tirsdag den 24. august 2010

Update på fysik, vægt og form..

For at holde mig selv og andre opdateret, bliver der fra nu af lavet en ugentlig statusopdatering på bloggen med vægt, form osv. Samtidig vil der også blive givet lidt info om mine træninger.



Min vægt PT er 80,5 kg.. Jeg er en stor dreng, det har jeg altid været, ihvertfald i forhold til visse andre smølfelignende mtbikere. Målet er at komme ned på 75 kg, der har jeg været før, så det burde være muligt igen. Det er helt vildt så stor forskel der er på ens ydeevne, når man smider et par kg. Min fedt % kender jeg ikke lige status på, men det kan jo komme. Min højde er 178 cm, så den kloge læser vil lynhurtigt se at jeg har et BMI på omkring 25. BMI tallet er lidt en underlig størrelse da man jo godt kan være tung og muskuløs og derfor have et højt BMI. Det betyder jo ikke nødvendigvis at man er overvægtig.. For mig er det kun en faktor, men ikke noget jeg bruger til noget.

Min træning kører som den skal. Var i træningscenter i mandags, hvor overkrop, arme og kerne (mave) var i fokus. Det var en relativ hård dag, med tunge løft og mange gentagelser ved mavetræningen. 1½ time blev det til. Tirsdag var så mtb dag, den første i lang tid. Det blæste relativt meget, så skovstierne var flere steder spærret af væltede træer. Det fik mig til at tage et par hurtige beslutninger, da faren ved at køre i skoven så måske var lidt for stor. Det blev det åbne landskab og den hårde blæst i stedet. Blæst er en dræber, man kommer jo nærmest ingen vegne, men til gengæld erdet god træning. Det blev til 2 timer, med god intensitet. 2 x 7 mins. AT interval og et bakke interval. Resten foregik i SUB AT og intensiv grundtræning. Jeg får stadig lidt ondt i højre side af lænden når jeg træner hårdt. Jeg tror det er et indstillingsproblem, da det kun er i højre side. Jeg har en teori om, at jeg måske vrider lidt i lænden når det bliver hårdt, hvilket jeg så kompenserer rigtig meget ved. Det, kombineret med en superhård saddel er måske en dårlig kombo. Ved det ikke, forslag modtages gerne. Har været til div. fit sessions med profesionelle mennesker.

Jeg vil i en kommende periode bygge lidt mere på mine intervaller, da jeg skal i form lidt hurtigt. Jeg vil så efter et stykke tid, gå lidt ned i intensitet og få noget motivation og gejst ind igen, før jeg begynder at bygge formen og vægttabet op.

Alt for nu.

M

Ingen kommentarer: