Bare ikke min dag...

Jeg har virkelig savnet at kunne træne intensivt og struktureret, desværre har et studie og lidt uventet sygdom dog gang på gang sat en stopper for en ellers udemærket opstartsfase på træningen, idag var nok heller ikke en undtagelse..

Jeg kørte mod hareskoven tidligt tirsdag for at køre et par intervaller. Det havde regnet lidt om natten så skoven var fugtig, men ikke decideret våd. Det var faktisk dejlige forhold..

Jeg har ikke fået lagt et fast og helt struktureret program endnu, så træningen skulle bestå af et par 20 minutters intervaller og så ellers bare lidt rul igennem skoven.
Jeg lægger godt for land på vej ud på mit første interval, har fået nye pedaler - Look Quartz - og wow hvor er der bare en stor forskel på dem og så de gamle eggbeatere jeg ellers har kørt med.. Det er som om at den lidt større trædeflade der er på looken gør at man kan overføre kraften mere koncentreret. Det spiller helt vildt, og taget i betragtning af hvor meget de koster og hvor lidt de vejer, i forhold til eksempelvis eggbeateren, så er de alle 595,- værd.. De er faktisk lettere.
Jeg når at køre ca. 18 minutter af mit første interval, og så sker det.. I en rus af adrenalin og mega høj puls, så styrter jeg med ca. 40 km i timen.. På det røde spor er der flere steder hvor man kan krydse et specielt stengærde eller dige, kører man den modsatte vej altså ned af den bakke hvor jeg normalt kører op, så får man altså rigtig meget fart på.. På vej ned ad bakken mod diget opdager jeg for sent at der er en ordentlig muddersjasker nedenfor det. Sådan en mudderpøl ville uden tvivl have væltet mig ligemeget hvad, men jeg prøver at bremse med det resultat at mit baghjul blokerer og skrider ud. Jeg rammer derfor diget lidt skråt og bliver derfor nærmest slynget ud over cyklen.. Jeg lander lidt længere henne ad stien med hovedet først og dernæst hele venstre side..
Jeg har før prøvet at blive knockoutet til boksetræning i gamle dage, og følelsen jeg havde i benene og hovedet umiddelbart efter jeg landede var fuldstændig ligesådan. Meget ubehageligt, hvem er jeg, hvor er jeg osv. farede gennem mit hoved. Heldigvis kunne jeg orientere mig selv og blev lidt efter lidt også mig selv.. Sad og spiste en af mine medbragte bananer som sjovt nok var blevet til banan mos efter min nødlanding..
Jeg kom til sidst så meget til mig selv at jeg valgte at køre videre, man er jo styrtet før så det skulle vel bare lige rystes af.. Det gik også meget fint, så jeg kørte da en lille time mere inden jeg satte kursen mod 2300..

Vel hjemme satte jeg mig i sofaen efter et bad og lidt mad, og så skal jeg ellers love dig for at jeg fik det skidt.. Kvalme, sløret syn, træt var bare nogen af de ting jeg kunne mærke, for ikke at tale om alle de andre knups jeg havde fået. Min ryg var helt blå og forslået, og jeg følte mig som om jeg netop havde gået 12 omgange med en hvis hr. Kessler..
Min kone fik mig overtalt til at tage en tur på skadestuen, jeg hader det... Men det var nu nok meget klogt.
Jeg blev med det samme lagt i et lille rum for mig selv, med slukket lys og minimalt støj. De troede selvfølgelig jeg havde hjernerystelse..

Lægen kom kort tid efter, faktsisk meget kort tid efter. Ved ikke om en evt. hjernerystelse har høj prioritet. Men dejligt var det ikke at skulle lige på skadestuen i flere timer.

Konklusion og diagnose:

Intet brækket, Jævnt forstrukket ledbånd i venstre skulder, generel ømhed i hele venstre side, Let hjernerystelse, dog ikke alvorligt da der ikke havde været noget opkast eller hukommelses tab.. og en hofte der faktsisk har fået en rigtig flot lilla og blå farve..
Nårh ja, så lige udsigten til at skulle bruge 1600,- bobs på en ny hjelm..

Alt i alt en fed dag i skoven ikk´?

Må indrømme at tankerne der kommer efterfølgende sådan et styrt måske er mere skræmmende end selve uheldet. Tænk hvis det havde været minus 5 grader og jeg ikke havde været i stand til at røre mig. Jeg var jo alene, så hvis man ligger der uden at kunne bevæge sig, kunne der da godt gå et par timer før der var nogen der savnede en.
Jeg har altid min mobil med, men hvor meget hjælp er den hvis man ikke lige har det supergodt.
Nå, men det endte jo heldigvis ok.. Intet brækket og jeg er nok ovenpå om et par dage.
Nu kommer det største problem så, hvordan får jeg forklaret min kone at det stadig er en fed sport jeg dyrker.. ;) Get it??

Vi ses.

M