Den overskrift er efterhånden blevet brugt et par gange, men som det hører sig til i en dynamisk verden, så udvikler man hele tiden, sig selv, sine tanker - og ikke mindst sine mål. Et overordnet mål for mig personligt, er som udgangspunkt altid at nyde det jeg foretager mig. Det har jeg også fået nævnt én gang eller to, men glæden ved at finde nye ting, at nyde, eller nye udfordringer at nyde, er gået hen og blevet det jeg ser som den primære nydelse for mig lige PT.
Jeg har opdaget glæden ved bare at være udenfor. Om det så er på en cykel eller med løbesko på, er for så vidt ligemeget. Jeg har opdaget hvor meget jeg har manglet den følelse af at være ude i naturen, hvor meget jeg egentlig har savnet den. Jeg har jo været ude, det er slet ikke det, men det har som oftest været på en cykel, eller i en anden sammenhæng, men nu har jeg fundet en ekstra glæde ved at løbe en tur langs med stranden, eller inde i en skov. Ja, eller sågar bare gå ved stranden eller i en skov. Nu skal det ikke lyde som et eller andet romantisk bavl, for det er det på ingen måde, faktisk vil jeg helst være mig selv når jeg sådan er ude. Det handler typisk om mig selv og mine egne fordøjelser af indtryk og følelser. Det er sgu rart.
Min nyfundne glæde ved naturen, kommer af at min gode mtb buddy, Jesper, har fået mig til at tage en gammel hobby op igen. Fluefiskeriet. Det kan godt være at det er pissenørdet at gå og kigge ud over vandet og lede efter fisk - og faktisk ikke fange noget som helst, men der er altså noget ved det alligevel. Til forskel for almindeligt fiskeri, hvor man kaster et blink og en krog ud over vandet 18000 gange, så er den her form for fiskeri krævende på en helt anden måde. Det stiller krav til dit personlige jeg. Både din psyke, tålmodighed, styrke, tilpasningsevne - og rigtig mange andre ting. Når nok om fiskeri.. :-)
Jeg var igår ude og løbe. 13 kliks.. Det er lang tid siden jeg har været det sidst. Det føltes rigtig godt og min lyst til at løbe længere er faktisk kun blevet større her den sidste tid. Derfor "tror" jeg at et mål om at løbe cph maraton næste år, er mere realistisk end det var sidste år. Man siger at et maraton skal løbes med hovedet - og det tror jeg er helt rigtigt. Hvis hovedet er forvirret eller ikke klar til det, så gennemfører man ikke. Mit hoved er stadig lidt underligt :-) men ikke så meget som det har været. Så jeg er optimistisk og forventer faktisk at fuldføre et maraton i maj 2011. Er startet på træningen, så indtil videre er jeg opsat og ved godt mod.
Cyklingen er lidt et mix af forskellige følelser i øjeblikket. Jeg vil gerne træne på cyklen, men det er nu engang en tidskrævende sport - og med 2 unger, ny kæreste og en papdatter, så er tiden knap. Jeg gider ikke stresse over min træning, så vil jeg hellere træne mindre og nyde det mere. Det tror jeg iøvrigt giver næsten samme effekt i sidste ende. Om ikke andet så en bedre følelse i hovedet og kroppen. For mig handler det mest om bare at acceptere at vejen op til den placering man havde engang er lidt længere end den var før. Og det gør egentlig ikke så meget...
Martin.
fredag den 8. oktober 2010
søndag den 26. september 2010
When nature is calling..
Til venstre for mig er der sand.. Til højre for mig er der også sand.. Bagved mig er der ca. 10 m ind til land og foran mig bælte af vand - også kaldet storebælt. Over mit hoved flyver en havmåge og skræpper. Jeg bander af den og tænker at jeg nakker den med min fluestang, hvis den skider på mig. Jeg står på en strand på reersø, det vestligste sted på sjælland og kaster med fluestangen.
Jeg nyder stilheden, som der egentlig ikke er så stille alligevel. Bøgerne slår mod stranden og vinden kan både mærkes og høres. Det er en overskyet dag. Det regnede lidt i morges, men nu er vejrguderne med mig og regnen er væk. Ahhhh... Jeg er på den første fisketur i 6 år. Det nye grej der er specielt indkøb til kystfluefiskeriet, skinner og spinner, som om det virkelig er i sit rette element. Kastet driller lidt - og temperamentet gør det ikke bedre, men alligevel nyder jeg min tur langt langt ude i naturen. Det er følelsen af frihed og tanketomhed, kombineret på en fantastisk måde. Man slipper hjernen fri og ser efter fiskene. Vandrer lidt op af stranden for at gå tilbage igen 15 minutter efter.
Det er en død dag idag. Det eneste jeg har mærket på krogen, var en lille Havørred efter 10 minutters fiskeri. Det var det eneste som denne dag byd på, af fisk - og flex på linen ihvertfald. Til gengæld bød den på en helt ny dimension af træning. Mental træning på et meget meget højere niveau. Når man skyder igennem skovbunden på mtb med puls 200, når man ikke at tænke så meget. Man slukker nærmest for harddisken og kører bare. Bagefter kan man så analysere på sin træning og vurdere hvad man har fået ud af den. Det er nok mest fysisk man mærker det. Med fluestangen i hånden, ude i naturen, er det dog en helt anden følelse der gør sig gældende. Følelsen af velvære. Man har brugt sin krop på en helt anden måde end man plejer. På vej hjem i bilen, sidder jeg med et kæmpe smil på læben. Jeg har lyst til at ringe til alle jeg kender, for at fortælle om min dag ude i naturen. Når det bliver fortalt lyder det garanteret ikke som noget særligt, men jeg ved, 100 % sikkert at jeg har brugt min søndag, på en af de bedst tænkelige måder. Ude i naturen, med mine tanker. Selvterapi på et højere niveau.
Jesper, som var makkeren til dagens "træning", skal have en stor tak for at have været en af årsagerne til at min interesse for fluefiskeriet igen er dukket op. Han tog sig tid idag til at vise mig et af hans faste og bedste fiskepladser og selvom der ikke var nogen fisk idag, så nød jeg turen alligevel. Tak for turen J.
Jeg nyder stilheden, som der egentlig ikke er så stille alligevel. Bøgerne slår mod stranden og vinden kan både mærkes og høres. Det er en overskyet dag. Det regnede lidt i morges, men nu er vejrguderne med mig og regnen er væk. Ahhhh... Jeg er på den første fisketur i 6 år. Det nye grej der er specielt indkøb til kystfluefiskeriet, skinner og spinner, som om det virkelig er i sit rette element. Kastet driller lidt - og temperamentet gør det ikke bedre, men alligevel nyder jeg min tur langt langt ude i naturen. Det er følelsen af frihed og tanketomhed, kombineret på en fantastisk måde. Man slipper hjernen fri og ser efter fiskene. Vandrer lidt op af stranden for at gå tilbage igen 15 minutter efter.
Det er en død dag idag. Det eneste jeg har mærket på krogen, var en lille Havørred efter 10 minutters fiskeri. Det var det eneste som denne dag byd på, af fisk - og flex på linen ihvertfald. Til gengæld bød den på en helt ny dimension af træning. Mental træning på et meget meget højere niveau. Når man skyder igennem skovbunden på mtb med puls 200, når man ikke at tænke så meget. Man slukker nærmest for harddisken og kører bare. Bagefter kan man så analysere på sin træning og vurdere hvad man har fået ud af den. Det er nok mest fysisk man mærker det. Med fluestangen i hånden, ude i naturen, er det dog en helt anden følelse der gør sig gældende. Følelsen af velvære. Man har brugt sin krop på en helt anden måde end man plejer. På vej hjem i bilen, sidder jeg med et kæmpe smil på læben. Jeg har lyst til at ringe til alle jeg kender, for at fortælle om min dag ude i naturen. Når det bliver fortalt lyder det garanteret ikke som noget særligt, men jeg ved, 100 % sikkert at jeg har brugt min søndag, på en af de bedst tænkelige måder. Ude i naturen, med mine tanker. Selvterapi på et højere niveau.
Jesper, som var makkeren til dagens "træning", skal have en stor tak for at have været en af årsagerne til at min interesse for fluefiskeriet igen er dukket op. Han tog sig tid idag til at vise mig et af hans faste og bedste fiskepladser og selvom der ikke var nogen fisk idag, så nød jeg turen alligevel. Tak for turen J.
torsdag den 16. september 2010
People are strange..
Jeg kører hver morgen 25 km genenm by og på motorvej, for at tage på arbejde. Undervejs på min tur, ser jeg dagligt en masse forskellige mennesker. Nogen af dem kan jeg genkende efter at have pendlet denne tur igennem de sidste 2 år, andre er nye ansigter- det er de fleste faktisk - men fælles for dem alle - nye som gamle - er, at de har hver deres måde, at køre bil på om morgenen. En morgenrutine om man vil, kan sagtens nås i bilen på vej til arbejde. Nogen sidder og piller næse, andre ligger makeup. Nogen skraldgriner fordi de hører radio, hvor nogen synger med og bruger hele bilen som scene, hvor de forestiller sig de har et kæmpepublikum.. Man får lidt et kendskab til nogen af ens medtraffikanter, selvom man overhovedet ikke kender dem. Det er ret sjovt. Eksempelvis har jeg de sidste 2 morgenener måttet holde tilbage ved Utterslev mose, fordi et kvindfolk ikke ænser at hun ikke bare kan køre ud fra sin indkørsel uden at holde tilbage. Jeg sad og tænkte i morges, det kunne da være lidt sjovt, hvis den samme kvinde gjorde præcis det samme idag, som hun gjorde igår - og det gjorde hun så. En anden har en tendens til at sidde og synge med - og nu hun så bliver "opdaget" i sin handling, bliver hun så flov og at man nærmest ikke kan se hende ine i bilen mere.. Hun kryber nærmest ned mellem sæderne.
De her oplevelser får mig til at tænke på, hvordan folk de opfatter mig. Jeg mener, jeg må jo også være blevet genkendt af andre på vejen, der har set mig køre den strækning før. Hvad har jeg selv af mærkelige ubevidste væremåder om morgenen..? Skræmmende tanke egentlig..
De her oplevelser får mig til at tænke på, hvordan folk de opfatter mig. Jeg mener, jeg må jo også være blevet genkendt af andre på vejen, der har set mig køre den strækning før. Hvad har jeg selv af mærkelige ubevidste væremåder om morgenen..? Skræmmende tanke egentlig..
søndag den 12. september 2010
Lykken står den kække bi..
Den faste læser af min blog, ved hvad mit liv har budt mig, i det sidste års tid.. Det har været en rutschebane af følelser - og oplevelser - og på et tidspunkt var det næsten for meget. Hvor blev min lykke og livskvalitet af? Hvorfor blev jeg begrænset i mit liv på grund af noget så plat som en skilsmisse..? Det tog lige lidt tid, men nu føles verden pludselig lidt lysere, selvom vi faktisk går en mørkere tid i møde, verden føles frisk - især nu hvor mit liv endnu engang forandrer sig. Til det bedre heldigvis..
Jeg har fundet livsglæde ved mange ting, men en væsentlig faktor er - som nogen måske allerede ved, eller har gættet - kærlighed..
Kærligheden gør mig i stand til at se ting på en anderledes måde end jeg hidtil har gjort. Den lærer mig nye ting hver dag. Den viser mig nye veje og giver mig suveræne værktøjer til at bearbejde mig selv på en super måde. Jeg er ikke helt færdig med at være "underlig" over både skilsmisse og følelsesmæssige rutschebaner, men jeg er på vej i den rigtige retning. Det er en helt speciel følelse,som jeg ikke mindes at have haft på den her måde før.. Det er selvfølgelig også en anden situation jeg står i nu, med 2 børn og et forlist ægteskab i bagagen, men den her gang sætter jeg måske bare lidt mere pris på den kærlighed, som er god for mig og som er god for den der giver mig kærligheden..
Min lykke er altså tilbage for fuld kraft - og med den kommer glæden ved, at tage i skoven 4 timer med drengene fra teamet..! Jeg ved nu med sikkerhed, at jeg er et menneske der har brug for noget, bagved mig, der støtter mig og giver mig ro. Det har jeg fået nu, med den kærlighed jeg har fundet..
Martin
Jeg har fundet livsglæde ved mange ting, men en væsentlig faktor er - som nogen måske allerede ved, eller har gættet - kærlighed..
Kærligheden gør mig i stand til at se ting på en anderledes måde end jeg hidtil har gjort. Den lærer mig nye ting hver dag. Den viser mig nye veje og giver mig suveræne værktøjer til at bearbejde mig selv på en super måde. Jeg er ikke helt færdig med at være "underlig" over både skilsmisse og følelsesmæssige rutschebaner, men jeg er på vej i den rigtige retning. Det er en helt speciel følelse,som jeg ikke mindes at have haft på den her måde før.. Det er selvfølgelig også en anden situation jeg står i nu, med 2 børn og et forlist ægteskab i bagagen, men den her gang sætter jeg måske bare lidt mere pris på den kærlighed, som er god for mig og som er god for den der giver mig kærligheden..
Min lykke er altså tilbage for fuld kraft - og med den kommer glæden ved, at tage i skoven 4 timer med drengene fra teamet..! Jeg ved nu med sikkerhed, at jeg er et menneske der har brug for noget, bagved mig, der støtter mig og giver mig ro. Det har jeg fået nu, med den kærlighed jeg har fundet..
Martin
tirsdag den 7. september 2010
Atea12 - part II
Jeg har skrevet en meget udførlig løbsrapport på http://www.team-ride4fun.dk/ , så denne post kommer til at handle lidt mere om de menneskelige konsekvenser ved at kaste sig hovedkulds ud i et løbsprojekt, med kun få ugers træning i benene. 
Lørdag morgen 6.00.. En svag brummen og yndig tone fra min nokia telefon, får mig til at vågne. Jeg tænker som det allerførste.. "Hvad fanden har du rodet dig ud i?" MTB løb i en skov, uden at have kørt det der bare ligner et løb i 6 måneder.. Det var optimistisk. Men tanken om, at det var et 5 mands projekt fik mig alligevel i omdrejninger. Lidet vidste jeg at dagen skulle bringe mig spænding, glæde, ærgelse og respekt.. Kig videre omkring løbet på teamet´s hjemmeside.
Ungerne bliver afleveret og afsted mod skoven det går. Allerede på vej derop sad der en eller anden nagende fornemmelse i baghovedet. "Du mangler noget". Det er egentlig typisk, når man har en "løbsrutine" så glemmer man aldrig noget. Er man væk i en periode, så er alle de små dimser, som gang på gang har vist sig at være ubruelige at have med, lige pludselig uundværlige. Dog fandt jeg ud af denne gang, at det jeg havde glemt, var noget så uundværligt som min hjelm...! Heldigvis, var min holdkammerat - Michael - forudseende og havde en ekstra med.
Lørdag morgen 6.00.. En svag brummen og yndig tone fra min nokia telefon, får mig til at vågne. Jeg tænker som det allerførste.. "Hvad fanden har du rodet dig ud i?" MTB løb i en skov, uden at have kørt det der bare ligner et løb i 6 måneder.. Det var optimistisk. Men tanken om, at det var et 5 mands projekt fik mig alligevel i omdrejninger. Lidet vidste jeg at dagen skulle bringe mig spænding, glæde, ærgelse og respekt.. Kig videre omkring løbet på teamet´s hjemmeside. Ungerne bliver afleveret og afsted mod skoven det går. Allerede på vej derop sad der en eller anden nagende fornemmelse i baghovedet. "Du mangler noget". Det er egentlig typisk, når man har en "løbsrutine" så glemmer man aldrig noget. Er man væk i en periode, så er alle de små dimser, som gang på gang har vist sig at være ubruelige at have med, lige pludselig uundværlige. Dog fandt jeg ud af denne gang, at det jeg havde glemt, var noget så uundværligt som min hjelm...! Heldigvis, var min holdkammerat - Michael - forudseende og havde en ekstra med.Har du læst løbsrapporten på http://www.team-ride4fun/, så kan du se hvordan dagen forløb og hvad vi endte med af resultat. Uanset hvad så havde jeg en meget positiv oplevelse. Der er altid en virkelig fed stemning i ride4fun campen - og den blev ikke mindre god, ved at vejret viste sig ra sin bedste side.
Arrangørerne havde disket op med en lækkerbisken af en rute. Lidt tonseragtig, men superfed. Den var koncentreret omkring området ved ro stadionet, hvilket faktisk hører til et af mine ynglingsområder til mtb. Der er masser af bakker - hvis man vil - og flere steder byder på lækkert flow og stiller krav til teknik.
Min form er middelmådig. Jeg har altid et vist bundniveau og set i lyset af min manglende træning, i meget lang tid, så er jeg egentlig tilfreds med udfaldet af min egen præstation. Jeg kørte ikke så meget, men det var mere af taktiske årsager end det var af manglende lyst. Jeg kunne uden tvivl godt mærke min DHL stafet i benene fra fredag aften, men det var kun i det første stint jeg var ude. Derefter gik det lidt nemmere. Jeg mangler noget power og noget teknik, og det kommer til at tage lidt energi, at bygge op igen. Jeg lagde især mærke til det på bakkerne. Jeg havde en tendens til at sætte mig ned og bare træde i et jævnt tempo hele vejen op. Det er egentlig også ok, men i et løb, skal der noget vildskab til. Op og stå - ihvertfald det sidste stykke - og så bare eksplodere.. Det føles så godt at komme over en bakke og bare vide at man har brugt sig selv på den helt rigtige måde. Denne dag var jeg bare nødt til at administrere mine kræfter en smule. En øvelse jeg faktisk har haft svært ved før i tiden. Jeg prøvede også at lade være med at køre med min pulsmåler. Pulsen er noget flygtig og kan være påvirket af alt, ligefra varmen, til kulden, fra intensiteten til manglen på samme. Jeg forsøgte derfor kun at køre på tid og distance - og så bare lade benene være dem der satte tempoet. Det virkede faktisk rigtig godt. Jeg kan godt forstår meningen med at man træner i pulszoner og koncenterer sin træning omkring det, men da pulsen netop er påvirket af så mange individuelle ting, så tror jeg, at en træningsform på distance og tid er en mindst ligeså god indikator for form og fremgang. Jeg vil ihvertfald forsøge mig lidt mere med den form for træning.
Man siger jo, at deltagelse i løb er den bedste træning. Det vælger jeg at tro på! Derfor vil jeg deltage i en del løb i den kommende tid og samtidig, vil jeg strukturere min træning lidt mere. Jeg vil stadig løbe og styrketræne, men fokus vil være på cyklen. Det skulle gerne rykke mig lidt - og helst hurtigt :-) Det er sgu ikke fedt at blive sat af folk man før har kørt fra.
Min cykel er jeg rigtig glad for, den virker bare, men som jeg før har skrevet, så vil mere have mere og i takt med, at ambitionsniveauet igen stiger, så stiger lysten til indkøbet af den fede cykel selvfølgelig også. Har før haft en S-works EPIC og det ender nok med at det bliver en fully igen. Om det lige bliver en specialized, er jeg ikke sikker på, har kigget lidt imod Rivette´s nye F8 ér.. Lækker kværn. Kører på en H6 model nu og den passer mig rigtig godt. Den er ikke udstyret med topgrej, man kan jo altid opgradere, til gengæld er den rent størrelsesmæssigt, stivhedsmæssigt og udseendesmæssigt, helt perfekt. Fully´er er bare lidt federe at køre på!
Til slut vil jeg endnu engang fremhæve de fedeste gutter i skoven. Team ride4fun, som jeg stolt kan sige jeg har været en del af fra dag 1, er simpelthen indbegrebet af hygge og samvær. Folk udefra kigger forbi vores camp, bare for at sludre lidt og det viser bare at holdets mission er ved at lykkedes. Cykelrytternykkerne skal ud af mtb. Tal med din ligemand i har måske mere tilfælles end du tror. Det kan godt være du kører hurtigt, men det gør dig ikke til mere end ham der ikke kører så hurtigt..
Kære læser, du er altid velkommen i ride4fun teltet.. Medbring venligst godt humør :-)
Martin
søndag den 5. september 2010
Atea12 2010 - part I
Kære ATEA12 arrangører...
Tak!
Det var sgu iorden! Ikke så meget der. Absolut et løb, der som arrangement, var på højde med de bedste herhjemme. Tror vistnok også at der var et par folk bag kullissen med noget erfaring fra Nordic24. Uanset hvad, så lykkedes det jer at give deltagerne, et næsten fejlfrit arrangement, som mange andre løbsarrangører, kunne lære en del af.. Der har godt nok været et par ups´ere i løbet af sæsonen, men jeres var spitzenklasse!
Jeg skriver et lidt mere detaljeret indlæg, i morgen.. Det her var bare for kaste lidt glans over arrangørerne af dette super arrangement!!!
Martin.
Tak!
Det var sgu iorden! Ikke så meget der. Absolut et løb, der som arrangement, var på højde med de bedste herhjemme. Tror vistnok også at der var et par folk bag kullissen med noget erfaring fra Nordic24. Uanset hvad, så lykkedes det jer at give deltagerne, et næsten fejlfrit arrangement, som mange andre løbsarrangører, kunne lære en del af.. Der har godt nok været et par ups´ere i løbet af sæsonen, men jeres var spitzenklasse!
Jeg skriver et lidt mere detaljeret indlæg, i morgen.. Det her var bare for kaste lidt glans over arrangørerne af dette super arrangement!!!
Martin.
torsdag den 2. september 2010
Jeg er et skrog..
Træning er lig med træthed, ømhed og ynkelighed.. Et ambitiøst træningsprogram sætter sine spor. Det måtte jeg sande da jeg efter en god træning med teamet i søndags, måtte trække stikket og ligge mig syg tirsdag og onsdag. Om det lige havde noget med træningen at gøre ved jeg ikke, men trætheden kombineret med et virusangreb, kan vel godt koste et par dage på langs. Det var nu ikke lige den opvarmning til et 12 timers løb på lørdag, som jeg havde håbet på, men heldigvis har jeg nogen meget kompetente holdkammerater der træder en ond pedal. Jeg er ikke nervøs for resultatet, jeg glæder mig bare til at køre løb igen.
Team ride4fun har startet en indsamling til ofrene i Pakistan. Vi gør det gennem læger uden grænser, som gør et virkelig stort stykke arbejde på de steder hvor der er allemerst brug for det. Der kommer mere om det her: www.team-ride4fun.dk senere. Støt læger uden grænser, der er mange der har brug for det.
Stay tuned, der kommer mere efter løbet på lørdag..
Martin
Team ride4fun har startet en indsamling til ofrene i Pakistan. Vi gør det gennem læger uden grænser, som gør et virkelig stort stykke arbejde på de steder hvor der er allemerst brug for det. Der kommer mere om det her: www.team-ride4fun.dk senere. Støt læger uden grænser, der er mange der har brug for det.
Stay tuned, der kommer mere efter løbet på lørdag..
Martin
torsdag den 26. august 2010
Upcoming events..
Uha, straks er man blevet motiveret til at træne igen og straks kaster man sig ud i den vanvittige ting efter den anden. Ikke nok med at min motivation gør at jeg nærmest træner for meget og føler mig træt hele tiden, så har jeg også indviliget i at deltage i et 12 timers løb i starten af september. Atea12 bliver kørt i bøndernes hegn i nordsjælland og det adskiller sig en smule fra andre løb, da alt overskud ubeskåret går til velgørende formål. Smuk tanke og man kunne kun ønske at der kom flere af den slags fremadrettet set.
Jeg deltager på et 5 mandshold, heldigvis. Min form er absolut ikke i top og skulle jeg have været på et 3 mandshold havde jeg sagt nej på stedet. 5 mand derimod ligger lidt bedre til mig på nuværende tidspunkt. Jeg stiller op med drengene fra team ride4fun og man må -efter at have set på deltagerlisten - nok kalde vores 5 mands projekt for favoritter. Fedt!
Det er jo allerede i næste uge det går løs, så min træning i ugen op til bliver ikke så voldsom. Jeg kører lidt igennem i starten af ugen og regner så med at trille ben dagen før. Jeg glæder mig helt vildt, det er altid en fed oplevelse at deltage til løb med drengene fra holdet.
Stay tuned..
Jeg deltager på et 5 mandshold, heldigvis. Min form er absolut ikke i top og skulle jeg have været på et 3 mandshold havde jeg sagt nej på stedet. 5 mand derimod ligger lidt bedre til mig på nuværende tidspunkt. Jeg stiller op med drengene fra team ride4fun og man må -efter at have set på deltagerlisten - nok kalde vores 5 mands projekt for favoritter. Fedt!
Det er jo allerede i næste uge det går løs, så min træning i ugen op til bliver ikke så voldsom. Jeg kører lidt igennem i starten af ugen og regner så med at trille ben dagen før. Jeg glæder mig helt vildt, det er altid en fed oplevelse at deltage til løb med drengene fra holdet.
Stay tuned..
tirsdag den 24. august 2010
Update på fysik, vægt og form..
For at holde mig selv og andre opdateret, bliver der fra nu af lavet en ugentlig statusopdatering på bloggen med vægt, form osv. Samtidig vil der også blive givet lidt info om mine træninger.
Min vægt PT er 80,5 kg.. Jeg er en stor dreng, det har jeg altid været, ihvertfald i forhold til visse andre smølfelignende mtbikere. Målet er at komme ned på 75 kg, der har jeg været før, så det burde være muligt igen. Det er helt vildt så stor forskel der er på ens ydeevne, når man smider et par kg. Min fedt % kender jeg ikke lige status på, men det kan jo komme. Min højde er 178 cm, så den kloge læser vil lynhurtigt se at jeg har et BMI på omkring 25. BMI tallet er lidt en underlig størrelse da man jo godt kan være tung og muskuløs og derfor have et højt BMI. Det betyder jo ikke nødvendigvis at man er overvægtig.. For mig er det kun en faktor, men ikke noget jeg bruger til noget.
Min træning kører som den skal. Var i træningscenter i mandags, hvor overkrop, arme og kerne (mave) var i fokus. Det var en relativ hård dag, med tunge løft og mange gentagelser ved mavetræningen. 1½ time blev det til. Tirsdag var så mtb dag, den første i lang tid. Det blæste relativt meget, så skovstierne var flere steder spærret af væltede træer. Det fik mig til at tage et par hurtige beslutninger, da faren ved at køre i skoven så måske var lidt for stor. Det blev det åbne landskab og den hårde blæst i stedet. Blæst er en dræber, man kommer jo nærmest ingen vegne, men til gengæld erdet god træning. Det blev til 2 timer, med god intensitet. 2 x 7 mins. AT interval og et bakke interval. Resten foregik i SUB AT og intensiv grundtræning. Jeg får stadig lidt ondt i højre side af lænden når jeg træner hårdt. Jeg tror det er et indstillingsproblem, da det kun er i højre side. Jeg har en teori om, at jeg måske vrider lidt i lænden når det bliver hårdt, hvilket jeg så kompenserer rigtig meget ved. Det, kombineret med en superhård saddel er måske en dårlig kombo. Ved det ikke, forslag modtages gerne. Har været til div. fit sessions med profesionelle mennesker.
Jeg vil i en kommende periode bygge lidt mere på mine intervaller, da jeg skal i form lidt hurtigt. Jeg vil så efter et stykke tid, gå lidt ned i intensitet og få noget motivation og gejst ind igen, før jeg begynder at bygge formen og vægttabet op.
Alt for nu.
M
Min vægt PT er 80,5 kg.. Jeg er en stor dreng, det har jeg altid været, ihvertfald i forhold til visse andre smølfelignende mtbikere. Målet er at komme ned på 75 kg, der har jeg været før, så det burde være muligt igen. Det er helt vildt så stor forskel der er på ens ydeevne, når man smider et par kg. Min fedt % kender jeg ikke lige status på, men det kan jo komme. Min højde er 178 cm, så den kloge læser vil lynhurtigt se at jeg har et BMI på omkring 25. BMI tallet er lidt en underlig størrelse da man jo godt kan være tung og muskuløs og derfor have et højt BMI. Det betyder jo ikke nødvendigvis at man er overvægtig.. For mig er det kun en faktor, men ikke noget jeg bruger til noget.
Min træning kører som den skal. Var i træningscenter i mandags, hvor overkrop, arme og kerne (mave) var i fokus. Det var en relativ hård dag, med tunge løft og mange gentagelser ved mavetræningen. 1½ time blev det til. Tirsdag var så mtb dag, den første i lang tid. Det blæste relativt meget, så skovstierne var flere steder spærret af væltede træer. Det fik mig til at tage et par hurtige beslutninger, da faren ved at køre i skoven så måske var lidt for stor. Det blev det åbne landskab og den hårde blæst i stedet. Blæst er en dræber, man kommer jo nærmest ingen vegne, men til gengæld erdet god træning. Det blev til 2 timer, med god intensitet. 2 x 7 mins. AT interval og et bakke interval. Resten foregik i SUB AT og intensiv grundtræning. Jeg får stadig lidt ondt i højre side af lænden når jeg træner hårdt. Jeg tror det er et indstillingsproblem, da det kun er i højre side. Jeg har en teori om, at jeg måske vrider lidt i lænden når det bliver hårdt, hvilket jeg så kompenserer rigtig meget ved. Det, kombineret med en superhård saddel er måske en dårlig kombo. Ved det ikke, forslag modtages gerne. Har været til div. fit sessions med profesionelle mennesker.
Jeg vil i en kommende periode bygge lidt mere på mine intervaller, da jeg skal i form lidt hurtigt. Jeg vil så efter et stykke tid, gå lidt ned i intensitet og få noget motivation og gejst ind igen, før jeg begynder at bygge formen og vægttabet op.
Alt for nu.
M
mandag den 23. august 2010
Nye tider - nye mål..
Efter en lille tænke- og blogger pause - er jeg nu tilbage.. Denne gang med nyt mod, nye mål og ikke mindst nye forventninger til mig selv og til mit liv.
Jeg har været lidt i en tænkebox og har længe været en smule bagud i forhold til træning og sundhed.. Mildt sagt. Jeg har i en periode levet et liv der indeholdt lidt for mange vilde ture i byen og lidt for mange smøger. Begge ting er ikke sagen, hvis man før har haft træningsmæssige ambitioner. Hvilket jeg i høj grad har. Der var både ambitoner om top 25 til de mtb løb jeg stillede op i og der var ambitioner om et marathon. Begge dele har væeret skubbet bagud i forhold til min lidt selvdestruktive livsstil. Men.. Nu er jeg tilbage, mere ambitiøs end nogensinde. Jeg har valgt at omlægge min livsstil én gang til og første skridt på vejen var at droppe smøgerne igen igen.. Det er gjort og jeg er nu "clean" på 14. dag.. !
Mine nye sportslige mål er lidt en genfortælling af hvad jeg allerede har opnået, dog med modifikationer. Jeg har fundet ny motivation, især til at træne og målene er derfor lettere at opnå, alene på baggrund af motivation. Det er dejligt at føle sig glad for at træne igen, fremfor den sure nagende fornemmelse af pligt, der havde forfulgt mig i et stykke tid. Jeg har sat mig mål der absolut er mulige at opnå, realistiske om man vil, og jeg glæder mig sindsygt til at komme rigtigt igang igen.
De sportslige mål er først fremmest at opnår samme niveau på mtb, som jeg havde før jeg gik kold i sporten. Det mål har for mig altid været lidt defineret af hvilket resultat jeg kørte ind til de her større cups. Så første mål er at komme tilbage i top 40! Derefter er der de mere personlige mål, som at slå nogen af de gamle kendinge - igen! Mange af dem har rykket sig gevaldigt i grundniveau i den senere tid, så der er lang vej op. Meeen, jeg har gjort det før, så jeg gør det det da bare igen :-) David D - watch out.. ;)
Jeg har besluttet mig for at træne lidt anderledes i forhold til hvad jeg gjorde før. Jeg træner på motivation og selvfølgelig lysten til at blive bedre. Til gengæld så tror jeg at min ambition og lyst til at træne vil stige hvis jeg dyrker lidt forskellige ting. Derfor er løb og styrketræning en naturlig del af min ugentlige træning. Det er altså ikke kun mtb der er i fokus. Jeg prøver så vidt det er muligt, som delefar med 2 små børn, at strukturere min træning, så jeg får nogen virkelig intensive og effektive træningspas, når jeg endelig træner. Det der med at tage en lang tur hver anden uge og tro at man rykker sig formmæssigt, det holder ikke. Intensivt, det er det der skal til.
Min ugentlige træningsmængde vil ligge på ca. 8-10 timer fordelt på løb, cykling og styrketræning. Det lyder måske ikke af alverden, men efter hvad jeg har læst mig frem til og hørt fra meget kyndige og dygtige mennesker, så er den her type af træning, hamrende effektiv, hvis den struktureres rigtig. Eksempelvis kan man hente meget fart ved at have en stærk ryg og overkrop, da meget teknik hentes fra balancepunkter i overkroppen, samtidig kan løb gøre dig lidt mere eksplosiv. Dette kombineret med intervaller på mtbiken, skulle kunne gøre tricket, så jeg hurtigt er tilbage på niveau.
Mange justerer deres træningsmængde og intensitet ned, henover de kolde vintermåneder. Det tror jeg kun er nødvendigt, hvis man træner rigtig mange timer og er tilbøjelig til at gå i overtræning, eller hvis man simpelthen mangler noget motivation. Min egen filosofi, på baggrund af den relativt lave træningsmængde jeg lægger for dagen er lidt anderledes. Jeg vil blive ved med at køre intervaller, både korte og lange henover vinteren.
Uanset hvordan eller hvornår mine mål opnås, så er jeg på vej.. Det første spæde skridt bliver taget idag, hvor jeg ruller den første tur på mtb i 3 mdr. Amager fælled watch out..
M
Jeg har været lidt i en tænkebox og har længe været en smule bagud i forhold til træning og sundhed.. Mildt sagt. Jeg har i en periode levet et liv der indeholdt lidt for mange vilde ture i byen og lidt for mange smøger. Begge ting er ikke sagen, hvis man før har haft træningsmæssige ambitioner. Hvilket jeg i høj grad har. Der var både ambitoner om top 25 til de mtb løb jeg stillede op i og der var ambitioner om et marathon. Begge dele har væeret skubbet bagud i forhold til min lidt selvdestruktive livsstil. Men.. Nu er jeg tilbage, mere ambitiøs end nogensinde. Jeg har valgt at omlægge min livsstil én gang til og første skridt på vejen var at droppe smøgerne igen igen.. Det er gjort og jeg er nu "clean" på 14. dag.. !
Mine nye sportslige mål er lidt en genfortælling af hvad jeg allerede har opnået, dog med modifikationer. Jeg har fundet ny motivation, især til at træne og målene er derfor lettere at opnå, alene på baggrund af motivation. Det er dejligt at føle sig glad for at træne igen, fremfor den sure nagende fornemmelse af pligt, der havde forfulgt mig i et stykke tid. Jeg har sat mig mål der absolut er mulige at opnå, realistiske om man vil, og jeg glæder mig sindsygt til at komme rigtigt igang igen.
De sportslige mål er først fremmest at opnår samme niveau på mtb, som jeg havde før jeg gik kold i sporten. Det mål har for mig altid været lidt defineret af hvilket resultat jeg kørte ind til de her større cups. Så første mål er at komme tilbage i top 40! Derefter er der de mere personlige mål, som at slå nogen af de gamle kendinge - igen! Mange af dem har rykket sig gevaldigt i grundniveau i den senere tid, så der er lang vej op. Meeen, jeg har gjort det før, så jeg gør det det da bare igen :-) David D - watch out.. ;)
Jeg har besluttet mig for at træne lidt anderledes i forhold til hvad jeg gjorde før. Jeg træner på motivation og selvfølgelig lysten til at blive bedre. Til gengæld så tror jeg at min ambition og lyst til at træne vil stige hvis jeg dyrker lidt forskellige ting. Derfor er løb og styrketræning en naturlig del af min ugentlige træning. Det er altså ikke kun mtb der er i fokus. Jeg prøver så vidt det er muligt, som delefar med 2 små børn, at strukturere min træning, så jeg får nogen virkelig intensive og effektive træningspas, når jeg endelig træner. Det der med at tage en lang tur hver anden uge og tro at man rykker sig formmæssigt, det holder ikke. Intensivt, det er det der skal til.
Min ugentlige træningsmængde vil ligge på ca. 8-10 timer fordelt på løb, cykling og styrketræning. Det lyder måske ikke af alverden, men efter hvad jeg har læst mig frem til og hørt fra meget kyndige og dygtige mennesker, så er den her type af træning, hamrende effektiv, hvis den struktureres rigtig. Eksempelvis kan man hente meget fart ved at have en stærk ryg og overkrop, da meget teknik hentes fra balancepunkter i overkroppen, samtidig kan løb gøre dig lidt mere eksplosiv. Dette kombineret med intervaller på mtbiken, skulle kunne gøre tricket, så jeg hurtigt er tilbage på niveau.
Mange justerer deres træningsmængde og intensitet ned, henover de kolde vintermåneder. Det tror jeg kun er nødvendigt, hvis man træner rigtig mange timer og er tilbøjelig til at gå i overtræning, eller hvis man simpelthen mangler noget motivation. Min egen filosofi, på baggrund af den relativt lave træningsmængde jeg lægger for dagen er lidt anderledes. Jeg vil blive ved med at køre intervaller, både korte og lange henover vinteren.
Uanset hvordan eller hvornår mine mål opnås, så er jeg på vej.. Det første spæde skridt bliver taget idag, hvor jeg ruller den første tur på mtb i 3 mdr. Amager fælled watch out..
M
torsdag den 15. juli 2010
Træning årgang 2010
Et fitnesscenter kan være mange ting.. Mange forbinder det med sved og engagerede menensker der gerne vil gøre en indsats for sig selv. Andre tænker på det, som et et verdens onde og forbander det langt væk. Jeg er selv engageret motionist og bruger fitnesscenteret til mere end bare træning, det er mental afkobling og seriøs pleje af både ego, selvværd og selvfølelse.
Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.
Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.
Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.
Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.
Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.
Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.
lørdag den 10. juli 2010
Med livet som indsats..
Jeg tror på at man kun har et liv.. Det kan blive langt. Det kan blive kort. Det kan være besværligt. Det kan være dejligt. Det er der bare kun én gang! Uanset hvordan man lever det, så kan det ikke ændres. Du lever kun her og nu og ved i princippet ikke om du lever imorgen.
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
fredag den 2. juli 2010
Jern og sleepwalking..
Træning.. Den før så effektive motionsform - mtb, er for en stund skiftet ud med kabeltræk og håndvægte. Som det ikke skulle være nok, så har løbeskoene fundet et større og støøre indpas i min ugentlige træningsplan, hvis der ellers er en plan. Indtil videre så "lyst-træner" jeg. Dvs. jeg træner på skæve tidspunkter, ikke noget pligtigt og stort forkromet træningsprogram der skal følges. Det er vel en form for mental pleje, der ikke giver mig kvaler eller dårlig samvittighed, hvis sofaen trak for meget en dag. Det er skønt.. Især mine løbeture i de her sommermåneder nyder jeg. Solen skinner og amager fælled tager ser derfor godt ud, på en helt anden måde end den plejer. Der dufter af sommer og langs havnen på islands brygge er der fyldt med mennesker der spiller smarte :-) Det er en fed tid..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
onsdag den 30. juni 2010
Den sunde livstil eller livskvalitet..
Hvad er bedst? At leve sundt? At have høj livskvalitet? En kombination af begge? D´know.. Det afhænger vel af, hvad for et type af menneske man er, eller hvilket humør man er i. Jeg kan godt se mig selv nyde at leve sundt, for så ved jeg, at det jeg gør er godt for mig. Samtidig kan jeg også se mig selv nyde en cigaret eller en vildt usund bytur, for på den måde får jeg en eller anden form for bekræftende livskvalitet. Det er en lidt svær ting at forklare, men det kan vel sættes i sammenhæng med, at man skal gøre det der føles rigtigt på det tidspunkt man føler det, uanset om det er usundt eller ej. Der er selvfølgelig grænser, men pointen er, at hvis man føler at en smøg hjælper lige nu og her på nerver, så ryg en for fanden. Hvis man bagefter får dårlig samvittighed over at man har røget og været ussund, så løb en tur..
Jeg er typen der elsker at bruge mig selv og min krop, elsker en udfordring. Jeg er så til gengæld også typen der elsker at skeje ud og leve, som det var den sidste dag i mit liv. Det er vigtigt for mig ikke at køre sur i ting. Det er blandt andet derfor jeg har lagt min cykling, som jeg ellers elskede, lidt på hylden. Motivationen skal være der for at det er sjovt. Motivation er for mig en af de vigtigste drivkrafter i mit liv. Er jeg umotiveret kan jeg ligeså godt lade vær, det ender bare med at blive et dårligt resultat, uanset hvad sammenhængenen er. Sport, liv, sex, kærlighed.. Motivation går igen i det hele. Er jeg motiveret til at træne - så gør jeg det. Er jeg motiveret til at kæmpe for igen, at finde sammen med en X - så gør jeg det. Underforstået, at motivation til netop dét, skal komme fra begge sider..
Korte af det lange er, at min livskvalitet hænger sammen med en, "nu og her følelse". Hvad har Martin lyst til idag.. Jeg har lyst til at ringe til nogen mennesker og fortælle dem et par sandheder. Især én.. Jeg har lyst til at løbe når jeg har fri, men jeg har også lyst til at gå en tur udenfor på arbejdet og ryge en cigaret.. I aften er der bold i TV, der tager jeg en øl med en god kammerat og brokker mig overfor livet skal være så svært - og imorgen starter jeg helt forfra igen..
Jeg er typen der elsker at bruge mig selv og min krop, elsker en udfordring. Jeg er så til gengæld også typen der elsker at skeje ud og leve, som det var den sidste dag i mit liv. Det er vigtigt for mig ikke at køre sur i ting. Det er blandt andet derfor jeg har lagt min cykling, som jeg ellers elskede, lidt på hylden. Motivationen skal være der for at det er sjovt. Motivation er for mig en af de vigtigste drivkrafter i mit liv. Er jeg umotiveret kan jeg ligeså godt lade vær, det ender bare med at blive et dårligt resultat, uanset hvad sammenhængenen er. Sport, liv, sex, kærlighed.. Motivation går igen i det hele. Er jeg motiveret til at træne - så gør jeg det. Er jeg motiveret til at kæmpe for igen, at finde sammen med en X - så gør jeg det. Underforstået, at motivation til netop dét, skal komme fra begge sider..
Korte af det lange er, at min livskvalitet hænger sammen med en, "nu og her følelse". Hvad har Martin lyst til idag.. Jeg har lyst til at ringe til nogen mennesker og fortælle dem et par sandheder. Især én.. Jeg har lyst til at løbe når jeg har fri, men jeg har også lyst til at gå en tur udenfor på arbejdet og ryge en cigaret.. I aften er der bold i TV, der tager jeg en øl med en god kammerat og brokker mig overfor livet skal være så svært - og imorgen starter jeg helt forfra igen..
søndag den 27. juni 2010
Hvorfor snyde.. ?
Snyd.. Bedrag.. Løgn.. Ordene, eller meningen med ordene går igen i alle niveauer af samfundet. De går igen i alle niveauer af sport. De går igen i alle dele af ens liv. Findes der et menneske på den her jord, der ville kunne bestå en løgnedetektortest, hvor der blev spurgt om vedkommende nogensinde havde snydt, løjet eller bedraget- og svarede nej vel at mærke? Jeg tvivler! Offentlige personer, kæmpe sportsnavne, alle er de skyldige i at have snydt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det har jeg også selv gjort, det sker endda helt ubevidst en gang imellem stadigvæk. Det er dog aldrig så slemme ting jeg "ubevidst" snyder med, men igen - hvad er slemt, i en snydemæssig sammenhæng.
Jeg har for nylig haft oplevelsen af, at møde en del af den bulgarske befolkning og kultur. Når jeg skriver en del af den, så er det fordi jeg ikke vil generalisere en hel befolkning på baggrund af det jeg har oplevet i "UNG-REJS" mekkaet - Sunny Beach. Byen der er mest kendt for teenagedruk og hor, blev oplevet i en uge, sammen med mine 2 børn og min X-kone. Den sammensætning i sig selv var jeg faktisk ret spændt på, men det endte med at være den mindst dramafyldte ferie vi nogensinde har været på, som familie. Meget positivt. Tilbage til oplevelsen..
Vi ankom til en by, der selvfølgelig bar enormt meget præg af at det var en festby. Den var slidt, relativ klam, møgbeskidt - og så var den fyldt med små boder der havde alskens Gucci, Fred Perry og Bjørn Borg kopivarer. Snyd at producere, snyd at købe.. Boderne i sig selv findes overalt i sydeuropa, især i de baltiske lande, hvor befolkningen generelt er "fattigere" end i Dk. Så det var vi egentlig forberedt på. Det vi ikke var forberedt på, var hvor meget de her gadesælgere prøvede på at snyde folk. Selv i resauranterne, på kaffebarerne, ja selv i hotellets poolbar, prøvede de at snyde... Det var så slemt at jeg på et tidspunkt måtte hidse mig op. Den typiske snydeform var at man som godtroende turist betalte for en vare med sedler - deres møntfod hedder Leva og er ca 3,8 gange mere værd end danske og fåes i seddelform, helt ned til 2 Leva - og så fik man ellers tilbage i mønter, deres cent, eller øre om man vil. Den godtroende turist ville nok tænke "Ok, det passer nok og herregud hvis der mangler en Leva, så er et jo kun knap 4,-.." Det gjorde jeg også selv, men da jeg lagde mærke til at mønsteret var generelt og det gjaldt SAMTLIGE steder vi kom, så blev jeg sur.
Første gang var ved poolen på hotellet, hvor der vanen tro var en bar. Jeg købte en kop kaffe for 2,5 Leva - ca. 9,- Jeg betalte med 2 sedler - 4 Leva - og fik 0,75 leva tilbage i mønter. MANGE mønter. Jeg orkede ikke at tælle dem og tolkede ikke bartenderens smørrede grin og venlige "Cheers" som et tegn på at han snød mig. Det var også først da min X, havde haft samme oplevelse, at jeg bed mærke i at der var noget systematisk i det. Fra da af, var vi opmærksomme på alt hvad vi betalte for.
Deres snyd i Sunny Beach, fik mig til at tænke på hvordan en hel by, region, eller bydel - whatever - kunne snyde og bedrage på den måde. Er de bare generelt dårlige mennesker der udnytter turisters godmodighed, eller er der noget andet bag. Har de virkelig brug for at snyde for at overleve? Jeg ved det stadig ikke, for jeg oplevede lidt af begge dele i den uge vi var dernede. Jeg oplevede den meget fattige gadesælger hvor man kunne se at der virkelig var et behov, for lidt ekstra til svigermor derhjemme - og så oplevede jeg den ekstravagante barchef, der ikke på nogen måde havde brug for at snyde, men som bare gjorde det..
Jeg oplevede også nogen helt fantastiske unge Bulgarske mennesker, der levede og åndede for at turisterne, som de levede af, havde det godt og især deres børn. Jeg ville ønske at danske guider kunne tage lidt ved lære der. Der var på hotellet tilknyttet et team af unge på mellem 20-30 år, som dagligt sørgede for at lege med ungerne ved poolen, eller male med dem i et specielt indrettet børnerum. Kort sagt, børnene havde en fantastik tur, med masser af leg og sjov. Det var det mest opløftende ved turen - og det kan måske have været det der har gjort at turen var en succes, da børnenes dagligdag ikke skulle skabes af far og mor :-)
Jeg har for nylig haft oplevelsen af, at møde en del af den bulgarske befolkning og kultur. Når jeg skriver en del af den, så er det fordi jeg ikke vil generalisere en hel befolkning på baggrund af det jeg har oplevet i "UNG-REJS" mekkaet - Sunny Beach. Byen der er mest kendt for teenagedruk og hor, blev oplevet i en uge, sammen med mine 2 børn og min X-kone. Den sammensætning i sig selv var jeg faktisk ret spændt på, men det endte med at være den mindst dramafyldte ferie vi nogensinde har været på, som familie. Meget positivt. Tilbage til oplevelsen..
Vi ankom til en by, der selvfølgelig bar enormt meget præg af at det var en festby. Den var slidt, relativ klam, møgbeskidt - og så var den fyldt med små boder der havde alskens Gucci, Fred Perry og Bjørn Borg kopivarer. Snyd at producere, snyd at købe.. Boderne i sig selv findes overalt i sydeuropa, især i de baltiske lande, hvor befolkningen generelt er "fattigere" end i Dk. Så det var vi egentlig forberedt på. Det vi ikke var forberedt på, var hvor meget de her gadesælgere prøvede på at snyde folk. Selv i resauranterne, på kaffebarerne, ja selv i hotellets poolbar, prøvede de at snyde... Det var så slemt at jeg på et tidspunkt måtte hidse mig op. Den typiske snydeform var at man som godtroende turist betalte for en vare med sedler - deres møntfod hedder Leva og er ca 3,8 gange mere værd end danske og fåes i seddelform, helt ned til 2 Leva - og så fik man ellers tilbage i mønter, deres cent, eller øre om man vil. Den godtroende turist ville nok tænke "Ok, det passer nok og herregud hvis der mangler en Leva, så er et jo kun knap 4,-.." Det gjorde jeg også selv, men da jeg lagde mærke til at mønsteret var generelt og det gjaldt SAMTLIGE steder vi kom, så blev jeg sur.
Første gang var ved poolen på hotellet, hvor der vanen tro var en bar. Jeg købte en kop kaffe for 2,5 Leva - ca. 9,- Jeg betalte med 2 sedler - 4 Leva - og fik 0,75 leva tilbage i mønter. MANGE mønter. Jeg orkede ikke at tælle dem og tolkede ikke bartenderens smørrede grin og venlige "Cheers" som et tegn på at han snød mig. Det var også først da min X, havde haft samme oplevelse, at jeg bed mærke i at der var noget systematisk i det. Fra da af, var vi opmærksomme på alt hvad vi betalte for.
Deres snyd i Sunny Beach, fik mig til at tænke på hvordan en hel by, region, eller bydel - whatever - kunne snyde og bedrage på den måde. Er de bare generelt dårlige mennesker der udnytter turisters godmodighed, eller er der noget andet bag. Har de virkelig brug for at snyde for at overleve? Jeg ved det stadig ikke, for jeg oplevede lidt af begge dele i den uge vi var dernede. Jeg oplevede den meget fattige gadesælger hvor man kunne se at der virkelig var et behov, for lidt ekstra til svigermor derhjemme - og så oplevede jeg den ekstravagante barchef, der ikke på nogen måde havde brug for at snyde, men som bare gjorde det..
Jeg oplevede også nogen helt fantastiske unge Bulgarske mennesker, der levede og åndede for at turisterne, som de levede af, havde det godt og især deres børn. Jeg ville ønske at danske guider kunne tage lidt ved lære der. Der var på hotellet tilknyttet et team af unge på mellem 20-30 år, som dagligt sørgede for at lege med ungerne ved poolen, eller male med dem i et specielt indrettet børnerum. Kort sagt, børnene havde en fantastik tur, med masser af leg og sjov. Det var det mest opløftende ved turen - og det kan måske have været det der har gjort at turen var en succes, da børnenes dagligdag ikke skulle skabes af far og mor :-)
lørdag den 19. juni 2010
Apropos eventyr...
..så har jeg sat mig for at jeg skal kæmpe noget mere for de ting der er vigtige! Hvad sker der inde i hovedet på folk der bliver skilt!! Det kan jeg om nogen sætte mig ind i nu. Har selv lige gået igennem hele følelsesregisteret i forbindelse med min egen skilsmisse. Det er ikke sjovt og jeg kan desvære godt forstå de mennesker der bliver sammen bare fordi det er for besværligt at blive skilt. Man kan - hvis man vil - finde nogen ret grimme statistikker på nettet omkring de her ting, det er på ingen måde sjov læsning, men det fortæller en smule om danskeres mentalitet idag, ihvertfald i forbindelse med forhold og skilsmisser. Sørgeligt.
Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.
Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.
Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.
Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..
Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.
Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.
Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.
Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..
fredag den 18. juni 2010
Hvorfor gør jeg det.. ?
Howdy all..
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
onsdag den 6. januar 2010
Singletrack run..!
I min iver efter at prøve nye sportsgrene og træningsmetoder af, så benyttede jeg mig forleden af at have en baghave, der indeholder alskens små listige smugler ruter. Amager fælled er stedet og mange forbinder helt sikkert lige netop det område med begravede rockerpræsidenter eller et mord eller 2, men ikke desto mindre så indeholder fælleden en del, ret fede singletracks, som på en mtb kan være sjove, men i løbesko også kan sætte sine krav til både fysik og teknik.
Jeg havde aftalt en løbetur med en kammerat. Vi skulle løbe 10 km, men det var koldt. Måske endda lidt mere end koldt, så et hurtigt indslag fra min side var at vi skulle i læ og måske prøve noget nyt.
Jeg kender sporene på fælleden, som om jeg havde boet derude, så stortset alle de tracks jeg kendte fra mine mtb ture, blev løbet igennem. Det blev da også samlet til lige over 10 km og en god times relativ intensiv workout.
Det fede ved at løbe på små tracks er, at man bruger hele sin krop. Der er lige en gren man skal dukke sig for, eller en sten man skal hoppe hen over. Det er faktisk en lidt mere komplet workout, fremfor det meget opslidende og monotone løb. Jeg vil til enhver tid gerne invitere folk der lyster, med på en trackrun på fælleden..
All for now.. Romme
Jeg havde aftalt en løbetur med en kammerat. Vi skulle løbe 10 km, men det var koldt. Måske endda lidt mere end koldt, så et hurtigt indslag fra min side var at vi skulle i læ og måske prøve noget nyt.
Jeg kender sporene på fælleden, som om jeg havde boet derude, så stortset alle de tracks jeg kendte fra mine mtb ture, blev løbet igennem. Det blev da også samlet til lige over 10 km og en god times relativ intensiv workout.
Det fede ved at løbe på små tracks er, at man bruger hele sin krop. Der er lige en gren man skal dukke sig for, eller en sten man skal hoppe hen over. Det er faktisk en lidt mere komplet workout, fremfor det meget opslidende og monotone løb. Jeg vil til enhver tid gerne invitere folk der lyster, med på en trackrun på fælleden..
All for now.. Romme
Abonner på:
Opslag (Atom)