lørdag den 9. august 2008

Shhh... stille...

Jeg har 2 børn....... 2 meget larmende og vilde børn, der sjovt nok altid - når jeg kigger væk - enten slås, driller hinanden. leger stuntmand og stuntbaby, eller bare larmer for at få opmærksomhed.. De er dejlige de små, men christ hvor de kan finde ud af at drive deres far ud på randen af sund fornuft..



Grunden til min lettere bidske holdning til larmende børn skal ikke misforståes, de er dejlige og søde, og alle de mærkelige og farlige ting de laver bliver opvejet til det gode gange ti, når de sidder og hygger med deres far på sofaen til disney sjov. Grunden til at jeg kaster et indlæg ud om mine larmende unger er fordi at jeg siden i torsdags har fået en komplet anden indstilling til hvordan det må være at være kvinde, og være på barsel vel at mærke... At gå hjemme i omkring 1 år, nogen gange mere, og tale baby sprog, og at skifte bleer der ikke lugter hammer charmerende, og bare generelt være på hele tiden, som man er med små børn, det kræver sgu sit menneske at kunne.
I torsdags sendte jeg min kone afsted på skanderborg festival, og jeg har jo selvfølgelig vores to unger herhjemme indtil hun kommer hjem. De er dejlige, men jeg er godt nok blevet testet de sidste 4 dage. Så kæmpe respekt til the ladies, for at i har roen og overskuddet til at sende jeres mænd ud og cykle mtb, når i selv går derhjemme i boblen og taler babysprog.. :-)

Bare lige for at fortælle om en af de tests jeg blev stillet overfor så læs nedenstående tekst:

Torsdag, klokken var 13.30, skulle hente den mindste i vuggestue....
Kommer ud til bilen med den lille på armen og hører den velkendte lyd af et hjul der taber luft... pffffffffssst....
Damn...
Sætter den lille ind i bilen, tjekker skaden og vurderer at jeg kan nå på tanken og pumpe det og så nå hjem hvor jeg kan få en til at tage den lille, mens jeg skifter dæk. Den store af ungerne skulle hentes kl. 15.00 så jeg fik lynhurtigt en lille stresstick i øjet, da jeg vidste at jeg var nødt til at køre langsomt hjem for ikke at krænge dækket af fælgen..
Kører ind i min gade, og tro mig det var på det allersidste luft i dækket. Får afleveret den lille til min mor så jeg kan gå igang.. Jeg når lige at få bilen løftet op på den donkraft der ligger i bilen, og så bliver der ellers lukket op for en meget meget meget stor vandhane oppe i himlen.. Nøøj, jeg blev våd. Ikke bare sådan lidt fugtig, nej så våd at det faktsik føltes som at jeg havde været i et badekar med alt mit tøj på..
Jeg når det, med stresstick i øjet og vådt tøj.. Kommentaren fra min søn da han ser mig er bare: "Far, man skal huske at have regntøj og gummistøvler på når man går udenfor". De er dejlige de unger.......

Cykelmæssigt, har det jo været ret svært at få gjort noget som helst, håber på en tur mandag morgen, og så en trilletur tirsdag aften.. Der er jo dustcup onsdag, så der skal jeg være helt klar. De personlige ambitioner om løbets resultat er som altid top secret, men jeg satser da på at placere mig minimum der hvor jeg plejer..

Ooouuh, glemte næsten helt.. Se hvad jeg har bestilt...

Uhhmmm, carbon...

Har iøvrigt også fået opgraderet med et par af de her:


Ikke for at blære mig, men hold kæft hvor er det bare en fed bike jeg har fået bygget mig..

Vi ses onsdag.. Eller skulle du med i skoven mandag morgen måske..?

Heeey

tirsdag den 29. juli 2008

Hjemme igen.. !

Dette indlæg skulle have handlet om en cykling cykling og cykling, men istedet vil det komme til at handle om manglen på cykling istedet.. Jep, det er rigtigt.. selvom jeg har været i cykelsportens mekke de sidste 2 uger ca. så er det ikke blevet til een eneste time på cyklen. Det var næsten som om at skæbnen ville at jeg ikke måtte komme ud og køre..

Historien starter i Bardolino..

I Bardolino ligger en forretning jeg var blevet anbefalet at besøge, hvis jeg påtænkte mig at leje en mtb.. Den er drevet og ejet af en meget kendt og respekteret mountainbiker, nemlig Paula Prezzo.

Hun er altså en dame der har vundet OL guld 2 gange i træk på mtb, og har kørt som prof i rigtig mange år, så hun måtte da helt sikkert vide hvad en mtbiker fra Danmark søgte.. Hvor tog jeg dog fejl..

Jeg blev med det samme at jeg fremstammede ordet "Noleggio"- som betyder leje- på mit gebrokne italienske, betragtet som en turist de bare skulle tjene penge på.. Jeg spurgte hende om hun havde nogle gode cykler jeg kunne kigge på, og jaja det havde hun da helt sikkert, så vi gik udenfor.. Her viste hun mig så topmodellerne som var bestykket med ALIVIO gear.. Tro mig, hun talte virkelig godt om dem, og sagde endda, "Molto Bouno biccecletta".. Ja ok trunte, nu kører jeg sådanset på S-Works med div. lir på i DK, så tror du ikke lige at du kan finde mig en cykel med minimum XT på.. "no" var svaret.. Så slukøret måtte jeg begive mig tilbage til hotellet og udtænke en plan..

Jeg vendte tilbage til butikken samme dag for at leje en racer istedet, da dem jeg havde set stå i butikken, som man kunne leje, så ret fine ud.. Det var de iøvrigt også Men for at kunne køre racer så måtte jeg jo have et par racer sko, jeg havde selvfølgelig ikke taget mine egne med fra Dk, kun til mtbiken. Planen var så at jeg ville købe et par billigt, som jeg så kunne bruge som vinter sko i DK. Der var masser af sko, også til ret fine priser... Der var bare ikke nogen i str. 44.... Ok, bittert.. Slukøret tog jeg igen hjem til hotellet.

Ahmen helt ærligt... Det er sgu da bittert.. Jeg fik at vide at den butik var den mest velassorterede i området omkring Garda by, det var den måske også , men ikke på udlejningssiden..

Hvad kan jeg lære af det, "tag din egen cykel med" ganske enkelt..

Når, men ferien skulle da ikke gå helt hen uden at motionere en smule.. Så det blev til ca. 500m i poolen hver dag..

Lidt billeder af stedet hvor vi boede.. Kan i øvrit kun anbefales til alle familier med børn.. Det var virkelig lækkert..


Bitterheden lagde sig heldigvis efter et par dage, og der var jo touren i TV, så man kunne jo altid se lidt af det.. Hæhæ..

Anyway, så er jeg hjemme nu.. Glæder mig til at træne lidt igen. Tog en tur på et par timer samme dag som vi landede i kastrup.. Dejligt dejligt..

Vi ses..

M

torsdag den 17. juli 2008

"Arrividerci....!"

Hey..

Tager lige 10 dage til garda søen og giver den gazz på verdens bedste mtb spor..

Till then... Ciao suckers.. ;)

M

tirsdag den 15. juli 2008

Hvor meget træning er god træning.. ?

Nu har jeg efterhånden forsøgt at komme igang med at træne seriøst og struktureret i et stykke tid - uden held vel at mærke- men i min jagt på at finde de optimale trænings rutiner og metoder er jeg stødt på mange gode ideer undervejs. Allesammen indebar dog at man helst lagde 12 timer plus det løse i det om ugen, og det har jeg bare ikke lige mulighed for... Så hvad gør en klog.

Joh, nogen ville måske bare sige; "ok, sådan er det bare.. Jeg blev sgu nok heller aldrig weltmeister aligevel.." Mens andre - som mig selv siger; " så må jeg bare få det bedste ud af det hver gang jeg træner.. " Ja, ok.. Det lyder optimistisk, men det er nu engang det jeg stiler efter..

Jeg var idag i skoven med mr. optursgøjser, og jeg må sige at intensiteten af en træningstur bare stiger når man er flere, helt vildt endda. Jeg har i den sidste tid været nødt til at træne alene, med det resultat at jeg ikke helt får givet den sidste tand der virkelig giver det ekstra pift til træningen.. Udover at man presser sig selv mere, så giver en tur sammen med andre også en noget rent psykisk.. Jeg føler næsten altid et større overskud, så man kæmper mere for ikke at blive sat af de hurtigere ryttere.

Hvis jeg lige skal vende tilbage til overskriften, så er mit store spørgsmål; Hvor meget træning er god træning.. Jeg mener, tag eksempelvis nogen af de rigtig hurtige drenge der ligger og træner 20 timer om ugen. De kører måske 4 omgange til en dust afdeling, jeg kører det samme, bliver godt nok sat med 10- 12 minutter til hvert løb, men jeg træner max 6-7 timer om ugen i øjeblikket.. Så grænsen, eller marginalen om man vil, er meget lille synes jeg.. Hvis man sætter det op imod dem der kører rigtig rigtig hurtigt, og dem der bare kører hurtigt.. Og så igen dem som mig der bare kører, så er forskellen i tid der trænes jo ekstrem stor i forhold til hvor stort udbytte der er af den træning.. Forstå mig ret, jeg kunne forstå hvis jeg blev sat med 2 omgane til hvert løb..

Faktum må være at nogen mennesker har et større behov for at træne sin krop og sin kondition end andre.. Nogen træner stortset aldrig, men sætter sig aligevel på cyklen og bliver top 10, helt utroligt og fascinerende så stor forskel der er på folk..

Der skal altså et specielt menneske til at side 20 timer om ugen på en cykel, især hvis hovedparten af ens træning foregår solo..

Når nu alle de hurtige drenge allesammen træner så meget som de gør, hvad er det så der gør forskellen.. Hvem træner på den mest rigtige måde, hvem træner efter de mest rigtige metoder.. Det er selvfølgelig en meget individuel sag, men der må da være nogen gyldne guidelines for hvad man bør træne og hvad man i mindre grad behøver at træne.. Jeg er helt med på at intervaller skal være en naturlig del af ens træning, men det kan da ikke kun være det der gør tricket.. Eller kan det.. Hvordan kan en knægt på 16 år, stortset hver gang han stiller op i et løb i DK vinde over voksne mænd, der i løbet af de sidste par år har lagt utallige timer i deres træning.. Gode gener, talent måske.. Jeg ved det ikke.. Imponerende er det ihvertfald. Gad vide hvordan han træner..
Er det psyken der gør det.. ? Kræver det bare at man slukker for kontakten der hedder sund fornuft, og så træder man bare indtil der står hvid fråde ud af munden på dig.. Dette aspekt tror jeg spiller en stor rolle. Kan man psykisk sætte sig selv op til at ville vinde, og til at ville køre hurtigt, så er man godt på vej..

Jeg vil ihvertfald gerne i løbet af kort tid, have af at vide hvordan jeg bør træne med den tid jeg har til rådighed. For lige nu er det er det ikke så planlagt og effektivt som det bør være.. Desværre.. Min psyke derimod fortæller mig dog hvergang at der er løb at idag bliver dagen hvor du vinder det her pis.. ;-) så den fejler ikke noget.. Eller gør den.. ;-) Uanset hvad så er jeg imponeret over folk der i en hel menneskealder træner med det ene formål der bare er at cykle..
Snik snak og øregalde nok fra mig idag..

Seees.

M

tirsdag den 8. juli 2008

Bare ikke min dag...

Jeg har virkelig savnet at kunne træne intensivt og struktureret, desværre har et studie og lidt uventet sygdom dog gang på gang sat en stopper for en ellers udemærket opstartsfase på træningen, idag var nok heller ikke en undtagelse..

Jeg kørte mod hareskoven tidligt tirsdag for at køre et par intervaller. Det havde regnet lidt om natten så skoven var fugtig, men ikke decideret våd. Det var faktisk dejlige forhold..

Jeg har ikke fået lagt et fast og helt struktureret program endnu, så træningen skulle bestå af et par 20 minutters intervaller og så ellers bare lidt rul igennem skoven.
Jeg lægger godt for land på vej ud på mit første interval, har fået nye pedaler - Look Quartz - og wow hvor er der bare en stor forskel på dem og så de gamle eggbeatere jeg ellers har kørt med.. Det er som om at den lidt større trædeflade der er på looken gør at man kan overføre kraften mere koncentreret. Det spiller helt vildt, og taget i betragtning af hvor meget de koster og hvor lidt de vejer, i forhold til eksempelvis eggbeateren, så er de alle 595,- værd.. De er faktisk lettere.
Jeg når at køre ca. 18 minutter af mit første interval, og så sker det.. I en rus af adrenalin og mega høj puls, så styrter jeg med ca. 40 km i timen.. På det røde spor er der flere steder hvor man kan krydse et specielt stengærde eller dige, kører man den modsatte vej altså ned af den bakke hvor jeg normalt kører op, så får man altså rigtig meget fart på.. På vej ned ad bakken mod diget opdager jeg for sent at der er en ordentlig muddersjasker nedenfor det. Sådan en mudderpøl ville uden tvivl have væltet mig ligemeget hvad, men jeg prøver at bremse med det resultat at mit baghjul blokerer og skrider ud. Jeg rammer derfor diget lidt skråt og bliver derfor nærmest slynget ud over cyklen.. Jeg lander lidt længere henne ad stien med hovedet først og dernæst hele venstre side..
Jeg har før prøvet at blive knockoutet til boksetræning i gamle dage, og følelsen jeg havde i benene og hovedet umiddelbart efter jeg landede var fuldstændig ligesådan. Meget ubehageligt, hvem er jeg, hvor er jeg osv. farede gennem mit hoved. Heldigvis kunne jeg orientere mig selv og blev lidt efter lidt også mig selv.. Sad og spiste en af mine medbragte bananer som sjovt nok var blevet til banan mos efter min nødlanding..
Jeg kom til sidst så meget til mig selv at jeg valgte at køre videre, man er jo styrtet før så det skulle vel bare lige rystes af.. Det gik også meget fint, så jeg kørte da en lille time mere inden jeg satte kursen mod 2300..

Vel hjemme satte jeg mig i sofaen efter et bad og lidt mad, og så skal jeg ellers love dig for at jeg fik det skidt.. Kvalme, sløret syn, træt var bare nogen af de ting jeg kunne mærke, for ikke at tale om alle de andre knups jeg havde fået. Min ryg var helt blå og forslået, og jeg følte mig som om jeg netop havde gået 12 omgange med en hvis hr. Kessler..
Min kone fik mig overtalt til at tage en tur på skadestuen, jeg hader det... Men det var nu nok meget klogt.
Jeg blev med det samme lagt i et lille rum for mig selv, med slukket lys og minimalt støj. De troede selvfølgelig jeg havde hjernerystelse..

Lægen kom kort tid efter, faktsisk meget kort tid efter. Ved ikke om en evt. hjernerystelse har høj prioritet. Men dejligt var det ikke at skulle lige på skadestuen i flere timer.

Konklusion og diagnose:

Intet brækket, Jævnt forstrukket ledbånd i venstre skulder, generel ømhed i hele venstre side, Let hjernerystelse, dog ikke alvorligt da der ikke havde været noget opkast eller hukommelses tab.. og en hofte der faktsisk har fået en rigtig flot lilla og blå farve..
Nårh ja, så lige udsigten til at skulle bruge 1600,- bobs på en ny hjelm..

Alt i alt en fed dag i skoven ikk´?

Må indrømme at tankerne der kommer efterfølgende sådan et styrt måske er mere skræmmende end selve uheldet. Tænk hvis det havde været minus 5 grader og jeg ikke havde været i stand til at røre mig. Jeg var jo alene, så hvis man ligger der uden at kunne bevæge sig, kunne der da godt gå et par timer før der var nogen der savnede en.
Jeg har altid min mobil med, men hvor meget hjælp er den hvis man ikke lige har det supergodt.
Nå, men det endte jo heldigvis ok.. Intet brækket og jeg er nok ovenpå om et par dage.
Nu kommer det største problem så, hvordan får jeg forklaret min kone at det stadig er en fed sport jeg dyrker.. ;) Get it??

Vi ses.

M

lørdag den 28. juni 2008

Dust cup 5. afd

Onsdag stod den i dustens tegn endnu engang. Dagen var perfekt til cykelløb, det var ikke for varmt, ikke for koldt, det var bare perfekt. Hvad der måske var endnu bedre var at der den dag heller ikke var voldsomt meget pollen i luften. Til sidste løb blev jeg hårdt ramt af allergi midt under løbet faktisk. Meget mystisk, det var en vildt mærkelig fornemmelse det ene øjeblik at føle sig ovenpå og have gode ben, for dernæst det andet øjeblik at gå helt ned og have svært ved at trække vejret.

Billede fra Noppenau..

Starten til dust 5, var en af de bredeste startstrækninger jeg nogensinde har set til et dust løb. Den har nok været 20-25 m bred. Jeg frygtede virkelig at der ville komme et mega kaos, for enden af strækningen hvor det hele endte i et forholdsvis snævert sving, med løst grus.. Ikke så gennemtænkt måske, men jeg klarede mig nu ok, ved ikke om der var andre der styrtede lige der eller om alle var forskånede for uheld.
Jeg havde på forhånd hørt at selve ruten ville være ret kuperet, og det var den i den grad også. 4 gange op over kælkebakken og lidt andre lækkerier var hvad de bød på i hareskoven. Jeg kan personligt bedre lide de ruter hvor der kan tonses lidt, det kunne der også her, men ikke så meget sammenlignet med andre ruter vi ellers har kørt til dust.

Starten gik, og som sædvanligt kommer jeg rigtig godt afsted. Startede fra en mellemting mellem box 2 og 3, og ramte det første sving som ca. nr 60-70 stykker.
Jeg ligger på de første par omgange og prøver at finde en rytme, det lykkedes også til dels.. Det blev ikke en voldsomt hurtig rytme, kunne mærke at de sidste par uger med minus træning og lange aftener med forberedelser til eksamen havde sat sine spor i mig. Jeg vidste efter første omgang, at hvis jeg rejste mig og trådte igennem på alle bakkerne ville jeg have brugt alt mit krudt på de første 2 omgange for så bare at falde ned igennem placeringerne. Jeg forsøgte virkelig at køre mit eget løb, følte mig ikke totalt preset på noget tidspunkt, jeg koncentrerede mig mest om at holdt focus på lige netop det sted på ruten hvor jeg var.
Jeg sad for det meste ned på alle opkørslerne, det kostede lidt tid og lidt placeringer, dog skal det siges at jeg på sidste omgang overhalede flere der var braget forbi mig op af bakkerne. De var flade og på de sidste bakker kørte de allesammen på pivskiden og kunne næsten ikke træde mere. Der lønnede det sig virkeligt at have sparet en lille smule på de få krafter jeg havde ladet op.

Flere gange under løbet føltes det pludselig som om at jeg sejlede rundt på mit baghjul, og ja det fiste en lille smule hele tiden. Til sidst så meget at jeg måtte af og punpe. Mens jeg stod og pumpede kom der en lille gruppe med en 5-6 ryttere forbi, heriblandt Anne-sofie Nørgaard og Bo S fra hustlerne. Jeg har altid en ide om at jeg skal køre fra Bo, men her på det sidste har han godt nok fået trænet så han kører stærkt i øjeblikket. Dog lykkedes det mig at komme op til dem igen, og endda også forbi...

Jeg kører 4 omgange med rimelig ens tider, det er kun den sidste omgang jeg taber lidt tid på i forhold til de andre. Ender på en 79. plads.. Er egentlig ok tilfreds alt taget i betragtning.

Nu har jeg sommmerferie, så nu kan jeg måske komme igang med at træne lidt struktureret, har en aftale med mig selv om at jeg skal testes hos aimhigh og have lagt et program. Har planlagt at deltage i 12 timers løbet i silkeborg.. Ved ikke helt hvordan og med hvem endnu, men det kommer nok snart..

Der kommer snart en masse nyheder omkring team ride4fun, glæd jer der er en masse nyheder..

De herrer... Vi ses

M

onsdag den 25. juni 2008

10...

Mine damer og herrer..

I princippet kan jeg nu kalde mig for autoriseret EL- installatør.. Jeg var idag onsdag til min afsluttende eksamen på 3. og næstsidste semester, og ja som overskriften siger, så blev det sgu til en klokkeklar 10´er.. Jeg mangler at skrive speciale, men grunden til at jeg kan kalde mig for installatør er såmand at jeg idag også fik svar på den 6 timers autorisationsprøve jeg var oppe til for 3 uger siden, og sørme om ikke også den er bestået.. Nu kan jeg med god samvitighed holde sommerferie.. Tiltrængt? Ja, ekstremt..

D. 18 juli pakker jeg hele familien ned og tager til italien i 10 dage.. Skal faktisk deltage i et XC marathon dernede, det glæder jeg mig helt vildt til, har ikke fået clearing på at tage min egen cykel med derned, så det bliver på en låner, men har skaffet en af god kvalitet.. Mere info følger om dette løb..

Idag var der også dust, der kommer en længere løbsberetning om et par dage er simpelthen for most til at skrive mere lige nu..

Sees

M