lørdag den 29. december 2007

Et år er gået...



Nu er der efterhånden gået et år siden sidste nytår, og hvad er der sket, hvad har jeg opnået, og ikke mindst hvad skal der ske i det nye år..
Jahhh...
Jeg startede 2007 med at begynde på mit studie, noget jeg havde planlagt i et stykke tid og set meget frem til. Studiet, som jeg nu er halvvejs med, er begyndelsen på en ny periode i mit liv hvor jeg forhåbentlig får mig mit eget firma som autoriseret el-installatør. Det er en drøm jeg forsøger at leve ud, og det går indtil videre rigtig godt, jeg er halvvejs med studiet og til sommer åbner jeg efter alt at dømme min virksomhed, som dog først skal køre rigtigt til Januar 09. Det hele skal bare køres i stilling..

Endnu en stor ting der skete for mig i starten af året var at jeg fik mig min første rigtig dyre, syntes jeg selv, mountainbike.. 14000,- den blev købt i december, og brugt rigtigt i starten af året. Havde ikke de store forventninger til mtb sporten eller mig selv for den sags skyld. Men det skulle der hurtigt laves om på.
Jeg er nu blevet totalt grebet af en sport der ike alene har givet mig en meget sundere livsstil, god kondi, en masse fede oplevelser, men endvidere har jeg lært en masse fede mennesker at kende.. Mtb sporten er fyldt med mennesker der vil denne her sports bedste, rigtig meget endda. Mtb er en sport i DK der er helt glemt og de mennesker jeg før omtalte gør et kæmpe arbejde for at promovere en sport der ikke er befængt med EPO og dårlig omtale, men derimod giver mennesker der dyrker sporten, et bedre liv i mange henseender. Primært sundhed..
Tanken er jo smuk, og det skal nok lykkedes..
Jeg er nu blevet den stolte ejer af en cykel, der ikke alene er meget dyrere end den første jeg købte, men jeg er også blevet et rigtig konkurrence menneske, og jeg hader at gå glip af en afdeling af slush, dust, eller hot cup.. Det er for fedt, så hvis du ikke har prøvet at køre et mtb løb så mød op og giv den gaz... Det er for cool..

I sommers blev jeg endnu engang far, denne gang til en lille pige.. Hun blev døbt Antonia, og hendes storebror, som hedder Dimitri, var meget stolt..
Børn er en gave, de sover ikke så meget, ikke mine ihvertfald, men de er søde og hver en dag jeg kan tilbringe med dem nyder jeg.. Der går heller ikke længe før den ældste skal med i skoven på sin cykel, de kan ligeså godt lære det med det samme..
Hun er nu 6 mdr. og vokser og vokser, dejligt.. Tiden går næsten for hurtigt, det var nemmere da hun var helt bette, så kunne man bare lægge hende... Nu ruller hun fandeme ind i alting og vælter glas og alt muligt, totalt terrorist baby.. :-)

Ellers har jeg lige afleveret mit eksamens projekt for 2. semester på mit studie, det skal forsvares i starten af det nye år.. Så det er da et klart mål at bestå og samtidig få en god karakter.. Kryds fingre den 7. januar.. Bestå, selvfølgelig består jeg... Jeg er spændt, men ikke vildt nervøs, det skal sgu nok gå..

Det nye år byder på mange spændende ting..

Skolemæssigt er det det samme som i år. Jeg mangler 1 år og så er det slut. Det skal bare overståes, kan godt forstå de mennesker der bliver skoletrætte.. Ingen tvivl..

Rent sportsligt har jeg sat mig et mål om at komme i top 50 i alle de cups og løb jeg stiller op i, jeg er godt på vej.. Ligger PT. nr 89 i slush ud af 400 tror jeg nok.. Og det skal lige siges at jeg kun har kørt mtb på løbsplan i et års tid, så lidt stolt må jeg vel gerne være.. :-)
Jeg er også blevet indblandet i noget sponsor arbejde for den cykelklub jeg er medlem af, nemlig team hustler. Det er noget jeg har arbejdet med før i andre henseender og jeg synes det er super spændende arbejde.. Kan godt lide forhandlingssituationer, selvom det er på et niveau der er til at tage og føle på er det stadig spændende.. Skal forhandle en del aftaler i løbet af det nye år, helst i starten af året..

lige lidt hurtige til nytårsforsættet...

Jeg skal ikke have flere børn :-)...

Jeg skal ikke bruge for mange penge på min cykel..... yeah right...

Jeg skal måske til england og køre 24 timers løb med team hustler..

Jeg skal være med til at sørge for at team hustlers 12 timers løb, bliver en bragende succes.. 3 maj.. husk det..

Jeg skal træne mindst 3 gange om ugen, og have minimum 7 timer på cyklen og et par timers spin..

Jeg skal bestå mine eksaminer, og have mit firma op og køre..

Jeg skal give min kone blomster mere end 1 gang i løbet af året.. :-) måske 2.. hvis hun opfører sig ordentligt.. hihi.

Jeg skal hver dag jeg står op tage 50 armbøjinger... nej...

Uanset hvad så skal 08 blive et bedre år end 07.. Det har været ok, men det kan altid forbedres.. Jeg går året i møde med en masse mod på de udfordinger der kommer og selvom det kommer til at regne endnu mere i 08 end det gjorde i 07 så skal det nok blive godt.. :-)

Kan i sørge for at have et fantastisk nytår, husk brillerne når du skyder bomber af.. Raketterne skal pege opad husk det.. :-) Vi ses vel i det nye år, både på sporet og her på bloggen..
Det her var så den sidste post i år, kig forbi bloggen i løbet af det næste år, hvor jeg igen vil skrive en masse ligegyldige ting..

Godt nytår..

M


søndag den 23. december 2007

Så blev den købt..

Valget faldt på specialized nye topmodel indenfor MTB hjelme, Specialized Decibel D2, i hvid.. Således ser den ud:





Der er selvfølgelig en skygge med hvis man er til den slags..

Prisen...... 1599,- ok, meget for en hjelm, men den er jo praktisk talt lavet af carbon.. :-) Fik også lidt rabat..

Så det var julegaven til mig selv i år.. Jeg slipper nók ikke for at pakke den ind og lægge den under træet.. :-)

Hvis ikke vi ses eller tales, så hav en fantastisk dejlig lykkebringende, kærlighedsrig, familiær jul, vi skrives lige ved inden nytår, derfor er der ikke nogen ønsker om godt nytår herfra endnu. :-) Men de kommer snart..

Jeg har lavet en lille fact liste som kan ses nederst i højre side af bloggen, den er placeret der fordi der nok kommer rigtigt mange kommentarer ind på den løbende.. Har du nogen facts vi skal tilføje, eller diskutere :-) Der står et par stykker allerede, kommer mange flere når jeg har lidt tid...

Seeeeeeeeeeeeeees


søndag den 16. december 2007

Super slush...

Endnu engang var det blevet slush tid.. Denne gang var det hareskoven der skulle max straffes.
Var meget spændt på idag, jeg har haft en rigtig god trænngsuge op til løbet og synes stængerne virkede rigtig gode.
Sidste gang der var slush, var jeg meget tæt på at køre fra min holdkammerat Rene fra team hustler. Desværre fik han lidt luft på de sidste 400m af ruten, så han fik lov til at køre i mål uden mig, kun et par pladser foran. Jeg blev nr 85 til det løb, en super placering taget i betragtning af at jeg ikke havde fået trænet, sovet, spist rigtig etc op til løbet.. Når, dårlige undskyldninger er der nok af..
Idag havde jeg virkelig sat mig selv op. Jeg skulle forbedre min placering og ihvertfald køre fra Rene.
Jeg var blevet placeret i box 3, og Rene i box 2 sammen med en håndfuld andre Team hustler gutter. Det hele var en smule kaotisk da starten gik. Det er et meget langt grusstykke der fører ind på singletracket, og mange går "i stå" på det første stykke, fordi de fyrer den fuldstændig vildt af for så at dø igen på den enlige bakke der er på startloopet. Dem der så går i stå, står lige pludselig rigtig meget i vejen.. Derfor blev der skubbet lidt til at starte med, men det er jo en del af sporten.
Jeg kom faktisk dårligt afsted, lå bag en masse af hustlerne.. Det kan jeg ikke klare, de skal bare ædes.. sorry guys, men sådan er det.. :-) Niels, David og Rene er kørt fra mig før, så da jeg kunne mærke at beneren var gode idag kørte jeg godt til.. Kom da også forbi Niels og David på første omgang. På vej ud på 2. omgang så jeg så til min store overraskelse Rene foran mig. Ok, super fedt, benene er sgu gode idag, tænkte jeg. Så jeg kæmpede mig helt op til ham med den ide´at jeg ville lægge mig på hjul af ham, og så give den gaz til sidst. Det holdt ikke længe.. Mens jeg sidder på hjul hos Rene kommer der et tog af ryttere forbi på venstre side, og de har bare fart på, så jeg hoppper med på vognen og takker for liftet forbi Rene.. Mere så jeg ikke til ham idag, sådan der.. Han mumlede bagefter om et hekseskud i ryggen, så det var vist nok derfor jeg kørte fra ham........... hihi.... yes yes.. :-) Kom igen der alte man aus køge..
Selve ruten i dag var rigtig fed, godt med bakker og god afveksling imellem singletrack og lidt bredere stier.. Ros til arrangør teamet for det, dog ikke for at have glemt at stille startboxe op.. kom igen boys..
Jeg bliver på min 4. og sidste omgang hentet af 5 gutter der ligger i spidsen... Jeg kørte godt idag og jeg synes selv jeg kører godt til.. Men at de gutter aligevel formår at hente mig med en runde det er sgu vildt.. Respekt..
Jeg triller mål på en 82. plads.. Så jeg forbedrede min placering fra sidst med 3 pladser, det er sgu ok.. Jeg er tilfreds.. Må bare træne lidt hårdere til næste løb, der er bare lige en juleaften i familiens tegn der skal overståes..
Tak for idag til rødderne fra team hustler, især til heppekoret på toppen af kælkebakken. Det er super motiverende at der står 10 gutter i godt humør og hjælper en op.. Keep up the good work, selvom vi hellere ville se jer på cyklerne.. :-)

Vi skrives ved..

M

onsdag den 12. december 2007

En dejlig dag i skoven..


En super lækker morgen tur i Geels skov og omegn igår.. Vejret var dejligt mildt, lidt koldt, men ellers dejligt.. 4 timer blev det til samlet.

Geels skov er faktisk ikke voldsomt våd eller mudret i øjeblikket. De fleste bakker kunne køres uden de store problemer.

Her er lige et pic af den idyliske furesø, selvfølgelig krydret med en T-shark...



Vi ses vel på søndag til slush? Jeg er der ihvertfald, skal forbedre min 85ende plads fra herstedhøje.. Satser på top 70 stykker.. prøver ihvertfald..:-)

Ses på sporet..

tirsdag den 11. december 2007

Færdig arbejde...

Idag har jeg afleveret min eksamens opgave for 2. semester. 150 sider med alt lige fra komplekse trafo beregninger til en ganske simpel swot analyse af en virksomhed... Til dette projekt er der så også lige 90 sider bilag.. sådan..

3 uger med lange aftener er forbi for denne gang, det var godt nok en sej kamp at komme igennem, men det lykkedes og resultatet der er kommet ud af det lader til at være ret godt.. Ok, når man nu sidder og kigger det igennem for 350. ende gang, finder man selvfølgelig altid lige et par bommerter. Jeg hader stave og komma fejl, kan slet ikke snuppe det.. Det virker sjusket synes jeg.. :-)

Projektet bestod af mange dele, men det store emne var som jeg før har sagt, at dimensionere et trafo anlæg til nogen forskellige virksomheder, det er ikke ret spændende hvis ikke man lige er inde i stoffet, men det er nu engang det som det handler om.. 150 sider, damn...

Jeg skal til eksamen og forsvare det d. 7. januar. Så kryds fingre og ønsk mig held og lykke, så bliver jeg glad. :-)

Hvad ellers...?
Jo, jeg skal ellers lige love for at jeg skal være kulturel i det nye år.. Min kone har købt billeter til KYLIE MINOGUE.. Jeg er ikke den store fan af Kylie, men når store stjerner nu endelig gæster Kbh, så synes jeg at hendes show bør ses..
En anden koncert jeg skal til er med Spleen united, det er i marts, dem glæder jeg mig helt vildt til at se.. De er meget elektroniske i deres musik, de er endda blevet kaldt det danske svar på Kraftwerk.. Om det passer ved jeg ikke.. Uanset hvad synes jeg de er fede..

Imorgen er det onsdag, og jeg har fri indtil på torsdag hvor jeg lige skal ind på studiet og planlægge lidt med gruppen.. Efter torsdag har jeg juleferie........... Ahhhh.
Ok, næsten. Skal lige skrive lidt på PCen en gang imellem. Men ellers står den på cykling, flæskesteg og afslapning for mig i lidt tid.. Tro mig, jeg har brug for det, er så træt af at gå i skole..

Vi skrives ved..

M

mandag den 3. december 2007

Årh den mudder..



Det er jo den tid på året.. mudderen er over os.
I weekenden var der slushcup i herstedøster i kbh. Nærmere betegnet på Skraldebjerget herstedhøje.


Tak til Bergmannfoto for lån af billeder.

En rute der bar meget præg af at der efterhånden er faldet en del regn i løbet af året. Ruten var meget ny for mig, har aldrig kørt der så jeg var spændt på det.. Jeg har skrevet en løbsrapport som kan ses her.

Hvad ellers....? Jo, jeg knokler med min eksamen. Familien er heldigvis blevet rask, så nu er der lidt ro på igen..

Jeg har brug for et råd... Jeg skal bruge en ny hjelm. Jeg har kigget på mange, rigtig mange.
Er nået frem til et par stykker jeg rigtig godt kan lide, men lad mig høre hvad i har af råd..
Mit budget er ca. 8-900 stakater.. Giro, Bell og specialized er dem jeg har det bedste øje til, men det er også dyre hjelme..

Ellers intet nyt fra Bryggen...

Vi skrives.

M