Hvad er bedst? At leve sundt? At have høj livskvalitet? En kombination af begge? D´know.. Det afhænger vel af, hvad for et type af menneske man er, eller hvilket humør man er i. Jeg kan godt se mig selv nyde at leve sundt, for så ved jeg, at det jeg gør er godt for mig. Samtidig kan jeg også se mig selv nyde en cigaret eller en vildt usund bytur, for på den måde får jeg en eller anden form for bekræftende livskvalitet. Det er en lidt svær ting at forklare, men det kan vel sættes i sammenhæng med, at man skal gøre det der føles rigtigt på det tidspunkt man føler det, uanset om det er usundt eller ej. Der er selvfølgelig grænser, men pointen er, at hvis man føler at en smøg hjælper lige nu og her på nerver, så ryg en for fanden. Hvis man bagefter får dårlig samvittighed over at man har røget og været ussund, så løb en tur..
Jeg er typen der elsker at bruge mig selv og min krop, elsker en udfordring. Jeg er så til gengæld også typen der elsker at skeje ud og leve, som det var den sidste dag i mit liv. Det er vigtigt for mig ikke at køre sur i ting. Det er blandt andet derfor jeg har lagt min cykling, som jeg ellers elskede, lidt på hylden. Motivationen skal være der for at det er sjovt. Motivation er for mig en af de vigtigste drivkrafter i mit liv. Er jeg umotiveret kan jeg ligeså godt lade vær, det ender bare med at blive et dårligt resultat, uanset hvad sammenhængenen er. Sport, liv, sex, kærlighed.. Motivation går igen i det hele. Er jeg motiveret til at træne - så gør jeg det. Er jeg motiveret til at kæmpe for igen, at finde sammen med en X - så gør jeg det. Underforstået, at motivation til netop dét, skal komme fra begge sider..
Korte af det lange er, at min livskvalitet hænger sammen med en, "nu og her følelse". Hvad har Martin lyst til idag.. Jeg har lyst til at ringe til nogen mennesker og fortælle dem et par sandheder. Især én.. Jeg har lyst til at løbe når jeg har fri, men jeg har også lyst til at gå en tur udenfor på arbejdet og ryge en cigaret.. I aften er der bold i TV, der tager jeg en øl med en god kammerat og brokker mig overfor livet skal være så svært - og imorgen starter jeg helt forfra igen..
onsdag den 30. juni 2010
søndag den 27. juni 2010
Hvorfor snyde.. ?
Snyd.. Bedrag.. Løgn.. Ordene, eller meningen med ordene går igen i alle niveauer af samfundet. De går igen i alle niveauer af sport. De går igen i alle dele af ens liv. Findes der et menneske på den her jord, der ville kunne bestå en løgnedetektortest, hvor der blev spurgt om vedkommende nogensinde havde snydt, løjet eller bedraget- og svarede nej vel at mærke? Jeg tvivler! Offentlige personer, kæmpe sportsnavne, alle er de skyldige i at have snydt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det har jeg også selv gjort, det sker endda helt ubevidst en gang imellem stadigvæk. Det er dog aldrig så slemme ting jeg "ubevidst" snyder med, men igen - hvad er slemt, i en snydemæssig sammenhæng.
Jeg har for nylig haft oplevelsen af, at møde en del af den bulgarske befolkning og kultur. Når jeg skriver en del af den, så er det fordi jeg ikke vil generalisere en hel befolkning på baggrund af det jeg har oplevet i "UNG-REJS" mekkaet - Sunny Beach. Byen der er mest kendt for teenagedruk og hor, blev oplevet i en uge, sammen med mine 2 børn og min X-kone. Den sammensætning i sig selv var jeg faktisk ret spændt på, men det endte med at være den mindst dramafyldte ferie vi nogensinde har været på, som familie. Meget positivt. Tilbage til oplevelsen..
Vi ankom til en by, der selvfølgelig bar enormt meget præg af at det var en festby. Den var slidt, relativ klam, møgbeskidt - og så var den fyldt med små boder der havde alskens Gucci, Fred Perry og Bjørn Borg kopivarer. Snyd at producere, snyd at købe.. Boderne i sig selv findes overalt i sydeuropa, især i de baltiske lande, hvor befolkningen generelt er "fattigere" end i Dk. Så det var vi egentlig forberedt på. Det vi ikke var forberedt på, var hvor meget de her gadesælgere prøvede på at snyde folk. Selv i resauranterne, på kaffebarerne, ja selv i hotellets poolbar, prøvede de at snyde... Det var så slemt at jeg på et tidspunkt måtte hidse mig op. Den typiske snydeform var at man som godtroende turist betalte for en vare med sedler - deres møntfod hedder Leva og er ca 3,8 gange mere værd end danske og fåes i seddelform, helt ned til 2 Leva - og så fik man ellers tilbage i mønter, deres cent, eller øre om man vil. Den godtroende turist ville nok tænke "Ok, det passer nok og herregud hvis der mangler en Leva, så er et jo kun knap 4,-.." Det gjorde jeg også selv, men da jeg lagde mærke til at mønsteret var generelt og det gjaldt SAMTLIGE steder vi kom, så blev jeg sur.
Første gang var ved poolen på hotellet, hvor der vanen tro var en bar. Jeg købte en kop kaffe for 2,5 Leva - ca. 9,- Jeg betalte med 2 sedler - 4 Leva - og fik 0,75 leva tilbage i mønter. MANGE mønter. Jeg orkede ikke at tælle dem og tolkede ikke bartenderens smørrede grin og venlige "Cheers" som et tegn på at han snød mig. Det var også først da min X, havde haft samme oplevelse, at jeg bed mærke i at der var noget systematisk i det. Fra da af, var vi opmærksomme på alt hvad vi betalte for.
Deres snyd i Sunny Beach, fik mig til at tænke på hvordan en hel by, region, eller bydel - whatever - kunne snyde og bedrage på den måde. Er de bare generelt dårlige mennesker der udnytter turisters godmodighed, eller er der noget andet bag. Har de virkelig brug for at snyde for at overleve? Jeg ved det stadig ikke, for jeg oplevede lidt af begge dele i den uge vi var dernede. Jeg oplevede den meget fattige gadesælger hvor man kunne se at der virkelig var et behov, for lidt ekstra til svigermor derhjemme - og så oplevede jeg den ekstravagante barchef, der ikke på nogen måde havde brug for at snyde, men som bare gjorde det..
Jeg oplevede også nogen helt fantastiske unge Bulgarske mennesker, der levede og åndede for at turisterne, som de levede af, havde det godt og især deres børn. Jeg ville ønske at danske guider kunne tage lidt ved lære der. Der var på hotellet tilknyttet et team af unge på mellem 20-30 år, som dagligt sørgede for at lege med ungerne ved poolen, eller male med dem i et specielt indrettet børnerum. Kort sagt, børnene havde en fantastik tur, med masser af leg og sjov. Det var det mest opløftende ved turen - og det kan måske have været det der har gjort at turen var en succes, da børnenes dagligdag ikke skulle skabes af far og mor :-)
Jeg har for nylig haft oplevelsen af, at møde en del af den bulgarske befolkning og kultur. Når jeg skriver en del af den, så er det fordi jeg ikke vil generalisere en hel befolkning på baggrund af det jeg har oplevet i "UNG-REJS" mekkaet - Sunny Beach. Byen der er mest kendt for teenagedruk og hor, blev oplevet i en uge, sammen med mine 2 børn og min X-kone. Den sammensætning i sig selv var jeg faktisk ret spændt på, men det endte med at være den mindst dramafyldte ferie vi nogensinde har været på, som familie. Meget positivt. Tilbage til oplevelsen..
Vi ankom til en by, der selvfølgelig bar enormt meget præg af at det var en festby. Den var slidt, relativ klam, møgbeskidt - og så var den fyldt med små boder der havde alskens Gucci, Fred Perry og Bjørn Borg kopivarer. Snyd at producere, snyd at købe.. Boderne i sig selv findes overalt i sydeuropa, især i de baltiske lande, hvor befolkningen generelt er "fattigere" end i Dk. Så det var vi egentlig forberedt på. Det vi ikke var forberedt på, var hvor meget de her gadesælgere prøvede på at snyde folk. Selv i resauranterne, på kaffebarerne, ja selv i hotellets poolbar, prøvede de at snyde... Det var så slemt at jeg på et tidspunkt måtte hidse mig op. Den typiske snydeform var at man som godtroende turist betalte for en vare med sedler - deres møntfod hedder Leva og er ca 3,8 gange mere værd end danske og fåes i seddelform, helt ned til 2 Leva - og så fik man ellers tilbage i mønter, deres cent, eller øre om man vil. Den godtroende turist ville nok tænke "Ok, det passer nok og herregud hvis der mangler en Leva, så er et jo kun knap 4,-.." Det gjorde jeg også selv, men da jeg lagde mærke til at mønsteret var generelt og det gjaldt SAMTLIGE steder vi kom, så blev jeg sur.
Første gang var ved poolen på hotellet, hvor der vanen tro var en bar. Jeg købte en kop kaffe for 2,5 Leva - ca. 9,- Jeg betalte med 2 sedler - 4 Leva - og fik 0,75 leva tilbage i mønter. MANGE mønter. Jeg orkede ikke at tælle dem og tolkede ikke bartenderens smørrede grin og venlige "Cheers" som et tegn på at han snød mig. Det var også først da min X, havde haft samme oplevelse, at jeg bed mærke i at der var noget systematisk i det. Fra da af, var vi opmærksomme på alt hvad vi betalte for.
Deres snyd i Sunny Beach, fik mig til at tænke på hvordan en hel by, region, eller bydel - whatever - kunne snyde og bedrage på den måde. Er de bare generelt dårlige mennesker der udnytter turisters godmodighed, eller er der noget andet bag. Har de virkelig brug for at snyde for at overleve? Jeg ved det stadig ikke, for jeg oplevede lidt af begge dele i den uge vi var dernede. Jeg oplevede den meget fattige gadesælger hvor man kunne se at der virkelig var et behov, for lidt ekstra til svigermor derhjemme - og så oplevede jeg den ekstravagante barchef, der ikke på nogen måde havde brug for at snyde, men som bare gjorde det..
Jeg oplevede også nogen helt fantastiske unge Bulgarske mennesker, der levede og åndede for at turisterne, som de levede af, havde det godt og især deres børn. Jeg ville ønske at danske guider kunne tage lidt ved lære der. Der var på hotellet tilknyttet et team af unge på mellem 20-30 år, som dagligt sørgede for at lege med ungerne ved poolen, eller male med dem i et specielt indrettet børnerum. Kort sagt, børnene havde en fantastik tur, med masser af leg og sjov. Det var det mest opløftende ved turen - og det kan måske have været det der har gjort at turen var en succes, da børnenes dagligdag ikke skulle skabes af far og mor :-)
lørdag den 19. juni 2010
Apropos eventyr...
..så har jeg sat mig for at jeg skal kæmpe noget mere for de ting der er vigtige! Hvad sker der inde i hovedet på folk der bliver skilt!! Det kan jeg om nogen sætte mig ind i nu. Har selv lige gået igennem hele følelsesregisteret i forbindelse med min egen skilsmisse. Det er ikke sjovt og jeg kan desvære godt forstå de mennesker der bliver sammen bare fordi det er for besværligt at blive skilt. Man kan - hvis man vil - finde nogen ret grimme statistikker på nettet omkring de her ting, det er på ingen måde sjov læsning, men det fortæller en smule om danskeres mentalitet idag, ihvertfald i forbindelse med forhold og skilsmisser. Sørgeligt.
Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.
Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.
Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.
Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..
Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.
Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.
Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.
Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..
fredag den 18. juni 2010
Hvorfor gør jeg det.. ?
Howdy all..
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..
Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)
Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.
Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..
Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!
Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.
For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?
Til næste gang - Skål!
Abonner på:
Opslag (Atom)