Jeg kører hver morgen 25 km genenm by og på motorvej, for at tage på arbejde. Undervejs på min tur, ser jeg dagligt en masse forskellige mennesker. Nogen af dem kan jeg genkende efter at have pendlet denne tur igennem de sidste 2 år, andre er nye ansigter- det er de fleste faktisk - men fælles for dem alle - nye som gamle - er, at de har hver deres måde, at køre bil på om morgenen. En morgenrutine om man vil, kan sagtens nås i bilen på vej til arbejde. Nogen sidder og piller næse, andre ligger makeup. Nogen skraldgriner fordi de hører radio, hvor nogen synger med og bruger hele bilen som scene, hvor de forestiller sig de har et kæmpepublikum.. Man får lidt et kendskab til nogen af ens medtraffikanter, selvom man overhovedet ikke kender dem. Det er ret sjovt. Eksempelvis har jeg de sidste 2 morgenener måttet holde tilbage ved Utterslev mose, fordi et kvindfolk ikke ænser at hun ikke bare kan køre ud fra sin indkørsel uden at holde tilbage. Jeg sad og tænkte i morges, det kunne da være lidt sjovt, hvis den samme kvinde gjorde præcis det samme idag, som hun gjorde igår - og det gjorde hun så. En anden har en tendens til at sidde og synge med - og nu hun så bliver "opdaget" i sin handling, bliver hun så flov og at man nærmest ikke kan se hende ine i bilen mere.. Hun kryber nærmest ned mellem sæderne.
De her oplevelser får mig til at tænke på, hvordan folk de opfatter mig. Jeg mener, jeg må jo også være blevet genkendt af andre på vejen, der har set mig køre den strækning før. Hvad har jeg selv af mærkelige ubevidste væremåder om morgenen..? Skræmmende tanke egentlig..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar