12 timer i jylland - løbsberetning

For første gang nogensinde skulle jeg i den forgagne weekend forsøge mig på noget så sindsygt som et 12 timers mtb løb, og så i jylland :-) Jeg skulle deltage i solo, og mine forventninger og ambitioner var selvfølgelig ret nedtonede pga. min meget lille erfaring med denne slags løb, men jeg kunne aligevel ikke lade være med at drømme om topplaceringer og podiepladser.. :-) Bare rolig, så vidt gik det dog ikke.. :-)



Vi ankom til stævnepladsen ca. 7.40. Vores camp var blevet sat op dagen før, så det skulle vi slet ikke tænke på, super lækkert. Jens og Keld fra teamet var taget ud til stævnepladsen dagen før løbet, og havde kapret den bedste plads på hele camp området, 1½ m fra hvor ruten gik. Der var endda udsigt til det loop man kørte igennem inden man kom ned til mål for at køre ud på en ny runde. Det var super godt, så kunne hjælperne se når man var ca. 500, fra stregen, og man kunne lige råbe op hvis de skulle have noget klar.

Inden vi startede, nåede jeg kun lige at trille et par km på ruten. Jeg ville ikke forvilde mig ind i skoven og risikere at misse en start. Så første omgang var lidt spændende da jeg slet ikke kendte ruten. Jeg havde hørt fra Jens, teamkollega og deltager i duo herre, at ruten var en oplagt tonserrute. Han havde været med på fremvisningen dagen før løbet. Lidt ærgeligt når der nu er så mange fede tracks i det område, at man så vælger at lave en tonserrute, men sådan var det.
Der ville være ca. 180 hm pr. omgang, ikke meget, men det skulle vise sig at de stigninger der var, virkelig var nogle strejk der sugede krafterne ud af en solorytters ben..

Starten gik kl. 9.00 sharp. Der var ikke mange startende, kun ca. 100 tror jeg.. Der var ca. 280 tilmeldt arrangementet så ikke underligt at der ikke var mange til start.
Jeg lagde mig til at starte med ca. midt i feltet, jeg forsøgte virkelig ikke at blive fanget af det her berømte "RACEBUG", som mange døjer med når starten på langdistance løb går, men selvfølgelig bliver man lidt forblændet af at stå til start med prominente navne som Bonne, Søgaard etc. så første omgang blev nok kørt med lidt for høj puls.
Efterhånden som jeg kom igennem første omgang gik det op for mig for hårdt det her ville komme til at blive. Dels var der de her meget lange stigninger, ikke stejle, men lange og så kørte man på en blanding af sand, grus, småsten og så lidt græs. De trak aktså tænder ud. Til gengæld var der så nogle ret fede nedkørsler, ikke rigtig tekniske, men hurtige med lidt rødder.
2 steder på ruten var der nogle deciderede motorveje af nogle skovstier, jeg tror at de hver var 2,5 km lange.. De skovstier kunne snildt være udskiftet med lidt lækkert singletrack, men bare ærgeligt..

Jeg kørte 1. omgang på ca. 30 minutter, og ruten var ca. 11,4 km lang..

Jeg havde lavet energi planer med Jens og Kelds koner, som var med til løb. Udgangspunktet var at jeg skulle have lidt mad hver 2. time og så ellers vand og energi drik efter hver omgang. Jeg kunne råbe til dem hvad jeg skulle have inden jeg kom hen til dem, så de var hele tiden klar med det jeg skulle bruge. Stor tak til de damer for hjælpen og støtten :-)
Jeg kørte til at starte med på vand, men efter et par timer blev det skiftet til energi drik, og så vand i pauserne.

De første 3 omgange blev kørt med snit omkring de 32 minutter. Jeg havde jo ingen forventninger eller store mål, andet end at fulføre alle 12 timer, så det var ok tider. Dog måtte jeg indse at jeg efter et par timer måtte sætte hastigheden drastisk ned for at kunne fuldføre i det hele taget. Jeg fik simpelthen skide ondt i lænden.

Efter 3½ time, får jeg beskeden fra sidelinjen om at jeg ligger nr. 5 i solo............. Wow........ Ok...
Det havde jeg ikke lige regnet med, men det var da super positivt, jeg havde masser af overskud og energi, det eneste problem var ryggen. Jeg havde ca. 14 minutter op til nr. 4 og 10 minutter ned til nr. 6. Det var ret overvældende, for jeg følte virkelig ikke at jeg havde givet den totalt gaz, ja ok, jeg var da mærket, men ikke meget..
Jeg kørte en omgang mere og besluttede mig så for at gå i pit et øjeblik og strejke ryggen. Det var det rigtige at gøre, for da jeg kom ud igen, var jeg ligesom løsnet lidt op og følte mig faktisk ovenpå igen.

Jeg kørte 3 omgange i rap og lå nu nr. 7, jeg havde holdt pause i ca. 20 minutter inden og var derfor røget lidt ned, men der var på det her tidspunkt laaaaang tid igen, så jeg var fortrøsningsfuld. Dog var jeg lidt betænkelig omkring min ryg, jeg havde kørt 8 omgange og min lænd var helt smadret. Så meget at den 8. omgang, tror jeg nok, tog hele 40 minutter at gennemføre.
Jeg kørte igen i pit, og forsøgte virkelig at finde styrken til at sætte mig på cyklen igen, men det er på dette tidspunkt i et løb at den psykiske dimension virkelig spiller ind. Har man det mindste ondt et eller andet sted, så bliver det forstærket gange 10 når man ved at der er 6 timer igen før man er færdig med at køre..
Jeg tog endnu en pause på 30 minutter, og den ellers så flotte placering som nr. 5 var for længst væk, lå nu nr. 11.. Ret hæderligt egentlig, men stadigvæk sådan lidt øv..
Efter min pause kørte jeg ud igen, dog ikke med det samme overskud og energi som efter sidste pause, nej det var med en ryg der på trods af at være blevet strukket lidt ud, stadig gjorde monster ondt..
Jeg kørte endnu 2 omgange, og så var det slut......... Kunne simpelthen ikke mere i ryggen, og igen og igen, mens jeg sad på cyklen, gik stemmen fra min gamle fodboldtræner igen og igen... "Har du ondt så stop det du har gang i, du risikerer at blive skadet for evigt" Nu kunne man så sige til sig selv at sådan er det med de her distancer, det gør ondt... bla bla bla.. Kunne ikke mere, var knækket...
Kørte 7 timer og 49 minutter mener jeg, og jeg nåede 10 omgange, altså ca. 120 km.

Nu sidder jeg og kigger lidt tilbage på løbet og på om jeg kunne have gjort noget anderledes end hvad jeg gjorde. Nej, det tror jeg ikke jeg kunne.. Jeg er virkelig blevet bevidst om hvad min krop kan og hvad den i det hele taget gider, så jeg må indrømme at skal jeg deltage i et sådant løb igen, så bliver det på et hold...
Men uanset hvad så er jeg glad for at have prøvet det, og hvem ved måske jeg en dag får muligheden for at træne 20-25 timer om ugen og så kan det da være at jeg prøver igen, men ikke PT....

Når men anyway... Det var en god dag for teamet. Vores duo herre hold blev nr. 2, kun slået af Team Rivette, og endda på omgangshøjde... Way to go guys, det var godt kæmpet... Vores dame duo hold gik sgu hen og vandt. Så alt i alt var det en lørdag med stort udbytte, teamet fik stor omtale og jeg selv lærte en masse om mig selv :-)

Bortset fra det her 12 timers løb vi lige har kørt, så var der også dust cup i onsdags. Jeg forsøgte at holde lidt igen, da jeg jo skulle køre temmelig meget lørdag, så en 81.plads var alt det blev til.. Det blvier bedre næste gang.. I guarantee it.. :-)

Til next time..

C ya, skanks..