Rygøvelser.. Men husk maven..

I forbindelse med min rygskade, har jeg været nødt til at træne min ryg relativt meget for at opnår en følelse af bedring. Almindeligf ro og afslapning hjalp ikke, så af helt naturlige årsager var jeg nødt til at styrketræne, men ikke som i et fitnesscenter. Mere som en kernetræning der skulle styrke både de små og store muskelgrupper, men som skulle give en styrke indefra.

Billederne der er vist,(undskyld kvaliteten) viser 2 øvelser der er supergode til at styrke muskulaturen, både i ryggen og i særdeleshed i maven. Maveregionen er en meget undervurderet muskelgruppe i cykelsammenhæng, men tænker man over det kan man faktisk godt se at maveregionen er den der holder dig oprejst i en eller anden form for behagelig stilling på cyklen. Især når der skal træds igennem.


Denne øvelse er god for de sideliggende mavemuskler, samt for den nedre del af ryggen. Jeg kan altså ikke alle de latinske betegnelser, men det virker. Som du kan se har jeg knækket det øverste ben, det gør kun øvelsen mere hård, så alternativt kan man strække benet og få en mindre belastning. En ting der er fælles for alle maveøvelser jeg laver er, at maven skal spændes så den trækkes indad mod rygsøjlen. Det giver et helt anderledes spænd og giver en god positur.
Øvelsen skal holdes så længe man kan og når man har gjort det på en side, vender man sig bare om og gør det på den anden side også. Jeg plejer at tage 3 sæt af 1½-2 minutter til denne øvelse, på hver side.

Denne øvelse er superhård. Den ikke alene styrker maven, men også den nedre del af lænden. Den skal holdes så lang tid som muligt, men tro mig den er sindsygt hård. 3 sæt af 2 minutter af denne øvelse virker.

Alle maveøvelser der laves, bør efter min mening udføres så musklerne der trænes, isoleres mest muligt. Undgår at hive og knække i nakken når der tages almindelige mavebøjninger. Nøjes med at tage dem halvt og hold spændet når du løfter dig fa gulvet. Hold dig oppe i 1-2 sekunder hver gang, så bliver det ekstra hårdt og dermed skal du ikke ligge og tage 200 reps for at få en effekt.

Benløft er rigtig godt for de nedre mavemuskler, men de er også hårde for ryggen. Jeg laver dem, men tager ikke ret mange da de hurtigt kan sætte sig i en svag lænd. Det er dog vigtigt at man sørger for at lave dem engang imellem, da man ellers kun træner de midterste mavemuskler og de nederste er mindst ligeså vigtige.

Træning af lænden er en lidt tricky affære. Mange ligger sig bare på maven og løfter overkroppen fra gulvet, hvilket også er en god øvelse, men strækøvelser er efter min mening endnu vigtigere. Stræk din lænd godt efter træning uanset om det er på cykel eller i gym. Nogen morgener er jeg helt stiv i lænden når jeg vågner, især efter en hård cykeltur. Stræk stræk stræk... Det virker. Jeg hænger mig ret ofte i dørkam eller andet der er luidt højere end mig, for at lade benene hænge og strække ryggen. Det er dejligt, men man skal lige passe lidt på, da din kropsvægt faktisk kan få din ryg til at sige nogle gode knæklyde.

Overordnet set, så kunne mange ryttere uanset om det er på landevej eller mtb, opnår bedre resultater rent træningsmæssigt, hvis de hver dag lavede øvelser i bare 20 min til en ½ time. Det skader ikke på familien, jeg bruger faktisk tit mine unger som vægte og de synes det er megasjovt..

Lidt træningsinfo fra romme, brug det eller lad være. Giv gerne feedback med andre fede øvelser.

Romme

Træning og skader

Jeg har måtte bide i det sure æble mange gange i løbet af denne sæson. Det startede godt, med solide og sikre placeringer i top 50 og top 40, i slush og dustcuppen, men så fik jeg en rigtig led og dum skade i ryggen, der ikke alene satte mig fuldstændig ud af spillet, men som samtidig også satte mig rigtig langt tilbage i min træning.

Jeg havde i lang tid inden skaden, forsøgt at opbygge en rigtig god grundform og var egentlig i gang med at lægge sidste hånd på min træningsplan frem mod Nordic24, men det kunne jeg så, ret hurtigt efter jeg fik min skade, godt se ikke ville fungere. Derfor lavede jeg totalt om i det hele og gik samtidig igang med at vurdere hvor meget jeg egentlig ville det her MTB. Det skulle jo helst være sjovt og ikke en belastning for helbreddet. Det sidste har vidst sig at være tilfældet i en ret stor peiode af denne sæson.

Der er mange aspekter i det her livskoncept, med at have ambitioner om det ene og det andet. Mere vil ret ofte have mere, især når man har succes med noget og når man har fundet noget man selv føler man er godt til. Jeg havde i laaaang tid ikke andet end opture på cyklen. Formen blev bedre og placeringerne blev bedre, men det havde også sin pris, har jeg måtte erkende. Jeg brugte mere og mere tid på at træne, jeg brugte mere og mere tid på min cykel der skulle fikses og jeg brugte mere og mere tid væk fra min familie. Når jeg ser tilbage, føler jeg mig egentlig ret dum og blind. Min søn på 5, har lidt meget under at far havde store ambitioner om bare at komme i top 30 og hvad fanden er det for noget fis. Jeg er ikke prorytter og har sgu nok heller ikke fysikken eller lysten til at slide mig selv op for at blive det. Fordi jeg kunne godt - hvis jeg ville :-) Buhuwu.. I Danmark er der ingen der tjener kassen på at køre på mtb. Det kan der måske komme ud i fremtiden, men til den tid kører jeg sgu nok i master.. Det er selvfølgelig ærgeligt, men Dk er bare et meget lille land, der i princippet har produceret mange stjerner på mtbikes, men de er sjovt nok allesammen søgt udenlands så snart de blev til noget. Lad os håbe at det vender nu, med Jonas P og Annika. Bliv hos lille Dk :-)

Jeg træner PT så meget som en fuldtidsarbejdende familiefars tid kan tillade det. Det bliver da også til nogen timer, men det er på tidspunkter af døgnet hvor muligheden for at træne med andre ikke rigtig er der. Jeg er begyndt at løbetræne lidt bare for adspredelsen skyld og lad mig sige med det samme, at jeg aldrig nogensinde bliver engageret løber. Ikke engang når man løber flere sammen er det sjovt. Ingen adrenalin, ingen fart eller flow.. Boring.. Jeg løber et par gange om ugen, hvilket lige akkurat er nok for mig. Kan egentlig få intensiteten ret højt op når jeg løber, men jeg gider ikke løbe rigtig lange ture, hellere korte, mere intensive løbepas. Samtidig kører jeg i skoven hver søndag i 4 timer med teamet og en enkelt hverdag om ugen, når jeg en aftentur på fælleden, på min mtb. Er det dårligt vejr, bliver turen lavet om til en tur i kælderen på spincykel hvilket egentlig er ok, men selvfølgelig aldrig det samme som en tur i skoven.

Jeg har en teori... Har du et rodet liv fyldt med stress og forventningspres, så går det ikke alene udover din egen livskvalitet, men det går også ud over dine nærmestes livskvalitet og det kan jeg ikke bære. Derfor har jeg arbejdet meget med min egen mentale tilgang til hvad jeg forventer af mig selv i MTB regi, samt hvordan jeg kombinerer det med et eller andet form for kompromis med min familie og mit arbejdsliv. Jeg er derfor kommet frem til at jeg vil træne lidt mindre, men nyde hvert et øjeblik på min cykel endnu mere. Det skal helst være en oplevelse hver gang jeg er ude, for de træninger vil gøre at jeg sætter mere pris på dem, det vil ikke være sur pligtræning, men derimod supermentalpleje..

Jeg kører for at have det sjovt og for at støtte op om sporten. Min nye målsætning er at jeg vil toppe når jeg når masters alderen.. Så bliver det vildt.. :-)

Jeg glæder mig til at se hvor jeg står når vi skal til at køre et par løb igen. Jeg føler mig egentlig stadigvæk ok kørende omend min træningsmængde er gået lidt ned. Jeg holder vægten omkring de 80 kg, hvilket i min cykelomgangskreds svarer til at jeg er et fedt svin.. Quote Magnus Brinch (bitch) :-) Så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld og har ikke store forventninger til mig selv, jeg kører mit eget shit og skal ikke leve op til nogen forventninger fra nogen, andre end min familie.

Ahhh, jeg er lige nødt til at nævne en mega succesoplevelse jeg havde her i midt Juni.. Jeg kom pludselig i en situation hvor jeg som "chef" for team ride4fun, blev nødt til at skifte mig selv ind fra bænken, til 1. holdet.. Og hvilken succes, vores amputerede hold endte på en superflot 5. plads, hvilket var over alt forventning. Jeg er ikke sikker på at jeg kaster mig ud i sådan et stunt igen, men oplevelsen var stor og min krop var træt. Tak til Viggoson, Onkel Lars og Magnus "Biaaaatch" Larsen for en fed weekend..

Ses i skoven.

Romme

Dobbeltmoralens vogtere..

Desværre så har denne blog måske ændret sig til en blog der udadtil nok virker lidt mere dyster, bitter og ikke rigtig så cykelrelateret set i forhold til hvad den har været før.. Desværre er det sandt.. Jeg er på mine 27 somre, gået hen og blevet en gnaven gammel mand fra stenbroen, der ikke har andre spændende ting at skrive om, end dårlige oplevelser. Jeg skal forsøge at presse så meget spændende cykelsnak ind i dette indlæg som overhovedet muligt, men jeg kan love jer at det ikke på nogen måde vil virke som en appetitvækker til at komme igen.. For jeg er fucking bitter! :-)

I overskriften står der noget med dobbeltmoral og i disse "Tour de France" tider er det måske et meget oplagt emne at bringe op.

Lad mig understrege at jeg elsker at se, køre og arrangere cykelløb/events og jeg har så langt tilbage jeg kan huske altid fulgt med i touren. Det er og bliver pioneren indenfor cykelløb. Vuelta, Giro, Dauphiné go home, i når ikke engang touren til sokkerne, hvad angår klasse, respekt og storhed.

Men.. Der er sådan en stor grå sky over såvel touren, som cykling generelt når vi rammer Juli. Det er der at alle skandalerne ruller, det er der alle afsløringerne kommer frem og det er lige præcis i den måned, set over en hel sæson, at der bliver fældet flest cykelryttere pga. doping.
Og hvorfor? Man undrer sig.. Er det fordi at der er mere nyhedsstof i at "buste" en eller anden stor rytter lige op til touren? Det tror jeg! Lidt dobbeltmoralskt af dopingjægerne, at de ligger inde med viden, som de vel at mærke ikke bringer frem før at det er forsidestofmateriale i Juli. Det er altså internationale myndigheder der har de her informationer, så undskyld min undren..

Jeg tror på at vi er på rette vej hvad angår en ren cykelsport.. Der er sjovt nok ikke blevet taget nogen endnu i touren og det lover jo godt, men er det ikke sjovt at de største cykelsportsoverhoveder i hele verden, stortset allesammen har et alenlangt synderegister hvad angår doping? Jeg synes det er dobbeltmoralsk at man som samfund, som klub, som kulturminister, tillader at de mennesker der skal råde og vejlede unge håbefulde cykelryttere, allesammen, dengang de var aktive og unge, fyldte sig med alt hvad kemiske Ali, lige havde i medicinskabet.. Jeg spørger dig; " Er det dobbeltmoralsk?"

Nu har Columbia lige sikret sig et af DK´s største talenter. Hvordan ville du som forælder til en 17-18 årig knægt have det med at han skulle ned og vejledes af Brian Holm der åbenlyst har meldt ud at han har været Dopet?

Hvordan har du det med at sidde og se på vild med dans med dine børn, velvidende om at Jesper Skibby der har deltaget i det her show, med relativt lille succes, der manglede nok noget han var vant til, har fyldt sig med doping..

Eeeeejhhh.. Jeg er så bitter mand.. Det er god underholdning, men det er lidt med touren, som det er med økologi. Enten er man totalt økologisk og undgår alle de dårlige masseproducerede frugter, eller også så køber man lidt midler der er produceret af børnearbejdere i indien, bruger dem mens man ser lidt tour i Tv og tygger sig et godt økologisk æble på samme tid..

Hav en fortsat god dag.