Træning er lig med træthed, ømhed og ynkelighed.. Et ambitiøst træningsprogram sætter sine spor. Det måtte jeg sande da jeg efter en god træning med teamet i søndags, måtte trække stikket og ligge mig syg tirsdag og onsdag. Om det lige havde noget med træningen at gøre ved jeg ikke, men trætheden kombineret med et virusangreb, kan vel godt koste et par dage på langs. Det var nu ikke lige den opvarmning til et 12 timers løb på lørdag, som jeg havde håbet på, men heldigvis har jeg nogen meget kompetente holdkammerater der træder en ond pedal. Jeg er ikke nervøs for resultatet, jeg glæder mig bare til at køre løb igen.
Team ride4fun har startet en indsamling til ofrene i Pakistan. Vi gør det gennem læger uden grænser, som gør et virkelig stort stykke arbejde på de steder hvor der er allemerst brug for det. Der kommer mere om det her: www.team-ride4fun.dk senere. Støt læger uden grænser, der er mange der har brug for det.
Stay tuned, der kommer mere efter løbet på lørdag..
Martin
torsdag den 2. september 2010
torsdag den 26. august 2010
Upcoming events..
Uha, straks er man blevet motiveret til at træne igen og straks kaster man sig ud i den vanvittige ting efter den anden. Ikke nok med at min motivation gør at jeg nærmest træner for meget og føler mig træt hele tiden, så har jeg også indviliget i at deltage i et 12 timers løb i starten af september. Atea12 bliver kørt i bøndernes hegn i nordsjælland og det adskiller sig en smule fra andre løb, da alt overskud ubeskåret går til velgørende formål. Smuk tanke og man kunne kun ønske at der kom flere af den slags fremadrettet set.
Jeg deltager på et 5 mandshold, heldigvis. Min form er absolut ikke i top og skulle jeg have været på et 3 mandshold havde jeg sagt nej på stedet. 5 mand derimod ligger lidt bedre til mig på nuværende tidspunkt. Jeg stiller op med drengene fra team ride4fun og man må -efter at have set på deltagerlisten - nok kalde vores 5 mands projekt for favoritter. Fedt!
Det er jo allerede i næste uge det går løs, så min træning i ugen op til bliver ikke så voldsom. Jeg kører lidt igennem i starten af ugen og regner så med at trille ben dagen før. Jeg glæder mig helt vildt, det er altid en fed oplevelse at deltage til løb med drengene fra holdet.
Stay tuned..
Jeg deltager på et 5 mandshold, heldigvis. Min form er absolut ikke i top og skulle jeg have været på et 3 mandshold havde jeg sagt nej på stedet. 5 mand derimod ligger lidt bedre til mig på nuværende tidspunkt. Jeg stiller op med drengene fra team ride4fun og man må -efter at have set på deltagerlisten - nok kalde vores 5 mands projekt for favoritter. Fedt!
Det er jo allerede i næste uge det går løs, så min træning i ugen op til bliver ikke så voldsom. Jeg kører lidt igennem i starten af ugen og regner så med at trille ben dagen før. Jeg glæder mig helt vildt, det er altid en fed oplevelse at deltage til løb med drengene fra holdet.
Stay tuned..
tirsdag den 24. august 2010
Update på fysik, vægt og form..
For at holde mig selv og andre opdateret, bliver der fra nu af lavet en ugentlig statusopdatering på bloggen med vægt, form osv. Samtidig vil der også blive givet lidt info om mine træninger.
Min vægt PT er 80,5 kg.. Jeg er en stor dreng, det har jeg altid været, ihvertfald i forhold til visse andre smølfelignende mtbikere. Målet er at komme ned på 75 kg, der har jeg været før, så det burde være muligt igen. Det er helt vildt så stor forskel der er på ens ydeevne, når man smider et par kg. Min fedt % kender jeg ikke lige status på, men det kan jo komme. Min højde er 178 cm, så den kloge læser vil lynhurtigt se at jeg har et BMI på omkring 25. BMI tallet er lidt en underlig størrelse da man jo godt kan være tung og muskuløs og derfor have et højt BMI. Det betyder jo ikke nødvendigvis at man er overvægtig.. For mig er det kun en faktor, men ikke noget jeg bruger til noget.
Min træning kører som den skal. Var i træningscenter i mandags, hvor overkrop, arme og kerne (mave) var i fokus. Det var en relativ hård dag, med tunge løft og mange gentagelser ved mavetræningen. 1½ time blev det til. Tirsdag var så mtb dag, den første i lang tid. Det blæste relativt meget, så skovstierne var flere steder spærret af væltede træer. Det fik mig til at tage et par hurtige beslutninger, da faren ved at køre i skoven så måske var lidt for stor. Det blev det åbne landskab og den hårde blæst i stedet. Blæst er en dræber, man kommer jo nærmest ingen vegne, men til gengæld erdet god træning. Det blev til 2 timer, med god intensitet. 2 x 7 mins. AT interval og et bakke interval. Resten foregik i SUB AT og intensiv grundtræning. Jeg får stadig lidt ondt i højre side af lænden når jeg træner hårdt. Jeg tror det er et indstillingsproblem, da det kun er i højre side. Jeg har en teori om, at jeg måske vrider lidt i lænden når det bliver hårdt, hvilket jeg så kompenserer rigtig meget ved. Det, kombineret med en superhård saddel er måske en dårlig kombo. Ved det ikke, forslag modtages gerne. Har været til div. fit sessions med profesionelle mennesker.
Jeg vil i en kommende periode bygge lidt mere på mine intervaller, da jeg skal i form lidt hurtigt. Jeg vil så efter et stykke tid, gå lidt ned i intensitet og få noget motivation og gejst ind igen, før jeg begynder at bygge formen og vægttabet op.
Alt for nu.
M
Min vægt PT er 80,5 kg.. Jeg er en stor dreng, det har jeg altid været, ihvertfald i forhold til visse andre smølfelignende mtbikere. Målet er at komme ned på 75 kg, der har jeg været før, så det burde være muligt igen. Det er helt vildt så stor forskel der er på ens ydeevne, når man smider et par kg. Min fedt % kender jeg ikke lige status på, men det kan jo komme. Min højde er 178 cm, så den kloge læser vil lynhurtigt se at jeg har et BMI på omkring 25. BMI tallet er lidt en underlig størrelse da man jo godt kan være tung og muskuløs og derfor have et højt BMI. Det betyder jo ikke nødvendigvis at man er overvægtig.. For mig er det kun en faktor, men ikke noget jeg bruger til noget.
Min træning kører som den skal. Var i træningscenter i mandags, hvor overkrop, arme og kerne (mave) var i fokus. Det var en relativ hård dag, med tunge løft og mange gentagelser ved mavetræningen. 1½ time blev det til. Tirsdag var så mtb dag, den første i lang tid. Det blæste relativt meget, så skovstierne var flere steder spærret af væltede træer. Det fik mig til at tage et par hurtige beslutninger, da faren ved at køre i skoven så måske var lidt for stor. Det blev det åbne landskab og den hårde blæst i stedet. Blæst er en dræber, man kommer jo nærmest ingen vegne, men til gengæld erdet god træning. Det blev til 2 timer, med god intensitet. 2 x 7 mins. AT interval og et bakke interval. Resten foregik i SUB AT og intensiv grundtræning. Jeg får stadig lidt ondt i højre side af lænden når jeg træner hårdt. Jeg tror det er et indstillingsproblem, da det kun er i højre side. Jeg har en teori om, at jeg måske vrider lidt i lænden når det bliver hårdt, hvilket jeg så kompenserer rigtig meget ved. Det, kombineret med en superhård saddel er måske en dårlig kombo. Ved det ikke, forslag modtages gerne. Har været til div. fit sessions med profesionelle mennesker.
Jeg vil i en kommende periode bygge lidt mere på mine intervaller, da jeg skal i form lidt hurtigt. Jeg vil så efter et stykke tid, gå lidt ned i intensitet og få noget motivation og gejst ind igen, før jeg begynder at bygge formen og vægttabet op.
Alt for nu.
M
mandag den 23. august 2010
Nye tider - nye mål..
Efter en lille tænke- og blogger pause - er jeg nu tilbage.. Denne gang med nyt mod, nye mål og ikke mindst nye forventninger til mig selv og til mit liv.
Jeg har været lidt i en tænkebox og har længe været en smule bagud i forhold til træning og sundhed.. Mildt sagt. Jeg har i en periode levet et liv der indeholdt lidt for mange vilde ture i byen og lidt for mange smøger. Begge ting er ikke sagen, hvis man før har haft træningsmæssige ambitioner. Hvilket jeg i høj grad har. Der var både ambitoner om top 25 til de mtb løb jeg stillede op i og der var ambitioner om et marathon. Begge dele har væeret skubbet bagud i forhold til min lidt selvdestruktive livsstil. Men.. Nu er jeg tilbage, mere ambitiøs end nogensinde. Jeg har valgt at omlægge min livsstil én gang til og første skridt på vejen var at droppe smøgerne igen igen.. Det er gjort og jeg er nu "clean" på 14. dag.. !
Mine nye sportslige mål er lidt en genfortælling af hvad jeg allerede har opnået, dog med modifikationer. Jeg har fundet ny motivation, især til at træne og målene er derfor lettere at opnå, alene på baggrund af motivation. Det er dejligt at føle sig glad for at træne igen, fremfor den sure nagende fornemmelse af pligt, der havde forfulgt mig i et stykke tid. Jeg har sat mig mål der absolut er mulige at opnå, realistiske om man vil, og jeg glæder mig sindsygt til at komme rigtigt igang igen.
De sportslige mål er først fremmest at opnår samme niveau på mtb, som jeg havde før jeg gik kold i sporten. Det mål har for mig altid været lidt defineret af hvilket resultat jeg kørte ind til de her større cups. Så første mål er at komme tilbage i top 40! Derefter er der de mere personlige mål, som at slå nogen af de gamle kendinge - igen! Mange af dem har rykket sig gevaldigt i grundniveau i den senere tid, så der er lang vej op. Meeen, jeg har gjort det før, så jeg gør det det da bare igen :-) David D - watch out.. ;)
Jeg har besluttet mig for at træne lidt anderledes i forhold til hvad jeg gjorde før. Jeg træner på motivation og selvfølgelig lysten til at blive bedre. Til gengæld så tror jeg at min ambition og lyst til at træne vil stige hvis jeg dyrker lidt forskellige ting. Derfor er løb og styrketræning en naturlig del af min ugentlige træning. Det er altså ikke kun mtb der er i fokus. Jeg prøver så vidt det er muligt, som delefar med 2 små børn, at strukturere min træning, så jeg får nogen virkelig intensive og effektive træningspas, når jeg endelig træner. Det der med at tage en lang tur hver anden uge og tro at man rykker sig formmæssigt, det holder ikke. Intensivt, det er det der skal til.
Min ugentlige træningsmængde vil ligge på ca. 8-10 timer fordelt på løb, cykling og styrketræning. Det lyder måske ikke af alverden, men efter hvad jeg har læst mig frem til og hørt fra meget kyndige og dygtige mennesker, så er den her type af træning, hamrende effektiv, hvis den struktureres rigtig. Eksempelvis kan man hente meget fart ved at have en stærk ryg og overkrop, da meget teknik hentes fra balancepunkter i overkroppen, samtidig kan løb gøre dig lidt mere eksplosiv. Dette kombineret med intervaller på mtbiken, skulle kunne gøre tricket, så jeg hurtigt er tilbage på niveau.
Mange justerer deres træningsmængde og intensitet ned, henover de kolde vintermåneder. Det tror jeg kun er nødvendigt, hvis man træner rigtig mange timer og er tilbøjelig til at gå i overtræning, eller hvis man simpelthen mangler noget motivation. Min egen filosofi, på baggrund af den relativt lave træningsmængde jeg lægger for dagen er lidt anderledes. Jeg vil blive ved med at køre intervaller, både korte og lange henover vinteren.
Uanset hvordan eller hvornår mine mål opnås, så er jeg på vej.. Det første spæde skridt bliver taget idag, hvor jeg ruller den første tur på mtb i 3 mdr. Amager fælled watch out..
M
Jeg har været lidt i en tænkebox og har længe været en smule bagud i forhold til træning og sundhed.. Mildt sagt. Jeg har i en periode levet et liv der indeholdt lidt for mange vilde ture i byen og lidt for mange smøger. Begge ting er ikke sagen, hvis man før har haft træningsmæssige ambitioner. Hvilket jeg i høj grad har. Der var både ambitoner om top 25 til de mtb løb jeg stillede op i og der var ambitioner om et marathon. Begge dele har væeret skubbet bagud i forhold til min lidt selvdestruktive livsstil. Men.. Nu er jeg tilbage, mere ambitiøs end nogensinde. Jeg har valgt at omlægge min livsstil én gang til og første skridt på vejen var at droppe smøgerne igen igen.. Det er gjort og jeg er nu "clean" på 14. dag.. !
Mine nye sportslige mål er lidt en genfortælling af hvad jeg allerede har opnået, dog med modifikationer. Jeg har fundet ny motivation, især til at træne og målene er derfor lettere at opnå, alene på baggrund af motivation. Det er dejligt at føle sig glad for at træne igen, fremfor den sure nagende fornemmelse af pligt, der havde forfulgt mig i et stykke tid. Jeg har sat mig mål der absolut er mulige at opnå, realistiske om man vil, og jeg glæder mig sindsygt til at komme rigtigt igang igen.
De sportslige mål er først fremmest at opnår samme niveau på mtb, som jeg havde før jeg gik kold i sporten. Det mål har for mig altid været lidt defineret af hvilket resultat jeg kørte ind til de her større cups. Så første mål er at komme tilbage i top 40! Derefter er der de mere personlige mål, som at slå nogen af de gamle kendinge - igen! Mange af dem har rykket sig gevaldigt i grundniveau i den senere tid, så der er lang vej op. Meeen, jeg har gjort det før, så jeg gør det det da bare igen :-) David D - watch out.. ;)
Jeg har besluttet mig for at træne lidt anderledes i forhold til hvad jeg gjorde før. Jeg træner på motivation og selvfølgelig lysten til at blive bedre. Til gengæld så tror jeg at min ambition og lyst til at træne vil stige hvis jeg dyrker lidt forskellige ting. Derfor er løb og styrketræning en naturlig del af min ugentlige træning. Det er altså ikke kun mtb der er i fokus. Jeg prøver så vidt det er muligt, som delefar med 2 små børn, at strukturere min træning, så jeg får nogen virkelig intensive og effektive træningspas, når jeg endelig træner. Det der med at tage en lang tur hver anden uge og tro at man rykker sig formmæssigt, det holder ikke. Intensivt, det er det der skal til.
Min ugentlige træningsmængde vil ligge på ca. 8-10 timer fordelt på løb, cykling og styrketræning. Det lyder måske ikke af alverden, men efter hvad jeg har læst mig frem til og hørt fra meget kyndige og dygtige mennesker, så er den her type af træning, hamrende effektiv, hvis den struktureres rigtig. Eksempelvis kan man hente meget fart ved at have en stærk ryg og overkrop, da meget teknik hentes fra balancepunkter i overkroppen, samtidig kan løb gøre dig lidt mere eksplosiv. Dette kombineret med intervaller på mtbiken, skulle kunne gøre tricket, så jeg hurtigt er tilbage på niveau.
Mange justerer deres træningsmængde og intensitet ned, henover de kolde vintermåneder. Det tror jeg kun er nødvendigt, hvis man træner rigtig mange timer og er tilbøjelig til at gå i overtræning, eller hvis man simpelthen mangler noget motivation. Min egen filosofi, på baggrund af den relativt lave træningsmængde jeg lægger for dagen er lidt anderledes. Jeg vil blive ved med at køre intervaller, både korte og lange henover vinteren.
Uanset hvordan eller hvornår mine mål opnås, så er jeg på vej.. Det første spæde skridt bliver taget idag, hvor jeg ruller den første tur på mtb i 3 mdr. Amager fælled watch out..
M
torsdag den 15. juli 2010
Træning årgang 2010
Et fitnesscenter kan være mange ting.. Mange forbinder det med sved og engagerede menensker der gerne vil gøre en indsats for sig selv. Andre tænker på det, som et et verdens onde og forbander det langt væk. Jeg er selv engageret motionist og bruger fitnesscenteret til mere end bare træning, det er mental afkobling og seriøs pleje af både ego, selvværd og selvfølelse.
Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.
Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.
Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.
Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.
Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.
Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.
lørdag den 10. juli 2010
Med livet som indsats..
Jeg tror på at man kun har et liv.. Det kan blive langt. Det kan blive kort. Det kan være besværligt. Det kan være dejligt. Det er der bare kun én gang! Uanset hvordan man lever det, så kan det ikke ændres. Du lever kun her og nu og ved i princippet ikke om du lever imorgen.
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
Og hvad så?
Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!
Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!
Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!
Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...
fredag den 2. juli 2010
Jern og sleepwalking..
Træning.. Den før så effektive motionsform - mtb, er for en stund skiftet ud med kabeltræk og håndvægte. Som det ikke skulle være nok, så har løbeskoene fundet et større og støøre indpas i min ugentlige træningsplan, hvis der ellers er en plan. Indtil videre så "lyst-træner" jeg. Dvs. jeg træner på skæve tidspunkter, ikke noget pligtigt og stort forkromet træningsprogram der skal følges. Det er vel en form for mental pleje, der ikke giver mig kvaler eller dårlig samvittighed, hvis sofaen trak for meget en dag. Det er skønt.. Især mine løbeture i de her sommermåneder nyder jeg. Solen skinner og amager fælled tager ser derfor godt ud, på en helt anden måde end den plejer. Der dufter af sommer og langs havnen på islands brygge er der fyldt med mennesker der spiller smarte :-) Det er en fed tid..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.
Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..
Abonner på:
Opslag (Atom)