mandag den 12. januar 2009

Så er det sgu slut..

I dette øjeblik sidder jeg og drikker mig et glas af den fineste rødvin jeg har på lager.. Flasken er åbnet i denne dags helt specielle anledning, nemlig at jeg er blvet færdig med mit speciale, og forsvaret af samme også er overstået..

Idag da klokken slog 9.00, gik jeg ind i det lokale, hvor jeg skulle eksamineres for forhåbentlig sidste gang i denne omgang. Det var dagen hvor det før omtalte speciale skulle forsvares og jeg skulle om kort tid stå ansigt til ansigt med en censor, som efter sigende var en af forfatterne til en af mine lærebøger.. Skræmmende egentlig.
Jeg havde forberedt et indlæg på ca. 20 minutters varighed, og blev derfor en smule overrasket da censor kom med sin ide´til hvordan og hvorledes den næste times tid skulle foregå.
Han forestillede sig, at jeg talte løs om mit projekt oig hvad jeg nu havde forberedt i en halv times tid, og så ville han ellers stille mig spørgsmål til projektet for resten. En halv time er altså relativt lang tid at skulle stå og fortælle om harmoniske strømme..
Men..
Jeg fik kørt mit indlæg igennem på ca. 22 minutter, så kunne jeg altså ikke gentage mig selv mere end jeg allerede havde gjort. Censor accepterede det, og fortsatte så eksaminationen med sine spørgsmål.
Jeg svarede stortset rigtig på alt.. Oh yeah.. Han var tydeligvis overrasket over hvordan og hvorledes jeg havde sat mig ind i tingene, og det alene var en faktor der gjorde at jeg var helt sikker på at jeg var bestået da jeg kom ud. Dejligt, men nu var spørgsmålet så om jeg lå på et 4-7-10, eller det vilde 12 talv..

Efter et stykke tid uden for lokalet kom de ud og hentede mig, og jeg må indrømme at lige der kom der et ordentlig sug i maven, om ca. 30 sekunder så var jeg færdig.. Altså helt færdig..

"Tilykke Martin, det blev et 10 tal...."

Sådan der..!!

Nu kan jeg med god samvittighed kalde mig for: AUTORISERET EL-INSTALLATØR af guds nåde..

2 år i helvede er slut, hvad bliver næste projekt? :-)
Ikke noget lige nu, for nu skal der cykles :-)

Vh

Martin M.Rommedahl
Aut.inst (AK) stærkstrøm

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

stor tillykke med den autoriserede titel:-)

Martin sagde ...

Tak skal du have Henrik, det var også en hård omgang..

Vi ses imorgen..

M

Kanonkuglen sagde ...

Hej M... Congrats old buddy boy, så skal du ud på arbejdsmarkedet og tjene en skilling:-)!

Take fare...