onsdag den 20. maj 2009

Den indre musik..

Når jeg fra tid til anden finder tid til at komme ud på cyklen, så skal jeg blankt erkende at jeg måske et par gange har skræmt mennesker, som dyr, på min færd igennem skoven. "Den syngende mtbiker" burde måske blive mit nye nickname og grunden til at jeg siger, "har skræmt", skyldes sådanset ikke så meget andet, end jeg ikke er sådan vildt god til at synge med en puls på 180 bpm.

Jeg ligger faktisk ikke mærke til at jeg sådan bryder ud i sang, det sker faktisk automatisk, men når jeg endelig lægger mærke til hvad det er jeg synger, så er det oftest den dags "theme-song", jeg kører og underholder med. Stortset alle dage, pga. de oplevelser man har i løbet af dagen, kan kædes sammen med en sang. Gode sange, dårlige sange, ligemeget, sammenhængen er der bare. Har jeg eksempelvis en vildt hård dag på jobbet, så er den dags theme-song, oftest denne her. Men har jeg derimod haft en dag hvor jeg har haft overskud og følt at det hele gik som en leg, så er det oftest den her der virker for mig.

Pointen er at mine ture på mtb ofte bliver kombineret med en sang af en given karakter, der afspejler mine følelser, lige præcis i det øjeblik, jeg er ved at opleve. En tur i geels skov, kunne såvel være den her sang, hvorimod en tur opad maglebjerg er den her. Det er ikke sange jeg hører i mine ører i en afspiller, men derimod nogen der bare popper op i mit hoved. Jeg glemmer aldrig en tur ned ad maglebjerg, hvor en speciel sang med Guns ´n Roses - Welcome to the jungle, havde indprentet sig, både i mit hoved og som værende den sang jeg underholdte skovens andre gæster og dyr med. I det jeg drøner ned af den stejle nedkørsel møder jeg en meget meget lille dame, med en hel spand fuld af svampe. Hun får så stort et chok af at høre mig brøle: " WELCOME TO THE JUNGLE - WE GOT FUN AND GAMES!!" at både hun og spand, i en relativ langsom bevægelse vælter til den ene side, tager en lille kolbøtte og sætter sig ellers så stille og rolig på rumpen, og mumler et aller andet uforståeligt.. Forestil jer et chok for hende og forestil jer så hvor svært det er at holde masken, da jeg stopper op og spørger om hun er ok.. :-)

Musik skal der til.. Når der rigtig skal tændes og agressiviteten skal frem og være klar til et interval, så er der ingen grænser for hvor tung UNGA BUNGA, der skal startes i den interne harddisk i hovedet.. Som dette her.

Hvad er din themesong for idag?

Min var denne her..

2 kommentarer:

//Henrik sagde ...

HVAD S... så blogges der igen:)
Fantastisk... også selvom du har det lidt svært med landevejsridderne... der er nok en del tavs viden derude:)

Vi ses en dag

Martin sagde ...

Der blogges ja, skulle lige have skrivelysten tilbage og så havde jeg en del at fortælle omkring vores venner på de tynde hjul.. :-)

Godt at se du stadig læser med :-)