tirsdag den 27. november 2007

Det bliver nogen hårde uger..

Som nogen måske ved, så er jeg jo ved at gøre mig endnu klogere end jeg er i forvejen, nemlig ved at studere til installatør på tec. Det er en videregående uddannelse på 2 år, hvor man for at få adgang til uddannelsen minimum skal have en uddannelse som elektriker, automatik mekaniker etc. bag sig.
Det lyder måske ikke af meget 2 år, men det er det altså når man er vant til at gå som akkord elektriker og hæve løn checks på den rigtige side af 30 kilo om måneden og så gå ned på en psykolav SU med dertilhørende studielån. Det er dyrt at læse i DK, alt taget i betragtning.

Når, men det var ikke det det handlede om..
Jeg er godt igang med eksamensprojektet på 2. semester. Gruppearbejde+stopprøve=stress...
Meget stress.
Der er aflevering d. 11/12, og det skal så forsvares i starten af det nye år.
Så når jeg kigger på min kalender og ser at jeg faktisk præcis idag har 2 uger til at få skrevet mit projekt færdigt, og beregnet omkring 5 transformerstationer, ja det er faktisk det vi skal, så får jeg endnu mere psykopat stress..
Men jeg klarer den, det er jo ikke fordi der er et cykelløb eller 2 man har betalt for at deltage i samtidig.. eller..
Ellers så går det strålende, hele den lille familie på bryggen ligger syg. Dvs. 2 børn og kone undtagen mig. Så når alle er lagt i seng om aftenen, så har jeg tid til lektier og projekt, det blir nok en allnighter igen idag..

Kaffen er klar..

Ses

M

søndag den 25. november 2007

Tour de amar´ ...der´...

Da klokken var omkring 9 lørdag morgen, ville jeg lige tjekke mail, blogs, boards og div. for lige at få et overblik over hvor mange der egentlig kom for at køre amager igennem. Jeg fik et chok..
Jeg talte omkring 20. Det var lidt vildt tænkte jeg, men regnede nu ikke med at alle ville dukke op. Så jeg begav mig lystigt afsted mod klatretårnet på artillerivej for at se hvordan status var.

Der stod så 26 mand og en enkelt kvinde.....

Jeg må indrømme at jeg blev lidt imponeret, det var jo ikke en officiel klubtrænings dag eller noget. Det var bare en løst arrangeret tur, som tilfældigvis skulle vise sig at være meget populær. Super fedt, jo flere jo bedre.

Vi begav os igennem min baghave der hedder amager fælled. Der var lidt små listige spor, lidt mudrede og fugtige, men årstiden taget i betragtning synes jeg ikke det var så slemt.
Boom, sagde det.. Så ramte vi det første bjerg... En stigning på hele 11 højdemeter tror jeg. okay ikke imponerende, men udsigten var god, man kunne endda se kraftværket i avedøre, ;-)
Vi kørte videre over jordvoldene ved amager crossbane, som tilfældigvis summede af aktivitet denne lørdag. Masser af kværne der dirtjumpede og gav den gaz.. Fedt.

Videre ud mod amager broen, hvor vi på vej derud kørte lidt spurt. Jeg er ikke sikker på hvem der vandt den, jeg tror det var mig :-) men ketty sagde noget om at det var til første bropille, hvis det var det var det ham der tog den, ingen tvivl der.. Godt trådt der´.

Da vi lige holdt en kort pause og samling, kom en af deltagerne op til mig og sagde tak for idag. Det var tidligt, sagde han, men han kørte på en lånt nyre, som iøvrigt kun virkede på 28 %..... Respekt.. Det var fedt du tog med os, selvom det var en kort tur er du er altid velkommen en anden gang.

Vi begav os ud mod vestamager ad kalvebod fælled. Her kørte vi ind igennem et lækkert lille stykke birkeskov hvor der selvfølgelig ikke var nogen bakker, men den var alligevel super at køre i.
Efter lidt samling, og reparation af et par punkterede dæk, kørte vi mod kongelundskoven.
Den skov er ligesom alle de andre "skove" på amager helt vildt flad og kedelig, men når man er mange samlet som vi var, er det super hyggeligt, vi fik da også givet den meget godt gaz igennem den. Så meget at der i et kort øjeblik var lidt forvirring fordi frontgruppen kørte på den store klinge og trak væk. Men vi fandt hinanden igen, no worries. :-)

Så skete det.. vi ramte den berygtede bjergkæde.. The secret hills of the amager classic øhhh rute.. :-)
Området her er kendt for at være et kanont område til at køre lidt intervaller på. Og det er det.
Små korte stigninger som er motherfu.... stejle. Så stejle at steen droppede at køre dem og begyndte at kigge efter orchideer istedet.. :-) ok, det er nok internt..

Der var et par stædige gutter imellem som skulle prøve lykken på den stejleste af dem alle, kun en kom op, eller manglede han et par meter.. kom igen ketty. :-)

Vi havde efterhånden fået kørt ca. 40 km og havde været ude i små 3 timer, så det blev besluttet at dagen skulle slutte af med kage som min dejlige kone tilfældigvis lige havde bagt i anledningen af at jeg skulle trille med 5-6 gutter, jeg ringede til hende da vi kørte fra vestamger mod bryggen og sagde vi var omkring 20.. Der blev helt stille i røret.. i kommer sgu ikke op, sagde hun.. :-) Det forstå man egentlig godt. Men hun holdt hvad hun havde lovet, så der var både kage og kondivand til alle fremmødte, da vi sluttede af foran min hoveddør..

Jeg har indtryk af at alle nød turen, og ikke mindst kagen, det gjorde jeg ihvertfald. Vi må gentage successen, om ikke andet så er d. 24/11 08 booket i min kalender, så hermed er endnu en invitation.. Til om et års tid.. :-) Men der bliver nok noget inden, mon ikk..

Jeg havde desværre ikke selv noget kamera med, men tjek kanonkuglens blog, der ligger et par billeder fra turen.. Det gør der vist nok også på mortens blog..

Tak for denne gang de herrer og dame..

Hilsen M

tirsdag den 20. november 2007

Afstemningsresultat

Folket har talt... Vinderen blev shimano XT..



Til prisen er det måske nok den bedste bagskifter, men der er altså noget ved en XTR eller XO..

Shimano har iøvrigt lanceret en ny type bagskiftere til det nye år, shadow hedder den. Serien er lavet over XT og XTR. Det fede ved den her nye model er at skifteren ikke kommer længere ud end quick spændet. Så cyklens "bredeste" punkt, og mest udsatte ved styrt bliver quick spændet til baghjulet.

Sådan ser den ud:



Top fed.. og fedt nyt koncept.. Den vejer 228 g.. Minder den ikke en lille smule om SRAMS design, eller er det bare mig..?

mandag den 19. november 2007

Tons på fælleden.. update.


Den her dag her tegner til at gå over i historien for flest mtbere´på fælleden nogensinde..
Det er faktisk lidt stort at så mange mennesker har lyst til at trille en tur en ganske normal lørdag, på en ø der mest er berygtet for crack, mord, kemikalier.. :-)


Jeg har indtil videre modtaget svar fra omkring 15-20 mennesker der vil deltage. Det er jo kæmpestort.. Det havde jeg slet ikke regnet med. Okay, lad os se hvor mange der dukker op, det er jo en lørdag så folk dropper det måske og tager i byen fredag i stedet. Så må vi andre seriøse mtbere´jo køre en tur. :-)

Jeg tror vi er en håndfuld fra team hustler der kører, en håndfuld fra DMK og en god håndfuld af folk der bare har fundet ud af at vi kører på lørdag og syntes de ville køre med.

Jeg har indtryk af at der er en god blanding af folk på mange forskellige niveauer, så jeg syntes at vi finder et fornuftigt tempo at køre i. Hvis folk så vil køre et interval eller to, det gør jeg selv tror jeg, så finder vi ud af det..



3 timer i selskab med en masse andre mtbere´, og så i min baghave på crackhead island, det blir sgu herligt..

Ses vi stadig?

Hilsen Martin.

lørdag den 17. november 2007

tirsdag den 13. november 2007

Had til kæmpe cykler...

Okay, dagens sure opstød..

Jeg cykler i skole hver dag, selvfølgelig.. På min vej til skole begiver jeg mig nedad gl. kongevej videre ud mod frederiksberg ind til nordre fasan vej. På gl. kongevej er der flere steder hvor cykelstien snævre ind så den kun er ca 1 m bred. Har stadig ikke helt fattet ideen med det. Må skrive en mail til den nye trafik minister.. :-) På lige præcis denne del af cykelstien er der sjovt nok også placeret busstoppesteder for ligesom at gøre det hele lidt sjovere.. Samtidig er der sket et kæmpe boom af de her #¤%#""¤"¤ store cykler som kan indeholde 17 børn, 3 kasser øl, 1 voksen og en hund af mindre størrelse.. Kan i se hvor jeg vil hen..
De her cykler er alle vegne, jeg overvejer seriøst at skrive en pæn og høfligt formuleret henstilling til trafikministeren eller ordførerbogholdermandatten eller hvad de nu hedder, om at indføre obligatorisk kørekort til at håndtere de her cykler. Det er for sindsygt så meget de fylder. Jeg er ellers et roligt gemyt, men det her irriterer mig grænseløst..

Så til dig der har sådan en cykel, skift den ud med en normal og kom et barnesæde på...
Venligt ment selvfølgelig.. :-)

Og lige her til slut lidt info om tonsedagen på amager fælled.. TIDSPUNKTET ER ÆNDRET TIL 9.30.. så kunne der komme lidt flere med. Har skrevet en post på hustleren og mtb.dk. Skriv gerne enten her eller på ovennævnte boards om du skal med, så jeg har et lille overblik over hvem der kommer.. Takker takker.

M

Nyt XTR lir...


Tjek den splinterneues model af XTR bagskifter.. Den er godt nok liret..
Den kan fås til omkring 170 euro i tyskland, hvad koster en XO? 200?
Den her vejer 185g, XO vejer 200g..

Jeg tror det er på tide med en lille afstemning. Hvad holder egentlig bedst og hvad er bedst til prisen. Det er jo nærmest en jungle med alle de modeller af bagskiftere.. En ting er lir, en anden er kroner og øre. Vi vil jo alle gerne have den fedeste skifter, og indtil videre synes jeg helt sikkert at SRAM er de fedeste, men det er godt nok også de dyreste.. Og har XO ikke også et rygte for at være "blød som smør"..

Stem på din favorit..

Slushtime..

Slushcup..

Tak til Bo Skakke for lån af foto


Hey all...

Weekenden er vel overstået. Søndag var der 1. afd. af slushcup i hillerød. Fedt at komme igang igen. Det var faktisk samme sted for et år siden at jeg rigtig blev fanget af mtb sporten, og i samme løb.
Jeg var godt nok spændt da jeg mødtes med j-lo om morgenen, jeg elsker slush cup løbene. Ikke så meget på grund af vejret og årstiden, men mere pga. den super fede stemning der er til sådanne løb.
J-lo og jeg fulgtes op til hillerød i RIVETTE slæden, den er bare for fed, skarpt forfulgt af grønbech i hans 5,2 liters benzin sluger.. Som han selv sagde, han må jo støtte olie industrien når han nu arbejder for den... :-)
Starten havde jeg forudset ville være en smule kaotisk, men det viste sig at jeg tog fejl. Der var lavet et super loop, som faktisk glattede det hele meget godt ud. Jeg kan dog godt forestille mig at hvis man startede i de bagerste bokse, at der ville være noget kø.
Jeg havde stillet mig i box 3. Ved det godt, man skal jo holde sig til hvor man er blevet placeret, men da jeg så flere i box 3 som jeg vidste jeg kunne køre op med stilte jeg mig der.
Starten gik, og jeg kom supergodt afsted, fik overhalet rigtig mange på gruset. Jeg tror jeg lå lige omkring nr. 75 stykker, jeg lå og kørte lidt med Rene C fra the hustlers.
På vej op af en de stejlere bakker på ruten lavede min bagskifter lige spaghetti incident, selvfølgelig, det gjorde desværre at jeg måtte stå og bakse lidt med det før jeg kunne køre videre. Da jeg stod og fumlede, kom der selvfølgelig rigtig mange forbi, deriblandt 3 hustlere. David, Niels og Christian.
Jeg fik det fumlet sammen så det virkede, men skifteren var godt nok mærket af det resten af løbet, men jeg nægtede at give op. Da jeg kom igang igen, tror jeg lå omkring nr. 140-50 stykker, så det var en lang og sej kamp for at komme op igen.
Jeg kom op til niels på 2. omgang, han virkede lidt træt, men et lille tilråb da jeg kørte forbi ham virkede for der gik ikke meget mere end 10 minutter så var han forbi mig igen. Efterhånden havde vi fået kørt os godt op, og jeg lå godt på hjul af niels. Jeg var kørt omkring 35 placeringer op. Jeg kørte i mål som nr 114. Var ok tilfreds alt taget i betragtning. Så dog på resutalt listen at Rene C var blevet omkring nr 75 tror jeg nok, så havde jeg holdt ved der havde det været noget bedre. Bare ærgeligt, men sådan kan det gå.. name of the game.

Stjernen i action/ tak til Bo skakke for lån af foto.

Grønbech endte med at vinde, fuldt fortjent synes jeg. Super hurtig og super fed gut..

Tak til Bo Skakke for lån af foto.

Nu kommer en periode hvor jeg vil prøve at træne lidt hårdere. Min spinning har ikke været så stabil, da jeg har haft lidt meget om ørene. Men nu skal det være, jeg har sat mig et personligt mål og det er at slutte i top 50 i slushen, urealistik, måske, men hvis ikke man har mål rykker man sig ikke. Bare vent og se, jeg skal nok lave noget stort.

Husk d. 24/11 hvo jeg har arrangeret lidt fremvisning af the crackhead island (amager). Der er grundlag for rimelig mange fremmødte, der er flere der har sagt de kommer. En del hustlere har meldt deres ankomst og et par DMK ere.
Det blir top hygge, med hjemebag og kaffe efterfølgende.. oh yeah.

fredag den 9. november 2007

Kultur....


- Foto: Miriam Dalsgaard

Var igår, torsdag, til koncert i KB hallen med Kaiserchiefs. Jeg læste lige andmeldelsen af koncerten på politiken..... Jeg ved ikke helt hvad andmelderen har været på da han var til koncert..... Det var en af de fedeste koncerter jeg længe har været til. De gir´den bare max gaz hele vejen igennem settet. Forsangeren er en totalt kæmpe festabe, så jeg kan slet ikke forstå de dårlige andmeldelser koncerten har fået.. 3 stjerner ud af 6.. det er alt for lidt. Til de af jer der ikke kender kaiserchiefs, så er det dem der er det nye svar på britiske oasis, de har bla. lavet Ruby Ruby Ruby. hvis det altså siger jer noget.. De er mega fede.
En fed detalje fra koncerten: Forsangeren snupper en trådløs microfon og hopper ned til publikum, selvfølgelig er der en sikkerhedsvagt efter ham hele tiden, men da forsangeren så beslutter sig for at stikke af fra sikkerhedsvagten og kravle op på de bagerste tribuner, kunne han dog ikke følge med.. :-) Det var et blæret og sjovt øjeblik.. Man skulle nok have været der:-)

tirsdag den 6. november 2007

Til foredrag m. Chris fra sjokoladefabrikken..

Idag tirsdag skulle jeg til foredrag med Chris Macdonald. Jeg var faktisk ret spændt da jeg havde hørt han skulle være god til at fortælle og samtidig være ret reel og ligetil. Det hele startede for mit vedkommende dog lidt kaotisk da min foredragsmakker blev syg, ærgeligt, men jeg havde glædet mig til det og ville ikke aflyse. Derfor strøg jeg hele telefonbogen i mobilen igennem og fandt til sidst en der havde lyst til at tage med. Heldigvis.
Afsted til frihedens idrætscenter det gik.

Til de mennesker som ikke ved hvem Chris er, så kan det siges at han som en de få i verden har gennemført "Race across America". Psykopat tænker man så, tænk at sidde på en racer cykel 22 timer i døgnet i 10 dage for at være følelsesløs i det meste af kroppen i det efterfølgende halve år. Han sagde selv idag at det tog ham 6 mdr. at komme sig. Sindsygt.

Jeg citerer lige:

"Alle dele af min krop der havde en eller anden kontakt med cyklen fysisk var følelsesløs i op til 6 mdr efter løbet"

"På 4. dagen faldt alle mine tånegle af da jeg tog cykelskoene af"

Så er det lige jeg tænker på hvad for en del af ens krop der mon har den største og mest belastende kontakt med cyklen? Tænk selv videre.

Manden har en eller anden evne til at være så stædig og hård at det er helt ufatteligt.

Når, men Chris skulle altså idag fortælle lidt om folks evne til at bruge motion til større livsglæde, jeg må sige at mange af de tekniske ting omkring de stoffer der frigøres i kroppen osv. kendte jeg godt lidt til, men aligevel formår han at vække dels en masse tanker i en omkring hvordan man lever, men også hvordan man gerne VIL leve. Livet er fuld af en masse dårlige undskyldninger for ikke at dyrke motion.
Når, men det er altså svært at give et komplet referat. Der var rigtig mange gode ting man kunne bruge, temmelig tankevækkende var det også.
Så jeg vil klart anbefale alle der får muligheden for at se Chris Macdonald live in action, bør tage den. Han er supergo, og meget inspirerende.


På søndag er det slushtime... oh yeah. Det blir fedt at komme igang med vintercuppen. Jeg har valgt kun at køre slushen og ikke dworak. Jeg har alt for meget om ørene med familie, træning og et eksamens projekt jeg skal igang med.
Alt den stress.

Snart er det jul... Har lavet en wishlist på chainreactioncycles.com. Ja, det er lidt plat, men det er fandeme meget meget nemmere. Bare send en kædemail rundt til familien med wishlisten og lad dem så selv koordinere indkøbbene :-) Der er gratis fragt i øjeblikket på alle varer mener jeg.

Det var det.. vi skrives..

Martin

lørdag den 3. november 2007

Team hustler bootcamp med Michael"den hvide hustler" Grønbech

Jeg havde virkelig set frem til den her teknik dag med hustlerne. Idag skulle der virkelig prøves nogen fede ting af, og så i selskab med de fedeste mennesker, nemlig hustlerne.
Jeg fik igår leveret min nye forgaffel fra chainreactioncycles, så den blev lynhurtigt skåret til og sat på i går aftes, for den skulle da vises frem idag... ok... mine mekaiker evner er lidt begrænsede, men jeg mente da nok at jeg ville være i stand til at skifte min forgaffel ud, jeg mener hvor svært kan det være.. svært nok.. glemte at tage låseringen, eller hvad den nu hedder, til det nederste leje med fra den gamle gaffel, hvilket resulterede i en cykel der var forholdsvis mærkelig at køre på.
Men køres skulle der fandeme, så afsted det gik. Jeg fulgtes op til helmsvej med Dan fra hustlerne, modvind hele vejen, oh yeah... Vi var varme da vi nåede frem..
Grønbech gav et par tricks til forceringer af bakker og sving, det var pretty much det jeg nåede at være med til, så gad jeg ikke rigtig kæmpe med cyklen mere. Så jeg trillede hjem. Men det var stadig en super dag i skoven. Jeg tror vi var omkring 25-30 mennesker, overvejende hustlere, men der var da et par wannabees imellem.. get it..

Her til aften sidder jeg lige og surfer lidt og finder så ud af at der er fundet et lig i Rude skov.
Det er bare ikke fedt... det gør det absolut heller ikke bedre at det er børn der har fundet det.. Politiet har udtalt noget med at det var selvmord, jeg bliver sgu så harm over sådan noget. Kunne han så i det midste ikke have gjort det et sted hvor han aldrig var blevet fundet. De børn er sgu mærket af det her for livet. Jeg føler med de unger, håber for dem de ikke har set for meget. Øv hvor er det synd for dem.

Nå.. det var ikke meningen det skulle udvikle sig negativt det her indlæg, men sådan er det nu engang..

Vi ses

M

fredag den 2. november 2007

Fandt lige det her billede, Det må godt nok være en spøjs fornemmelse.. Har prøvet at køre tandem før, men ikke en ultra liret og gejlet en.

Så på samme hjemmeside at man kan få en til MTB tandem i fullsuspension og skivebremser. Feeedt.
Man kan endda få bygget en DH version op hvis man ønskede det.. Modigt.