Hjemme igen.. !

Dette indlæg skulle have handlet om en cykling cykling og cykling, men istedet vil det komme til at handle om manglen på cykling istedet.. Jep, det er rigtigt.. selvom jeg har været i cykelsportens mekke de sidste 2 uger ca. så er det ikke blevet til een eneste time på cyklen. Det var næsten som om at skæbnen ville at jeg ikke måtte komme ud og køre..

Historien starter i Bardolino..

I Bardolino ligger en forretning jeg var blevet anbefalet at besøge, hvis jeg påtænkte mig at leje en mtb.. Den er drevet og ejet af en meget kendt og respekteret mountainbiker, nemlig Paula Prezzo.

Hun er altså en dame der har vundet OL guld 2 gange i træk på mtb, og har kørt som prof i rigtig mange år, så hun måtte da helt sikkert vide hvad en mtbiker fra Danmark søgte.. Hvor tog jeg dog fejl..

Jeg blev med det samme at jeg fremstammede ordet "Noleggio"- som betyder leje- på mit gebrokne italienske, betragtet som en turist de bare skulle tjene penge på.. Jeg spurgte hende om hun havde nogle gode cykler jeg kunne kigge på, og jaja det havde hun da helt sikkert, så vi gik udenfor.. Her viste hun mig så topmodellerne som var bestykket med ALIVIO gear.. Tro mig, hun talte virkelig godt om dem, og sagde endda, "Molto Bouno biccecletta".. Ja ok trunte, nu kører jeg sådanset på S-Works med div. lir på i DK, så tror du ikke lige at du kan finde mig en cykel med minimum XT på.. "no" var svaret.. Så slukøret måtte jeg begive mig tilbage til hotellet og udtænke en plan..

Jeg vendte tilbage til butikken samme dag for at leje en racer istedet, da dem jeg havde set stå i butikken, som man kunne leje, så ret fine ud.. Det var de iøvrigt også Men for at kunne køre racer så måtte jeg jo have et par racer sko, jeg havde selvfølgelig ikke taget mine egne med fra Dk, kun til mtbiken. Planen var så at jeg ville købe et par billigt, som jeg så kunne bruge som vinter sko i DK. Der var masser af sko, også til ret fine priser... Der var bare ikke nogen i str. 44.... Ok, bittert.. Slukøret tog jeg igen hjem til hotellet.

Ahmen helt ærligt... Det er sgu da bittert.. Jeg fik at vide at den butik var den mest velassorterede i området omkring Garda by, det var den måske også , men ikke på udlejningssiden..

Hvad kan jeg lære af det, "tag din egen cykel med" ganske enkelt..

Når, men ferien skulle da ikke gå helt hen uden at motionere en smule.. Så det blev til ca. 500m i poolen hver dag..

Lidt billeder af stedet hvor vi boede.. Kan i øvrit kun anbefales til alle familier med børn.. Det var virkelig lækkert..


Bitterheden lagde sig heldigvis efter et par dage, og der var jo touren i TV, så man kunne jo altid se lidt af det.. Hæhæ..

Anyway, så er jeg hjemme nu.. Glæder mig til at træne lidt igen. Tog en tur på et par timer samme dag som vi landede i kastrup.. Dejligt dejligt..

Vi ses..

M

"Arrividerci....!"

Hey..

Tager lige 10 dage til garda søen og giver den gazz på verdens bedste mtb spor..

Till then... Ciao suckers.. ;)

M

Hvor meget træning er god træning.. ?

Nu har jeg efterhånden forsøgt at komme igang med at træne seriøst og struktureret i et stykke tid - uden held vel at mærke- men i min jagt på at finde de optimale trænings rutiner og metoder er jeg stødt på mange gode ideer undervejs. Allesammen indebar dog at man helst lagde 12 timer plus det løse i det om ugen, og det har jeg bare ikke lige mulighed for... Så hvad gør en klog.

Joh, nogen ville måske bare sige; "ok, sådan er det bare.. Jeg blev sgu nok heller aldrig weltmeister aligevel.." Mens andre - som mig selv siger; " så må jeg bare få det bedste ud af det hver gang jeg træner.. " Ja, ok.. Det lyder optimistisk, men det er nu engang det jeg stiler efter..

Jeg var idag i skoven med mr. optursgøjser, og jeg må sige at intensiteten af en træningstur bare stiger når man er flere, helt vildt endda. Jeg har i den sidste tid været nødt til at træne alene, med det resultat at jeg ikke helt får givet den sidste tand der virkelig giver det ekstra pift til træningen.. Udover at man presser sig selv mere, så giver en tur sammen med andre også en noget rent psykisk.. Jeg føler næsten altid et større overskud, så man kæmper mere for ikke at blive sat af de hurtigere ryttere.

Hvis jeg lige skal vende tilbage til overskriften, så er mit store spørgsmål; Hvor meget træning er god træning.. Jeg mener, tag eksempelvis nogen af de rigtig hurtige drenge der ligger og træner 20 timer om ugen. De kører måske 4 omgange til en dust afdeling, jeg kører det samme, bliver godt nok sat med 10- 12 minutter til hvert løb, men jeg træner max 6-7 timer om ugen i øjeblikket.. Så grænsen, eller marginalen om man vil, er meget lille synes jeg.. Hvis man sætter det op imod dem der kører rigtig rigtig hurtigt, og dem der bare kører hurtigt.. Og så igen dem som mig der bare kører, så er forskellen i tid der trænes jo ekstrem stor i forhold til hvor stort udbytte der er af den træning.. Forstå mig ret, jeg kunne forstå hvis jeg blev sat med 2 omgane til hvert løb..

Faktum må være at nogen mennesker har et større behov for at træne sin krop og sin kondition end andre.. Nogen træner stortset aldrig, men sætter sig aligevel på cyklen og bliver top 10, helt utroligt og fascinerende så stor forskel der er på folk..

Der skal altså et specielt menneske til at side 20 timer om ugen på en cykel, især hvis hovedparten af ens træning foregår solo..

Når nu alle de hurtige drenge allesammen træner så meget som de gør, hvad er det så der gør forskellen.. Hvem træner på den mest rigtige måde, hvem træner efter de mest rigtige metoder.. Det er selvfølgelig en meget individuel sag, men der må da være nogen gyldne guidelines for hvad man bør træne og hvad man i mindre grad behøver at træne.. Jeg er helt med på at intervaller skal være en naturlig del af ens træning, men det kan da ikke kun være det der gør tricket.. Eller kan det.. Hvordan kan en knægt på 16 år, stortset hver gang han stiller op i et løb i DK vinde over voksne mænd, der i løbet af de sidste par år har lagt utallige timer i deres træning.. Gode gener, talent måske.. Jeg ved det ikke.. Imponerende er det ihvertfald. Gad vide hvordan han træner..
Er det psyken der gør det.. ? Kræver det bare at man slukker for kontakten der hedder sund fornuft, og så træder man bare indtil der står hvid fråde ud af munden på dig.. Dette aspekt tror jeg spiller en stor rolle. Kan man psykisk sætte sig selv op til at ville vinde, og til at ville køre hurtigt, så er man godt på vej..

Jeg vil ihvertfald gerne i løbet af kort tid, have af at vide hvordan jeg bør træne med den tid jeg har til rådighed. For lige nu er det er det ikke så planlagt og effektivt som det bør være.. Desværre.. Min psyke derimod fortæller mig dog hvergang at der er løb at idag bliver dagen hvor du vinder det her pis.. ;-) så den fejler ikke noget.. Eller gør den.. ;-) Uanset hvad så er jeg imponeret over folk der i en hel menneskealder træner med det ene formål der bare er at cykle..
Snik snak og øregalde nok fra mig idag..

Seees.

M

Bare ikke min dag...

Jeg har virkelig savnet at kunne træne intensivt og struktureret, desværre har et studie og lidt uventet sygdom dog gang på gang sat en stopper for en ellers udemærket opstartsfase på træningen, idag var nok heller ikke en undtagelse..

Jeg kørte mod hareskoven tidligt tirsdag for at køre et par intervaller. Det havde regnet lidt om natten så skoven var fugtig, men ikke decideret våd. Det var faktisk dejlige forhold..

Jeg har ikke fået lagt et fast og helt struktureret program endnu, så træningen skulle bestå af et par 20 minutters intervaller og så ellers bare lidt rul igennem skoven.
Jeg lægger godt for land på vej ud på mit første interval, har fået nye pedaler - Look Quartz - og wow hvor er der bare en stor forskel på dem og så de gamle eggbeatere jeg ellers har kørt med.. Det er som om at den lidt større trædeflade der er på looken gør at man kan overføre kraften mere koncentreret. Det spiller helt vildt, og taget i betragtning af hvor meget de koster og hvor lidt de vejer, i forhold til eksempelvis eggbeateren, så er de alle 595,- værd.. De er faktisk lettere.
Jeg når at køre ca. 18 minutter af mit første interval, og så sker det.. I en rus af adrenalin og mega høj puls, så styrter jeg med ca. 40 km i timen.. På det røde spor er der flere steder hvor man kan krydse et specielt stengærde eller dige, kører man den modsatte vej altså ned af den bakke hvor jeg normalt kører op, så får man altså rigtig meget fart på.. På vej ned ad bakken mod diget opdager jeg for sent at der er en ordentlig muddersjasker nedenfor det. Sådan en mudderpøl ville uden tvivl have væltet mig ligemeget hvad, men jeg prøver at bremse med det resultat at mit baghjul blokerer og skrider ud. Jeg rammer derfor diget lidt skråt og bliver derfor nærmest slynget ud over cyklen.. Jeg lander lidt længere henne ad stien med hovedet først og dernæst hele venstre side..
Jeg har før prøvet at blive knockoutet til boksetræning i gamle dage, og følelsen jeg havde i benene og hovedet umiddelbart efter jeg landede var fuldstændig ligesådan. Meget ubehageligt, hvem er jeg, hvor er jeg osv. farede gennem mit hoved. Heldigvis kunne jeg orientere mig selv og blev lidt efter lidt også mig selv.. Sad og spiste en af mine medbragte bananer som sjovt nok var blevet til banan mos efter min nødlanding..
Jeg kom til sidst så meget til mig selv at jeg valgte at køre videre, man er jo styrtet før så det skulle vel bare lige rystes af.. Det gik også meget fint, så jeg kørte da en lille time mere inden jeg satte kursen mod 2300..

Vel hjemme satte jeg mig i sofaen efter et bad og lidt mad, og så skal jeg ellers love dig for at jeg fik det skidt.. Kvalme, sløret syn, træt var bare nogen af de ting jeg kunne mærke, for ikke at tale om alle de andre knups jeg havde fået. Min ryg var helt blå og forslået, og jeg følte mig som om jeg netop havde gået 12 omgange med en hvis hr. Kessler..
Min kone fik mig overtalt til at tage en tur på skadestuen, jeg hader det... Men det var nu nok meget klogt.
Jeg blev med det samme lagt i et lille rum for mig selv, med slukket lys og minimalt støj. De troede selvfølgelig jeg havde hjernerystelse..

Lægen kom kort tid efter, faktsisk meget kort tid efter. Ved ikke om en evt. hjernerystelse har høj prioritet. Men dejligt var det ikke at skulle lige på skadestuen i flere timer.

Konklusion og diagnose:

Intet brækket, Jævnt forstrukket ledbånd i venstre skulder, generel ømhed i hele venstre side, Let hjernerystelse, dog ikke alvorligt da der ikke havde været noget opkast eller hukommelses tab.. og en hofte der faktsisk har fået en rigtig flot lilla og blå farve..
Nårh ja, så lige udsigten til at skulle bruge 1600,- bobs på en ny hjelm..

Alt i alt en fed dag i skoven ikk´?

Må indrømme at tankerne der kommer efterfølgende sådan et styrt måske er mere skræmmende end selve uheldet. Tænk hvis det havde været minus 5 grader og jeg ikke havde været i stand til at røre mig. Jeg var jo alene, så hvis man ligger der uden at kunne bevæge sig, kunne der da godt gå et par timer før der var nogen der savnede en.
Jeg har altid min mobil med, men hvor meget hjælp er den hvis man ikke lige har det supergodt.
Nå, men det endte jo heldigvis ok.. Intet brækket og jeg er nok ovenpå om et par dage.
Nu kommer det største problem så, hvordan får jeg forklaret min kone at det stadig er en fed sport jeg dyrker.. ;) Get it??

Vi ses.

M