er tanken omkring mit lille uheld en FU#¤#¤" km før mål.. Jeg havde været oppe i top 40 hvis det ikke var sket.. Øvbøv..

Alt ialt, så er jeg godt tilfreds. Min træning virker, og det er det vigtigste.. Er spændt på næste sæson.

Lige hurtigt omkring min cykel.. Det virker bare :-)

Ses

M

Så oprandt dagen - i søndags...- hvor Rommedahl classic 08 skulle løbe af stablen. Der var lagt op til et rigtig hygge arrangement med alt hvad der dertil hører. Kage og hygge var årsagen til at folk var kommet og hyggeligt blev det.
Jeg tror at vi til at starte med var en 15 stykker, desværre var der et par defekter og et par stykker der valgte at køre fra ret hurtigt, men de er slevfølgelig velkomne igen til næste år.

Team- ride4fun, var selvfølgelig flot repræsenteret. Vi var 5 mand fra teamet med. Jens, Keld, Doris, Martin H, og jeg selv.

Billede taget ved en af slusestationerne ude på fælleden, før dette havde vi kørt en god tur inde fra bryggen, og bevægede os nu mod kongelundsskoven..

Undervejs i løbet i dagen havde vi et par enkelte konkurrencer. En spurt mod den første bropille på amagerbroen, startende helt ude ved crossbanen. Det var altså en spurt der var omkring 3-4 km lang, og der blev lagt hårdt ud helt fra starten af.
Jens satte tempo på, og pludselig sad vi kun mig, Keld, Jens og Mikkel fra hørsholm af.. 3 mod en, ikke dårligt.
Jens røg fra, og jeg sad og kørte lidt forrest. Mikkel prøver at stikke af og jeg får lukket hullet med Keld på hjul, men der slipper mine kræfter op. Jeg prøver virkleig at få smidt Keld helt op til ham, det lykkedes også næsten, men så aligevel ikke. Mikkel var for stærk og jeg afleverede Keld for tidligt.

Nr 1: Mikkel
Nr 2: Keld
Nr 3: undertegnede..

Sjov og ballade på en superflot solskinsdag.

Måske dagens højdepunkt, hjemmebagt brunsviger og sjokoladekage. Sponsoreret af min kone.. Hun har lovet at bage igen til næste år også..

Alt i alt var det en dejlig dag, med gode og rare mennesker, alle er selvfølgelig velkomne igen til næste år, men vi ses vel nok inden.

Hilsen Martin

Rommedahl classic season 2..

Mine damer og herrer, endnu engang må vi til det.. Det er blevet tid til rommedahl classic, et arrangement der vil give plads til de største, til de bedste, til de nye, til de gamle, og til de unge.. Roleurs og gangsta´s, alle er velkomne..

Billeder er lånt af kanonkuglens blog :-) og er fra sidste års tur..

Sidste år på denne tid, inviterede jeg en håndfuld - der endte med at være 3 håndfulde - af de mennesker jeg kendte, med på en lille hyggetur rundt i mit hood.. Nærmere betegnet på amager fælled og de omkringliggende spor og stier..
Hele meningen med den tur, var egentlig bare at jeg ville fremvise et par af de hemmeligste tracks til de der måtte have lyst til at se dem. Vi endte med at være omkring 30 mennesker der begav os rundt på fælleden og omegn i 3 timers tid, og det hele sluttede af hjemme foran min hoveddør med kage og sodavand, serveret af min bedre halvdel.. Egentlig ret hyggeligt..
Efter den lille udflugt, så gav folk så positiv respons at jeg lovede at jeg ville invitere på en lignende tur igen til næste år.. Hermed gjort :-)


Alle læsere af denne blog er hermed inviteret med på samme tur på "kemikalie øen" eller i folkemunde også kaldt: "crackhead island".. Dagen det går ned er d. 16/11, med mødetid kl 9.00... Vi mødes foran klatretårnet på artillerivej 71 C..
Det vil foregå i begynder tempo, og der vil være plads til både pauser og punkteringer.. Vi vil dog helst undgår sidstnævnte, så tag jeres forholdsregler.. :-)

Er du træt af at køre de samme og de samme spor i skovene omkring kbh, og er du klar på en dag hvor det primært handler om at nørde cykler og hygge med andre ligesindede MTBikere, så mød op d. 16/11.. Det plejer at være super hyggeligt..

Vel mødt til Rommedahl classic 2008.. :-)

Hilsen Martin

MTB Marathon 2008...

Idag er det mandag... Det er dagen efter at jeg for 4. gang i træk deltager i et af de største mtb løb herhjemme i DK, MTB marathon der bliver kørt i, og omkring, Hillerød og gribskov... En dag der udover at byde på regn og mudder også bød på en stor personlig overraskelse..

Billede af PHOTOMOTION..

Da jeg kom i mål sidste år, efter at have kørt 103 km i regn og muddersjask, så svor jeg at jeg aldrig nogensinde ville stille op i det løb igen, men heldigvis ligesom så mange andre ting, så glemmer man hurtigt de hårde og kolde strabadser, så jeg var naturligvis at finde på stregen igen i år. Dog kun på den lidt kortere distance på 67 km. Klogt valg iøvrigt.

Først løbsberetningen...

De der skulle køre 67 km startede umiddelbart efter de der kørte 103 km.... Et af de dummeste koncepter ever, men det kommer der mere om senere.
Vi lagde som vanligt ud med at køre de her 3-4 km på asfalt op gennem slottet, ud af et par landeveje for så at dreje direkte ind på et spor.. Den obligatoriske metalbro blev også passeret..
Inde på det første stykke der var i en skov, gik det op for mig hvad det var jeg endnu igen havde kastet mig ud i.. Mudder mudder og mere mudder.. Det havde regnet i et væk op til løbet, og på dagen regnede det også, så man havde ligesom selv bedt om det hvis man stillede op... Ok, det var ikke vejret der skulle stoppe mig, jeg har kørt 103 km i mudder før, så hvad kunne 67 km skade..

Ret hurtigt efter løbet var sat igang, gik det op for mig at jeg havde ret gode ben. Så gode at jeg lagde mig front fra starten af og satte et ret godt tempo. Der var et par af de stærke drenge som vi kender fra dust og slush med til start, Aaboe fra t-bikes bland andet, men der var også nogen landevejsdrenge som uden tvivl synes godt om den tonserprægede rute, så de gik også med.
Jeg tror ikke vi havde kørt meget mere end 10 minutter, før det første trafik fra 103 km rytterne begyndte at komme...... Totalt belastende, det er virkelig her at konceptet med at alle 103 km ryttere starter samtidig er totalt latterligt..

Jeg ligger i front med Thomas Aaboe og 4 andre på hjul, og vi overhaler nok de første 100 mand på de mest sindsyge måder. Vi ryger ind og ud mellem ryttere og må til tider også undskylde for vores kørsel.. Det er jo et motionsløb, men der er altså lagt op til race uanset hvad klasse man kører i.. ØBRO cykler følg med her.....

Jeg følges med frontgruppen på 5-6 mand et godt stykke, helt indtil 20 km mærket tror jeg. Her bliver traffikken for tæt, og dem der slipper igennem traffikken er dem der slipper væk.. Og jeg var desværre ikke en af dem. 4 mand får et hul..
Jeg ligger nu sammen med en DMK gut, som faktisk havde kørt godt indtil det her. Vi aftalte at arbejde sammen for at prøve at få lukket hullet. Det gik dog ikke, og til sidst var han så træt at han kiksede lidt på et teknisk stykke, og så sagde jeg farvel..

Løbet gik nu over al forventning. Jeg lå efter min egen overbevisning nr. 5, som må siges at være helt vildt i forhold til mine forventninger til løbet. Dog må jeg sige at den ensomme tilværelse på et mudret spor er ret kedelig i forhold til at have nogen at køre med.
Jeg vidste at de forreste ville være for stærke sammen, så mine forventninger om at nå dem alene droppede jeg ret hurtigt. Til gengæld gik det nu ud på for mig, at holde alle bagved væk fra mig.. Og det lykkedes faktisk.

Da jeg nåede 50 km mærket havde jeg kørt med overskud hele vejen, og jeg syntes egentlig at det var mærkeligt at der ikke var en eller 2 der var kommet op.. Især Keld P fra teamet som jo også stillede til start, men han var desværre punkteret kort efter start og havde ret hurtigt opgivet håbet om at komme op..
En dame der står i depotet råber til mig at jeg ligger nr. 4 og har ca. 4 minutter op.. Ok.. vildt, tænkte jeg.. Det var ret utroligt egentlig at jeg havde kunne holde mig så tæt på de førende indtil ca. 17 km fra mål.. Dog begyndte jeg ikke nogen vild jagt, da jeg godt vidste at det ville være umuligt at når dem. Men følelsen af at jeg havde kørt så godt og hurtigt som jeg havde gav mig ekstra gejst og vilje til at fortsætte i det tempo som jeg kørte i.. Så uden at at tøve fortsatte jeg bare..

Efter 60 km begyndte trætheden at sætte ind. Ikke underligt eftersom at jeg havde kørt fuld gas i omkring 2 ½ time nu.. Men det er altså lidt sjovt de ting man tænker og gør, når hjernen begynder at køre på et sukker underskud.. Jeg præsterede at ryge ud over mit styr da jeg skulle hoppe på min cykel igen efter at have trukket op af en bakke.. Og ikke nok med det, så kan jeg huske at jeg kørte forbi en kæmpe fluesvamp, som jeg tænkte egentlig var ret flot... Hvorfor fa....n tænkte jeg det.... ?
Hmm, efter min lidt usikre kørsel på de sidste km, så trillede jeg i mål træt og mudret på en 4 plads. ca 7 minutter efter vinderen, og ca. 4 minutter til Aaboe... Og det er altså ikke hvem som helst..

Jeg er meget tilfreds med resultatet, og meget overrasket.. Jeg har virkelig gode ben for tiden, lidt sent på sæsonen at toppe, men der er jo også en slushcup på vej, så det kan da være at man kan gøre en god figur der..

Alt i alt, en dag jeg ikke vil glemme lige foreløbig.. Dels på grund af vejret, men så sandelig også på grund af mit resultat. Dejligt at vide at den træning man lægger for dagen virker.

Og nu eftermælet...

Tror jeg har nævnt det med konceptet, men det er altså noget de skal overveje et alternativ til hos Øbro cykler.. Det var farligt og vildt belastende at lige og flette ind og ud mellem folk. Lav en elite gruppe forrest og så en startbox fyldt med folk der vil give den gaz bagved. Om de folk i den box kører 47, 67 eller 103 km er da totalt ligemeget.. Bare en ide´.

Jeg droppede pastaen i år, den ville måske have varmet, men jeg var så kold da jeg kom i mål og ville bare hjem, at jeg trillede direkte ned til bilen og tog tøj på og kørte..
Jeg var så mudret at du tror det er løgn, og når man har siddet i en varm bil med fugtigt mudder i hovedet i et par minutter, kan du næsten regne hvad der så sker.. Jo, mudderet størkner.. Så alle bevægelser man laver med ansigtet, resulterer i at der drysser mudder ned i øjnene.. Du kan næsten gætte hvor svært det er at køre bil med 120 km i timen med et øje.. :-)

En sidste ting.. Man har vel lov at være heldig..
Jeg skulle tisse af h.... til inden løbet, og af den grund fandt jeg som en rigtig mand en port at stille mig i.. Bagved hører jeg nogle mtb ´ere køre forbi og grine af mig.. Hvorfor tænker jeg, og kigger op... Over mig er der det største skilt hvorpå der står POLITI..... du kan næsten regne ud hvor hurtigt jeg får bukser på og kører videre.. :-) Dog ingen bøde for at pisse på polititet idag..

Vi ses..

Naaaakamuuuuraaa!!

Ok, ved godt at overskriften måske ikke giver nogen mening, men rent faktisk så er det ovenstående ord, navnet på en helt og aldeles unik mtb racemaskine, direkte importeret fra Norge...

Martin & Martin på tur..

Idag tirsdag havde jeg aftalt en tur i skoven med min gamle kompis Martin. Det er sjældent at jeg ser ham da han er imigreret til de norske fjelde, så når han endelig er hernede så skulle han da med i skoven.. Nårh ja, og cyklen på billedet er hans, NAKAMURA samurai ninja race mtb.. Oh yeah..



Der er egentlig ikke så meget at sige om turen andet end at skoven var "forholdsvis" tør, kun våd de steder hvor den plejer at være det.. Så der var ikke noget der var overraskende der.
Martin er forholdsvis ny på en mtb, men han kommer nu egentlig ret godt efter det. Teknikken er god, og så er han ret modig.. Der var ikke nogen nedkørsler der var for stejle for ham..

Nyd billederne af den onde ninja cykel fra norge..... NAKAMURA...... mmmmm..

vi seees..

M

4 omgange og 2 styrt senere..

kørte jeg i mål som nr. 54..... Mit bedste resultat i et løb nogensinde. Måske ikke prangende, men taget i betragtning af at de folk der kører i top 50 stort set allesammen træner mere end 10 timer om ugen, så er jeg ret godt tilfreds.

Billede af noppenau..

Jeg havde som sædvanligt stillet mig i box 2, og stod sammen med et par kendte ansigter fra team hustler. Niels og David for at være mere præcis. De 2 herrer har været med ude og køre med teamet en gang eller 2, og de er begge hurtige folk. Jeg vidste at jeg plejer kunne følge med dem i starten, mit store problem er bare at jeg går død til sidst i et løb, og et par gange er det sket at både Niels og David er kørt forbi mig på sidste omgang.. Det skulle ikke ske idag.

Da starten gik, kørte jeg som død og helvede for at komme frem i feltet, jeg havde godt luret et par steder man kunne blive fanget af en prop, så det var bare med at komme frem..
Ruten gik ud over et langt grusstykke, og feltet blev ret hurtigt spredt ud, den frygtede prop kom aldrig og jeg tror at jeg avancerede fra en startposition som nr. 70, til noget der lignede en 60 stykker.. Mange af de personer jeg kørte forbi på min vej frem, var folk som jeg vidste kørte stærkt, og som jeg vidste også ville køre stærkt til sidst i løbet, så mine tanker omkring det med at sparre sig selv lidt for at kunne køre stærkt til sidst, farede rundt i mit hoved..


Billede af pixelution..

Jeg havde været ude og køre på ruten søndagen før løbet som en del af den fællestræning vi har i teamet, og det var jeg godt nok glad for. Det at jeg havde kørt ruten gjorde at jeg var forberedt på hvornår der kom en stejl stigning eller et skarpt sving, så det med at forberede sig ved at køre ruten før man kører løbet er altså guld værd.. Det er noget jeg tror vi er nødt til at praktisere lidt mere på teamet, for det giver altså en klar fordel at man kender terænnet.

Godt ude på 1. omgang havde jeg lagt mig i en lille gruppe sammen med bla. Morten Hartvigsen fra hustlerne. Morten lå jeg og kørte lidt med til sidste løb, og jeg fulgte ham faktisk ret godt rundt.. Af den grund så jeg det som en kæmpe fordel og super tegn på at min form er ved at være rigtig god, at jeg lå sammen med ham igen til dette løb. Dels kunne jeg lægge mig lidt på hjul, men samtidig indikerede det også overfor mig selv at jeg er på rette vej med min træning.
Morten og jeg kørte ret godt igennem og fik faktisk oparbejdet et godt hul til de nærmeste. Hullet blev så stort at jeg kunne tillade mig styrte på 2. omgang og faktisk slå ret så meget, uden at der kom nogen forbi. Det eneste minus ved styrtet udover at det gjorde ondt var at Morten selvfølgelig trak væk. Dog ikke længere end at jeg kunne se ham.
Jeg oksede afsted og følte mig egentlig rigtig godt kørende, så godt at jeg faktisk kørte med en del overskud. Det har jeg ikke prøvet før, er normalt kørt helt ud og har tungen hængende ud af halsen allerede på 1. omgang, men ikke idag.. Det var en fed fornemmelse.

Ruten idag var en af de mest tekniske ruter jeg nogensinde har kørt på i en løbssammenhæng. Rødder og drabelige nedkørsler var på dagens menu, og havde man ikke tungen lige i munden hele vejen rundt på ruten så var man sikker på at styrte. Der var et par stykker der valgte at gøre netop det lige foran mig på vej ned af højbjerg. Det er altså ikke godt, for man har i princippet ikke nogen som helst chance for at bremse. Men det gik og jeg undvigede med nød og næppe..

På 3. omgang havde vi efterhånden kørt en times tid, og normalt er det der at jeg begynder at gå lidt kold. Derfor har jeg altid en gel med ud på ruten, men idag havde den gel valgt at hoppe ud af baglommen og lægge sig i skovbunden så en anden kunne få glæde af den.. Piiiis, nu havde jeg kørt så godt og så skulle det hele spoleres på grund af en manglende gel. Nej, så galt gik det ikke, jeg havde en halv energy bar i den anden lomme, som selv om den er lidt svære at tygge med puls 170, virkede ret godt og hurtigt.. Heldigvis.

På sidste omgang styrtede jeg igen, denne gang på en glat rod. Heldigvis kom der ingen forbi, men mit gear det brokkede sig helt vildt efterfølgende så jeg brugte lidt tid på lige at få kæde og det helt til at passe igen.. Så skete det så.. Der kom et par stykker op som jeg var kørt forbi i starten.. Det gav egentlig ret god mening at de kom op, da jeg var nødt til at køre lidt under evne pga. cykeln, men jeg var ikke tilfreds med situationen..
I et sekund af fandenivoldskhed op ad højbjerg for sidste gang, eksploderede jeg med alt den kraft jeg overhovedet havde tilbage i mig, og det virkede.. Mine forfølgere blev sat og jeg trillede mod mål.. men hov hvad var det, en DMK´er foran mig.. Jeg øjnede chancen for at avancere endnu en placering og spurtede alt hvad jeg kunne forbi ham..

Endte som nr. 54...

Det er mit bedste resultat ever.. Bare vent til slushen, det blir for crazy.. :-)

Det var ordene for lørdagens dust cup, jeg vender snart tilbage med en masse bavl og ævl om en masse andre ting..

Dust finalen nærmer sig..

Jeg må jo desværre indrømme at mit forsøg på et nogenlunde hæderligt samlet resultat er gået lidt fløjten i den her dust cup.. Ikke fordi det var super urealistisk eller indenfor rækkevidde, men simpelthen fordi jeg har været ramt af nogle uheld der har gjort at jeg ikke har kunnet gennemføre visse løb.. Hændeligt? Måske.. Irriterende? Helt sikert..

Det er altid hamrende ærgeligt at måtte trække tilbage til målområdet med et punkteret hjul, mange har prøvet det, og mange har endda nok prøvet det hvor det havde endnu større konsekvenser for dem, end det har haft for mig. Jeg kan huske Klaus Nielsen lidt ærgelige defekter og især punkteringen i sidste afdeling af sidste års slushcup.. Han lå godt til og var næsten sikker på at vinde samlet, men han punkterede som sagt i sidste afdeling og røg helt ud af den samlede stilling.. Sådan er gamet, han havde desværre brugt sin fratrækker. istedet endte Casper Saltoft med at tage titlen, flot kørt af ham iøvrigt..

På lørdag er dagen hvor det hele i princippet kulminerer i dust regi, og vinderne af årets cup skal findes.. Jeg ved ikke hvem der er favoritten, der er stadig et par stykker der kan vinde. Jeg tipper ikke..
Jeg var ude at køre ruten der skal køres på i søndags, og jeg må indrømme at den er rigtig fed. Der er 3 rigtig onde opkørsler hvor man udover at skulle træde igennem også skal over et par rødder. Så der grundlag for en teknisk rute, dog med et præg af klassisk tonser dust.. Der er jo altid lidt grus med.
I princippet er det ikke en rute der passer til mig på nogen måde, men jeg føler at jeg har fået trænet rigtig godt på de sidste, så jeg er da optimistisk omkring løbet på lørdag. Desværre har jeg ikke fået mine nye UST dæk fra conti endnu, så jeg er stadig ligeså udsat for punkteringer, som jeg var sidste løb.. Men det går nok..

Jeg har jo som sagt fået pimpet min cykel til den helt store guldmedalje her på det sidste. Det sidste jeg har fået på er et sæt American classic hjul.. Det er helt vildt så godt de ruller, og så ser de hammer lirede ud.
Nu mangler der bare den nye ramme, der skulle lande snarest.. Det bliver for lækkert, med den nye ramme kommer cyklen ned på under 9,5 kg.. Det er selvfølgelig tungt hvis man sammenligner med Casper Saltoft´s cykler, men det er altså stadig let..

Jeg skal ikke kede jer med mere gøjl fra mig i denne omgang, der kommer selvfølgelig en rapport fra weekendens løb, det bliver forhåbentlig en federe oplevelse end det sidste jeg var med til..
Målsætningen er høj og ambitionerne er store, men de er som altid top hemmelige..

Vi ses..

M

Dust cup i Boserup skov..

Jeg havde virkelig sat mig op til denne afdeling af dust cuppen.. Desværre var det endnu engang ikke min dag...

Da jeg stod op søndag morgen, kunne jeg mærke at mine ben var virkelig gode.. Det er lang tid siden at jeg har fået trænet så godt op til et løb, så mine forventninger var selvfølgelig høje, men at jeg skulle køre så godt som jeg gjorde indtil jeg udgik havde jeg slet ikke regnet med.

Billede af pixelution.

Jeg startede i box 2 og kom ret hurtigt langt frem. Den træning jeg har fået lagt for dagen i den sidste tid har været ret koncentreret og hård, og det har virkelig givet pote rent styrkemæssigt. jeg kunne mærke en klar forskel på mit tråd på de store stier. Jeg havde en helt anden energi og råstyrke end jeg plejer. Tror faktisk at jeg kom op og lå omkring nr. 50 på den første ½ omgang, og jeg startede altså nede som nr 75..

Jeg kørte mig endnu længere op på de stykker af ruten hvor der virkelig kunne tonses, og hvor man kunne overhale vel at mærke.. Det var for fed en fornemmelse at drøne forbi flere personer som man ved kørte stærkere end en sidst man kørte løb..

På 2. omgang hører jeg nogen tilskuere råbe af en fyr der hedder Morten Hartvigsen, som tilsynedladende kommer op bagfra.. Jeg ved at Morten kører stærkt, så bare det at jeg lå foran ham var fedt. Da han kom op til mig, kørte jeg faktisk med en del overskud, så jeg prøvede at tænke en lille smule taktisk og lod ham komme forbi. Tanken var derfor selvfølgelig at jeg derved kunne lægge mig på hjul.. Det lykkedes også, jeg lå bag ham i en ½ omgang og så punkterede jeg.. Endnu engang.. Piiiiiiiiiiiiis... Jeg er helt ovebevist om at jeg kunne have fulgt ham helt til dørs. Min form er ved at være ret god og havde jeg kørt med hele vejen så var jeg kommet i top 50.. ærgeligt..
Jeg udgik selvfølgeligt og traskede slukøret tilbage mod mål..

Lige en kommentar til min cykel... Woooooow hvor den spiller.. Ny fsa krank+AC hjul = top lir..

Udover mine fantastiske resultater, så kørte teamet ellers fantastik skal jeg lige love for.. Keld som nr 13, Bjarke som nr 14.. og Jens som nr 21.. Det er bare nogen af de flotte resultater som drengene præsterede. I andre kørte også flot.
Desværre så røg Martin H på røven og brækkede kravebenet. Han har det efter omstændighederne godt, men det er stadig hammer ærgeligt for ham, han er ude i 4-6 uger.

Det var dagens tekst..

Vi ses

M

12 timer i jylland - løbsberetning

For første gang nogensinde skulle jeg i den forgagne weekend forsøge mig på noget så sindsygt som et 12 timers mtb løb, og så i jylland :-) Jeg skulle deltage i solo, og mine forventninger og ambitioner var selvfølgelig ret nedtonede pga. min meget lille erfaring med denne slags løb, men jeg kunne aligevel ikke lade være med at drømme om topplaceringer og podiepladser.. :-) Bare rolig, så vidt gik det dog ikke.. :-)



Vi ankom til stævnepladsen ca. 7.40. Vores camp var blevet sat op dagen før, så det skulle vi slet ikke tænke på, super lækkert. Jens og Keld fra teamet var taget ud til stævnepladsen dagen før løbet, og havde kapret den bedste plads på hele camp området, 1½ m fra hvor ruten gik. Der var endda udsigt til det loop man kørte igennem inden man kom ned til mål for at køre ud på en ny runde. Det var super godt, så kunne hjælperne se når man var ca. 500, fra stregen, og man kunne lige råbe op hvis de skulle have noget klar.

Inden vi startede, nåede jeg kun lige at trille et par km på ruten. Jeg ville ikke forvilde mig ind i skoven og risikere at misse en start. Så første omgang var lidt spændende da jeg slet ikke kendte ruten. Jeg havde hørt fra Jens, teamkollega og deltager i duo herre, at ruten var en oplagt tonserrute. Han havde været med på fremvisningen dagen før løbet. Lidt ærgeligt når der nu er så mange fede tracks i det område, at man så vælger at lave en tonserrute, men sådan var det.
Der ville være ca. 180 hm pr. omgang, ikke meget, men det skulle vise sig at de stigninger der var, virkelig var nogle strejk der sugede krafterne ud af en solorytters ben..

Starten gik kl. 9.00 sharp. Der var ikke mange startende, kun ca. 100 tror jeg.. Der var ca. 280 tilmeldt arrangementet så ikke underligt at der ikke var mange til start.
Jeg lagde mig til at starte med ca. midt i feltet, jeg forsøgte virkelig ikke at blive fanget af det her berømte "RACEBUG", som mange døjer med når starten på langdistance løb går, men selvfølgelig bliver man lidt forblændet af at stå til start med prominente navne som Bonne, Søgaard etc. så første omgang blev nok kørt med lidt for høj puls.
Efterhånden som jeg kom igennem første omgang gik det op for mig for hårdt det her ville komme til at blive. Dels var der de her meget lange stigninger, ikke stejle, men lange og så kørte man på en blanding af sand, grus, småsten og så lidt græs. De trak aktså tænder ud. Til gengæld var der så nogle ret fede nedkørsler, ikke rigtig tekniske, men hurtige med lidt rødder.
2 steder på ruten var der nogle deciderede motorveje af nogle skovstier, jeg tror at de hver var 2,5 km lange.. De skovstier kunne snildt være udskiftet med lidt lækkert singletrack, men bare ærgeligt..

Jeg kørte 1. omgang på ca. 30 minutter, og ruten var ca. 11,4 km lang..

Jeg havde lavet energi planer med Jens og Kelds koner, som var med til løb. Udgangspunktet var at jeg skulle have lidt mad hver 2. time og så ellers vand og energi drik efter hver omgang. Jeg kunne råbe til dem hvad jeg skulle have inden jeg kom hen til dem, så de var hele tiden klar med det jeg skulle bruge. Stor tak til de damer for hjælpen og støtten :-)
Jeg kørte til at starte med på vand, men efter et par timer blev det skiftet til energi drik, og så vand i pauserne.

De første 3 omgange blev kørt med snit omkring de 32 minutter. Jeg havde jo ingen forventninger eller store mål, andet end at fulføre alle 12 timer, så det var ok tider. Dog måtte jeg indse at jeg efter et par timer måtte sætte hastigheden drastisk ned for at kunne fuldføre i det hele taget. Jeg fik simpelthen skide ondt i lænden.

Efter 3½ time, får jeg beskeden fra sidelinjen om at jeg ligger nr. 5 i solo............. Wow........ Ok...
Det havde jeg ikke lige regnet med, men det var da super positivt, jeg havde masser af overskud og energi, det eneste problem var ryggen. Jeg havde ca. 14 minutter op til nr. 4 og 10 minutter ned til nr. 6. Det var ret overvældende, for jeg følte virkelig ikke at jeg havde givet den totalt gaz, ja ok, jeg var da mærket, men ikke meget..
Jeg kørte en omgang mere og besluttede mig så for at gå i pit et øjeblik og strejke ryggen. Det var det rigtige at gøre, for da jeg kom ud igen, var jeg ligesom løsnet lidt op og følte mig faktisk ovenpå igen.

Jeg kørte 3 omgange i rap og lå nu nr. 7, jeg havde holdt pause i ca. 20 minutter inden og var derfor røget lidt ned, men der var på det her tidspunkt laaaaang tid igen, så jeg var fortrøsningsfuld. Dog var jeg lidt betænkelig omkring min ryg, jeg havde kørt 8 omgange og min lænd var helt smadret. Så meget at den 8. omgang, tror jeg nok, tog hele 40 minutter at gennemføre.
Jeg kørte igen i pit, og forsøgte virkelig at finde styrken til at sætte mig på cyklen igen, men det er på dette tidspunkt i et løb at den psykiske dimension virkelig spiller ind. Har man det mindste ondt et eller andet sted, så bliver det forstærket gange 10 når man ved at der er 6 timer igen før man er færdig med at køre..
Jeg tog endnu en pause på 30 minutter, og den ellers så flotte placering som nr. 5 var for længst væk, lå nu nr. 11.. Ret hæderligt egentlig, men stadigvæk sådan lidt øv..
Efter min pause kørte jeg ud igen, dog ikke med det samme overskud og energi som efter sidste pause, nej det var med en ryg der på trods af at være blevet strukket lidt ud, stadig gjorde monster ondt..
Jeg kørte endnu 2 omgange, og så var det slut......... Kunne simpelthen ikke mere i ryggen, og igen og igen, mens jeg sad på cyklen, gik stemmen fra min gamle fodboldtræner igen og igen... "Har du ondt så stop det du har gang i, du risikerer at blive skadet for evigt" Nu kunne man så sige til sig selv at sådan er det med de her distancer, det gør ondt... bla bla bla.. Kunne ikke mere, var knækket...
Kørte 7 timer og 49 minutter mener jeg, og jeg nåede 10 omgange, altså ca. 120 km.

Nu sidder jeg og kigger lidt tilbage på løbet og på om jeg kunne have gjort noget anderledes end hvad jeg gjorde. Nej, det tror jeg ikke jeg kunne.. Jeg er virkelig blevet bevidst om hvad min krop kan og hvad den i det hele taget gider, så jeg må indrømme at skal jeg deltage i et sådant løb igen, så bliver det på et hold...
Men uanset hvad så er jeg glad for at have prøvet det, og hvem ved måske jeg en dag får muligheden for at træne 20-25 timer om ugen og så kan det da være at jeg prøver igen, men ikke PT....

Når men anyway... Det var en god dag for teamet. Vores duo herre hold blev nr. 2, kun slået af Team Rivette, og endda på omgangshøjde... Way to go guys, det var godt kæmpet... Vores dame duo hold gik sgu hen og vandt. Så alt i alt var det en lørdag med stort udbytte, teamet fik stor omtale og jeg selv lærte en masse om mig selv :-)

Bortset fra det her 12 timers løb vi lige har kørt, så var der også dust cup i onsdags. Jeg forsøgte at holde lidt igen, da jeg jo skulle køre temmelig meget lørdag, så en 81.plads var alt det blev til.. Det blvier bedre næste gang.. I guarantee it.. :-)

Til next time..

C ya, skanks..

Bare ikke min dag...

Jeg har virkelig savnet at kunne træne intensivt og struktureret, desværre har et studie og lidt uventet sygdom dog gang på gang sat en stopper for en ellers udemærket opstartsfase på træningen, idag var nok heller ikke en undtagelse..

Jeg kørte mod hareskoven tidligt tirsdag for at køre et par intervaller. Det havde regnet lidt om natten så skoven var fugtig, men ikke decideret våd. Det var faktisk dejlige forhold..

Jeg har ikke fået lagt et fast og helt struktureret program endnu, så træningen skulle bestå af et par 20 minutters intervaller og så ellers bare lidt rul igennem skoven.
Jeg lægger godt for land på vej ud på mit første interval, har fået nye pedaler - Look Quartz - og wow hvor er der bare en stor forskel på dem og så de gamle eggbeatere jeg ellers har kørt med.. Det er som om at den lidt større trædeflade der er på looken gør at man kan overføre kraften mere koncentreret. Det spiller helt vildt, og taget i betragtning af hvor meget de koster og hvor lidt de vejer, i forhold til eksempelvis eggbeateren, så er de alle 595,- værd.. De er faktisk lettere.
Jeg når at køre ca. 18 minutter af mit første interval, og så sker det.. I en rus af adrenalin og mega høj puls, så styrter jeg med ca. 40 km i timen.. På det røde spor er der flere steder hvor man kan krydse et specielt stengærde eller dige, kører man den modsatte vej altså ned af den bakke hvor jeg normalt kører op, så får man altså rigtig meget fart på.. På vej ned ad bakken mod diget opdager jeg for sent at der er en ordentlig muddersjasker nedenfor det. Sådan en mudderpøl ville uden tvivl have væltet mig ligemeget hvad, men jeg prøver at bremse med det resultat at mit baghjul blokerer og skrider ud. Jeg rammer derfor diget lidt skråt og bliver derfor nærmest slynget ud over cyklen.. Jeg lander lidt længere henne ad stien med hovedet først og dernæst hele venstre side..
Jeg har før prøvet at blive knockoutet til boksetræning i gamle dage, og følelsen jeg havde i benene og hovedet umiddelbart efter jeg landede var fuldstændig ligesådan. Meget ubehageligt, hvem er jeg, hvor er jeg osv. farede gennem mit hoved. Heldigvis kunne jeg orientere mig selv og blev lidt efter lidt også mig selv.. Sad og spiste en af mine medbragte bananer som sjovt nok var blevet til banan mos efter min nødlanding..
Jeg kom til sidst så meget til mig selv at jeg valgte at køre videre, man er jo styrtet før så det skulle vel bare lige rystes af.. Det gik også meget fint, så jeg kørte da en lille time mere inden jeg satte kursen mod 2300..

Vel hjemme satte jeg mig i sofaen efter et bad og lidt mad, og så skal jeg ellers love dig for at jeg fik det skidt.. Kvalme, sløret syn, træt var bare nogen af de ting jeg kunne mærke, for ikke at tale om alle de andre knups jeg havde fået. Min ryg var helt blå og forslået, og jeg følte mig som om jeg netop havde gået 12 omgange med en hvis hr. Kessler..
Min kone fik mig overtalt til at tage en tur på skadestuen, jeg hader det... Men det var nu nok meget klogt.
Jeg blev med det samme lagt i et lille rum for mig selv, med slukket lys og minimalt støj. De troede selvfølgelig jeg havde hjernerystelse..

Lægen kom kort tid efter, faktsisk meget kort tid efter. Ved ikke om en evt. hjernerystelse har høj prioritet. Men dejligt var det ikke at skulle lige på skadestuen i flere timer.

Konklusion og diagnose:

Intet brækket, Jævnt forstrukket ledbånd i venstre skulder, generel ømhed i hele venstre side, Let hjernerystelse, dog ikke alvorligt da der ikke havde været noget opkast eller hukommelses tab.. og en hofte der faktsisk har fået en rigtig flot lilla og blå farve..
Nårh ja, så lige udsigten til at skulle bruge 1600,- bobs på en ny hjelm..

Alt i alt en fed dag i skoven ikk´?

Må indrømme at tankerne der kommer efterfølgende sådan et styrt måske er mere skræmmende end selve uheldet. Tænk hvis det havde været minus 5 grader og jeg ikke havde været i stand til at røre mig. Jeg var jo alene, så hvis man ligger der uden at kunne bevæge sig, kunne der da godt gå et par timer før der var nogen der savnede en.
Jeg har altid min mobil med, men hvor meget hjælp er den hvis man ikke lige har det supergodt.
Nå, men det endte jo heldigvis ok.. Intet brækket og jeg er nok ovenpå om et par dage.
Nu kommer det største problem så, hvordan får jeg forklaret min kone at det stadig er en fed sport jeg dyrker.. ;) Get it??

Vi ses.

M

Dust cup 5. afd

Onsdag stod den i dustens tegn endnu engang. Dagen var perfekt til cykelløb, det var ikke for varmt, ikke for koldt, det var bare perfekt. Hvad der måske var endnu bedre var at der den dag heller ikke var voldsomt meget pollen i luften. Til sidste løb blev jeg hårdt ramt af allergi midt under løbet faktisk. Meget mystisk, det var en vildt mærkelig fornemmelse det ene øjeblik at føle sig ovenpå og have gode ben, for dernæst det andet øjeblik at gå helt ned og have svært ved at trække vejret.

Billede fra Noppenau..

Starten til dust 5, var en af de bredeste startstrækninger jeg nogensinde har set til et dust løb. Den har nok været 20-25 m bred. Jeg frygtede virkelig at der ville komme et mega kaos, for enden af strækningen hvor det hele endte i et forholdsvis snævert sving, med løst grus.. Ikke så gennemtænkt måske, men jeg klarede mig nu ok, ved ikke om der var andre der styrtede lige der eller om alle var forskånede for uheld.
Jeg havde på forhånd hørt at selve ruten ville være ret kuperet, og det var den i den grad også. 4 gange op over kælkebakken og lidt andre lækkerier var hvad de bød på i hareskoven. Jeg kan personligt bedre lide de ruter hvor der kan tonses lidt, det kunne der også her, men ikke så meget sammenlignet med andre ruter vi ellers har kørt til dust.

Starten gik, og som sædvanligt kommer jeg rigtig godt afsted. Startede fra en mellemting mellem box 2 og 3, og ramte det første sving som ca. nr 60-70 stykker.
Jeg ligger på de første par omgange og prøver at finde en rytme, det lykkedes også til dels.. Det blev ikke en voldsomt hurtig rytme, kunne mærke at de sidste par uger med minus træning og lange aftener med forberedelser til eksamen havde sat sine spor i mig. Jeg vidste efter første omgang, at hvis jeg rejste mig og trådte igennem på alle bakkerne ville jeg have brugt alt mit krudt på de første 2 omgange for så bare at falde ned igennem placeringerne. Jeg forsøgte virkelig at køre mit eget løb, følte mig ikke totalt preset på noget tidspunkt, jeg koncentrerede mig mest om at holdt focus på lige netop det sted på ruten hvor jeg var.
Jeg sad for det meste ned på alle opkørslerne, det kostede lidt tid og lidt placeringer, dog skal det siges at jeg på sidste omgang overhalede flere der var braget forbi mig op af bakkerne. De var flade og på de sidste bakker kørte de allesammen på pivskiden og kunne næsten ikke træde mere. Der lønnede det sig virkeligt at have sparet en lille smule på de få krafter jeg havde ladet op.

Flere gange under løbet føltes det pludselig som om at jeg sejlede rundt på mit baghjul, og ja det fiste en lille smule hele tiden. Til sidst så meget at jeg måtte af og punpe. Mens jeg stod og pumpede kom der en lille gruppe med en 5-6 ryttere forbi, heriblandt Anne-sofie Nørgaard og Bo S fra hustlerne. Jeg har altid en ide om at jeg skal køre fra Bo, men her på det sidste har han godt nok fået trænet så han kører stærkt i øjeblikket. Dog lykkedes det mig at komme op til dem igen, og endda også forbi...

Jeg kører 4 omgange med rimelig ens tider, det er kun den sidste omgang jeg taber lidt tid på i forhold til de andre. Ender på en 79. plads.. Er egentlig ok tilfreds alt taget i betragtning.

Nu har jeg sommmerferie, så nu kan jeg måske komme igang med at træne lidt struktureret, har en aftale med mig selv om at jeg skal testes hos aimhigh og have lagt et program. Har planlagt at deltage i 12 timers løbet i silkeborg.. Ved ikke helt hvordan og med hvem endnu, men det kommer nok snart..

Der kommer snart en masse nyheder omkring team ride4fun, glæd jer der er en masse nyheder..

De herrer... Vi ses

M

Landevejs debut...

Søndag var dagen hvor jeg skulle prøve kræfter med det at køre landevejs race.. Ikke noget nyt og stort over det, men så aligevel lidt.. Selvom det bare var et motionsløb, så havde jeg fået et par skrækhistorier omkring mentaliteten hos kørerne til de her løb. Jeg er jo selv mtbiker, som er indbegrebet af coolness og åben-ness... eller.. Havde før racet fået at vide at mange "motionsryttere" på landevejen kører som en brækket arm, og at de råber og skriger af hinanden. Ikke rart, men trods disse historier valgte jeg at sætte mig på cyklen og give den gazz..

Løbet foregik på amager, på en 14,3 km lang rundstrækning.. Amager er flad som en pandekage, så højdemeter blev der intet af, men fart i cyklen kom der så i stedet.. Selve motionsløbet var faktisk afslutningen på en dag, hvor der også blev kørt licensløb i både A-B-C og junior klasserne. Det var faktisk cool at stå og kigge på de her små drenge på kæmpecykler.. :-) Og tro mig, de giver den supermeget gaz og de giver sig fuldt ud i spurterne.

Mit løb - motionsløbet - skulle starte sidst, kl 13.00. Der var besøg af prominente folk som Henrik Sass-Larsen fra Socialkammeraterne.. Han holdt endda tale inden løbet. Det var noget med at han deltog for en god sag, i samarbejde med RYNKEBY.. Der var faktisk omkring 30 rynkeby ryttere til start, og vi skulle derfor starte med at køre en omgang bagved den her store ældgamle rynkebylastbil.. Det kunne jeg godt have været foruden.. En ting er en masterstart, men at køre 20 km i timen gennem 14,3 km i regnvejr gør altså at den opvarmning man har lavet inden løbet gå helt tabt.. Jeg blev rigtig kold.. Nå, men sådan var det..

Første omgang var altså ikke andet end promenade kørsel, 2. omgang blev løbet givet frit.. Jeg lå og kiggede lidt på folk, bevægede mig stille og roligt op i feltet, som faktisk bestod af 120 mand tror jeg.. Jeg kan godt fortælle jer at et kriblede i benene for at stikke af.. Jeg var som en ung hingst på græs.. ;-) Følte virkelig at jeg havde overskud, og da der ikke blev kørt specielt stærkt, så valgte jeg at sætte tempoet og lagde mig helt i front.. Jeg kørte vel omkring 40-45 km i timen, overskud og fuld af energi.
Dette gjorde at der kom en mindre opdeling, ikke noget stort men jeg tror at jeg fik et hul på 5 sekunder sammen med 8 andre..
Jeg lå i front i ca. 2 km, uden at føle mig presset overhovedet, så tog jeg et sving i høj fart og var lige ved at ryge på rø... Det føltes mærkeligt, og gangske rigtigt jeg var flad på forhjulet.. Pis.. Jeg måtte trække ud og se alle køre forbi mig..

Jeg stod i vejkanten, og normalt så har jeg altid en slange ekstra med, men den havde jeg sjovt nok brugt da jeg punkterede da jeg varmede op til løbet.. Ærgeligt.. Jeg spurgte alle der kom forbi om de havde en ekstra slange de kunne undvære, men intet held.. Lige indtil en ældre gut kom forbi, godt blommerød i hovedet.. Han gav mig både slange og pumpe, og så kørte han videre. Det var superfedt, men jeg vidste at jeg allerede var omkring 8 minutter bagud, så uanset om jeg kom på cyklen igen eller ej, så ville jeg være håbløst bagud.
Men jeg tænkte, nej.. Nu er jeg her, så skal der sgu også køres.. Jeg skiftede slangen og så kørte jeg ellers et max interval på 1½ time ca..

Jeg havde ingen chance for at nå feltet, men jeg skulle ihvertfald ikke ende sidst.. Jeg tog vel 15 ryttere på min vej op.

Efter 5 omgange, 2 regnskyld, lidt sol og lidt punktering osv. kørte jeg imål i ensom majestæt, til klapsalverne fra 100 mennesker der stod og kiggede.. Det var fedt.. Jeg havde ikke vundet, men folk havde respekt for at jeg havde kørt og givet mig fuldt selvom jeg ikke havde nogen som helst chancer for at komme op.. Det føltes sgu lidt sjovt..

Nu var det jo første gang jeg kørte race løb idag, og jeg er overhovedet ikke blevet skræmt.. Jeg synes tværtimod at det var rigtig sjovt, og jeg skal helt sikkert gøre det igen snart.. Bare følelesen af at biler bliver holdt tilbage for dig, følgebiler kører foran dig og bagved dig, man kører midtpå vejbanen hvor man normalt bliver slået ihjel hvis man kører på, var rigtig rigtig fed.. Det kan klart anbefales.

Min debut endte måske ikke helt efter planen, men jeg havde en god og sjov oplevelse ud af dagen, og til alle i mtbikere der ikke har prøvet det her, gør det.. Spring ud i det og giv den gaz. Det er en helt anden form for væddeløb end til mtb løb.. For fedt.

Sees..

Bay city rollers..

"just cruising" er egentlig navnet på en Will Smith sang jeg husker tydeligt fra min ungdom.. Men idag matcher den sang egentlig meget godt hvad der egentlig foregik..



Mr. optursgøjser og jeg, havde en aftale om at jeg skulle indvies i de nordsjællandske asfalt-tracks idag, man kan vel sige at min nye racer rigtig skulle indvies og afprøves.. Det blev den med 110 km dejlig race i noget der mindede om en dejlig sommerdag, bare i maj.
Turen gik nordover mod Hillerød allerede fra morgenstunden af, derefter ramte vi helsingør og kørte en cruisertur hjem over strandvejen. Der er i princippet ikke meget at sige om turen andet end at det var super hyggeligt, dejlig varmt, mandehørm, og godt tempo..


Billederne er venligst udlånt til mig fra optursgøjseren.. Lad dem tale for sig selv og forestil dig så vinden suse i hjelmen og solen brune dine arme og nybarberede ben.. ;) Yes, ægte ROLEUER stil , som en vis anden blogger ville have sagt det.. ;-)



Vi ses.

M

Cykelrytter nykker og solskin..

Idag søndag var der lige pludselig en der sagde til mig: "Jeg synes du skal hoppe i tøjet og trille en tur på et par timer" cuote the wife ;)
Dette gjorde at jeg fra at være lettere nedslået over ikke at have siddet på en cykel i næsten 1½ uge, blev i super humør..
Jeg var i tøjet på under 5 minutter, og indenfor 10 minutter af at min kone havde sagt: "GO" så var jeg afsted. På raceren vel at mærke.. Mtbén er ved at blive "pimped" en smule.. Har endda fået hjælp til at pimpe my ride af mr. optursgøjser himself.. Det spiller max, men er ikke helt færdigt..

Jeg havde ca. 2 timer at brænde af, så jeg trillede en tur sydpå af gl. køge landevej.
Turen i sig selv var en fornøjelse, men det er nu ikke rigtig den jeg vil fortælle om i dette indlæg. Nej, det er alle de andre cykelryttere der også var på tur idag jeg vil fortælle om..

Nu er jeg nu engang mtb´er, har aldrig rigtig dyrket det her landevejshalløj, men jeg har nu fundet en glæde ved bare at trille afsted med musikken bankende i ørerne, og vinden susende i hjelmen. Det er herligt, ingen tvivl.
En ting der virkelig kendetegner det danske mtb miljø, er den superfede afslappede hjælpsomme stemning der stortset er til alle løb eller komsamner der er, endda også på tværs af klubber og teams. Det er faktisk det der rigtig fik mig bundet fast til sporten, alle kan tale med alle..
Når man er i skoven, er det sjældent at man ikke hilser eller lige løfter hånden og siger goddag til en modkørende med-mtb´er. Det er en loose atmosfære, som jeg rigtig godt kan lide.

Jeg ved ikke om det var en optimistisk eller ideologisk tankegang, men jeg havde en ide´om at det måske også var sådan i race verdenen. Det skulle jeg så sandelig finde ud af at det ikke er..
På min tur sydpå mod køge, mødte jeg måske 40-50 forskellige mennesker, både alene og i grupper. Det kan tælles på een hånd hvor mange af dem som lige løftede hånden fra styret og gav en venlig hilsen med på vejen, på deres eget initiativ vel at mærke.
Jeg lavede et forsøg- Ingen hilsen fra mig de næste 5 km medmindre at du bliver hilst på. Jeg blev hilst på af en ældre herre, ingen andre..
Jeg var chokeret, faktisk også en lille smule pissed. For nu havde jeg kørt i 25 km og gladeligt hilst på alle jeg kørte imod eller overhalede på racercykler. De fleste hilste da også igen når man hilste, men det var mig der tog initiativ hver gang.

Jeg sad lidt og filosoferede over det, og kom frem til at race sporten har brug for en opsang. Vi vil ha nykkerne ud af sporten og ind med den gode stemning og atmosfære som vi kender den fra mtb sporten. Det kan ikke være rigtigt at folk på racercykler, uanset om de kører stærkt eller ej, ikke kan hilse på eget initiativ.. Så hermed er lige en verbal lussing og en reprimande fra ghettogangstapimpen fra bryggen.. Hils på din racerven, det kan være han skal hjælpe dig med noget alvorligt en dag ;-)

Når, men vejret var jo herligt, solen skinnede og hvis ikke det var fordi at vinden stadig er en smule kold, så havde jeg kørt i korte rør og arme.. Det bliver næste weekend.

Lige for at fremhæve mig selv i forhold til at have overskud og være rigtig afslappet mtb´er på racercykel, så hjalp jeg endda en gruppe på omkring 15 ældre damer, som var på cykeltur. Midt på amager broen stod de, ret fortvivlede.. Jeg stod selvfølgelig af cyklen og reddede deres dag ved at sætte en kæde på igen.. Overskud, ja tak.. til gengæld fik jeg en banan med på vejen. Såaåådan der.. :-)

Kom nu drenge og piger, hvis lidt overskud.. Hils på din modkørende racerven og hjælp de gamle damer i nød..

Ses

M

Nr 99 !"#%#""¤¤

Ja, undskyldninger er der mange af, og jeg gider ikke komme med allesammen, men nogen af dem får i..

Jeg blev nr. 99, det er lidt en mærkelig fornemmelse eftersom jeg kørte en del bedre til slushcuppen.
Men men men, jeg kan når jeg kigger tilbage pege nogenlunde på hvad der var årsagen til mit lidt dårligere resultat, som egentlig er ok.
Dagen før løbet var jeg ude og trille lidt ben bare for at røre mig, og samtidig gøre kroppen klar til dagen efter. Når jeg tænker tilbage, kan jeg godt huske at jeg blev grebet lidt af stemningen ved at køre på min nye cykel og så på friske spor, så der blev ikke bare trillet, men nok nærmere kørt lidt AT, og max :) Dumt?... Ja..

Til selve løbet, var jeg så spændt som jeg kun kan huske jeg har været dengang jeg spillede fodbold som drengespiller. Den følelse af at kampen skulle til og igang, og man bare stod og ventede.. Det er en fantastisk følelse som både kan være god og ond. Man skal finde den gyldne middelvej, og den fandt jeg ikke igår.
Jeg brændte helt ned kort inde i løbet. Jeg kom vildt godt fra start og fulgte rigtig godt med, men pludselig var det bare som om at jeg mentalt mistede alt overskud.. Det kom da vi ramte en opkørsel der var fyldt med rødder. Jeg måtte af og trække, og en fyr foran mig tabte sin cykel som så ramte min forgaffel og skubbede min speedsencor ind i hjulet. Dette gjorde at jeg resten af løbet skulle høre på den her irriterende tik tik tik tik tik tik tik tik lyd.. Det er bare belastende.. JEg kunne selvfølgelig også bare stoppe og rette det, men med puls 180 og en iver ud over alle grænser så gjorde jeg det ikke.

Det skal lige siges at ruten godt nok var tør, men den var godt nok også teknisk, lidt for teknisk måske.. Især opkørslerne var tricky og stejle, men sådan er sporten jo, så det er ikke det der skal være min undskyldning.

Det var også første gang jeg kørte løb i ride4fun outfittet.. Jeg har ikke lige fundet nogen billeder af mig selv endnu, men det kommer måske.
Det var lidt en mærkelig fornemmelse at hilse på alle de gamle hustlere, ikke fordi der er ondt blod eller dårlig stemning, men det var bare sådan en mærkelig underlig ting, som virkede lidt mærkelig. Men hustlerne er jo nogen fede fyre og damer, så når jeg væltede forbi de velkendte hustleransigter, som ikke kører løb, get it, så heppede de da også på mig.. Så her er en opfordring til dig som ikke helt ved hvordan og hvorledes med den her sport, meld dig ind i hustlerne.. Der er plads til alle.. :-)

Jeg skal ikke komme med flere undskyldninger i denne omgang, men jeg lover at næste dust løb ikke bliver en gentagelse af det her.. Det bliver bedre..

Til næste gang..

Seeeeees

M

Slushfinalen overstået...

Nr. 78... Jeg er tilfreds..

Jeg kørte finalen med alt hvad jeg overhovedet kunne, jeg har ikke trænet det store op til løbet så jeg var spændt på hvad det kunne blive til..

Jeg startede i box 3, sammen med en masse andre hustlere.
I sidste afdeling i avnstrup følte jeg at jeg kunne køre godt op med min klubkammerat Bo Skakke, det var faktisk kun en dum punktering, følte jeg selv, der gjorde at jeg ikke kørte fra ham.. Bo kører ret godt og en af de hurtigste hustlere kun slået af et par stykker, så hvis jeg kunne køre fra ham ville min dag faktisk være reddet.. Uanset placering :-)

Bo og Peter fra klubben har altid nogle små kampe, så for mig var det ekstra bonus da jeg på første omgang faktisk strøg lige forbi dem begge. Lidt længere fremme kunne jeg se Rene C også fra hustlerne, så nu gik jagten ind på ham. Jeg kørte totalt over evne og med en puls på 185 kom jeg op til ham. Da vi kørte på opløbs strækningen op til målet på vej ud til anden omgang kom jeg forbi. Det var dejligt, især fordi Rene også har været et mål tidligere på sæsonen, men nu er det faktisk 2. gang jeg kører fra ham.

Jeg kørte det bedste jeg kunne på 2. omgang, og fik kontakt til flere ryttere som jeg vidste altid har kørt hurtigere end mig, så det gav selvfølgelig ekstra gejst da jeg så også kørte forbi dem.
Ruten var tung mange steder og den var svær at køre ved de små vandløb der var. Men alting spillede for mig og det gik super godt, det var sgu en fed afslutning på slushcuppen at slå de gutter der altid er ræset fra mig.



Rommedahl m. krampe.. tak til pixelution for lån af billeder..

Som sagt så er der snart løb igen, d. 30 marts er der fitness.dk løb i Slagelse, og jeg skal med, kører den lange på 75km . Glæder mig, det er et fedt løb, og der plejer at være mange hustlere med.

Dust cuppen er også lige om hjørnet, der skal jeg selvfølgelig også være med. Målsætningen er stadig hemmelig.. :-) Men jeg vil som altid køre mit bedste.

Ses på sporet, og tak til arrangørerne for en god cup..

M

Slushfinalen nærmer sig..

På søndag går det igen løs i slushcuppen. Jeg har personligt måttet nedjustere mine mål lidt, desværre. Jeg har haft en lidt ustabil slushcup med defekter på første afdeling samt 5. Ærgeligt eftersom jeg faktisk har fået kørt mig i meget god form. Men det er jo hvad der sker. Jeg besluttede mig også for ikke at køre 4. afdeling inde i DGI byen. Det tror jeg var meget fornuftigt, der var mange der kom til skade på det glatte underlag. Synes egentlig at det med at køre "urban" mtb er lidt misforstået. En mtb skal køres på i skoven efter min mening. Men mange roste arrangementet, som eftersigende var rigtig godt og velarrangeret, ros til DMK for det. Næste år synes jeg de skal lave det til et enkeltstående løb og ikke en del af en cup.

5.afdeling i avnstrup havde jeg set meget frem til at deltage i. Havde ikke kørt løb siden 3. afdeling og var derfor meget sulten efter at give den gas og prøve formen af. Havde også guldben den søndag. Flere af de ryttere der plejer at køre hurtigere end mig, kørte jeg fra. Det føles altså godt, bare det at vide at formen er på vej opad giver en noget rent psykologisk. Flere af mine holdkammerater fra team hustler som også plejer at værre hurtigere end mig, holdt jeg mig tæt til, eller bag mig. Lige indtil jeg punkterede på 2. omgang. Pis. Endnu en dårlig udgang på et løb.
Jeg er desperat efter at finde et middel mod punkteringer, ved at UST skulle være super godt, men mine fælge er ikke til det. Så et alternativ er måske det her ECLIPSE halløj man kan købe, nogen erfaringer?

Jeg glæder mig som en sindsyg til at køre på søndag, dels fordi det er sidste slushløb, men også fordi det er finalen som min klub, teamhustler, arrangerer. Det bliver stort som altid når hustlerne i samet flok arrangerer løb. Bare vent til 12 timeren 3. maj. :-)

Sæsonen 2008 byder på mange ting for mit vedkommende. Er lidt nødt til at prioritere studiet, men der skal også være tid til at give den gas. Jeg regner med at melde mig til alle dust løbene, men ikke hotcup. Derudover skal jeg køre Fitness.dk løb i slagelse d. 30. marts. Melder mig til den lange på 75 km. Når jeg træner plejer jeg at køre ca. det samme antal km så det kommer nok til at passe meget godt med formen. Sidste år kørte jeg den korte på 38 km. Det var meget langt sidste år syntes jeg, men i år har jeg fået trænet godt. Jeg har ikke rigtig nogen ambitioner eller mål mht. løbet, men jeg vil køre mit bedste. Vil prøve at bide mig fast i en gruppe og så bare køre mit eget løb til sidst.

En ting er helt fast for i år, jeg skal ikke køre hillerød marathon. Det synes jeg er for dyrt for at slide sin cykel og sin krop. Sidste år kostede det 350,- for det fik man en skål pasta og alt den energidrik og frugt man ville i depoterne.
Sammenlignet med 12 timers løbet d. 3 maj, så koster det det samme, ok, prisen er vist nok lige steget 100,-. Men til dette løb får man fuld forplejning, energidrik ad libitum, feststemning, fede lodtrækningspræmier, og en masse andre fede ting som vil blive afsløret snart. Synes det er vildt at næsten 1000 mennesker hvert år deltager i det løbi hillerød, der bliver godt nok tjent nogen kroner...

Jeg tør næsten ikke afsløre mine mål eller mit ambitionsniveau for dust cuppen, da jeg gjorde det for slush begyndte jeg at punktere til løbene.. Så det er min egen lile hemmelighed.. Men jeg vil som altid køre mit bedste og ikek spare på mig selv. Er komemt ind i en god rytme rent træningsmæssigt så forhåbentlig er jeg fit for fight til dustcuppen starter.

Træner regelmæssigt spinning i øjeblikket, 2-3 gange om ugen. Derudover kører jeg en lang tur i weekenden på minimum 3-4 timer. Så det bliver samlet til ca. 8 timer om ugen i øjeblikket. Det er sgu dejligt.

Har også fået trimmet cyklen lidt, har fået mig en XO bagskifter og XO txisters. Overvejer lidt at sælge mine hjul og købe nogen AC bygget op på et tune nav, men det er ikke sikkert endnu. Er meget glad for mine DT swiss hjul, men man er vel altid lidt weight weenie.

Jeg har udover det fået mig en splinterny XT forskifter i overskud, så hvis du er interesseret i sådan en så giv mig besked, så laver vi en hurtig handel.

Ellers intet nyt under solen fra 2300 crappiness, ses på sporet, forhåbentlig til slushfinalen på søndag..

Hey