Til venstre for mig er der sand.. Til højre for mig er der også sand.. Bagved mig er der ca. 10 m ind til land og foran mig bælte af vand - også kaldet storebælt. Over mit hoved flyver en havmåge og skræpper. Jeg bander af den og tænker at jeg nakker den med min fluestang, hvis den skider på mig. Jeg står på en strand på reersø, det vestligste sted på sjælland og kaster med fluestangen.
Jeg nyder stilheden, som der egentlig ikke er så stille alligevel. Bøgerne slår mod stranden og vinden kan både mærkes og høres. Det er en overskyet dag. Det regnede lidt i morges, men nu er vejrguderne med mig og regnen er væk. Ahhhh... Jeg er på den første fisketur i 6 år. Det nye grej der er specielt indkøb til kystfluefiskeriet, skinner og spinner, som om det virkelig er i sit rette element. Kastet driller lidt - og temperamentet gør det ikke bedre, men alligevel nyder jeg min tur langt langt ude i naturen. Det er følelsen af frihed og tanketomhed, kombineret på en fantastisk måde. Man slipper hjernen fri og ser efter fiskene. Vandrer lidt op af stranden for at gå tilbage igen 15 minutter efter.
Det er en død dag idag. Det eneste jeg har mærket på krogen, var en lille Havørred efter 10 minutters fiskeri. Det var det eneste som denne dag byd på, af fisk - og flex på linen ihvertfald. Til gengæld bød den på en helt ny dimension af træning. Mental træning på et meget meget højere niveau. Når man skyder igennem skovbunden på mtb med puls 200, når man ikke at tænke så meget. Man slukker nærmest for harddisken og kører bare. Bagefter kan man så analysere på sin træning og vurdere hvad man har fået ud af den. Det er nok mest fysisk man mærker det. Med fluestangen i hånden, ude i naturen, er det dog en helt anden følelse der gør sig gældende. Følelsen af velvære. Man har brugt sin krop på en helt anden måde end man plejer. På vej hjem i bilen, sidder jeg med et kæmpe smil på læben. Jeg har lyst til at ringe til alle jeg kender, for at fortælle om min dag ude i naturen. Når det bliver fortalt lyder det garanteret ikke som noget særligt, men jeg ved, 100 % sikkert at jeg har brugt min søndag, på en af de bedst tænkelige måder. Ude i naturen, med mine tanker. Selvterapi på et højere niveau.
Jesper, som var makkeren til dagens "træning", skal have en stor tak for at have været en af årsagerne til at min interesse for fluefiskeriet igen er dukket op. Han tog sig tid idag til at vise mig et af hans faste og bedste fiskepladser og selvom der ikke var nogen fisk idag, så nød jeg turen alligevel. Tak for turen J.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar