Modige danskere..

Idag tirsdag, havde jeg en cykelaftale med Bjarke fra teamet.. Det er egentlig ikke turen der er vigtig i det her indlæg, men derimod en lille oplevelse jeg havde med en medcyklist på vej til skoven..

På den anden side af langebro, skulle Bjarke og jeg dreje til højre ned mod christiansborg.. Bag ved mig på indersiden kører en cyklist jeg ikke har bemærket, men jeg ser ham dog og viser med min arm at jeg vil dreje ind til højre.. Jeg kan da godt se at jeg måske var tæt på ham, men situationen var på ingen måde farlig eller ubehagelig for ham eller mig, aligevel vælger han at reagere på min manøvre ved at råbe " Det der, det gør du simpelthen bare ikke din idiot..." ok, tænker jeg og svarer :" Du slapper bare helt af makker, der skete jo ikke noget" ... Vi drejer og da manden er nået godt over på den anden side af vejen og er sikker på at vi er drejet og det hele så råber han: " MØØØØØGSVIIIIIIIN!!!" efter mig........... ? Hvad sker der lige for den lille konge der havde modet til at råbe noget så grimt som møgsvin efter en person der var langt væk fra ham, så han var sikker på ikke at få ørene i maskinen.. Wooow!! Modig Karl..

Jeg tænkte bagefter over at mennesker idag egentlig er ret modige.. Han kunne jo i princippet ikke vide om jeg var en stjerne psykopat der ville eftersætte ham og give ham et amager kys... Det samme gør sig egentlig gældende i bil.. Damer på 50+ kaster håndtegn efter alle der ikke lige arter sig efter deres kørsel, og det samme gør mænd..

Nu er det heldigt at jeg på mine gamle dage er blevet en del mere rolig og behersket, for havde det her sket for 5 år siden, så havde Rommedahl her nok ikke taget så let på kongens modige bemærkning..
Jeg havde bagefter egentlig lidt lyst til at køre tilbage og kigge efter ham og give ham en rusker, men heldigvis så havde jeg en rolig og afdæmpet jyde som Bjarke med til at køle en ellers ilter hr. Rommedahl ned.. Takker takker.. :)

Husk Rommedahl classic d. 16/11.. Det blir ren hygge med kage, cykelnørder, og små snedige tracks.. Forhåbentlig undgår vi driveby´s og ghetto pimp´s ... :)

Seees der´

M

Rommedahl classic season 2..

Mine damer og herrer, endnu engang må vi til det.. Det er blevet tid til rommedahl classic, et arrangement der vil give plads til de største, til de bedste, til de nye, til de gamle, og til de unge.. Roleurs og gangsta´s, alle er velkomne..

Billeder er lånt af kanonkuglens blog :-) og er fra sidste års tur..

Sidste år på denne tid, inviterede jeg en håndfuld - der endte med at være 3 håndfulde - af de mennesker jeg kendte, med på en lille hyggetur rundt i mit hood.. Nærmere betegnet på amager fælled og de omkringliggende spor og stier..
Hele meningen med den tur, var egentlig bare at jeg ville fremvise et par af de hemmeligste tracks til de der måtte have lyst til at se dem. Vi endte med at være omkring 30 mennesker der begav os rundt på fælleden og omegn i 3 timers tid, og det hele sluttede af hjemme foran min hoveddør med kage og sodavand, serveret af min bedre halvdel.. Egentlig ret hyggeligt..
Efter den lille udflugt, så gav folk så positiv respons at jeg lovede at jeg ville invitere på en lignende tur igen til næste år.. Hermed gjort :-)


Alle læsere af denne blog er hermed inviteret med på samme tur på "kemikalie øen" eller i folkemunde også kaldt: "crackhead island".. Dagen det går ned er d. 16/11, med mødetid kl 9.00... Vi mødes foran klatretårnet på artillerivej 71 C..
Det vil foregå i begynder tempo, og der vil være plads til både pauser og punkteringer.. Vi vil dog helst undgår sidstnævnte, så tag jeres forholdsregler.. :-)

Er du træt af at køre de samme og de samme spor i skovene omkring kbh, og er du klar på en dag hvor det primært handler om at nørde cykler og hygge med andre ligesindede MTBikere, så mød op d. 16/11.. Det plejer at være super hyggeligt..

Vel mødt til Rommedahl classic 2008.. :-)

Hilsen Martin

MTB Marathon 2008...

Idag er det mandag... Det er dagen efter at jeg for 4. gang i træk deltager i et af de største mtb løb herhjemme i DK, MTB marathon der bliver kørt i, og omkring, Hillerød og gribskov... En dag der udover at byde på regn og mudder også bød på en stor personlig overraskelse..

Billede af PHOTOMOTION..

Da jeg kom i mål sidste år, efter at have kørt 103 km i regn og muddersjask, så svor jeg at jeg aldrig nogensinde ville stille op i det løb igen, men heldigvis ligesom så mange andre ting, så glemmer man hurtigt de hårde og kolde strabadser, så jeg var naturligvis at finde på stregen igen i år. Dog kun på den lidt kortere distance på 67 km. Klogt valg iøvrigt.

Først løbsberetningen...

De der skulle køre 67 km startede umiddelbart efter de der kørte 103 km.... Et af de dummeste koncepter ever, men det kommer der mere om senere.
Vi lagde som vanligt ud med at køre de her 3-4 km på asfalt op gennem slottet, ud af et par landeveje for så at dreje direkte ind på et spor.. Den obligatoriske metalbro blev også passeret..
Inde på det første stykke der var i en skov, gik det op for mig hvad det var jeg endnu igen havde kastet mig ud i.. Mudder mudder og mere mudder.. Det havde regnet i et væk op til løbet, og på dagen regnede det også, så man havde ligesom selv bedt om det hvis man stillede op... Ok, det var ikke vejret der skulle stoppe mig, jeg har kørt 103 km i mudder før, så hvad kunne 67 km skade..

Ret hurtigt efter løbet var sat igang, gik det op for mig at jeg havde ret gode ben. Så gode at jeg lagde mig front fra starten af og satte et ret godt tempo. Der var et par af de stærke drenge som vi kender fra dust og slush med til start, Aaboe fra t-bikes bland andet, men der var også nogen landevejsdrenge som uden tvivl synes godt om den tonserprægede rute, så de gik også med.
Jeg tror ikke vi havde kørt meget mere end 10 minutter, før det første trafik fra 103 km rytterne begyndte at komme...... Totalt belastende, det er virkelig her at konceptet med at alle 103 km ryttere starter samtidig er totalt latterligt..

Jeg ligger i front med Thomas Aaboe og 4 andre på hjul, og vi overhaler nok de første 100 mand på de mest sindsyge måder. Vi ryger ind og ud mellem ryttere og må til tider også undskylde for vores kørsel.. Det er jo et motionsløb, men der er altså lagt op til race uanset hvad klasse man kører i.. ØBRO cykler følg med her.....

Jeg følges med frontgruppen på 5-6 mand et godt stykke, helt indtil 20 km mærket tror jeg. Her bliver traffikken for tæt, og dem der slipper igennem traffikken er dem der slipper væk.. Og jeg var desværre ikke en af dem. 4 mand får et hul..
Jeg ligger nu sammen med en DMK gut, som faktisk havde kørt godt indtil det her. Vi aftalte at arbejde sammen for at prøve at få lukket hullet. Det gik dog ikke, og til sidst var han så træt at han kiksede lidt på et teknisk stykke, og så sagde jeg farvel..

Løbet gik nu over al forventning. Jeg lå efter min egen overbevisning nr. 5, som må siges at være helt vildt i forhold til mine forventninger til løbet. Dog må jeg sige at den ensomme tilværelse på et mudret spor er ret kedelig i forhold til at have nogen at køre med.
Jeg vidste at de forreste ville være for stærke sammen, så mine forventninger om at nå dem alene droppede jeg ret hurtigt. Til gengæld gik det nu ud på for mig, at holde alle bagved væk fra mig.. Og det lykkedes faktisk.

Da jeg nåede 50 km mærket havde jeg kørt med overskud hele vejen, og jeg syntes egentlig at det var mærkeligt at der ikke var en eller 2 der var kommet op.. Især Keld P fra teamet som jo også stillede til start, men han var desværre punkteret kort efter start og havde ret hurtigt opgivet håbet om at komme op..
En dame der står i depotet råber til mig at jeg ligger nr. 4 og har ca. 4 minutter op.. Ok.. vildt, tænkte jeg.. Det var ret utroligt egentlig at jeg havde kunne holde mig så tæt på de førende indtil ca. 17 km fra mål.. Dog begyndte jeg ikke nogen vild jagt, da jeg godt vidste at det ville være umuligt at når dem. Men følelsen af at jeg havde kørt så godt og hurtigt som jeg havde gav mig ekstra gejst og vilje til at fortsætte i det tempo som jeg kørte i.. Så uden at at tøve fortsatte jeg bare..

Efter 60 km begyndte trætheden at sætte ind. Ikke underligt eftersom at jeg havde kørt fuld gas i omkring 2 ½ time nu.. Men det er altså lidt sjovt de ting man tænker og gør, når hjernen begynder at køre på et sukker underskud.. Jeg præsterede at ryge ud over mit styr da jeg skulle hoppe på min cykel igen efter at have trukket op af en bakke.. Og ikke nok med det, så kan jeg huske at jeg kørte forbi en kæmpe fluesvamp, som jeg tænkte egentlig var ret flot... Hvorfor fa....n tænkte jeg det.... ?
Hmm, efter min lidt usikre kørsel på de sidste km, så trillede jeg i mål træt og mudret på en 4 plads. ca 7 minutter efter vinderen, og ca. 4 minutter til Aaboe... Og det er altså ikke hvem som helst..

Jeg er meget tilfreds med resultatet, og meget overrasket.. Jeg har virkelig gode ben for tiden, lidt sent på sæsonen at toppe, men der er jo også en slushcup på vej, så det kan da være at man kan gøre en god figur der..

Alt i alt, en dag jeg ikke vil glemme lige foreløbig.. Dels på grund af vejret, men så sandelig også på grund af mit resultat. Dejligt at vide at den træning man lægger for dagen virker.

Og nu eftermælet...

Tror jeg har nævnt det med konceptet, men det er altså noget de skal overveje et alternativ til hos Øbro cykler.. Det var farligt og vildt belastende at lige og flette ind og ud mellem folk. Lav en elite gruppe forrest og så en startbox fyldt med folk der vil give den gaz bagved. Om de folk i den box kører 47, 67 eller 103 km er da totalt ligemeget.. Bare en ide´.

Jeg droppede pastaen i år, den ville måske have varmet, men jeg var så kold da jeg kom i mål og ville bare hjem, at jeg trillede direkte ned til bilen og tog tøj på og kørte..
Jeg var så mudret at du tror det er løgn, og når man har siddet i en varm bil med fugtigt mudder i hovedet i et par minutter, kan du næsten regne hvad der så sker.. Jo, mudderet størkner.. Så alle bevægelser man laver med ansigtet, resulterer i at der drysser mudder ned i øjnene.. Du kan næsten gætte hvor svært det er at køre bil med 120 km i timen med et øje.. :-)

En sidste ting.. Man har vel lov at være heldig..
Jeg skulle tisse af h.... til inden løbet, og af den grund fandt jeg som en rigtig mand en port at stille mig i.. Bagved hører jeg nogle mtb ´ere køre forbi og grine af mig.. Hvorfor tænker jeg, og kigger op... Over mig er der det største skilt hvorpå der står POLITI..... du kan næsten regne ud hvor hurtigt jeg får bukser på og kører videre.. :-) Dog ingen bøde for at pisse på polititet idag..

Vi ses..

Naaaakamuuuuraaa!!

Ok, ved godt at overskriften måske ikke giver nogen mening, men rent faktisk så er det ovenstående ord, navnet på en helt og aldeles unik mtb racemaskine, direkte importeret fra Norge...

Martin & Martin på tur..

Idag tirsdag havde jeg aftalt en tur i skoven med min gamle kompis Martin. Det er sjældent at jeg ser ham da han er imigreret til de norske fjelde, så når han endelig er hernede så skulle han da med i skoven.. Nårh ja, og cyklen på billedet er hans, NAKAMURA samurai ninja race mtb.. Oh yeah..



Der er egentlig ikke så meget at sige om turen andet end at skoven var "forholdsvis" tør, kun våd de steder hvor den plejer at være det.. Så der var ikke noget der var overraskende der.
Martin er forholdsvis ny på en mtb, men han kommer nu egentlig ret godt efter det. Teknikken er god, og så er han ret modig.. Der var ikke nogen nedkørsler der var for stejle for ham..

Nyd billederne af den onde ninja cykel fra norge..... NAKAMURA...... mmmmm..

vi seees..

M

Stærk mave = stærk på cyklen..

Nu er dette indlæg ikke udgivet for at jeg skulle fremstå som en eller anden selvudråbt fitness guru, men jeg ved dog af forskellige veje at eksempelvis mavetræning kan være en vej til at man bliver stærkere og mere udholden på sin cykel..

Når man sidder på sin cykel og man suser afsted over rødder og sten, så er der mange der virkelig kompenserer for det ujævne underlag ved at spænde helt vildt i den nederste del af ryggen. Dette resuterer ofte i at man efter en rum tid under hård belastning, får ondt i lænden.. Der kan i princippet være mange grunde til at man får ondt, siddestilling er bla. en af faktorene, men uanset hvordan man sidder eller hvordan man kører, så kan man faktisk ved ret få midler oparbejde en grundstyrke i ryg og mavemuskulaturen, som kan være til stor hjælp eksempelvis under løbs belastning..

Jeg vil ikke gå i detaljer omkring musklers tekniske virkemåder, det ved jeg slet ikke nok om til at jeg gider at lyde klog, men derimod vil jeg komme med nogen metoder du kan bruge til at træne mave og ryg uden at gå i fitness center... :-)

Et af de vigtigste redskaber jeg kan anbefale er en stor oppustelig bold. Den kan både bruges til mave og rygøvelser, men også stræk øvelser er den god til.

Et andet godt tip er at alle øvelser du laver ikke skal ske som en hurtig op-ned bevægelse.. Hold spændet i længere tid, forstået på den måde at hvis du eksempelvis ligger fladt på ryggen og skal lave en situp.. Så lad være med at gå helt op til knæene med hovedet.. Stop på halvvejen, mens overkroppen er ca. 45 grader over gulvet.. Hold kroppen der i 2-3 sekunder og så ned igen.. Derved har du et spænd i dine muskler i længere tid og derfor også en hårdere belastning.

En anden god øvelse er denne her..
Placer albuerne på gulvet, og lad underarmene støtte på gulvet samtidig.. Hæv derefter hele kroppen op fra gulvet så det eneste der støtter på gulvet er tåspidserne og albuerne.. Hold denne position så længe du kan.. Det ser åndsvagt ud, men tro mig et par minutter af den her øvelse og din mave er færdig..

Skal du have de skrå mavemuskler med og den nederste del af ryggen også, så er det den her øvelse du skal have fat i..
Støt på højre albue og underarm, samt siden af højre fod, flip kroppen så du i princippet får højre side mod gulvet. Hæv kroppen op så der er en lige linie fra din fod hele vejen op til din skulder, hold øvelsen i så lang tid som muligt.. Skift side og gentag øvelsen.. Det her er den onde.

Fælles for alle de her øvelser er at de bliver brugt i jægerkorpset, så de må jo i princippet virke en smule..

Og ja.... Jeg har en 12 pack at vise frem takket være de her øvelser.. Eller ikke..

Vi ses..

M

4 omgange og 2 styrt senere..

kørte jeg i mål som nr. 54..... Mit bedste resultat i et løb nogensinde. Måske ikke prangende, men taget i betragtning af at de folk der kører i top 50 stort set allesammen træner mere end 10 timer om ugen, så er jeg ret godt tilfreds.

Billede af noppenau..

Jeg havde som sædvanligt stillet mig i box 2, og stod sammen med et par kendte ansigter fra team hustler. Niels og David for at være mere præcis. De 2 herrer har været med ude og køre med teamet en gang eller 2, og de er begge hurtige folk. Jeg vidste at jeg plejer kunne følge med dem i starten, mit store problem er bare at jeg går død til sidst i et løb, og et par gange er det sket at både Niels og David er kørt forbi mig på sidste omgang.. Det skulle ikke ske idag.

Da starten gik, kørte jeg som død og helvede for at komme frem i feltet, jeg havde godt luret et par steder man kunne blive fanget af en prop, så det var bare med at komme frem..
Ruten gik ud over et langt grusstykke, og feltet blev ret hurtigt spredt ud, den frygtede prop kom aldrig og jeg tror at jeg avancerede fra en startposition som nr. 70, til noget der lignede en 60 stykker.. Mange af de personer jeg kørte forbi på min vej frem, var folk som jeg vidste kørte stærkt, og som jeg vidste også ville køre stærkt til sidst i løbet, så mine tanker omkring det med at sparre sig selv lidt for at kunne køre stærkt til sidst, farede rundt i mit hoved..


Billede af pixelution..

Jeg havde været ude og køre på ruten søndagen før løbet som en del af den fællestræning vi har i teamet, og det var jeg godt nok glad for. Det at jeg havde kørt ruten gjorde at jeg var forberedt på hvornår der kom en stejl stigning eller et skarpt sving, så det med at forberede sig ved at køre ruten før man kører løbet er altså guld værd.. Det er noget jeg tror vi er nødt til at praktisere lidt mere på teamet, for det giver altså en klar fordel at man kender terænnet.

Godt ude på 1. omgang havde jeg lagt mig i en lille gruppe sammen med bla. Morten Hartvigsen fra hustlerne. Morten lå jeg og kørte lidt med til sidste løb, og jeg fulgte ham faktisk ret godt rundt.. Af den grund så jeg det som en kæmpe fordel og super tegn på at min form er ved at være rigtig god, at jeg lå sammen med ham igen til dette løb. Dels kunne jeg lægge mig lidt på hjul, men samtidig indikerede det også overfor mig selv at jeg er på rette vej med min træning.
Morten og jeg kørte ret godt igennem og fik faktisk oparbejdet et godt hul til de nærmeste. Hullet blev så stort at jeg kunne tillade mig styrte på 2. omgang og faktisk slå ret så meget, uden at der kom nogen forbi. Det eneste minus ved styrtet udover at det gjorde ondt var at Morten selvfølgelig trak væk. Dog ikke længere end at jeg kunne se ham.
Jeg oksede afsted og følte mig egentlig rigtig godt kørende, så godt at jeg faktisk kørte med en del overskud. Det har jeg ikke prøvet før, er normalt kørt helt ud og har tungen hængende ud af halsen allerede på 1. omgang, men ikke idag.. Det var en fed fornemmelse.

Ruten idag var en af de mest tekniske ruter jeg nogensinde har kørt på i en løbssammenhæng. Rødder og drabelige nedkørsler var på dagens menu, og havde man ikke tungen lige i munden hele vejen rundt på ruten så var man sikker på at styrte. Der var et par stykker der valgte at gøre netop det lige foran mig på vej ned af højbjerg. Det er altså ikke godt, for man har i princippet ikke nogen som helst chance for at bremse. Men det gik og jeg undvigede med nød og næppe..

På 3. omgang havde vi efterhånden kørt en times tid, og normalt er det der at jeg begynder at gå lidt kold. Derfor har jeg altid en gel med ud på ruten, men idag havde den gel valgt at hoppe ud af baglommen og lægge sig i skovbunden så en anden kunne få glæde af den.. Piiiis, nu havde jeg kørt så godt og så skulle det hele spoleres på grund af en manglende gel. Nej, så galt gik det ikke, jeg havde en halv energy bar i den anden lomme, som selv om den er lidt svære at tygge med puls 170, virkede ret godt og hurtigt.. Heldigvis.

På sidste omgang styrtede jeg igen, denne gang på en glat rod. Heldigvis kom der ingen forbi, men mit gear det brokkede sig helt vildt efterfølgende så jeg brugte lidt tid på lige at få kæde og det helt til at passe igen.. Så skete det så.. Der kom et par stykker op som jeg var kørt forbi i starten.. Det gav egentlig ret god mening at de kom op, da jeg var nødt til at køre lidt under evne pga. cykeln, men jeg var ikke tilfreds med situationen..
I et sekund af fandenivoldskhed op ad højbjerg for sidste gang, eksploderede jeg med alt den kraft jeg overhovedet havde tilbage i mig, og det virkede.. Mine forfølgere blev sat og jeg trillede mod mål.. men hov hvad var det, en DMK´er foran mig.. Jeg øjnede chancen for at avancere endnu en placering og spurtede alt hvad jeg kunne forbi ham..

Endte som nr. 54...

Det er mit bedste resultat ever.. Bare vent til slushen, det blir for crazy.. :-)

Det var ordene for lørdagens dust cup, jeg vender snart tilbage med en masse bavl og ævl om en masse andre ting..

Dust finalen nærmer sig..

Jeg må jo desværre indrømme at mit forsøg på et nogenlunde hæderligt samlet resultat er gået lidt fløjten i den her dust cup.. Ikke fordi det var super urealistisk eller indenfor rækkevidde, men simpelthen fordi jeg har været ramt af nogle uheld der har gjort at jeg ikke har kunnet gennemføre visse løb.. Hændeligt? Måske.. Irriterende? Helt sikert..

Det er altid hamrende ærgeligt at måtte trække tilbage til målområdet med et punkteret hjul, mange har prøvet det, og mange har endda nok prøvet det hvor det havde endnu større konsekvenser for dem, end det har haft for mig. Jeg kan huske Klaus Nielsen lidt ærgelige defekter og især punkteringen i sidste afdeling af sidste års slushcup.. Han lå godt til og var næsten sikker på at vinde samlet, men han punkterede som sagt i sidste afdeling og røg helt ud af den samlede stilling.. Sådan er gamet, han havde desværre brugt sin fratrækker. istedet endte Casper Saltoft med at tage titlen, flot kørt af ham iøvrigt..

På lørdag er dagen hvor det hele i princippet kulminerer i dust regi, og vinderne af årets cup skal findes.. Jeg ved ikke hvem der er favoritten, der er stadig et par stykker der kan vinde. Jeg tipper ikke..
Jeg var ude at køre ruten der skal køres på i søndags, og jeg må indrømme at den er rigtig fed. Der er 3 rigtig onde opkørsler hvor man udover at skulle træde igennem også skal over et par rødder. Så der grundlag for en teknisk rute, dog med et præg af klassisk tonser dust.. Der er jo altid lidt grus med.
I princippet er det ikke en rute der passer til mig på nogen måde, men jeg føler at jeg har fået trænet rigtig godt på de sidste, så jeg er da optimistisk omkring løbet på lørdag. Desværre har jeg ikke fået mine nye UST dæk fra conti endnu, så jeg er stadig ligeså udsat for punkteringer, som jeg var sidste løb.. Men det går nok..

Jeg har jo som sagt fået pimpet min cykel til den helt store guldmedalje her på det sidste. Det sidste jeg har fået på er et sæt American classic hjul.. Det er helt vildt så godt de ruller, og så ser de hammer lirede ud.
Nu mangler der bare den nye ramme, der skulle lande snarest.. Det bliver for lækkert, med den nye ramme kommer cyklen ned på under 9,5 kg.. Det er selvfølgelig tungt hvis man sammenligner med Casper Saltoft´s cykler, men det er altså stadig let..

Jeg skal ikke kede jer med mere gøjl fra mig i denne omgang, der kommer selvfølgelig en rapport fra weekendens løb, det bliver forhåbentlig en federe oplevelse end det sidste jeg var med til..
Målsætningen er høj og ambitionerne er store, men de er som altid top hemmelige..

Vi ses..

M