mandag den 8. december 2008

Slushcup 2. afdeling

I hillerød er der er en klassisk rute, der altid bliver brugt i slushcup sammenhænge.. Den er egentlig ret cool og lige til at gå til, og de obligatoriske pøle af mudder er da også altid med, det samme er de par stigninger der er på den også.. Ikke noget ondt om ruten. Perfekt, årstiden taget i betragtning.

Jeg startede i box 2, som følge af en lidt uheldig episode til sidste afdeling hvor jeg allerede i starten havde et lille uheld. Dette skulle dog ikke være et problem og en undskyldning, så derfor havde jeg planlagt at jeg fra starten af ville gøre alt hvad jeg kunne for at komme frem i feltet. Og jeg må godt nok sige at det lykkedes..




















Billede af Pixelution.

Jeg tror at jeg på det første startloop fik kørt mig op i en top 35 stykker, der var også fart på, og der blev da foretaget et par overhalinger der var lige til grænsen, men når først adrenalinen pumper så skyer man ingen midler for at komme frem over stepperne.. Kørte ind på den første lille opkørsel, og følte sjovt nok et kæmpe overskud. Cyklen føltes let og lækker, så det var bare afsted. Kunne se på mange af dem der stod foran mig ved starten at de allerede der, bare 2 km inde i løbet, var trætte. Så op af bakken fik en hvad den kunne trække og så var de væk.

Jeg har altid som mål at komme forbi et par af de gamle kendinge fra min hustler tid, og også denne gang lykkedes det. Bo og Morten blev sat på første omgang. Der er dog dukket en ny hustler op som jeg hverken har set eller kender, en Mads Appelby. Han har kørt godt de sidste par gange, og til denne afdeling kom han ind 2 pladser foran mig, mindes bare ikke et grønt outfit.. Godt kørt Mads.




















Billede Jens Thomasberg.

Jeg kom afsted med en Hørsholmer, Carsten Christiansen, som altid ligger i top 35 stykker, sammen forsøgte vi at få et samarbejde igang. Det lykkedes da også, og kort tid efter at vi begyndte på det, fik vi kontakt til Lars Eghoff. Så sad jeg ellers lige og tænkte: "Hvad sker der her" , enten så havde han meget dårlige ben, eller også så var jeg bare godt kørende.. jeg valgte at tro det var det sidste.. :-)

Carsten fik dog et lille forspring på et tidspunkt, da jeg kiksede lidt på et teknisk stykke, ærgeligt, men sådan er gamet.. Jeg lå herefter lidt på mellemhånd og kunne derfor ikke ligge hverken på hjul af nogen eller samarbejde med nogen.. Dog kunne jeg hele tiden se røven af et lille HMTBK tog, hvor Carsten havde fået kontakt.
Den vilde jagt gik ind, og på sidste omgang fik jeg igen kontakt til Carsten, som ligesom jeg selv var lidt mærket. Jeg forsøgte i samme øjeblik at jeg kom op til ham at køre kontra, men mit gear var efterhånden så fyldt med snask at det kammede over.. Piiiis.. Havde ellers muligheden her.. Istedet så lagde han sig klogt nok på hjul af mig.

På den sidste km, gav jeg den alt hvad jeg havde, og i takt med at jeg begyndte at blive rigtig træt, så kom fejlene også. Der kom lidt trafik, og så begyndte der at komme et par folk op. Helt utroligt hvad det kan give af stress.
Jeg førte an, og folk hang da også lige på, men..... På et rigtig mudret stykke, skred jeg ud i en speedway lignende manøvre og et tog på en 5-6 mand kom forbi..
Trillede kort tid efter i mål som nr. 47.. Min bedste placering ever, og jeg er egentlig ret stolt af det, alt taget i betragtning. Men i baghovedet er tanken omkring mit lille uheld en FU#¤#¤" km før mål.. Jeg havde været oppe i top 40 hvis det ikke var sket.. Øvbøv..

Alt ialt, så er jeg godt tilfreds. Min træning virker, og det er det vigtigste.. Er spændt på næste sæson.

Lige hurtigt omkring min cykel.. Det virker bare :-)

Ses

M

Ingen kommentarer: