fredag den 8. oktober 2010

Nye mål..

Den overskrift er efterhånden blevet brugt et par gange, men som det hører sig til i en dynamisk verden, så udvikler man hele tiden, sig selv, sine tanker - og ikke mindst sine mål. Et overordnet mål for mig personligt, er som udgangspunkt altid at nyde det jeg foretager mig. Det har jeg også fået nævnt én gang eller to, men glæden ved at finde nye ting, at nyde, eller nye udfordringer at nyde, er gået hen og blevet det jeg ser som den primære nydelse for mig lige PT.

Jeg har opdaget glæden ved bare at være udenfor. Om det så er på en cykel eller med løbesko på, er for så vidt ligemeget. Jeg har opdaget hvor meget jeg har manglet den følelse af at være ude i naturen, hvor meget jeg egentlig har savnet den. Jeg har jo været ude, det er slet ikke det, men det har som oftest været på en cykel, eller i en anden sammenhæng, men nu har jeg fundet en ekstra glæde ved at løbe en tur langs med stranden, eller inde i en skov. Ja, eller sågar bare gå ved stranden eller i en skov. Nu skal det ikke lyde som et eller andet romantisk bavl, for det er det på ingen måde, faktisk vil jeg helst være mig selv når jeg sådan er ude. Det handler typisk om mig selv og mine egne fordøjelser af indtryk og følelser. Det er sgu rart.

Min nyfundne glæde ved naturen, kommer af at min gode mtb buddy, Jesper, har fået mig til at tage en gammel hobby op igen. Fluefiskeriet. Det kan godt være at det er pissenørdet at gå og kigge ud over vandet og lede efter fisk - og faktisk ikke fange noget som helst, men der er altså noget ved det alligevel. Til forskel for almindeligt fiskeri, hvor man kaster et blink og en krog ud over vandet 18000 gange, så er den her form for fiskeri krævende på en helt anden måde. Det stiller krav til dit personlige jeg. Både din psyke, tålmodighed, styrke, tilpasningsevne - og rigtig mange andre ting. Når nok om fiskeri.. :-)

Jeg var igår ude og løbe. 13 kliks.. Det er lang tid siden jeg har været det sidst. Det føltes rigtig godt og min lyst til at løbe længere er faktisk kun blevet større her den sidste tid. Derfor "tror" jeg at et mål om at løbe cph maraton næste år, er mere realistisk end det var sidste år. Man siger at et maraton skal løbes med hovedet - og det tror jeg er helt rigtigt. Hvis hovedet er forvirret eller ikke klar til det, så gennemfører man ikke. Mit hoved er stadig lidt underligt :-) men ikke så meget som det har været. Så jeg er optimistisk og forventer faktisk at fuldføre et maraton i maj 2011. Er startet på træningen, så indtil videre er jeg opsat og ved godt mod.

Cyklingen er lidt et mix af forskellige følelser i øjeblikket. Jeg vil gerne træne på cyklen, men det er nu engang en tidskrævende sport - og med 2 unger, ny kæreste og en papdatter, så er tiden knap. Jeg gider ikke stresse over min træning, så vil jeg hellere træne mindre og nyde det mere. Det tror jeg iøvrigt giver næsten samme effekt i sidste ende. Om ikke andet så en bedre følelse i hovedet og kroppen. For mig handler det mest om bare at acceptere at vejen op til den placering man havde engang er lidt længere end den var før. Og det gør egentlig ikke så meget...

Martin.

søndag den 26. september 2010

When nature is calling..

Til venstre for mig er der sand.. Til højre for mig er der også sand.. Bagved mig er der ca. 10 m ind til land og foran mig bælte af vand - også kaldet storebælt. Over mit hoved flyver en havmåge og skræpper. Jeg bander af den og tænker at jeg nakker den med min fluestang, hvis den skider på mig. Jeg står på en strand på reersø, det vestligste sted på sjælland og kaster med fluestangen.

Jeg nyder stilheden, som der egentlig ikke er så stille alligevel. Bøgerne slår mod stranden og vinden kan både mærkes og høres. Det er en overskyet dag. Det regnede lidt i morges, men nu er vejrguderne med mig og regnen er væk. Ahhhh... Jeg er på den første fisketur i 6 år. Det nye grej der er specielt indkøb til kystfluefiskeriet, skinner og spinner, som om det virkelig er i sit rette element. Kastet driller lidt - og temperamentet gør det ikke bedre, men alligevel nyder jeg min tur langt langt ude i naturen. Det er følelsen af frihed og tanketomhed, kombineret på en fantastisk måde. Man slipper hjernen fri og ser efter fiskene. Vandrer lidt op af stranden for at gå tilbage igen 15 minutter efter.

Det er en død dag idag. Det eneste jeg har mærket på krogen, var en lille Havørred efter 10 minutters fiskeri. Det var det eneste som denne dag byd på, af fisk - og flex på linen ihvertfald. Til gengæld bød den på en helt ny dimension af træning. Mental træning på et meget meget højere niveau. Når man skyder igennem skovbunden på mtb med puls 200, når man ikke at tænke så meget. Man slukker nærmest for harddisken og kører bare. Bagefter kan man så analysere på sin træning og vurdere hvad man har fået ud af den. Det er nok mest fysisk man mærker det. Med fluestangen i hånden, ude i naturen, er det dog en helt anden følelse der gør sig gældende. Følelsen af velvære. Man har brugt sin krop på en helt anden måde end man plejer. På vej hjem i bilen, sidder jeg med et kæmpe smil på læben. Jeg har lyst til at ringe til alle jeg kender, for at fortælle om min dag ude i naturen. Når det bliver fortalt lyder det garanteret ikke som noget særligt, men jeg ved, 100 % sikkert at jeg har brugt min søndag, på en af de bedst tænkelige måder. Ude i naturen, med mine tanker. Selvterapi på et højere niveau.

Jesper, som var makkeren til dagens "træning", skal have en stor tak for at have været en af årsagerne til at min interesse for fluefiskeriet igen er dukket op. Han tog sig tid idag til at vise mig et af hans faste og bedste fiskepladser og selvom der ikke var nogen fisk idag, så nød jeg turen alligevel. Tak for turen J.

torsdag den 16. september 2010

People are strange..

Jeg kører hver morgen 25 km genenm by og på motorvej, for at tage på arbejde. Undervejs på min tur, ser jeg dagligt en masse forskellige mennesker. Nogen af dem kan jeg genkende efter at have pendlet denne tur igennem de sidste 2 år, andre er nye ansigter- det er de fleste faktisk - men fælles for dem alle - nye som gamle - er, at de har hver deres måde, at køre bil på om morgenen. En morgenrutine om man vil, kan sagtens nås i bilen på vej til arbejde. Nogen sidder og piller næse, andre ligger makeup. Nogen skraldgriner fordi de hører radio, hvor nogen synger med og bruger hele bilen som scene, hvor de forestiller sig de har et kæmpepublikum.. Man får lidt et kendskab til nogen af ens medtraffikanter, selvom man overhovedet ikke kender dem. Det er ret sjovt. Eksempelvis har jeg de sidste 2 morgenener måttet holde tilbage ved Utterslev mose, fordi et kvindfolk ikke ænser at hun ikke bare kan køre ud fra sin indkørsel uden at holde tilbage. Jeg sad og tænkte i morges, det kunne da være lidt sjovt, hvis den samme kvinde gjorde præcis det samme idag, som hun gjorde igår - og det gjorde hun så. En anden har en tendens til at sidde og synge med - og nu hun så bliver "opdaget" i sin handling, bliver hun så flov og at man nærmest ikke kan se hende ine i bilen mere.. Hun kryber nærmest ned mellem sæderne.

De her oplevelser får mig til at tænke på, hvordan folk de opfatter mig. Jeg mener, jeg må jo også være blevet genkendt af andre på vejen, der har set mig køre den strækning før. Hvad har jeg selv af mærkelige ubevidste væremåder om morgenen..? Skræmmende tanke egentlig..

søndag den 12. september 2010

Lykken står den kække bi..

Den faste læser af min blog, ved hvad mit liv har budt mig, i det sidste års tid.. Det har været en rutschebane af følelser - og oplevelser - og på et tidspunkt var det næsten for meget. Hvor blev min lykke og livskvalitet af? Hvorfor blev jeg begrænset i mit liv på grund af noget så plat som en skilsmisse..? Det tog lige lidt tid, men nu føles verden pludselig lidt lysere, selvom vi faktisk går en mørkere tid i møde, verden føles frisk - især nu hvor mit liv endnu engang forandrer sig. Til det bedre heldigvis..

Jeg har fundet livsglæde ved mange ting, men en væsentlig faktor er - som nogen måske allerede ved, eller har gættet - kærlighed..

Kærligheden gør mig i stand til at se ting på en anderledes måde end jeg hidtil har gjort. Den lærer mig nye ting hver dag. Den viser mig nye veje og giver mig suveræne værktøjer til at bearbejde mig selv på en super måde. Jeg er ikke helt færdig med at være "underlig" over både skilsmisse og følelsesmæssige rutschebaner, men jeg er på vej i den rigtige retning. Det er en helt speciel følelse,som jeg ikke mindes at have haft på den her måde før.. Det er selvfølgelig også en anden situation jeg står i nu, med 2 børn og et forlist ægteskab i bagagen, men den her gang sætter jeg måske bare lidt mere pris på den kærlighed, som er god for mig og som er god for den der giver mig kærligheden..

Min lykke er altså tilbage for fuld kraft - og med den kommer glæden ved, at tage i skoven 4 timer med drengene fra teamet..! Jeg ved nu med sikkerhed, at jeg er et menneske der har brug for noget, bagved mig, der støtter mig og giver mig ro. Det har jeg fået nu, med den kærlighed jeg har fundet..

Martin

tirsdag den 7. september 2010

Atea12 - part II

Jeg har skrevet en meget udførlig løbsrapport på http://www.team-ride4fun.dk/ , så denne post kommer til at handle lidt mere om de menneskelige konsekvenser ved at kaste sig hovedkulds ud i et løbsprojekt, med kun få ugers træning i benene. Lørdag morgen 6.00.. En svag brummen og yndig tone fra min nokia telefon, får mig til at vågne. Jeg tænker som det allerførste.. "Hvad fanden har du rodet dig ud i?" MTB løb i en skov, uden at have kørt det der bare ligner et løb i 6 måneder.. Det var optimistisk. Men tanken om, at det var et 5 mands projekt fik mig alligevel i omdrejninger. Lidet vidste jeg at dagen skulle bringe mig spænding, glæde, ærgelse og respekt.. Kig videre omkring løbet på teamet´s hjemmeside.

Ungerne bliver afleveret og afsted mod skoven det går. Allerede på vej derop sad der en eller anden nagende fornemmelse i baghovedet. "Du mangler noget". Det er egentlig typisk, når man har en "løbsrutine" så glemmer man aldrig noget. Er man væk i en periode, så er alle de små dimser, som gang på gang har vist sig at være ubruelige at have med, lige pludselig uundværlige. Dog fandt jeg ud af denne gang, at det jeg havde glemt, var noget så uundværligt som min hjelm...! Heldigvis, var min holdkammerat - Michael - forudseende og havde en ekstra med.

Har du læst løbsrapporten på http://www.team-ride4fun/, så kan du se hvordan dagen forløb og hvad vi endte med af resultat. Uanset hvad så havde jeg en meget positiv oplevelse. Der er altid en virkelig fed stemning i ride4fun campen - og den blev ikke mindre god, ved at vejret viste sig ra sin bedste side.

Arrangørerne havde disket op med en lækkerbisken af en rute. Lidt tonseragtig, men superfed. Den var koncentreret omkring området ved ro stadionet, hvilket faktisk hører til et af mine ynglingsområder til mtb. Der er masser af bakker - hvis man vil - og flere steder byder på lækkert flow og stiller krav til teknik.

Min form er middelmådig. Jeg har altid et vist bundniveau og set i lyset af min manglende træning, i meget lang tid, så er jeg egentlig tilfreds med udfaldet af min egen præstation. Jeg kørte ikke så meget, men det var mere af taktiske årsager end det var af manglende lyst. Jeg kunne uden tvivl godt mærke min DHL stafet i benene fra fredag aften, men det var kun i det første stint jeg var ude. Derefter gik det lidt nemmere. Jeg mangler noget power og noget teknik, og det kommer til at tage lidt energi, at bygge op igen. Jeg lagde især mærke til det på bakkerne. Jeg havde en tendens til at sætte mig ned og bare træde i et jævnt tempo hele vejen op. Det er egentlig også ok, men i et løb, skal der noget vildskab til. Op og stå - ihvertfald det sidste stykke - og så bare eksplodere.. Det føles så godt at komme over en bakke og bare vide at man har brugt sig selv på den helt rigtige måde. Denne dag var jeg bare nødt til at administrere mine kræfter en smule. En øvelse jeg faktisk har haft svært ved før i tiden. Jeg prøvede også at lade være med at køre med min pulsmåler. Pulsen er noget flygtig og kan være påvirket af alt, ligefra varmen, til kulden, fra intensiteten til manglen på samme. Jeg forsøgte derfor kun at køre på tid og distance - og så bare lade benene være dem der satte tempoet. Det virkede faktisk rigtig godt. Jeg kan godt forstår meningen med at man træner i pulszoner og koncenterer sin træning omkring det, men da pulsen netop er påvirket af så mange individuelle ting, så tror jeg, at en træningsform på distance og tid er en mindst ligeså god indikator for form og fremgang. Jeg vil ihvertfald forsøge mig lidt mere med den form for træning.

Man siger jo, at deltagelse i løb er den bedste træning. Det vælger jeg at tro på! Derfor vil jeg deltage i en del løb i den kommende tid og samtidig, vil jeg strukturere min træning lidt mere. Jeg vil stadig løbe og styrketræne, men fokus vil være på cyklen. Det skulle gerne rykke mig lidt - og helst hurtigt :-) Det er sgu ikke fedt at blive sat af folk man før har kørt fra.

Min cykel er jeg rigtig glad for, den virker bare, men som jeg før har skrevet, så vil mere have mere og i takt med, at ambitionsniveauet igen stiger, så stiger lysten til indkøbet af den fede cykel selvfølgelig også. Har før haft en S-works EPIC og det ender nok med at det bliver en fully igen. Om det lige bliver en specialized, er jeg ikke sikker på, har kigget lidt imod Rivette´s nye F8 ér.. Lækker kværn. Kører på en H6 model nu og den passer mig rigtig godt. Den er ikke udstyret med topgrej, man kan jo altid opgradere, til gengæld er den rent størrelsesmæssigt, stivhedsmæssigt og udseendesmæssigt, helt perfekt. Fully´er er bare lidt federe at køre på!

Til slut vil jeg endnu engang fremhæve de fedeste gutter i skoven. Team ride4fun, som jeg stolt kan sige jeg har været en del af fra dag 1, er simpelthen indbegrebet af hygge og samvær. Folk udefra kigger forbi vores camp, bare for at sludre lidt og det viser bare at holdets mission er ved at lykkedes. Cykelrytternykkerne skal ud af mtb. Tal med din ligemand i har måske mere tilfælles end du tror. Det kan godt være du kører hurtigt, men det gør dig ikke til mere end ham der ikke kører så hurtigt..

Kære læser, du er altid velkommen i ride4fun teltet.. Medbring venligst godt humør :-)

Martin




søndag den 5. september 2010

Atea12 2010 - part I

Kære ATEA12 arrangører...

Tak!

Det var sgu iorden! Ikke så meget der. Absolut et løb, der som arrangement, var på højde med de bedste herhjemme. Tror vistnok også at der var et par folk bag kullissen med noget erfaring fra Nordic24. Uanset hvad, så lykkedes det jer at give deltagerne, et næsten fejlfrit arrangement, som mange andre løbsarrangører, kunne lære en del af.. Der har godt nok været et par ups´ere i løbet af sæsonen, men jeres var spitzenklasse!

Jeg skriver et lidt mere detaljeret indlæg, i morgen.. Det her var bare for kaste lidt glans over arrangørerne af dette super arrangement!!!

Martin.

torsdag den 2. september 2010

Jeg er et skrog..

Træning er lig med træthed, ømhed og ynkelighed.. Et ambitiøst træningsprogram sætter sine spor. Det måtte jeg sande da jeg efter en god træning med teamet i søndags, måtte trække stikket og ligge mig syg tirsdag og onsdag. Om det lige havde noget med træningen at gøre ved jeg ikke, men trætheden kombineret med et virusangreb, kan vel godt koste et par dage på langs. Det var nu ikke lige den opvarmning til et 12 timers løb på lørdag, som jeg havde håbet på, men heldigvis har jeg nogen meget kompetente holdkammerater der træder en ond pedal. Jeg er ikke nervøs for resultatet, jeg glæder mig bare til at køre løb igen.

Team ride4fun har startet en indsamling til ofrene i Pakistan. Vi gør det gennem læger uden grænser, som gør et virkelig stort stykke arbejde på de steder hvor der er allemerst brug for det. Der kommer mere om det her: www.team-ride4fun.dk senere. Støt læger uden grænser, der er mange der har brug for det.

Stay tuned, der kommer mere efter løbet på lørdag..

Martin