Jeg tror på at man kun har et liv.. Det kan blive langt. Det kan blive kort. Det kan være besværligt. Det kan være dejligt. Det er der bare kun én gang! Uanset hvordan man lever det, så kan det ikke ændres. Du lever kun her og nu og ved i princippet ikke om du lever imorgen.
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar