lørdag den 28. juni 2008

Dust cup 5. afd

Onsdag stod den i dustens tegn endnu engang. Dagen var perfekt til cykelløb, det var ikke for varmt, ikke for koldt, det var bare perfekt. Hvad der måske var endnu bedre var at der den dag heller ikke var voldsomt meget pollen i luften. Til sidste løb blev jeg hårdt ramt af allergi midt under løbet faktisk. Meget mystisk, det var en vildt mærkelig fornemmelse det ene øjeblik at føle sig ovenpå og have gode ben, for dernæst det andet øjeblik at gå helt ned og have svært ved at trække vejret.

Billede fra Noppenau..

Starten til dust 5, var en af de bredeste startstrækninger jeg nogensinde har set til et dust løb. Den har nok været 20-25 m bred. Jeg frygtede virkelig at der ville komme et mega kaos, for enden af strækningen hvor det hele endte i et forholdsvis snævert sving, med løst grus.. Ikke så gennemtænkt måske, men jeg klarede mig nu ok, ved ikke om der var andre der styrtede lige der eller om alle var forskånede for uheld.
Jeg havde på forhånd hørt at selve ruten ville være ret kuperet, og det var den i den grad også. 4 gange op over kælkebakken og lidt andre lækkerier var hvad de bød på i hareskoven. Jeg kan personligt bedre lide de ruter hvor der kan tonses lidt, det kunne der også her, men ikke så meget sammenlignet med andre ruter vi ellers har kørt til dust.

Starten gik, og som sædvanligt kommer jeg rigtig godt afsted. Startede fra en mellemting mellem box 2 og 3, og ramte det første sving som ca. nr 60-70 stykker.
Jeg ligger på de første par omgange og prøver at finde en rytme, det lykkedes også til dels.. Det blev ikke en voldsomt hurtig rytme, kunne mærke at de sidste par uger med minus træning og lange aftener med forberedelser til eksamen havde sat sine spor i mig. Jeg vidste efter første omgang, at hvis jeg rejste mig og trådte igennem på alle bakkerne ville jeg have brugt alt mit krudt på de første 2 omgange for så bare at falde ned igennem placeringerne. Jeg forsøgte virkelig at køre mit eget løb, følte mig ikke totalt preset på noget tidspunkt, jeg koncentrerede mig mest om at holdt focus på lige netop det sted på ruten hvor jeg var.
Jeg sad for det meste ned på alle opkørslerne, det kostede lidt tid og lidt placeringer, dog skal det siges at jeg på sidste omgang overhalede flere der var braget forbi mig op af bakkerne. De var flade og på de sidste bakker kørte de allesammen på pivskiden og kunne næsten ikke træde mere. Der lønnede det sig virkeligt at have sparet en lille smule på de få krafter jeg havde ladet op.

Flere gange under løbet føltes det pludselig som om at jeg sejlede rundt på mit baghjul, og ja det fiste en lille smule hele tiden. Til sidst så meget at jeg måtte af og punpe. Mens jeg stod og pumpede kom der en lille gruppe med en 5-6 ryttere forbi, heriblandt Anne-sofie Nørgaard og Bo S fra hustlerne. Jeg har altid en ide om at jeg skal køre fra Bo, men her på det sidste har han godt nok fået trænet så han kører stærkt i øjeblikket. Dog lykkedes det mig at komme op til dem igen, og endda også forbi...

Jeg kører 4 omgange med rimelig ens tider, det er kun den sidste omgang jeg taber lidt tid på i forhold til de andre. Ender på en 79. plads.. Er egentlig ok tilfreds alt taget i betragtning.

Nu har jeg sommmerferie, så nu kan jeg måske komme igang med at træne lidt struktureret, har en aftale med mig selv om at jeg skal testes hos aimhigh og have lagt et program. Har planlagt at deltage i 12 timers løbet i silkeborg.. Ved ikke helt hvordan og med hvem endnu, men det kommer nok snart..

Der kommer snart en masse nyheder omkring team ride4fun, glæd jer der er en masse nyheder..

De herrer... Vi ses

M

Ingen kommentarer: