Mit Italien..

Som en rigtig dansker har jeg år efter år, siddet og stiret mig totalt blind på tour de france og de mange høje bjerge , som der køres på.. Tit og ofte har jeg taget mig selv i at sidde og tænke; "Hvor svært kan det være at køre i de bjerge der..!" Men jeg må indrømme- efter min familietur til Italien, hvor der sjovt nok var plads til en cykeltur eller 7 til mig, at jeg har fået en ny og forøget respekt for de gutter i touren der blæser opad et bjerg som ventoux, på lige under 1 time.. Føj for den lede..

Jeg fik på vores tur, lejlighed til at tage nogen rigtig gode ture om morgenen, inden byen fik øjne og inden at de italienske rallykørere kom på vejene. Det var noget der passede mig perfekt, afsted kl 6.30 ud i 2-3 timer, hjem og spise og så bare ligge ved poolen og læse.. superfedt og lige præcis sådan at jeg forestiller mig mit otium, når jeg bliver 30.. Og har vundet i lotto vel at mærke..

Jeg havde lejet en superlækker cykel, lidt dyrt, men det er jo også lige i turishøjsæsonen at vi var dernede. "Dernede" nærmere betegnet Garda ved garda søen.. Cyklen var en Specialized Roubaix i carboing, med komlet Dura ace, super kombo og super fedt at køre med.. Turene gik den ene dag efter den anden op og ned af bjergene og jeg må indrømme at jeg nød hvert eneste sekund. Det var som om man blev en lille smule afhængig af at komme op at køre i dem. Væk fra alle turisterne, bilerne og de store veje.. Bare op i højden og nyde udsigten og den friske luft.

Det blev faktisk til en del træning, omkring 18 timer på de 7 dage jeg var ude. Det var tidligt om morgenen, så familien blev ikke forsømt særligt på den konto. Jeg må dog indrømme at jeg aldrig bliver totalt bidt af landevejskørsel. Det er noget hvor man skal være flere for at det er rigtigt sjovt. Så er det også ok at køre langt, men min motivation forsvandt stille og roligt efter et par timer og så blev kørslen lidt mere sådan; bare fordi jeg nu er udeagtig.. Men fedt var det at prøve og jeg skal helt sikkert gøre det igen. Måske endda det kan blive til en landevejsferie med et par gutter, det ville være fedt.

For at det ikke ksla være løgn så rendte jeg ind i en vis Michael Rasmussen den ene dag. Jeg kørte til Lazize og kiggede i hans butik Los Locos og fik faktisk på vej ud af butikken igen lejlighed til lige at hilse på. Så har jeg også prøvet det.

Ellers så skete der ikke meget på ferien. Det var en udpæget familieferie og siden, at min kone er italiensk, ar der selvfølgelig mange der skulle besøges og krammes og kysse, som de nu gør dernede. En af de sidste dage, var vi på vej opad bjerget i bil for at besøge noget familie, men i et sving på en af de drabelige nedkørsler - eller opkørsler om man vil, stod en fyr og så en lille smule betuttet ud. Han var på racercykel og virkede lidt ved siden af sig selv. Jeg kunne se han var dansk da han havde en cykeltrøje fra næstved cykelmotion på, så jeg stoppede og spurgte om han var ok. Der kom et underlgit svar tilbage og jeg kunne se på afstand at han rystede en smule. Jeg hoppede ud af bilen og løb ned til for at se om han var ok. Han var blevet lidt skramlet og hans cykel så lidt skæv ud, men ikke mere end at jeg hurtigt fik rettet det op med mit multitool jeg havde med. Jeg talte lidt med ham og tjekkede at alt var ok, gav ham et par servietter til sin blødende hofte og skulder og bad ham ellers om at kontakte mig når han kom ned, så jeg vdste han var ok. Ingen problemer, han havde det ok og kørte ned selv resten af vejen. Stig hed han vidst.. Lidt enubehagelig oplevelse da jeg selv havde kørt netop der og været ved at styrte, kun en ½ time før.

Italien er et dejligt land, maden, vinen, kulturen, jeg kan godt lide det og der er ingen tvivl om hvor jeg- når jeg når dertil, skal nyde de sidste år af mit liv. Under solen på en bjergtop, med et lille glas amarone i hånden, måske en blå kings i den anden :-) Mens jeg lytter til Nik og Jay.. Sygt...

Ellers så er der ikke så meget nyt.. Prøvede lige i 3 dage det her facebook halløj..... Det droppede jeg relativt hurtigt igen. Det var noget mærkeligt noget. Hvad rager det mig at en eller anden ven jeg har haft for omkring 15 år siden, står og bager boller, eller en anden ser på at det regner udenfor.. Profil terminated igen.. Not for me.. I kan finde mig på telefonen eller derhjemme, hvor jeg altid har en kop kaffe til en gammel ven :-) Lidt mere personlighed, tak.

Ciao´

M