Cykelrytter nykker og solskin..

Idag søndag var der lige pludselig en der sagde til mig: "Jeg synes du skal hoppe i tøjet og trille en tur på et par timer" cuote the wife ;)
Dette gjorde at jeg fra at være lettere nedslået over ikke at have siddet på en cykel i næsten 1½ uge, blev i super humør..
Jeg var i tøjet på under 5 minutter, og indenfor 10 minutter af at min kone havde sagt: "GO" så var jeg afsted. På raceren vel at mærke.. Mtbén er ved at blive "pimped" en smule.. Har endda fået hjælp til at pimpe my ride af mr. optursgøjser himself.. Det spiller max, men er ikke helt færdigt..

Jeg havde ca. 2 timer at brænde af, så jeg trillede en tur sydpå af gl. køge landevej.
Turen i sig selv var en fornøjelse, men det er nu ikke rigtig den jeg vil fortælle om i dette indlæg. Nej, det er alle de andre cykelryttere der også var på tur idag jeg vil fortælle om..

Nu er jeg nu engang mtb´er, har aldrig rigtig dyrket det her landevejshalløj, men jeg har nu fundet en glæde ved bare at trille afsted med musikken bankende i ørerne, og vinden susende i hjelmen. Det er herligt, ingen tvivl.
En ting der virkelig kendetegner det danske mtb miljø, er den superfede afslappede hjælpsomme stemning der stortset er til alle løb eller komsamner der er, endda også på tværs af klubber og teams. Det er faktisk det der rigtig fik mig bundet fast til sporten, alle kan tale med alle..
Når man er i skoven, er det sjældent at man ikke hilser eller lige løfter hånden og siger goddag til en modkørende med-mtb´er. Det er en loose atmosfære, som jeg rigtig godt kan lide.

Jeg ved ikke om det var en optimistisk eller ideologisk tankegang, men jeg havde en ide´om at det måske også var sådan i race verdenen. Det skulle jeg så sandelig finde ud af at det ikke er..
På min tur sydpå mod køge, mødte jeg måske 40-50 forskellige mennesker, både alene og i grupper. Det kan tælles på een hånd hvor mange af dem som lige løftede hånden fra styret og gav en venlig hilsen med på vejen, på deres eget initiativ vel at mærke.
Jeg lavede et forsøg- Ingen hilsen fra mig de næste 5 km medmindre at du bliver hilst på. Jeg blev hilst på af en ældre herre, ingen andre..
Jeg var chokeret, faktisk også en lille smule pissed. For nu havde jeg kørt i 25 km og gladeligt hilst på alle jeg kørte imod eller overhalede på racercykler. De fleste hilste da også igen når man hilste, men det var mig der tog initiativ hver gang.

Jeg sad lidt og filosoferede over det, og kom frem til at race sporten har brug for en opsang. Vi vil ha nykkerne ud af sporten og ind med den gode stemning og atmosfære som vi kender den fra mtb sporten. Det kan ikke være rigtigt at folk på racercykler, uanset om de kører stærkt eller ej, ikke kan hilse på eget initiativ.. Så hermed er lige en verbal lussing og en reprimande fra ghettogangstapimpen fra bryggen.. Hils på din racerven, det kan være han skal hjælpe dig med noget alvorligt en dag ;-)

Når, men vejret var jo herligt, solen skinnede og hvis ikke det var fordi at vinden stadig er en smule kold, så havde jeg kørt i korte rør og arme.. Det bliver næste weekend.

Lige for at fremhæve mig selv i forhold til at have overskud og være rigtig afslappet mtb´er på racercykel, så hjalp jeg endda en gruppe på omkring 15 ældre damer, som var på cykeltur. Midt på amager broen stod de, ret fortvivlede.. Jeg stod selvfølgelig af cyklen og reddede deres dag ved at sætte en kæde på igen.. Overskud, ja tak.. til gengæld fik jeg en banan med på vejen. Såaåådan der.. :-)

Kom nu drenge og piger, hvis lidt overskud.. Hils på din modkørende racerven og hjælp de gamle damer i nød..

Ses

M