..så har jeg sat mig for at jeg skal kæmpe noget mere for de ting der er vigtige! Hvad sker der inde i hovedet på folk der bliver skilt!! Det kan jeg om nogen sætte mig ind i nu. Har selv lige gået igennem hele følelsesregisteret i forbindelse med min egen skilsmisse. Det er ikke sjovt og jeg kan desvære godt forstå de mennesker der bliver sammen bare fordi det er for besværligt at blive skilt. Man kan - hvis man vil - finde nogen ret grimme statistikker på nettet omkring de her ting, det er på ingen måde sjov læsning, men det fortæller en smule om danskeres mentalitet idag, ihvertfald i forbindelse med forhold og skilsmisser. Sørgeligt.
Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.
Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.
Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.
Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..
Viser opslag med etiketten Nye tider... Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nye tider... Vis alle opslag
lørdag den 19. juni 2010
fredag den 18. juni 2010
Hvorfor gør jeg det.. ?
Howdy all..
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
Abonner på:
Opslag (Atom)