Jeg har måtte bide i det sure æble mange gange i løbet af denne sæson. Det startede godt, med solide og sikre placeringer i top 50 og top 40, i slush og dustcuppen, men så fik jeg en rigtig led og dum skade i ryggen, der ikke alene satte mig fuldstændig ud af spillet, men som samtidig også satte mig rigtig langt tilbage i min træning.
Jeg havde i lang tid inden skaden, forsøgt at opbygge en rigtig god grundform og var egentlig i gang med at lægge sidste hånd på min træningsplan frem mod Nordic24, men det kunne jeg så, ret hurtigt efter jeg fik min skade, godt se ikke ville fungere. Derfor lavede jeg totalt om i det hele og gik samtidig igang med at vurdere hvor meget jeg egentlig ville det her MTB. Det skulle jo helst være sjovt og ikke en belastning for helbreddet. Det sidste har vidst sig at være tilfældet i en ret stor peiode af denne sæson.
Der er mange aspekter i det her livskoncept, med at have ambitioner om det ene og det andet. Mere vil ret ofte have mere, især når man har succes med noget og når man har fundet noget man selv føler man er godt til. Jeg havde i laaaang tid ikke andet end opture på cyklen. Formen blev bedre og placeringerne blev bedre, men det havde også sin pris, har jeg måtte erkende. Jeg brugte mere og mere tid på at træne, jeg brugte mere og mere tid på min cykel der skulle fikses og jeg brugte mere og mere tid væk fra min familie. Når jeg ser tilbage, føler jeg mig egentlig ret dum og blind. Min søn på 5, har lidt meget under at far havde store ambitioner om bare at komme i top 30 og hvad fanden er det for noget fis. Jeg er ikke prorytter og har sgu nok heller ikke fysikken eller lysten til at slide mig selv op for at blive det. Fordi jeg kunne godt - hvis jeg ville :-) Buhuwu.. I Danmark er der ingen der tjener kassen på at køre på mtb. Det kan der måske komme ud i fremtiden, men til den tid kører jeg sgu nok i master.. Det er selvfølgelig ærgeligt, men Dk er bare et meget lille land, der i princippet har produceret mange stjerner på mtbikes, men de er sjovt nok allesammen søgt udenlands så snart de blev til noget. Lad os håbe at det vender nu, med Jonas P og Annika. Bliv hos lille Dk :-)
Jeg træner PT så meget som en fuldtidsarbejdende familiefars tid kan tillade det. Det bliver da også til nogen timer, men det er på tidspunkter af døgnet hvor muligheden for at træne med andre ikke rigtig er der. Jeg er begyndt at løbetræne lidt bare for adspredelsen skyld og lad mig sige med det samme, at jeg aldrig nogensinde bliver engageret løber. Ikke engang når man løber flere sammen er det sjovt. Ingen adrenalin, ingen fart eller flow.. Boring.. Jeg løber et par gange om ugen, hvilket lige akkurat er nok for mig. Kan egentlig få intensiteten ret højt op når jeg løber, men jeg gider ikke løbe rigtig lange ture, hellere korte, mere intensive løbepas. Samtidig kører jeg i skoven hver søndag i 4 timer med teamet og en enkelt hverdag om ugen, når jeg en aftentur på fælleden, på min mtb. Er det dårligt vejr, bliver turen lavet om til en tur i kælderen på spincykel hvilket egentlig er ok, men selvfølgelig aldrig det samme som en tur i skoven.
Jeg har en teori... Har du et rodet liv fyldt med stress og forventningspres, så går det ikke alene udover din egen livskvalitet, men det går også ud over dine nærmestes livskvalitet og det kan jeg ikke bære. Derfor har jeg arbejdet meget med min egen mentale tilgang til hvad jeg forventer af mig selv i MTB regi, samt hvordan jeg kombinerer det med et eller andet form for kompromis med min familie og mit arbejdsliv. Jeg er derfor kommet frem til at jeg vil træne lidt mindre, men nyde hvert et øjeblik på min cykel endnu mere. Det skal helst være en oplevelse hver gang jeg er ude, for de træninger vil gøre at jeg sætter mere pris på dem, det vil ikke være sur pligtræning, men derimod supermentalpleje..
Jeg kører for at have det sjovt og for at støtte op om sporten. Min nye målsætning er at jeg vil toppe når jeg når masters alderen.. Så bliver det vildt.. :-)
Jeg glæder mig til at se hvor jeg står når vi skal til at køre et par løb igen. Jeg føler mig egentlig stadigvæk ok kørende omend min træningsmængde er gået lidt ned. Jeg holder vægten omkring de 80 kg, hvilket i min cykelomgangskreds svarer til at jeg er et fedt svin.. Quote Magnus Brinch (bitch) :-) Så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld og har ikke store forventninger til mig selv, jeg kører mit eget shit og skal ikke leve op til nogen forventninger fra nogen, andre end min familie.
Ahhh, jeg er lige nødt til at nævne en mega succesoplevelse jeg havde her i midt Juni.. Jeg kom pludselig i en situation hvor jeg som "chef" for team ride4fun, blev nødt til at skifte mig selv ind fra bænken, til 1. holdet.. Og hvilken succes, vores amputerede hold endte på en superflot 5. plads, hvilket var over alt forventning. Jeg er ikke sikker på at jeg kaster mig ud i sådan et stunt igen, men oplevelsen var stor og min krop var træt. Tak til Viggoson, Onkel Lars og Magnus "Biaaaatch" Larsen for en fed weekend..
Ses i skoven.
Romme
Ingen kommentarer:
Send en kommentar