Et fitnesscenter kan være mange ting.. Mange forbinder det med sved og engagerede menensker der gerne vil gøre en indsats for sig selv. Andre tænker på det, som et et verdens onde og forbander det langt væk. Jeg er selv engageret motionist og bruger fitnesscenteret til mere end bare træning, det er mental afkobling og seriøs pleje af både ego, selvværd og selvfølelse.
Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.
Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.
Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.
torsdag den 15. juli 2010
lørdag den 10. juli 2010
Med livet som indsats..
Jeg tror på at man kun har et liv.. Det kan blive langt. Det kan blive kort. Det kan være besværligt. Det kan være dejligt. Det er der bare kun én gang! Uanset hvordan man lever det, så kan det ikke ændres. Du lever kun her og nu og ved i princippet ikke om du lever imorgen.
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
fredag den 2. juli 2010
Jern og sleepwalking..
Træning.. Den før så effektive motionsform - mtb, er for en stund skiftet ud med kabeltræk og håndvægte. Som det ikke skulle være nok, så har løbeskoene fundet et større og støøre indpas i min ugentlige træningsplan, hvis der ellers er en plan. Indtil videre så "lyst-træner" jeg. Dvs. jeg træner på skæve tidspunkter, ikke noget pligtigt og stort forkromet træningsprogram der skal følges. Det er vel en form for mental pleje, der ikke giver mig kvaler eller dårlig samvittighed, hvis sofaen trak for meget en dag. Det er skønt.. Især mine løbeture i de her sommermåneder nyder jeg. Solen skinner og amager fælled tager ser derfor godt ud, på en helt anden måde end den plejer. Der dufter af sommer og langs havnen på islands brygge er der fyldt med mennesker der spiller smarte :-) Det er en fed tid..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
Abonner på:
Opslag (Atom)