4 omgange og 2 styrt senere..

kørte jeg i mål som nr. 54..... Mit bedste resultat i et løb nogensinde. Måske ikke prangende, men taget i betragtning af at de folk der kører i top 50 stort set allesammen træner mere end 10 timer om ugen, så er jeg ret godt tilfreds.

Billede af noppenau..

Jeg havde som sædvanligt stillet mig i box 2, og stod sammen med et par kendte ansigter fra team hustler. Niels og David for at være mere præcis. De 2 herrer har været med ude og køre med teamet en gang eller 2, og de er begge hurtige folk. Jeg vidste at jeg plejer kunne følge med dem i starten, mit store problem er bare at jeg går død til sidst i et løb, og et par gange er det sket at både Niels og David er kørt forbi mig på sidste omgang.. Det skulle ikke ske idag.

Da starten gik, kørte jeg som død og helvede for at komme frem i feltet, jeg havde godt luret et par steder man kunne blive fanget af en prop, så det var bare med at komme frem..
Ruten gik ud over et langt grusstykke, og feltet blev ret hurtigt spredt ud, den frygtede prop kom aldrig og jeg tror at jeg avancerede fra en startposition som nr. 70, til noget der lignede en 60 stykker.. Mange af de personer jeg kørte forbi på min vej frem, var folk som jeg vidste kørte stærkt, og som jeg vidste også ville køre stærkt til sidst i løbet, så mine tanker omkring det med at sparre sig selv lidt for at kunne køre stærkt til sidst, farede rundt i mit hoved..


Billede af pixelution..

Jeg havde været ude og køre på ruten søndagen før løbet som en del af den fællestræning vi har i teamet, og det var jeg godt nok glad for. Det at jeg havde kørt ruten gjorde at jeg var forberedt på hvornår der kom en stejl stigning eller et skarpt sving, så det med at forberede sig ved at køre ruten før man kører løbet er altså guld værd.. Det er noget jeg tror vi er nødt til at praktisere lidt mere på teamet, for det giver altså en klar fordel at man kender terænnet.

Godt ude på 1. omgang havde jeg lagt mig i en lille gruppe sammen med bla. Morten Hartvigsen fra hustlerne. Morten lå jeg og kørte lidt med til sidste løb, og jeg fulgte ham faktisk ret godt rundt.. Af den grund så jeg det som en kæmpe fordel og super tegn på at min form er ved at være rigtig god, at jeg lå sammen med ham igen til dette løb. Dels kunne jeg lægge mig lidt på hjul, men samtidig indikerede det også overfor mig selv at jeg er på rette vej med min træning.
Morten og jeg kørte ret godt igennem og fik faktisk oparbejdet et godt hul til de nærmeste. Hullet blev så stort at jeg kunne tillade mig styrte på 2. omgang og faktisk slå ret så meget, uden at der kom nogen forbi. Det eneste minus ved styrtet udover at det gjorde ondt var at Morten selvfølgelig trak væk. Dog ikke længere end at jeg kunne se ham.
Jeg oksede afsted og følte mig egentlig rigtig godt kørende, så godt at jeg faktisk kørte med en del overskud. Det har jeg ikke prøvet før, er normalt kørt helt ud og har tungen hængende ud af halsen allerede på 1. omgang, men ikke idag.. Det var en fed fornemmelse.

Ruten idag var en af de mest tekniske ruter jeg nogensinde har kørt på i en løbssammenhæng. Rødder og drabelige nedkørsler var på dagens menu, og havde man ikke tungen lige i munden hele vejen rundt på ruten så var man sikker på at styrte. Der var et par stykker der valgte at gøre netop det lige foran mig på vej ned af højbjerg. Det er altså ikke godt, for man har i princippet ikke nogen som helst chance for at bremse. Men det gik og jeg undvigede med nød og næppe..

På 3. omgang havde vi efterhånden kørt en times tid, og normalt er det der at jeg begynder at gå lidt kold. Derfor har jeg altid en gel med ud på ruten, men idag havde den gel valgt at hoppe ud af baglommen og lægge sig i skovbunden så en anden kunne få glæde af den.. Piiiis, nu havde jeg kørt så godt og så skulle det hele spoleres på grund af en manglende gel. Nej, så galt gik det ikke, jeg havde en halv energy bar i den anden lomme, som selv om den er lidt svære at tygge med puls 170, virkede ret godt og hurtigt.. Heldigvis.

På sidste omgang styrtede jeg igen, denne gang på en glat rod. Heldigvis kom der ingen forbi, men mit gear det brokkede sig helt vildt efterfølgende så jeg brugte lidt tid på lige at få kæde og det helt til at passe igen.. Så skete det så.. Der kom et par stykker op som jeg var kørt forbi i starten.. Det gav egentlig ret god mening at de kom op, da jeg var nødt til at køre lidt under evne pga. cykeln, men jeg var ikke tilfreds med situationen..
I et sekund af fandenivoldskhed op ad højbjerg for sidste gang, eksploderede jeg med alt den kraft jeg overhovedet havde tilbage i mig, og det virkede.. Mine forfølgere blev sat og jeg trillede mod mål.. men hov hvad var det, en DMK´er foran mig.. Jeg øjnede chancen for at avancere endnu en placering og spurtede alt hvad jeg kunne forbi ham..

Endte som nr. 54...

Det er mit bedste resultat ever.. Bare vent til slushen, det blir for crazy.. :-)

Det var ordene for lørdagens dust cup, jeg vender snart tilbage med en masse bavl og ævl om en masse andre ting..