"The return"..

Med et lille smil på læben, sætter jeg mig til tasterne og skriver dette indlæg, det er næsten 3 måneder siden jeg har postet noget og det var faktisk meningen at jeg ikke ville skrive mere. Det er dog ikke altid at det man skriver holder stik, derfor følte jeg at tiden var inde til, måske, at påbegynde skriveriet igen. I første omgang så bliver det til et opdateringsindlæg om vind og vejr, en smule cykling, en smule om løb og en smule om livet..

Puha,hvad er der dog sket.. En masse forskellige ting i mit liv har ændret sig. Jeg vil ikke kede jer med hverken detaljer eller historier, men blot fortælle at livet selvfølgelig altid kan spille en et puds og på et øjeblik ændre sig drastisk. Det er sket for mig..

Jeg går i disse dage mere op i livskvalitet end selve det, at løbe igennem en hverdag med 200 km i timen. Det er blevet en meget vigtig faktor for mig, at det jeg laver bærer præg af at det faktisk er noget jeg gider og er noget jeg synes er godt for mig at lave. Cykling har i lang tid været en ting jeg forsvandt i, noget jeg kunne bruge som mental pleje. Det er det stadig til en vis grænse, men det er dog sat i kø, i forhold til alle de mange andre interesser og ting, som jeg finder glæde i at lave netop nu.

Tak til andersens.cc for lån af billedet..

Jeg har besluttet mig for at nyde ting jeg laver mere, ikke gå på kompromis med så meget. Leve sådan som jeg føler det er rigtigt at leve. Jeg har erkendt at det at træne 12 timer om ugen på en mtb, i en våd skov, helt ærligt ikke var mig. Idag er det noget jeg synes er fedt at gøre, men ikke noget som jeg absolut skal, bare fordi mit træningsprogram siger det. Jeg dyrker og gør det jeg vil, når jeg vil.. Jeg er kommet frem til at livet er for kort til at bruge 12 timer eller mere om ugen, bare på at træne. Så hellere træne lidt mindre, men nyde det mere. Cykler PT 1 gang eller 2 om ugen og tro mig, jeg nyder det, men det er også fordi jeg mentalt har erkendt at der er så mange ting jeg gerne vil nå, ting jeg vil bruge tid på. Alene det er at løbe en tur, har virkelig fået en stor plads hos mig. Jeg nyder at tage mine løbesko på, slå hjernen fra i 45 minutter og så bare løbe. Se byen på en anderledes måde, løbe om aftenen i nabolaget, bare komme ud i en periode og så komme hjem igen, uden at skulle vaske cykel, smøre kæde og så videre. Mentalt er det virkelig noget jeg kan bruge..

I de sidste par måneder har jeg besluttet mig for en del ting. Blandt andet at jeg skal løbe CPH marathon i Maj. Det bliver en stor mundfuld, men det er noget jeg skal prøve, noget jeg skal gennemføre. Jeg har kørt 200 km på en racer, jeg har kørt 103 km på en mtb, nu er jeg nødt til at prøve at løbe 42 km også. Jeg er meget målrettet og er gået i træning. Der er lang vej, men det er også et stykke tid til Maj.

Der er blevet kørt et par løb. Nogen løb jeg har gennemført med ret stor personlig succes. Med min begrænsede træningsmængde er det lykkedes mig at køre ret hæderligt. Det er da blevet til en 66. plads i slushens 2. afdeling og det var endda med rødvin i blodet og uden at have trænet i 3 uger.. Klapper lige mig selv på skulderen. Jeg deltager i løbene for at mødes med holdet og for at vise at det stadig skal være sjovt at køre. Bliver sgu nok aldrig hverken prof eller verdensmester, det skulle da lige være i at have det sjovt.. Jeg går ikke amok over en dårlig placering, men glæder mig over at andre har trænet så meget at de faktisk er blevet superhurtige. Godt for jer.. Vil bare lige tilføje at jeg ikke træner så meget, men stadig træder en ond pedal..

Hmm, det blev til en lille snas om mig og mit liv, min træning og så videre.. Der kommer nok et indlæg eller to mere, skal lige vurdere på det her og så må vi se.. Håber at der er et par af de gamle læsere der vil slå vejen forbi og sige dav.

Vi ses i skoven eller på volden på islands brygge til en løbetur..

Ciao´

Nye vinde blæser..

Som i alle andres liv, sker der en gang imellem så store forandringer, at man er nødt til at stoppe op og lige trække vejret dybt, fundere over situatioen og så reagere.

Mit eget liv har taget en helt kolosal drejning i den sidste tid, jeg har givet mig selv en meget stor udfordring. Ikke alene i forhold til hvordan mit liv kommer til at være fremover, men også i forhold til hvad jeg skal vurdere, der er det vigtigste i mit liv, fremadrettet set.

Jeg vil ikke fortælle om hvad det er, eller hvad drejningen indebærer, men blot fortælle de få læsere der er med her, at jeg ikke har i sinde at fortsætte mit bloggeri mere.

Valget er blevet taget, fordi jeg simpelthen ikke har tid lige nu, samtidig så er mit liv på så kompliceret et sted, at jeg ikke rigtig føler at cykling og træningsture er super spændende at skrive om.. Selvom jeg stadig træner..

Gennem bloggen har jeg lært nogen fantastiske mennesker at kende. De er blevet gode og nære venner og samtidig ser jeg tilbage på de sidste 2-3 år, hvor jeg har blogget, med meget stor glæde og husker kun gode oplevelser. Det har været med til at gøre mig til den jeg er idag og det er jeg sgu stolt af.

Jeg vil derfor sige Adiós amigos. Tak for denne gang, måske der dukker en blog op en anden gang, med ligeså meget ævl og bævl, som der har været i denne..

Jeg kan stadig fanges på både mail og telefon, som jeg plejer og Rommedahl classic bliver vel arrangeret igen :-)

Till next time, ciao.

Martin

Mit Italien..

Som en rigtig dansker har jeg år efter år, siddet og stiret mig totalt blind på tour de france og de mange høje bjerge , som der køres på.. Tit og ofte har jeg taget mig selv i at sidde og tænke; "Hvor svært kan det være at køre i de bjerge der..!" Men jeg må indrømme- efter min familietur til Italien, hvor der sjovt nok var plads til en cykeltur eller 7 til mig, at jeg har fået en ny og forøget respekt for de gutter i touren der blæser opad et bjerg som ventoux, på lige under 1 time.. Føj for den lede..

Jeg fik på vores tur, lejlighed til at tage nogen rigtig gode ture om morgenen, inden byen fik øjne og inden at de italienske rallykørere kom på vejene. Det var noget der passede mig perfekt, afsted kl 6.30 ud i 2-3 timer, hjem og spise og så bare ligge ved poolen og læse.. superfedt og lige præcis sådan at jeg forestiller mig mit otium, når jeg bliver 30.. Og har vundet i lotto vel at mærke..

Jeg havde lejet en superlækker cykel, lidt dyrt, men det er jo også lige i turishøjsæsonen at vi var dernede. "Dernede" nærmere betegnet Garda ved garda søen.. Cyklen var en Specialized Roubaix i carboing, med komlet Dura ace, super kombo og super fedt at køre med.. Turene gik den ene dag efter den anden op og ned af bjergene og jeg må indrømme at jeg nød hvert eneste sekund. Det var som om man blev en lille smule afhængig af at komme op at køre i dem. Væk fra alle turisterne, bilerne og de store veje.. Bare op i højden og nyde udsigten og den friske luft.

Det blev faktisk til en del træning, omkring 18 timer på de 7 dage jeg var ude. Det var tidligt om morgenen, så familien blev ikke forsømt særligt på den konto. Jeg må dog indrømme at jeg aldrig bliver totalt bidt af landevejskørsel. Det er noget hvor man skal være flere for at det er rigtigt sjovt. Så er det også ok at køre langt, men min motivation forsvandt stille og roligt efter et par timer og så blev kørslen lidt mere sådan; bare fordi jeg nu er udeagtig.. Men fedt var det at prøve og jeg skal helt sikkert gøre det igen. Måske endda det kan blive til en landevejsferie med et par gutter, det ville være fedt.

For at det ikke ksla være løgn så rendte jeg ind i en vis Michael Rasmussen den ene dag. Jeg kørte til Lazize og kiggede i hans butik Los Locos og fik faktisk på vej ud af butikken igen lejlighed til lige at hilse på. Så har jeg også prøvet det.

Ellers så skete der ikke meget på ferien. Det var en udpæget familieferie og siden, at min kone er italiensk, ar der selvfølgelig mange der skulle besøges og krammes og kysse, som de nu gør dernede. En af de sidste dage, var vi på vej opad bjerget i bil for at besøge noget familie, men i et sving på en af de drabelige nedkørsler - eller opkørsler om man vil, stod en fyr og så en lille smule betuttet ud. Han var på racercykel og virkede lidt ved siden af sig selv. Jeg kunne se han var dansk da han havde en cykeltrøje fra næstved cykelmotion på, så jeg stoppede og spurgte om han var ok. Der kom et underlgit svar tilbage og jeg kunne se på afstand at han rystede en smule. Jeg hoppede ud af bilen og løb ned til for at se om han var ok. Han var blevet lidt skramlet og hans cykel så lidt skæv ud, men ikke mere end at jeg hurtigt fik rettet det op med mit multitool jeg havde med. Jeg talte lidt med ham og tjekkede at alt var ok, gav ham et par servietter til sin blødende hofte og skulder og bad ham ellers om at kontakte mig når han kom ned, så jeg vdste han var ok. Ingen problemer, han havde det ok og kørte ned selv resten af vejen. Stig hed han vidst.. Lidt enubehagelig oplevelse da jeg selv havde kørt netop der og været ved at styrte, kun en ½ time før.

Italien er et dejligt land, maden, vinen, kulturen, jeg kan godt lide det og der er ingen tvivl om hvor jeg- når jeg når dertil, skal nyde de sidste år af mit liv. Under solen på en bjergtop, med et lille glas amarone i hånden, måske en blå kings i den anden :-) Mens jeg lytter til Nik og Jay.. Sygt...

Ellers så er der ikke så meget nyt.. Prøvede lige i 3 dage det her facebook halløj..... Det droppede jeg relativt hurtigt igen. Det var noget mærkeligt noget. Hvad rager det mig at en eller anden ven jeg har haft for omkring 15 år siden, står og bager boller, eller en anden ser på at det regner udenfor.. Profil terminated igen.. Not for me.. I kan finde mig på telefonen eller derhjemme, hvor jeg altid har en kop kaffe til en gammel ven :-) Lidt mere personlighed, tak.

Ciao´

M

Rygøvelser.. Men husk maven..

I forbindelse med min rygskade, har jeg været nødt til at træne min ryg relativt meget for at opnår en følelse af bedring. Almindeligf ro og afslapning hjalp ikke, så af helt naturlige årsager var jeg nødt til at styrketræne, men ikke som i et fitnesscenter. Mere som en kernetræning der skulle styrke både de små og store muskelgrupper, men som skulle give en styrke indefra.

Billederne der er vist,(undskyld kvaliteten) viser 2 øvelser der er supergode til at styrke muskulaturen, både i ryggen og i særdeleshed i maven. Maveregionen er en meget undervurderet muskelgruppe i cykelsammenhæng, men tænker man over det kan man faktisk godt se at maveregionen er den der holder dig oprejst i en eller anden form for behagelig stilling på cyklen. Især når der skal træds igennem.


Denne øvelse er god for de sideliggende mavemuskler, samt for den nedre del af ryggen. Jeg kan altså ikke alle de latinske betegnelser, men det virker. Som du kan se har jeg knækket det øverste ben, det gør kun øvelsen mere hård, så alternativt kan man strække benet og få en mindre belastning. En ting der er fælles for alle maveøvelser jeg laver er, at maven skal spændes så den trækkes indad mod rygsøjlen. Det giver et helt anderledes spænd og giver en god positur.
Øvelsen skal holdes så længe man kan og når man har gjort det på en side, vender man sig bare om og gør det på den anden side også. Jeg plejer at tage 3 sæt af 1½-2 minutter til denne øvelse, på hver side.

Denne øvelse er superhård. Den ikke alene styrker maven, men også den nedre del af lænden. Den skal holdes så lang tid som muligt, men tro mig den er sindsygt hård. 3 sæt af 2 minutter af denne øvelse virker.

Alle maveøvelser der laves, bør efter min mening udføres så musklerne der trænes, isoleres mest muligt. Undgår at hive og knække i nakken når der tages almindelige mavebøjninger. Nøjes med at tage dem halvt og hold spændet når du løfter dig fa gulvet. Hold dig oppe i 1-2 sekunder hver gang, så bliver det ekstra hårdt og dermed skal du ikke ligge og tage 200 reps for at få en effekt.

Benløft er rigtig godt for de nedre mavemuskler, men de er også hårde for ryggen. Jeg laver dem, men tager ikke ret mange da de hurtigt kan sætte sig i en svag lænd. Det er dog vigtigt at man sørger for at lave dem engang imellem, da man ellers kun træner de midterste mavemuskler og de nederste er mindst ligeså vigtige.

Træning af lænden er en lidt tricky affære. Mange ligger sig bare på maven og løfter overkroppen fra gulvet, hvilket også er en god øvelse, men strækøvelser er efter min mening endnu vigtigere. Stræk din lænd godt efter træning uanset om det er på cykel eller i gym. Nogen morgener er jeg helt stiv i lænden når jeg vågner, især efter en hård cykeltur. Stræk stræk stræk... Det virker. Jeg hænger mig ret ofte i dørkam eller andet der er luidt højere end mig, for at lade benene hænge og strække ryggen. Det er dejligt, men man skal lige passe lidt på, da din kropsvægt faktisk kan få din ryg til at sige nogle gode knæklyde.

Overordnet set, så kunne mange ryttere uanset om det er på landevej eller mtb, opnår bedre resultater rent træningsmæssigt, hvis de hver dag lavede øvelser i bare 20 min til en ½ time. Det skader ikke på familien, jeg bruger faktisk tit mine unger som vægte og de synes det er megasjovt..

Lidt træningsinfo fra romme, brug det eller lad være. Giv gerne feedback med andre fede øvelser.

Romme

Træning og skader

Jeg har måtte bide i det sure æble mange gange i løbet af denne sæson. Det startede godt, med solide og sikre placeringer i top 50 og top 40, i slush og dustcuppen, men så fik jeg en rigtig led og dum skade i ryggen, der ikke alene satte mig fuldstændig ud af spillet, men som samtidig også satte mig rigtig langt tilbage i min træning.

Jeg havde i lang tid inden skaden, forsøgt at opbygge en rigtig god grundform og var egentlig i gang med at lægge sidste hånd på min træningsplan frem mod Nordic24, men det kunne jeg så, ret hurtigt efter jeg fik min skade, godt se ikke ville fungere. Derfor lavede jeg totalt om i det hele og gik samtidig igang med at vurdere hvor meget jeg egentlig ville det her MTB. Det skulle jo helst være sjovt og ikke en belastning for helbreddet. Det sidste har vidst sig at være tilfældet i en ret stor peiode af denne sæson.

Der er mange aspekter i det her livskoncept, med at have ambitioner om det ene og det andet. Mere vil ret ofte have mere, især når man har succes med noget og når man har fundet noget man selv føler man er godt til. Jeg havde i laaaang tid ikke andet end opture på cyklen. Formen blev bedre og placeringerne blev bedre, men det havde også sin pris, har jeg måtte erkende. Jeg brugte mere og mere tid på at træne, jeg brugte mere og mere tid på min cykel der skulle fikses og jeg brugte mere og mere tid væk fra min familie. Når jeg ser tilbage, føler jeg mig egentlig ret dum og blind. Min søn på 5, har lidt meget under at far havde store ambitioner om bare at komme i top 30 og hvad fanden er det for noget fis. Jeg er ikke prorytter og har sgu nok heller ikke fysikken eller lysten til at slide mig selv op for at blive det. Fordi jeg kunne godt - hvis jeg ville :-) Buhuwu.. I Danmark er der ingen der tjener kassen på at køre på mtb. Det kan der måske komme ud i fremtiden, men til den tid kører jeg sgu nok i master.. Det er selvfølgelig ærgeligt, men Dk er bare et meget lille land, der i princippet har produceret mange stjerner på mtbikes, men de er sjovt nok allesammen søgt udenlands så snart de blev til noget. Lad os håbe at det vender nu, med Jonas P og Annika. Bliv hos lille Dk :-)

Jeg træner PT så meget som en fuldtidsarbejdende familiefars tid kan tillade det. Det bliver da også til nogen timer, men det er på tidspunkter af døgnet hvor muligheden for at træne med andre ikke rigtig er der. Jeg er begyndt at løbetræne lidt bare for adspredelsen skyld og lad mig sige med det samme, at jeg aldrig nogensinde bliver engageret løber. Ikke engang når man løber flere sammen er det sjovt. Ingen adrenalin, ingen fart eller flow.. Boring.. Jeg løber et par gange om ugen, hvilket lige akkurat er nok for mig. Kan egentlig få intensiteten ret højt op når jeg løber, men jeg gider ikke løbe rigtig lange ture, hellere korte, mere intensive løbepas. Samtidig kører jeg i skoven hver søndag i 4 timer med teamet og en enkelt hverdag om ugen, når jeg en aftentur på fælleden, på min mtb. Er det dårligt vejr, bliver turen lavet om til en tur i kælderen på spincykel hvilket egentlig er ok, men selvfølgelig aldrig det samme som en tur i skoven.

Jeg har en teori... Har du et rodet liv fyldt med stress og forventningspres, så går det ikke alene udover din egen livskvalitet, men det går også ud over dine nærmestes livskvalitet og det kan jeg ikke bære. Derfor har jeg arbejdet meget med min egen mentale tilgang til hvad jeg forventer af mig selv i MTB regi, samt hvordan jeg kombinerer det med et eller andet form for kompromis med min familie og mit arbejdsliv. Jeg er derfor kommet frem til at jeg vil træne lidt mindre, men nyde hvert et øjeblik på min cykel endnu mere. Det skal helst være en oplevelse hver gang jeg er ude, for de træninger vil gøre at jeg sætter mere pris på dem, det vil ikke være sur pligtræning, men derimod supermentalpleje..

Jeg kører for at have det sjovt og for at støtte op om sporten. Min nye målsætning er at jeg vil toppe når jeg når masters alderen.. Så bliver det vildt.. :-)

Jeg glæder mig til at se hvor jeg står når vi skal til at køre et par løb igen. Jeg føler mig egentlig stadigvæk ok kørende omend min træningsmængde er gået lidt ned. Jeg holder vægten omkring de 80 kg, hvilket i min cykelomgangskreds svarer til at jeg er et fedt svin.. Quote Magnus Brinch (bitch) :-) Så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld og har ikke store forventninger til mig selv, jeg kører mit eget shit og skal ikke leve op til nogen forventninger fra nogen, andre end min familie.

Ahhh, jeg er lige nødt til at nævne en mega succesoplevelse jeg havde her i midt Juni.. Jeg kom pludselig i en situation hvor jeg som "chef" for team ride4fun, blev nødt til at skifte mig selv ind fra bænken, til 1. holdet.. Og hvilken succes, vores amputerede hold endte på en superflot 5. plads, hvilket var over alt forventning. Jeg er ikke sikker på at jeg kaster mig ud i sådan et stunt igen, men oplevelsen var stor og min krop var træt. Tak til Viggoson, Onkel Lars og Magnus "Biaaaatch" Larsen for en fed weekend..

Ses i skoven.

Romme

Dobbeltmoralens vogtere..

Desværre så har denne blog måske ændret sig til en blog der udadtil nok virker lidt mere dyster, bitter og ikke rigtig så cykelrelateret set i forhold til hvad den har været før.. Desværre er det sandt.. Jeg er på mine 27 somre, gået hen og blevet en gnaven gammel mand fra stenbroen, der ikke har andre spændende ting at skrive om, end dårlige oplevelser. Jeg skal forsøge at presse så meget spændende cykelsnak ind i dette indlæg som overhovedet muligt, men jeg kan love jer at det ikke på nogen måde vil virke som en appetitvækker til at komme igen.. For jeg er fucking bitter! :-)

I overskriften står der noget med dobbeltmoral og i disse "Tour de France" tider er det måske et meget oplagt emne at bringe op.

Lad mig understrege at jeg elsker at se, køre og arrangere cykelløb/events og jeg har så langt tilbage jeg kan huske altid fulgt med i touren. Det er og bliver pioneren indenfor cykelløb. Vuelta, Giro, Dauphiné go home, i når ikke engang touren til sokkerne, hvad angår klasse, respekt og storhed.

Men.. Der er sådan en stor grå sky over såvel touren, som cykling generelt når vi rammer Juli. Det er der at alle skandalerne ruller, det er der alle afsløringerne kommer frem og det er lige præcis i den måned, set over en hel sæson, at der bliver fældet flest cykelryttere pga. doping.
Og hvorfor? Man undrer sig.. Er det fordi at der er mere nyhedsstof i at "buste" en eller anden stor rytter lige op til touren? Det tror jeg! Lidt dobbeltmoralskt af dopingjægerne, at de ligger inde med viden, som de vel at mærke ikke bringer frem før at det er forsidestofmateriale i Juli. Det er altså internationale myndigheder der har de her informationer, så undskyld min undren..

Jeg tror på at vi er på rette vej hvad angår en ren cykelsport.. Der er sjovt nok ikke blevet taget nogen endnu i touren og det lover jo godt, men er det ikke sjovt at de største cykelsportsoverhoveder i hele verden, stortset allesammen har et alenlangt synderegister hvad angår doping? Jeg synes det er dobbeltmoralsk at man som samfund, som klub, som kulturminister, tillader at de mennesker der skal råde og vejlede unge håbefulde cykelryttere, allesammen, dengang de var aktive og unge, fyldte sig med alt hvad kemiske Ali, lige havde i medicinskabet.. Jeg spørger dig; " Er det dobbeltmoralsk?"

Nu har Columbia lige sikret sig et af DK´s største talenter. Hvordan ville du som forælder til en 17-18 årig knægt have det med at han skulle ned og vejledes af Brian Holm der åbenlyst har meldt ud at han har været Dopet?

Hvordan har du det med at sidde og se på vild med dans med dine børn, velvidende om at Jesper Skibby der har deltaget i det her show, med relativt lille succes, der manglede nok noget han var vant til, har fyldt sig med doping..

Eeeeejhhh.. Jeg er så bitter mand.. Det er god underholdning, men det er lidt med touren, som det er med økologi. Enten er man totalt økologisk og undgår alle de dårlige masseproducerede frugter, eller også så køber man lidt midler der er produceret af børnearbejdere i indien, bruger dem mens man ser lidt tour i Tv og tygger sig et godt økologisk æble på samme tid..

Hav en fortsat god dag.

"Bikefitting" - Just do it..

I relief til den rygskade jeg pådrog mig for nu 3-4 uger siden, var jeg idag i Helsingør hos Coach & bikefit, for at få lavet en komplet test af min sidestilling på cyklen, noget jeg håbede på ville kunne rykke mig det sidste stykke for at blive min evigt tilbagevendende skade i ryggen kvit.

Det er noget jeg har villet prøve længe, men har været lidt tilbageholdende med at kaste mig ud i, pga. mit lave kendskab til hvad det egentlig gik ud på, samt hvad fitten egentlig ville kunne gøre for mig.

Jeg mødtes med Nicolai fra Bikefit kl 16.00 og havde en idé om at det ville tage et par timer at udføre fitten. Dog skulle det vise sig at Nicolais engagement og lyst til at vise det meget tekniske og bemærkelsesværdige udstyr frem, hurtigt ville gøre at det tog lidt længere tid. Super positivt at møde en personlighed der kender til sit udstyr samt til det, som testen kan gøre for dig som rytter.

Først en Prefit, hvor min smidighed blev fastlagt. Haserne blev kontrolleret og det samme gjorde mine fødder. Altsammen for at fastlægge nogen meget kritiske værdier som lå til grund for den endelige indstilling.

Jeg fik monteret en masse elektroder og sendere på knæ, ankler, skuldre, albuer, håndled osv. Disse blev brugt som transmissionsudstyr til et aflæsningsapparat som målte alt lige fra skævt tråd til effektivitet af trådet. Det var super high tec og meget imponerende at følge med i hvordan at man kunne se når jeg trådte rundt i pedalerne, på en PC. Cyklen var monteret i en hometrainer, som var basen for testen.

Jeg skulle træde i ca. 25 sekunder af gangen, hvorefter at Nicolai tolkede på dataene og indjusterede på cyklen. Stille og roligt kom vi frem til en perfekt sidestilling til mig og den var faktisk ret afvigende fra hvad jeg ellers ville have troet den skulle indstillles efter, men hold da op en forskel.

Jeg endte eksempelvis op med en 120 mm frempind på en ramme der er relativt lang i overrøret. Det virkede helt vildt, men efter at have prøvet indstillingen på et lille spor i Nicolais baghave var jeg overbevist. Det var crazy.. Jeg havde en helt anden kontrol over cyklen og den føltes mere behagelig at køre stærkt på. Det var som om at den lille smule jeg havde bevæget mig udover forhjulet, gav mig lidt mere greb og kontrol. Desværre var frempinden en af Nicolais, så jeg må ud til teamets hovedsponsor Ride4fun og hente en ny i 120mm længde.

Ellers så blev sadlen finindstillet, klamperne indstillet, ja alt hvad man kan rode på rent indstillingsmæssigt. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det rigtig af. Det bliver spændende at se om det hjælper på ryggen.

Så, nu er jeg både blevet bikefittet, ny cykelejer, og blevet fys behandlet.. Hvad gør man ikke for sin sundhed...?

Den indre musik..

Når jeg fra tid til anden finder tid til at komme ud på cyklen, så skal jeg blankt erkende at jeg måske et par gange har skræmt mennesker, som dyr, på min færd igennem skoven. "Den syngende mtbiker" burde måske blive mit nye nickname og grunden til at jeg siger, "har skræmt", skyldes sådanset ikke så meget andet, end jeg ikke er sådan vildt god til at synge med en puls på 180 bpm.

Jeg ligger faktisk ikke mærke til at jeg sådan bryder ud i sang, det sker faktisk automatisk, men når jeg endelig lægger mærke til hvad det er jeg synger, så er det oftest den dags "theme-song", jeg kører og underholder med. Stortset alle dage, pga. de oplevelser man har i løbet af dagen, kan kædes sammen med en sang. Gode sange, dårlige sange, ligemeget, sammenhængen er der bare. Har jeg eksempelvis en vildt hård dag på jobbet, så er den dags theme-song, oftest denne her. Men har jeg derimod haft en dag hvor jeg har haft overskud og følt at det hele gik som en leg, så er det oftest den her der virker for mig.

Pointen er at mine ture på mtb ofte bliver kombineret med en sang af en given karakter, der afspejler mine følelser, lige præcis i det øjeblik, jeg er ved at opleve. En tur i geels skov, kunne såvel være den her sang, hvorimod en tur opad maglebjerg er den her. Det er ikke sange jeg hører i mine ører i en afspiller, men derimod nogen der bare popper op i mit hoved. Jeg glemmer aldrig en tur ned ad maglebjerg, hvor en speciel sang med Guns ´n Roses - Welcome to the jungle, havde indprentet sig, både i mit hoved og som værende den sang jeg underholdte skovens andre gæster og dyr med. I det jeg drøner ned af den stejle nedkørsel møder jeg en meget meget lille dame, med en hel spand fuld af svampe. Hun får så stort et chok af at høre mig brøle: " WELCOME TO THE JUNGLE - WE GOT FUN AND GAMES!!" at både hun og spand, i en relativ langsom bevægelse vælter til den ene side, tager en lille kolbøtte og sætter sig ellers så stille og rolig på rumpen, og mumler et aller andet uforståeligt.. Forestil jer et chok for hende og forestil jer så hvor svært det er at holde masken, da jeg stopper op og spørger om hun er ok.. :-)

Musik skal der til.. Når der rigtig skal tændes og agressiviteten skal frem og være klar til et interval, så er der ingen grænser for hvor tung UNGA BUNGA, der skal startes i den interne harddisk i hovedet.. Som dette her.

Hvad er din themesong for idag?

Min var denne her..

Men hov?

I disse dage hvor det er så moderne og velset at man taler høfligt og pænt til hinanden, så synes jeg det er på sin plads lige at understrege hvor rart det er at man som passioneret mtbiker, og motionist, i ordets bredeste forstand, kan køre gennem en dansk skov, uden egentlig at møde mange mennesker, men så samtidig blive hilst på af dem man møder, af ligesindede motionister på cyklerne med de brede dæk. Det hører efterhånden til sjældenhederne at jeg ikke bliver hilst på, hvilket er en dejlig udvikling, men så bliver jeg alligevel en smule fortørnet over vores kære venner på de tyndhjulede cykler, som skyder en helt anden fart, men som samtidig er dødsensræde for at blive det mindste beskidte..

Kære Racerfolk.

I er ikke allesammen verdensmestre! i er ikke allesammen vildt fantastiske og jeres cykler er ikke allesammen lige fede! Faktisk er jeres cykler nok en smule billigere end de fleste af vores mtbikes, men lad nu det ligge, for det er ikke det vigtige i den her sag. Det vigtige er nemlig at man som normalt velopdraget menneske, hilser på folk når man bliver hilst på, spørger om man er ok når man sidder i vejkanten med sit hjul og lapper det, løfter hånden og bevæger den i en ganske lille og kort bevægelse fra side til side, blot for lige at anerkende at man er blevet hilst på af en modkørende racercyklist, som vel at mærke ikke kører på det dyreste mærke af cykel, men som dog er bestykket med SRAM RED og KSYRIUM SL :-) Det er ikke svært og jeg er helt sikker på at det ikke gør ondt.

Jeg vil gerne forsøge at starte en trend, en nyskabelse indenfor alt hvad der hedder sport. Vi kan godt hade hinanden som konkurrenter, ja endda som mennesker, men fra dags dato vil jeg opfordre alle der læser med her, til at sprede rygtet, sladderen, the gossip, til alle de kender der dyrker den mindste form for motion... "hils på din artsfælle" Vi kan ikke løbe fra at vi alle er mennesker, drop nu jeres Racerjantelov og hils på folk, anerkend at det er godt kørt eller løbet uanset om de er kommet først, sidst, i midten eller udgået. Løber som mtbiker, som racercyklist. Tag jer sammen..

Jeg har gjort det til en decideret vane, at løfte hånden næsten overdrevet meget blot for at vise mine modkørende "artsfæller" på racere, at jeg hilser på dem. Det er svært for dem, men det bliver bedre. Sidste gang jeg var på raceren, kørte jeg en lille tur alene i et par timer og på et tidspunkt er jeg stoppet for lige at pumpe et dæk der tabte lidt luft. Samtidig står jeg og strækker en smule, har haft lidt bøvl med ryggen, så jeg har helt sikkert set lidt anstrengt ud i øjeblikket at jeg gjorde det. Endda nok så meget at man kunne se på mig at det gjorde nas.

Samtidig drøner et tog, forbi bestående af 15-20 ryttere på tynde dæk. Ikke en hverken hilser eller spørger om jeg er ok. Jeg havde nu heller ikke regnet med andet, men det var altså aldrig sket i skoven, hvor mtb folket kommer til sin ret.

Jeg havde svoret for et stykke tid siden at jeg ville droppe alt mulig galdeudspredning på denne blog og kun bruge den til finurlige indslag omkring lidt cykelløb osv. Nu har jeg vendt mig den totalt modsatte vej. Nu skal den kun bruges til at gøre opmærksom på ting som jeg sætter en ære i at gøre folk opmærksomme på. Dette emne er noget der bør tages op på højeste niveau, velkom folk i jeres fælleskab. Hvis i vil have mere positiv opmærksomhed omkring jeres sport, så start med at opføre jer ordentligt, så kan det være at alt den snak om forbudte medikamenter og blodcentrifuger ligeså stille vil liste af..

Kære mtbikere

Ingen anden sport i DK, på motionist niveau eller på dansk eliteniveau i raceverdenen, kan tiltrække mere end 500 mennesker en råkold december morgen kl. 10.00, blot for at køre 1 time i sne og slud. Mtbiking er en undervurderet sport, som fortjener meget mere opmærksomhed end den får og de mennesker der dyrker denne sport vil jeg til enhver tid, hellere tilbringe end søndag formiddag med, end med folk der allesammen tror at de er verdensmestre. Hvilket de tydeligvis ikke er....
De største danske sportsevents er efter min mening, dem der kan bringe folk sammen, samtidig med at de skaber en konkurrence, der aldrig bliver for kvalm.

Kære H12 og N24 crew, i er sgu for seje.. Hvis bare fodboldklubberne havde folk som jer ansat, ville alt det her hooliganisme og ophøjethed være fortid.

Skrevet af en bitter, omend lettet Martin Rommedahl - Galdeudspredningens Dan túrell :-)

"Bloggerdøden"

Min gode ven og blog Nabo "kanonkuglen", har efter et par års skriveri valgt at lukke sin blog ned. Sørgmodigt? Absolut.. Forståeligt? Absolut.. Han var og er den direkte årsag til at jeg begyndte at skrive på min blog, og han er om nogen en mand der kan formå at kringle omkring ca. 4500 ord ekstra ind i en sætning, blot for lige at give den det der ekstra humoristiske og filosofiske præg.. :-)

Så sent som i dag, talte jeg med ham i tlf, og lidt grinende ser jeg tilbage på vores samtale, som handlede om hvor meget der havde ændret sig fra de første spæde indlæg kom på bloggen, til nu.. Jeg sad før og bladrede lidt tilbage i tiden på bloggen, og hold da op hvor har man skrevet meget ævl og bævl. Til gengæld kan jeg tydeligt se at mit skrevne sprog heldigvis har udviklet sig i en positiv retning.. :-)

Der er kommet lidt ekstra børn til, og studiet er blevet skiftet ud med et job, osv osv.. Så helt naturligt er det vel egentlig, at man ikke lige opdaterer bloggen hver dag.. Og lets face it; Det er sgu heller ikke lige spændende at læse om træningsture i skoven hver dag..

Hvad så nu..? Kanonkuglen har vi ikke set det sidste til, vær sikker på det. Jeg selv derimod, har uden at det skal virke alt for copycat-agtigt, også gået med tankerne om at lukke ned for bloggen, dog gør jeg det ikke.. Ihvertfald ikke lige nu.. Men der bliver ihvertfald skruet meget ned for hyppigheden af postede indlæg. Der vil komme flere lange historier fra nu af tror jeg, end der vil komme dagsindlæg med ævl og bævl om ingenting. Det er en cykel og mtb blog, så derfor skal jeg lidt tilbage til rødderne og finde de historier frem som egentlig handler om cykling og ikke så meget om mig..

Så derfor........

Kommende historier på Martin R´s blog om cykling:

"Le´ tour de France" - Det oplagte emne: "Hvem vinder??"

"Gear og grej" - "Hvad er det de unge kvinder vil have en mand på cykel skal have på??"

"Produkt reviews" - Helt og aldeles totalt uvildige beskrivelser af de produkter jeg prøver i mit cykelliv..


Fortsæt da endelig med at kigge forbi, jeg går ikke under jorden.. Jeg bruger bare lidt længere tid på at skrive mine indlæg..

Vi ses de herrer og damer..

M

Jeg siger ikke andet end........

"ÅÅÅÅÅÅRRRHRHHH hvad!!!"

I wish!!!!

Ohh training... Where are you?

Jeg savner at træne.. Ganske simpelt.. Jeg træner, ja, men ikke nok :-).. Når man som jeg har visse ambitioner om at kunne gøre sig godt i de sjællandske mtb konkurrencer, så er man altså nødt til at træne en vis mængde. Og min mængde PT føles som om at det ikke helt er nok, men det har dog før vist sig at være forkert.. Jeg har før overrasket mig selv ved kun at have trænet en smule, og så stadig have kunnet køre relativt hurtigt.

Jeg har PT træningsuger på omkring 6-8 timer.. Jeg har skruet rigtig meget op for intensiteten, og det er noget jeg virkelig tror på giver pote, men jeg savner lidt mine lange 3-4 timers ture som jeg bare kunne tage ud på hvis jeg ville.. Men verden er nu bare ikke skruet sammen sådan at man som fuldtidsarbejdene familiefar "bare" lige hopper på cyklen og er væk 4 timer efter arbejde.

Jeg træner nogen gode lange AT intervaller, og er så småt begyndt at køre lidt max. Kan godt mærke at det virker, jeg har fået nogen kæmpe lårbasser :-) og min formkurve føles som om den er opadgående. Jeg skal nok blive klar til H12.

Min vægt ligger relativt stabilt på ca. 78 kg, og det er positivt, men jeg vil dog gerne lidt længere ned. Ikke umuligt, men sværere da jeg ikke træner så meget som jeg plejer.

Et lille tilbageblik på slushcuppen, jeg fik vidst nok indfriet løfterne til mig selv.. Næsten.. Jeg deltog i 4 afdelinger, var ude med sygdom til urban slush, og 6. afd. var ikke lige min stil, men anyway så er jeg fuldt ud tilfreds med mine præstationer. Jeg har kørt top 50 stortset igennem alle afdelinger, og det alene er ikke noget man kommer sovende til. Jeg kørte endda ind i top 40 som var et af mine store mål for denne slushcup. Helt indtil sidste afdeling lå jeg på en samlet 28. plads, og havde jeg kørt den sidste var det nok blevet enten cementeret eller blevet bedre..

Jeg er tilfreds..

Vi ses

M

Whazzzuuup!!

Efter en relativ begivenhedsrig uge, er det på tide med en lille update på bloggen med hvad en middelmådig arbejdende familiefar, får tiden til at gå med..

Vi starter mandag...

Den lille søde mobiltelefons alarmsignal vækker mig 5.45, og med det samme slår tanken mig; "Du skal op, og du skal på f....ng arbejde". Som den eneste i den lille storby familie står jeg op, og det første jeg gør er at tænde for el-kogeren, og hælde min instant kaffe op.. Ok, jeg er vant til at stå tidligt op, qua jeg har 2 børn der er gennemførte A mennesker, men den her morgen er bare lidt mere svær, lidt mere underlig.. Og hvorfor? Jo, en ting er jo at jeg har fået mig et job, men en anden ting er at vænne sig til det.. Jeg har ikke været i gang så længe i det nye "element", men følelsen er god, omend jer er lidt mandags træt denne stille morgenstund. 5 minutter senere er der små trin i gangen og min datter på 1½ år, stikker hovedet frem, kigger på mig, og siger; "Mooooar"... Jep, min store mandige skikkelse fortæller hende at hun skal kalde mig for mor.. Det arbejder vi på...

Mandag er typisk en dag hvor jeg rent træningsmæssigt ikke laver noget på grund af en normalt rimelig hård trænings-weekend. Dog var jeg lidt forhindret i at træne i netop denne weekend da nogen havde planlagt familiestads, hvilket jeg ellers prøver at lægge alle andre dage end lige lørdag og søndag formiddag, men denne weekend gik det ikke.. Ingen træning, what so ever.. Så jeg var lykkelig for at blive sluppet ud i et par timer og bare lige rulle om aftenen.. Helt utrolig effekt det har, ikke mindst for hovedet..

Tirsdag...

Monsterspinning med Mr. Grønbech, aka Den hvide ridder på den store sorte kulfiberhaj.. Grønne har påtaget sig rollen som spinning instruktør i samarbejde med team hustler, dvs. det er altså lukkede arrangementer, som der er betalt penge for, alligevel så lykkedes det mig at få en plads i det svedige lokale, ved hjælp af en gammel hustlerhomie, Jannik sturh..

Spinningen foregår i træningscentret i det nye waterfront shopping center, og cyklerne vi kører på må siges at være af den højeste kvalitet jeg nogensinde har kørt på.. Det er faktisk helt utroligt så gode de er. De er meget nemme at indstille, og en indbygget computer gør at man kan følge med i hvor mange watt man træder, hvilken puls man har, og hvor hurtigt man kører. Alle 3 ting er super motiverende, og er med til gøre at man lige giver den lidt ekstra..

En klog klog mand har engang fortalt mig at hvis man ikke træner så mange timer om ugen, så skal man bare træne mere intensivt i de timer man kan træne.. Ergo var spinning det oplagte valg denne dag, og intensiteten må siges at være i den kategori man kan definere som værende super høj.. 2x5 minutters max intensitet, med indlagte powerintervaller, efterfulgt af 25 minutters AT med lækre små spurter.. Lige noget en træningshungrende mand som mig kunne bruge til noget.. 1 time i selskab med nogen gode mennesker fra team h, er også værd at tage med...

Onsdag..

Øhhh, kan jeg ikke huske... Nå jo, spinning.. I mit eget private studie.. Foran fjerneren med; "Dirty jobs - with Mike Rowe" ..mens jeg sad på spinningcyklen vel at mærke.. Ellers ikke en særlig opmærksomhedskrævende dag..

Torsdag..

Virkelig en dag jeg havde set frem til.. Som den tilbagevendende læser nok ved, så er jeg en relativ ivrig koncertgænger, og idag stod den på Kaiser chiefs i vega.
Dog måtte jeg sande at koncerten lige præcis denne dag, var blevet overrendt af ikke mindre end 55 skole elever, hvis musiklærer havde besluttet sig for at implementere lidt britisk rock kultur i dem.. God tanke, men dårlig koncert at tage dem med til.

Alle de stakkels små piger og drenge, havde selvfølgelig stillet sig lige foran scenen, og da koncerten gik i gang, og folk af en lidt anden størrelse end 6. klasses elever begyndte at hoppe, incl. mig selv, så måtte de nok indse at de var gået forkert.

Til gengæld så kunne man ikke tage lyden og stedet og den ellers superfede-hoppe-agtige stemning fra koncerten, det var så fedt.. Jeg eeeeeelsker at høre live musik, og hvilken ungersvend med et gudsbenådet guitar talent som mig selv :-) har ikke stået og drømt sig op på scenen når idolerne har spillet deres mest kendte hits, pigerne har flået tøjet af dig med øjnene, og med en enkelt armbevægelse kunne man få folk til at råbe dit navn igen og igen... :-)
det har jeg gjort... Ofte.. hæhæ..

Jeg giver koncerten **** ud af ****** stjerner..

Fredag..

Work, work work.. En let vibration i lommen fortæller mig at en SMS er tikket ind. Keld P fra teamet spørger om jeg vil med ud og rulle i hareskoven, på nightrideruten.. Jep, jeg er klar..
Dog undervurderede jeg hvor meget dagslys jeg havde tilbage, og en punktering på vej ud til skoven gjorde det ikke meget lettere at se da jeg først ankom. Jeg havde en for svag lygte på hjelmen, men Keld havde heldigvis lidt lys, så sammen kørte vi en enkelt lap på ruten, og trillede så tilbage mod byen.. Hygge hygge..

En lille opdatering fra 2300, mere news efter weekenden hvor forhåbentligt store ting er sket :-)

Vi ses

M

TEMA AFTEN OM MTB!!!

Dette indlæg vil komme til at stå her i en uges tid....

I kraft af at jeg er involveret i et samarbejde med ride4fun, så vil jeg her bringe lidt reklame for et arrangement omhandlende MTB træning, pulstræning, og generelle træningsrutiner i mtb regi.
Arrangementet er sat i søen af ride4fun og vil løbe af stablen hos dem, med indlæg fra blandt andet Casper Saltoft & Benjamin Justensen, to meget prominente herrer på den danske mtb scene. De er faktisk de sidste 2 års mestre i slushcuppen hver især.. De vil holde et foredrag af 1½ times varighed, hvor de dels vil fortælle om deres træning og rutiner, men også komme med konstruktive forslag til hvordan du som mtb rytter kan blive bedre.

Det hele løber af stablen den 19/2-09 hos ride4fun på søborg hovedgade 34, og det er kl 19.30.

I skal melde jer til på mail, og det er efter princippet først til mølle, så skriv nu for at være sikker på en plads.. info@ride4fun.dk er mailen der skal skrives til, i emnefeltet skrives der "MTB TEMAAFTEN"

Vel mødt..

Vh

Martin

Kender du...

Chia frø?

Disse frø skulle efter sigende være det, som alle os danskere der tænker bare en lille smule over hvad vi spiser, har brug for.. Ja, dem der ikke tænker over det, har måske endda endnu mere brug for det.. De indeholder stortset alt hvad man kunne tænke sig af mineraler, vitaminer, fedtstoffer, protein, ja alt hvad du kan forestille dig af nyttige kostrelaterede ting er der i.


Helt konkret så har jeg ladet mig fortælle at 1 kg chia, indeholder:

3x mere omege3 end 1kg laks gør, 6x mere kalk end i 1 ltr mælk, 15x større magnesium indhold

end i 1 hoved broccoli, 7x så stort C-vitamin indhold end 1 kg appelsiner, 3x så mange antioxidanter end i 200 g blåbær, 3x mere jern end i 1 pose spinat, 2,5x mere vegetabilsk protein end 1 ds kidney bønner.

Om det ovenstående er rigtigt ved jeg ikke, så jeg tager forbehold for at det er forkert forhold jeg har skrevet..

Frøene kan købes her: www.multi-shop.dk, og jeg har bestilt en pose.. :-) Vil du læse mere om frøene så klik lige her..

Hvis det her virker så godt som jeg regner med, så bliver jeg ikke til at stoppe til H12.. :-)

Vi ses

M

Yes man..

Det er bare med at nyde den sidste tid inden det går løs igen på det pulserende arbejdsmarked. Jeg er som sagt, lidt hurtigere end forventet, kommet i arbejde og starter d. 30 i denne måned. Derfor er det bare med at udnytte de timer jeg har til rådighed netop nu, og sørge for at opbygge en rigtig god grundform.
Jeg er efterhånden kommet til den konklusion at jeg er nødt til at skære lidt ned på mængden, selvom det aldrig har været rigtig meget jeg har trænet, og øge intensiteten en lille smule. Jeg har i den sidste tid trænet omkring 12 timer om ugen, hvilket for mit vedkommende er relativt meget, men for en semiprof ville være for lidt. Dette er helt naturligt for en mand som mig, der har 2 børn og snart et fuldtidsarbejde fra 08-16 hver dag. Hm, det bliver noget af en omvæltning. Jeg er dog så heldig at jeg har fundet et arbejde der ligger i farum, meget tæt på hareskoven.

Når, træning!

Har i den sidste uge, trænet omkring 13 timer, stortset kun på mtb. Primært har jeg kørt op til geels skov, som næsten altid er til at køre. Den er selvfølgelig fugtig, men det mudder der er, kan undgåes, og mudderet er ikke af den der virkelig klæbrige slags.
Jeg har kørt et par gode intervaller og formen føles bedre og bedre. Det har virkelig gjort underværker at træne lidt i fitness center over vinteren. Styrken i benene kommer mig meget til gode.
Jeg har fokuseret en smule på teknikken i de sidste par træningspas. Både op og nedkørsler, og tekniske passager har været på menuen. Specielt opkørslerne føler jeg selv jeg er blevet bedre til, og jeg forsøger i princippet at køre over alle de rødder og sten jeg kan finde, alene fordi jeg vil forbedre min timing og min teknik. Og det virker.. Den timing man skal bruge for lige at løfte forhjulet på det rigtige tidspunkt og dernæst baghjulet er virkelig brugbar, især når der køres løb.

Så, Yes man.. Jeg træner på livet løs, og bliver forhåbentlig super skarp til sæsonens første store mål, H12..

Imorgen står den på geels igen, denne gang med team buddy, Lars O, der skal med. Manden er blevet overtalt på baggrund af at jeg har lovet ham at han næsten ikke bliver beskidt.. :-) Mudder og Lars hænger ikke sammen har jeg måttet erfare... :-)

Vi tales

M

Vægt og træning..

Efter at have ligget syg med en lettere omgang roskildesyge, så er det meget hurtigt lykkedes mig at smide et par kilo.. Vejer nu 76,8 og er faktisk ved at være tæt på mit mål der hedder 75 kg. Men, det er måske ikke den sundeste måde de sidste kilo er røget på, og de kommer da nok også tilbage i et eller andet omfang, meget af det er jo væske.. Så jeg kæmper videre med mine sunde opskrifter og det lavt kalorieholdige mad. Der er tid nok, skal nok nå det..

Træningsmæssigt er det også en prøvelse at komme ovenpå igen efter sådan en tur, som jeg har været igennem. Man har på ingen måde den samme energi, og der skal da lidt ekstra krudt i flasken og en ekstra gel med i baglommen når jeg er på tur. Helt nødvendigt, ellers går jeg relativt hurtig død. Ikke fordi benene er trætte, jeg får sådan en underlig følelese af udmattelse som går igennem hele kroppen. I princippet minder det meget om influenza lige når det rammer. Det kan dog undgåes hvis jeg ellers har nok af energi med ud.

Jeg er inde i en træningsperiode hvor jeg primært træner grundtræning. Jeg har sammen med coach Magnus, valgt at forkusere meget på den gode grundform, før vi begynder at bygge lange hårde intervaller på. det bliver dog til lidt AT og SUB AT, men ingen max træning endnu.

Det er helt vildt så meget forskel der er på min form, fra sidste år, til nu. Ok, jeg er også gået lidt mere struktureret til værks, og så forpligter det jo en lille smule at køre på "team-ride4fun", men når jeg tænker på hvor meget jeg træner i forhold til hvad jeg gjorde før, så er det ikke ret meget. Jeg træner anderledes, og rent mentalt har jeg fået et boost af lige pludselig at kunne følge med eller helt køre fra folk jeg ikke tilnærmelsesvis har kunnet køre fra før.. Så en ting er fysisk formåen, men en anden ting man også er nødt til at træne, er den mentale tingang til sporten. Man kan meget mere end man egentlig tror, (undskyld min lidt filosofiske måde at beskrive det på) og hvis man kan arbejde med psyken samtidig med at man træner sin fysiske form op, så tror jeg man er endnu bedre stillet..

Vi ses der´

M

Farvel studie - goddag real world..

Efter at have været studiefri i en lille uges tid, så er hverdagens realiteter så småt begyndt at gå op for mig.

SU´en stoppede i december, og af den grund har jeg som en anden samfundssnyder været i min lokale afdeling af fagforening og søge om noget så banalt som A-kasse.. Aldrig i mit liv har jeg været ude for noget så grænseoverskridende. Det lyder åndsvagt og er i grunden helt banalt, men følelsen af at sidde og bede om penge på den måde, kunne jeg altså ikke lige kapere. Damen der stod for det kiggede nærmest på mig som om at jeg prøvede på at snyde hende, og jeg følte mig lidt som en "bums"der bare skulle have nogen penge til de næste 30 dages øl forbrug..

Jeg har i mit voksne liv aldrig gået arbejdsløs, og har heller ikke intentioner om at gøre det nu. Derfor har jeg i en periode, også mens jeg studerede, søgt efter job indenfor mit fag selvfølgelig. Jeg har søgt lidt bredt, men har i den sidste tid fået indsnævret mine søgekriterier sådan at de aktuelle stillinger jeg søgte på, var mere salgsorienterede.
Efter at have været til flere samtaler, og have fået flere afslag, så var der idag bonus på jobsøgningsfronten.. Jeg skal være intern salgstekniker i ELMA instruments i Farum.
Det er virkelig en superfornemmelse at sidde her til aften og vide at man kun skal have den latterlige A-kasse i 13 dage, derefter kan jeg se frem til at hæve en betragtelig bedre løn, end hvad både SU og A-kasse er. Dejligt..

Jeg skal udover at sælge tekniske måleinstrumenter til EL,VVS, og VENTILATIONS folk, også håndtere support indenfor de her ting. Jeg skal igennem en længere træningsperiode, hvor jeg kommer rundt i alle krogene af virksomheden og dens produkter, og samtidig skal jeg forsøge at opbygge nogen tætte relationer til leverandørerne. Spændende arbejde, som jeg ser frem til at komme igang med.

Nu ligger mint kommende arbejde så i Farum, hvilket gør muligheden for at træne ret optimal med Hareskoven lige i baghaven. Det er en luksus, og var måske også en faktor til at jeg valgte netop ELMA. Jeg ved ikke helt hvordan jeg får det strikket sammen endnu, men det er da nærliggende at udnytte det på vej hjem fra arbejde på cykel :-)
Jeg vil ihvertfald gøre mit for at træne så meget som muligt, selvom det måske bliver lidt sværere at få så mange timer i sadlen. Men så må jeg bare træne lidt hårdere når jeg nu kan..

Det var alt for Rommedahl for nu,

Stay tuned..

M

Så er det sgu slut..

I dette øjeblik sidder jeg og drikker mig et glas af den fineste rødvin jeg har på lager.. Flasken er åbnet i denne dags helt specielle anledning, nemlig at jeg er blvet færdig med mit speciale, og forsvaret af samme også er overstået..

Idag da klokken slog 9.00, gik jeg ind i det lokale, hvor jeg skulle eksamineres for forhåbentlig sidste gang i denne omgang. Det var dagen hvor det før omtalte speciale skulle forsvares og jeg skulle om kort tid stå ansigt til ansigt med en censor, som efter sigende var en af forfatterne til en af mine lærebøger.. Skræmmende egentlig.
Jeg havde forberedt et indlæg på ca. 20 minutters varighed, og blev derfor en smule overrasket da censor kom med sin ide´til hvordan og hvorledes den næste times tid skulle foregå.
Han forestillede sig, at jeg talte løs om mit projekt oig hvad jeg nu havde forberedt i en halv times tid, og så ville han ellers stille mig spørgsmål til projektet for resten. En halv time er altså relativt lang tid at skulle stå og fortælle om harmoniske strømme..
Men..
Jeg fik kørt mit indlæg igennem på ca. 22 minutter, så kunne jeg altså ikke gentage mig selv mere end jeg allerede havde gjort. Censor accepterede det, og fortsatte så eksaminationen med sine spørgsmål.
Jeg svarede stortset rigtig på alt.. Oh yeah.. Han var tydeligvis overrasket over hvordan og hvorledes jeg havde sat mig ind i tingene, og det alene var en faktor der gjorde at jeg var helt sikker på at jeg var bestået da jeg kom ud. Dejligt, men nu var spørgsmålet så om jeg lå på et 4-7-10, eller det vilde 12 talv..

Efter et stykke tid uden for lokalet kom de ud og hentede mig, og jeg må indrømme at lige der kom der et ordentlig sug i maven, om ca. 30 sekunder så var jeg færdig.. Altså helt færdig..

"Tilykke Martin, det blev et 10 tal...."

Sådan der..!!

Nu kan jeg med god samvittighed kalde mig for: AUTORISERET EL-INSTALLATØR af guds nåde..

2 år i helvede er slut, hvad bliver næste projekt? :-)
Ikke noget lige nu, for nu skal der cykles :-)

Vh

Martin M.Rommedahl
Aut.inst (AK) stærkstrøm

Hvilken dag..

En vinterdag i himlen..

Sammen med team kompis og ven, Lars O, kørte jeg onsdag formiddag op til min nye ynglingsskov Geels.
Sporet var frossent og hård pakket, men woow hvor var den flot..

Jeg vil ikke belemre jer med en stor forkromet fortælling om træning osv. men blot lade jer nyde billederne af en skov der på forunderlig vis, på få dage, har forvandlet sig fra at være mudret forplumret mærkelig brun ting, til at være en dejlig og skøn cykeltur værdig..

Feast your eyes on the EDGE..

Det blev en 10ér ..

Igår tirsdag var jeg til endnu en eksamen.. I princippet ikke en eksamen der har noget at gøre med min installatør uddannelse, men mere en meritgivende tilvalgs eksamen, der omhandlede virksomhedsdrift, økonimi, ledelse etc.

Jeg må indrømme at min forberedelse op til den her eksamen ikke har været optimal fordi mine tanker primært har været fokuseret på de andre mere relevante installatør eksaminer, så af den grund var det lidt splittet at jeg gik op tirsdag..

Aligevel så klarede en gammel speedsnakker sig igennem og acede den mundtlige eksamen med et 10 tal.. sådan romme..

Nu mangler der kun éen eksamen, the big one.. Det er på mandag kl 9.00 det går ned. Underligt nok, så er jeg ikke nervøs, men det kommer nok. Jeg kan mit stof, og har sat mig godt ind i tingene, min rapport er blevet ret godt udarbejdet, så på det område er jeg ikke nervøs, men det kan jo være censor har andre tanker. Vi må se..

Vi ses amigos..

M

slushcup.. #4

Som den 4 eller 5 i rækken af mtbikere der kørte slush i Korsør i søndags vil jeg nu også komme med min løbsrapport..






























Rommedahl i god stil..

Billede af Niels Pind..

Hmm, hvor starter man.. Det var koldt, sådan ca rigtig koldt (-2 grader), og min lyst til at stige ud af bilen i korsør var stort set ikke tilstede. Slet ikke da jeg kiggede ned på asfalten og så at et tyndt lag is der gjorde det sæbespåne glat. Jeg havde hørt at starten skulle gå ud af en asfaltvej, så lysten kom ikke just på det grundlag.

Ud i kulden kom vi, og Lars og Jens og jeg selv, fik gjort os klar til at trille en omgang.
Hurtigt gik det op for os at underlaget ude på ruten mildest talt godt kunne give en et sæt løse nyrer efter løbet, hold da op en bumlemark der blev kørt på. Heldigvis var det dog ikke vådt, for så havde forholdende mindet mig ubehageligt meget om en slush afdeling i Kalundborg et par år tilbage.
Markerne var knoldede og hårde, og i stortset alle sving lå det grus der var løst oven på et lille fint lag is der ikke kunne ses. Et par ubehagelige styrt under løbet bevidnede om det hårde, glatte underlag. Heldigvis slap jeg uden at styrte, men de der gjorde slog sig godt, det er der ingen tvivl om.






























Amar´s svar på Abdoujaparov..

Billede af Niels Pind..

Starten gik fra box 2 igen igen, jeg har stadig ikke helt fattet det der box% koncept. Afsted det gik ud af af den nysaltede asfalt, uden styrt så vidt jeg ved. Jeg kom rigtig godt op i rækkerne, fra min lidt tilbagetrukne startplacering, og på vej ind på det første stykke spor, tror jeg at jeg var oppe omkring nr. 40..
Allerede på dette stykke, begyndte folk at vælte på grund af at det var glat, og havde jeg ikke skiftet til Mt. king fra conti om morgenen så havde jeg også været ret udsat.
Dæksetuppet og dæk trykket kom mig idag rigtig til gode. Havde ramt det helt rigtige mix af tryk og dæk, så som en af de få kom jeg ret ubesværet op ad den eneste bakke der var på hele ruten.

Jeg lå på 1. omgang kort efter Lars fra teamet, og på den før omtalte stigning kiksede han pga. manglende greb og jeg strøg forbi. Dog kun for en kort bemærkning, han var hurtigt tilbage og sammen lå vi i et par minutter. Vi ramte Lauridsen efter kort tid, og der må jeg godt nok sige at mine tanker var store om mig selv.. "Jeg, køre op med JL..?" Ret overrasket over mine egne evner på dagen, måtte jeg dog indse at både Lars og JL bare er stærke og de trak stille og roligt væk.
























Lars i trækkende stil op af den frygtindgydende bakke..

Billede af Charlotte von Moos..

Til gengæld lå jeg i 2 omgange og kørte med Mads Pedersen og hans værste rival, Emil Nygaard. Jeg tror at Mads han får kamp til stregen i de kommende løb, for han er altså god ham Emil..
Mads og jeg kørte sammen og fik et par gange besøg af nogen forholdsvis hurtige hørsholmere der skulle forbi, heriblandt Annika Langvad, som bare bliver hurtigere og hurtigere.. Imponerende..

Mads fik et lille hul på et stykke hvor jeg skred ud. Lidt ærgeligt, for jeg kørte helt op med ham, og satte ham faktisk på "bjerget". Han kørte i mål små 30 sekunder før mig..

Jeg endte med at køre mit hidtil bedste resultat ind i slush sammenhæng.. Nr 36 blev det til, med kun 2 minutter op til top 20. Det må siges at være en fremgang der er værd at være stolt af. Må give en stor tak til coach Magnus, som har tilrettelagt mit program. Det virker må jeg sige, og det er ikke engang særlig intensivt endnu..

Så på trods af Kulde og provinskuller, så endte det faktisk med at blive en god dag, ikke mindst fordi jeg selv kørte godt, men også fordi at resten af holdet gjorde det rigtig godt. Nr.4 for hold er en god præstation, og jeg er en rigtig stolt sportsdirektør lige i øjeblikket.

Magnus og Bjarke som er 2 af vores rigtig stærke kort til forårets og sommerens løb var ikke engang med, så det lover godt når først de er klar til at race igen..

Vi ses til urban slush d. 18..

M

31/12 - godt afsluttet, 1/12 - godt begyndt..

På trods af jule stress, eksamens stress, og børnestress, så er det faktisk lykkedes mig at komme rigtig godt ud af det gamle år, og rigtig godt ind i det nye.. Jeg har fået trænet rigtig godt på det sidste, og hvis formen er så stabilt opadgående helt indtil sæsonstart, så lover det altså godt.

Godt afsluttet..
Den 31/12, var der pludselig et par timer at tage af, og af den grund var da det oplagt at komme ud på lågen og køre lidt. Det var jo flot vejr, omend lidt koldt, men det har aldrig stoppet mig før, og gjorde det da heller ikke idag.
Jeg havde selskab af en gammel hustler kending - A.K.A Dan - som ikke rigtig havde kørt i en periode, men hatten af for Dan, han kørte uden problemer og farten var rigtig god..















(ved godt at huen ikke er god stil.. Be nice..! )

Godt begyndt..
Den 1. januar vågnede jeg op, med et lidt størrere hoved end jeg plejer, et helt andet sted end hvor jeg normalt bor.. Ehhh, det lyder måske som en nytårsfest der er gået rigtig rigtig godt, eller skidt, men det var nu ikke tilfældet. Det var bare mig, efter en aften med et par gode flasker Amarone, lidt Mojitos, og en anelse god mad.. Ok mega god mad.
Jeg holdt nytår hos nogen venner og overnattede sammen med hele familien hos dem.
På vej hjem i bilen, fik jeg helt uventet muligheden for at komme ud på cyklen igen, denne gang var det dog lidt begrænset på grund af mit lille tilfælde af uforskyldt migræne, men ud skulle jeg.

Jeg fik ringet lidt rundt og min team kompis Magnus var frisk. Ehh det forpligter altså en lille smule, når man med tømmermænd skal ud og køre med ham. Så jeg fik hældt godt med vand indenbords og slugt et par panodiler, og så var jeg klar..















Vi tog en tur op i geels skov, og woooow hvor var det lækkert.. Tømmermændende kunne ikke mærkes og sporet var knastørt. En frostskorpe oven på det kun lidt blødere underlag gjorde forholdende helt ideelle. Turen med Magnus, var selvfølgelig en prøvelse idet han har en virkelig god teknik og er relativt meget lettere end mig, men jeg hængte på og følte mig faktisk godt kørende.. Han er jo en af de rigtig hurtige drenge på teamet, så man kan helt sikkert lære meget af at køre med ham. Han er jo lidt min egen private coach, og hjælper mig med at planlægge min træning op til sæsonen, med stor succes indtil videre.















(Magnus)...

Den italienske forbindelse..
Som om det ikke var nok, så dumpede der idag et brev ind med en lille gave i til mig, fra min italienske svigerfamilie. Jeg har fået en bog - på italiensk - der handler om de sidste dage af Marco Pantanis liv. Nu skal det lige siges at jeg faktisk kan lidt italiano, men jeg må nok have hjælp fra min bedre halvdel med lidt oversættelse.. Bogen hedder : "Gli ultimi giorni di Marco Pantani"..
Glæder mig meget til at forsøge at læse den.. :-)















All for now..

Ciao..


Får du chancen, så tag i geels skov, den er virkelig lækker i disse dage.