mandag den 1. december 2008

Heino fall race & jubilæum..

Ja, så var det fall race i tisvilde der stod for skud. Der er faktisk ikke ret meget for mig at sige om det her løb. Det gik rent ud sagt vildt dårligt..














Billede lånt herfra: http://picasaweb.google.com/ingolffjeld/MTBHeinoFallRace2008#

Men hov, hvad er det Rommedahl kører på... ?

Kom afsted med de hurtige på den lange rute, følte faktisk at jeg havde mega gode ben, så derfor var det bare endnu mere ærgeligt at jeg allerede efter 3 km måtte stå af cyklen for at skrue min ene klampe på skoen igen. Mens jeg sad der rodede kom der en god bunke forbi, og jeg havde da også egentlig opgivet at komme på cyklen igen, men nu var jeg jo deroppe og det var en fantastisk rute, så hvorfor ikke gøre et eller andet ved det.. Jeg skruede klampen på igen, men måtte kort efter at jeg havde sat mig på cyklen igen, indse at det ikke ville blive rigtig godt. Under klampen skal sidde et lille afstandsstykke, og det var selvfølgelig væk.. Så jeg kunne ikke klikke ind i pedalen med venstre fod. Øv bøv, men jeg kan kun bebrejde mig selv for fejlen, sprit nye sko og klamper og så spænder jeg ikke lortet ordentligt.. Så har jeg lært det til en anden gang..

Udgik efter første runde..

Det her indlæg er - tro det eller ej - mit indlæg nr 100, på bloggen... Det er da en bedrift der vil noget, og det sjove er at jeg faktisk bare skriver uden egentlig at have en anelse om hvem og hvor mange der følger med. Selvfølgelig ved jeg at der er et par stykker, men sitemeter og andet optællingsgejl har jeg ikke, så forhåbentlig er der da mere end 1 der kigger forbi en gang imellem.

Jeg tror faktisk at jeg har haft bloggen i 1½ års tid nu, og hvis jeg tænker en lille smule filosofisk over tingene, så tror jeg ikke at jeg ville være her hvor jeg er idag, hvis ikke det var for bloggens skyld. Jeg har virkelig lært mange super rare og dejlige mennesker at kende på grund af den, og det vil jeg da gerne blive ved med.

Uanset hvad, så bliv ved med at kigge forbi, smid mig gerne en kommentar i ny og næ..

vi ses

Martin

3 kommentarer:

Tommy Hass sagde ...

Tillykke med jubilæet, glæder mig til de næste 100 ....
Jeg kunne heller ikke forstå hvordan jeg kunne blæse forbi dig på en opkørsel, men nu forstår jeg, surt med de klamper.

Kanonkuglen sagde ...

Ja tillykke med både jubilæum og bike...

Anonym sagde ...

Snøft snøft hulk hulk...

Fed cykel... håber et af de næste 100 indlæg kommer til at omhandle den :-)

Ses mate...