"The return"..

Med et lille smil på læben, sætter jeg mig til tasterne og skriver dette indlæg, det er næsten 3 måneder siden jeg har postet noget og det var faktisk meningen at jeg ikke ville skrive mere. Det er dog ikke altid at det man skriver holder stik, derfor følte jeg at tiden var inde til, måske, at påbegynde skriveriet igen. I første omgang så bliver det til et opdateringsindlæg om vind og vejr, en smule cykling, en smule om løb og en smule om livet..

Puha,hvad er der dog sket.. En masse forskellige ting i mit liv har ændret sig. Jeg vil ikke kede jer med hverken detaljer eller historier, men blot fortælle at livet selvfølgelig altid kan spille en et puds og på et øjeblik ændre sig drastisk. Det er sket for mig..

Jeg går i disse dage mere op i livskvalitet end selve det, at løbe igennem en hverdag med 200 km i timen. Det er blevet en meget vigtig faktor for mig, at det jeg laver bærer præg af at det faktisk er noget jeg gider og er noget jeg synes er godt for mig at lave. Cykling har i lang tid været en ting jeg forsvandt i, noget jeg kunne bruge som mental pleje. Det er det stadig til en vis grænse, men det er dog sat i kø, i forhold til alle de mange andre interesser og ting, som jeg finder glæde i at lave netop nu.

Tak til andersens.cc for lån af billedet..

Jeg har besluttet mig for at nyde ting jeg laver mere, ikke gå på kompromis med så meget. Leve sådan som jeg føler det er rigtigt at leve. Jeg har erkendt at det at træne 12 timer om ugen på en mtb, i en våd skov, helt ærligt ikke var mig. Idag er det noget jeg synes er fedt at gøre, men ikke noget som jeg absolut skal, bare fordi mit træningsprogram siger det. Jeg dyrker og gør det jeg vil, når jeg vil.. Jeg er kommet frem til at livet er for kort til at bruge 12 timer eller mere om ugen, bare på at træne. Så hellere træne lidt mindre, men nyde det mere. Cykler PT 1 gang eller 2 om ugen og tro mig, jeg nyder det, men det er også fordi jeg mentalt har erkendt at der er så mange ting jeg gerne vil nå, ting jeg vil bruge tid på. Alene det er at løbe en tur, har virkelig fået en stor plads hos mig. Jeg nyder at tage mine løbesko på, slå hjernen fra i 45 minutter og så bare løbe. Se byen på en anderledes måde, løbe om aftenen i nabolaget, bare komme ud i en periode og så komme hjem igen, uden at skulle vaske cykel, smøre kæde og så videre. Mentalt er det virkelig noget jeg kan bruge..

I de sidste par måneder har jeg besluttet mig for en del ting. Blandt andet at jeg skal løbe CPH marathon i Maj. Det bliver en stor mundfuld, men det er noget jeg skal prøve, noget jeg skal gennemføre. Jeg har kørt 200 km på en racer, jeg har kørt 103 km på en mtb, nu er jeg nødt til at prøve at løbe 42 km også. Jeg er meget målrettet og er gået i træning. Der er lang vej, men det er også et stykke tid til Maj.

Der er blevet kørt et par løb. Nogen løb jeg har gennemført med ret stor personlig succes. Med min begrænsede træningsmængde er det lykkedes mig at køre ret hæderligt. Det er da blevet til en 66. plads i slushens 2. afdeling og det var endda med rødvin i blodet og uden at have trænet i 3 uger.. Klapper lige mig selv på skulderen. Jeg deltager i løbene for at mødes med holdet og for at vise at det stadig skal være sjovt at køre. Bliver sgu nok aldrig hverken prof eller verdensmester, det skulle da lige være i at have det sjovt.. Jeg går ikke amok over en dårlig placering, men glæder mig over at andre har trænet så meget at de faktisk er blevet superhurtige. Godt for jer.. Vil bare lige tilføje at jeg ikke træner så meget, men stadig træder en ond pedal..

Hmm, det blev til en lille snas om mig og mit liv, min træning og så videre.. Der kommer nok et indlæg eller to mere, skal lige vurdere på det her og så må vi se.. Håber at der er et par af de gamle læsere der vil slå vejen forbi og sige dav.

Vi ses i skoven eller på volden på islands brygge til en løbetur..

Ciao´

Nye vinde blæser..

Som i alle andres liv, sker der en gang imellem så store forandringer, at man er nødt til at stoppe op og lige trække vejret dybt, fundere over situatioen og så reagere.

Mit eget liv har taget en helt kolosal drejning i den sidste tid, jeg har givet mig selv en meget stor udfordring. Ikke alene i forhold til hvordan mit liv kommer til at være fremover, men også i forhold til hvad jeg skal vurdere, der er det vigtigste i mit liv, fremadrettet set.

Jeg vil ikke fortælle om hvad det er, eller hvad drejningen indebærer, men blot fortælle de få læsere der er med her, at jeg ikke har i sinde at fortsætte mit bloggeri mere.

Valget er blevet taget, fordi jeg simpelthen ikke har tid lige nu, samtidig så er mit liv på så kompliceret et sted, at jeg ikke rigtig føler at cykling og træningsture er super spændende at skrive om.. Selvom jeg stadig træner..

Gennem bloggen har jeg lært nogen fantastiske mennesker at kende. De er blevet gode og nære venner og samtidig ser jeg tilbage på de sidste 2-3 år, hvor jeg har blogget, med meget stor glæde og husker kun gode oplevelser. Det har været med til at gøre mig til den jeg er idag og det er jeg sgu stolt af.

Jeg vil derfor sige Adiós amigos. Tak for denne gang, måske der dukker en blog op en anden gang, med ligeså meget ævl og bævl, som der har været i denne..

Jeg kan stadig fanges på både mail og telefon, som jeg plejer og Rommedahl classic bliver vel arrangeret igen :-)

Till next time, ciao.

Martin

Mit Italien..

Som en rigtig dansker har jeg år efter år, siddet og stiret mig totalt blind på tour de france og de mange høje bjerge , som der køres på.. Tit og ofte har jeg taget mig selv i at sidde og tænke; "Hvor svært kan det være at køre i de bjerge der..!" Men jeg må indrømme- efter min familietur til Italien, hvor der sjovt nok var plads til en cykeltur eller 7 til mig, at jeg har fået en ny og forøget respekt for de gutter i touren der blæser opad et bjerg som ventoux, på lige under 1 time.. Føj for den lede..

Jeg fik på vores tur, lejlighed til at tage nogen rigtig gode ture om morgenen, inden byen fik øjne og inden at de italienske rallykørere kom på vejene. Det var noget der passede mig perfekt, afsted kl 6.30 ud i 2-3 timer, hjem og spise og så bare ligge ved poolen og læse.. superfedt og lige præcis sådan at jeg forestiller mig mit otium, når jeg bliver 30.. Og har vundet i lotto vel at mærke..

Jeg havde lejet en superlækker cykel, lidt dyrt, men det er jo også lige i turishøjsæsonen at vi var dernede. "Dernede" nærmere betegnet Garda ved garda søen.. Cyklen var en Specialized Roubaix i carboing, med komlet Dura ace, super kombo og super fedt at køre med.. Turene gik den ene dag efter den anden op og ned af bjergene og jeg må indrømme at jeg nød hvert eneste sekund. Det var som om man blev en lille smule afhængig af at komme op at køre i dem. Væk fra alle turisterne, bilerne og de store veje.. Bare op i højden og nyde udsigten og den friske luft.

Det blev faktisk til en del træning, omkring 18 timer på de 7 dage jeg var ude. Det var tidligt om morgenen, så familien blev ikke forsømt særligt på den konto. Jeg må dog indrømme at jeg aldrig bliver totalt bidt af landevejskørsel. Det er noget hvor man skal være flere for at det er rigtigt sjovt. Så er det også ok at køre langt, men min motivation forsvandt stille og roligt efter et par timer og så blev kørslen lidt mere sådan; bare fordi jeg nu er udeagtig.. Men fedt var det at prøve og jeg skal helt sikkert gøre det igen. Måske endda det kan blive til en landevejsferie med et par gutter, det ville være fedt.

For at det ikke ksla være løgn så rendte jeg ind i en vis Michael Rasmussen den ene dag. Jeg kørte til Lazize og kiggede i hans butik Los Locos og fik faktisk på vej ud af butikken igen lejlighed til lige at hilse på. Så har jeg også prøvet det.

Ellers så skete der ikke meget på ferien. Det var en udpæget familieferie og siden, at min kone er italiensk, ar der selvfølgelig mange der skulle besøges og krammes og kysse, som de nu gør dernede. En af de sidste dage, var vi på vej opad bjerget i bil for at besøge noget familie, men i et sving på en af de drabelige nedkørsler - eller opkørsler om man vil, stod en fyr og så en lille smule betuttet ud. Han var på racercykel og virkede lidt ved siden af sig selv. Jeg kunne se han var dansk da han havde en cykeltrøje fra næstved cykelmotion på, så jeg stoppede og spurgte om han var ok. Der kom et underlgit svar tilbage og jeg kunne se på afstand at han rystede en smule. Jeg hoppede ud af bilen og løb ned til for at se om han var ok. Han var blevet lidt skramlet og hans cykel så lidt skæv ud, men ikke mere end at jeg hurtigt fik rettet det op med mit multitool jeg havde med. Jeg talte lidt med ham og tjekkede at alt var ok, gav ham et par servietter til sin blødende hofte og skulder og bad ham ellers om at kontakte mig når han kom ned, så jeg vdste han var ok. Ingen problemer, han havde det ok og kørte ned selv resten af vejen. Stig hed han vidst.. Lidt enubehagelig oplevelse da jeg selv havde kørt netop der og været ved at styrte, kun en ½ time før.

Italien er et dejligt land, maden, vinen, kulturen, jeg kan godt lide det og der er ingen tvivl om hvor jeg- når jeg når dertil, skal nyde de sidste år af mit liv. Under solen på en bjergtop, med et lille glas amarone i hånden, måske en blå kings i den anden :-) Mens jeg lytter til Nik og Jay.. Sygt...

Ellers så er der ikke så meget nyt.. Prøvede lige i 3 dage det her facebook halløj..... Det droppede jeg relativt hurtigt igen. Det var noget mærkeligt noget. Hvad rager det mig at en eller anden ven jeg har haft for omkring 15 år siden, står og bager boller, eller en anden ser på at det regner udenfor.. Profil terminated igen.. Not for me.. I kan finde mig på telefonen eller derhjemme, hvor jeg altid har en kop kaffe til en gammel ven :-) Lidt mere personlighed, tak.

Ciao´

M

Rygøvelser.. Men husk maven..

I forbindelse med min rygskade, har jeg været nødt til at træne min ryg relativt meget for at opnår en følelse af bedring. Almindeligf ro og afslapning hjalp ikke, så af helt naturlige årsager var jeg nødt til at styrketræne, men ikke som i et fitnesscenter. Mere som en kernetræning der skulle styrke både de små og store muskelgrupper, men som skulle give en styrke indefra.

Billederne der er vist,(undskyld kvaliteten) viser 2 øvelser der er supergode til at styrke muskulaturen, både i ryggen og i særdeleshed i maven. Maveregionen er en meget undervurderet muskelgruppe i cykelsammenhæng, men tænker man over det kan man faktisk godt se at maveregionen er den der holder dig oprejst i en eller anden form for behagelig stilling på cyklen. Især når der skal træds igennem.


Denne øvelse er god for de sideliggende mavemuskler, samt for den nedre del af ryggen. Jeg kan altså ikke alle de latinske betegnelser, men det virker. Som du kan se har jeg knækket det øverste ben, det gør kun øvelsen mere hård, så alternativt kan man strække benet og få en mindre belastning. En ting der er fælles for alle maveøvelser jeg laver er, at maven skal spændes så den trækkes indad mod rygsøjlen. Det giver et helt anderledes spænd og giver en god positur.
Øvelsen skal holdes så længe man kan og når man har gjort det på en side, vender man sig bare om og gør det på den anden side også. Jeg plejer at tage 3 sæt af 1½-2 minutter til denne øvelse, på hver side.

Denne øvelse er superhård. Den ikke alene styrker maven, men også den nedre del af lænden. Den skal holdes så lang tid som muligt, men tro mig den er sindsygt hård. 3 sæt af 2 minutter af denne øvelse virker.

Alle maveøvelser der laves, bør efter min mening udføres så musklerne der trænes, isoleres mest muligt. Undgår at hive og knække i nakken når der tages almindelige mavebøjninger. Nøjes med at tage dem halvt og hold spændet når du løfter dig fa gulvet. Hold dig oppe i 1-2 sekunder hver gang, så bliver det ekstra hårdt og dermed skal du ikke ligge og tage 200 reps for at få en effekt.

Benløft er rigtig godt for de nedre mavemuskler, men de er også hårde for ryggen. Jeg laver dem, men tager ikke ret mange da de hurtigt kan sætte sig i en svag lænd. Det er dog vigtigt at man sørger for at lave dem engang imellem, da man ellers kun træner de midterste mavemuskler og de nederste er mindst ligeså vigtige.

Træning af lænden er en lidt tricky affære. Mange ligger sig bare på maven og løfter overkroppen fra gulvet, hvilket også er en god øvelse, men strækøvelser er efter min mening endnu vigtigere. Stræk din lænd godt efter træning uanset om det er på cykel eller i gym. Nogen morgener er jeg helt stiv i lænden når jeg vågner, især efter en hård cykeltur. Stræk stræk stræk... Det virker. Jeg hænger mig ret ofte i dørkam eller andet der er luidt højere end mig, for at lade benene hænge og strække ryggen. Det er dejligt, men man skal lige passe lidt på, da din kropsvægt faktisk kan få din ryg til at sige nogle gode knæklyde.

Overordnet set, så kunne mange ryttere uanset om det er på landevej eller mtb, opnår bedre resultater rent træningsmæssigt, hvis de hver dag lavede øvelser i bare 20 min til en ½ time. Det skader ikke på familien, jeg bruger faktisk tit mine unger som vægte og de synes det er megasjovt..

Lidt træningsinfo fra romme, brug det eller lad være. Giv gerne feedback med andre fede øvelser.

Romme

Træning og skader

Jeg har måtte bide i det sure æble mange gange i løbet af denne sæson. Det startede godt, med solide og sikre placeringer i top 50 og top 40, i slush og dustcuppen, men så fik jeg en rigtig led og dum skade i ryggen, der ikke alene satte mig fuldstændig ud af spillet, men som samtidig også satte mig rigtig langt tilbage i min træning.

Jeg havde i lang tid inden skaden, forsøgt at opbygge en rigtig god grundform og var egentlig i gang med at lægge sidste hånd på min træningsplan frem mod Nordic24, men det kunne jeg så, ret hurtigt efter jeg fik min skade, godt se ikke ville fungere. Derfor lavede jeg totalt om i det hele og gik samtidig igang med at vurdere hvor meget jeg egentlig ville det her MTB. Det skulle jo helst være sjovt og ikke en belastning for helbreddet. Det sidste har vidst sig at være tilfældet i en ret stor peiode af denne sæson.

Der er mange aspekter i det her livskoncept, med at have ambitioner om det ene og det andet. Mere vil ret ofte have mere, især når man har succes med noget og når man har fundet noget man selv føler man er godt til. Jeg havde i laaaang tid ikke andet end opture på cyklen. Formen blev bedre og placeringerne blev bedre, men det havde også sin pris, har jeg måtte erkende. Jeg brugte mere og mere tid på at træne, jeg brugte mere og mere tid på min cykel der skulle fikses og jeg brugte mere og mere tid væk fra min familie. Når jeg ser tilbage, føler jeg mig egentlig ret dum og blind. Min søn på 5, har lidt meget under at far havde store ambitioner om bare at komme i top 30 og hvad fanden er det for noget fis. Jeg er ikke prorytter og har sgu nok heller ikke fysikken eller lysten til at slide mig selv op for at blive det. Fordi jeg kunne godt - hvis jeg ville :-) Buhuwu.. I Danmark er der ingen der tjener kassen på at køre på mtb. Det kan der måske komme ud i fremtiden, men til den tid kører jeg sgu nok i master.. Det er selvfølgelig ærgeligt, men Dk er bare et meget lille land, der i princippet har produceret mange stjerner på mtbikes, men de er sjovt nok allesammen søgt udenlands så snart de blev til noget. Lad os håbe at det vender nu, med Jonas P og Annika. Bliv hos lille Dk :-)

Jeg træner PT så meget som en fuldtidsarbejdende familiefars tid kan tillade det. Det bliver da også til nogen timer, men det er på tidspunkter af døgnet hvor muligheden for at træne med andre ikke rigtig er der. Jeg er begyndt at løbetræne lidt bare for adspredelsen skyld og lad mig sige med det samme, at jeg aldrig nogensinde bliver engageret løber. Ikke engang når man løber flere sammen er det sjovt. Ingen adrenalin, ingen fart eller flow.. Boring.. Jeg løber et par gange om ugen, hvilket lige akkurat er nok for mig. Kan egentlig få intensiteten ret højt op når jeg løber, men jeg gider ikke løbe rigtig lange ture, hellere korte, mere intensive løbepas. Samtidig kører jeg i skoven hver søndag i 4 timer med teamet og en enkelt hverdag om ugen, når jeg en aftentur på fælleden, på min mtb. Er det dårligt vejr, bliver turen lavet om til en tur i kælderen på spincykel hvilket egentlig er ok, men selvfølgelig aldrig det samme som en tur i skoven.

Jeg har en teori... Har du et rodet liv fyldt med stress og forventningspres, så går det ikke alene udover din egen livskvalitet, men det går også ud over dine nærmestes livskvalitet og det kan jeg ikke bære. Derfor har jeg arbejdet meget med min egen mentale tilgang til hvad jeg forventer af mig selv i MTB regi, samt hvordan jeg kombinerer det med et eller andet form for kompromis med min familie og mit arbejdsliv. Jeg er derfor kommet frem til at jeg vil træne lidt mindre, men nyde hvert et øjeblik på min cykel endnu mere. Det skal helst være en oplevelse hver gang jeg er ude, for de træninger vil gøre at jeg sætter mere pris på dem, det vil ikke være sur pligtræning, men derimod supermentalpleje..

Jeg kører for at have det sjovt og for at støtte op om sporten. Min nye målsætning er at jeg vil toppe når jeg når masters alderen.. Så bliver det vildt.. :-)

Jeg glæder mig til at se hvor jeg står når vi skal til at køre et par løb igen. Jeg føler mig egentlig stadigvæk ok kørende omend min træningsmængde er gået lidt ned. Jeg holder vægten omkring de 80 kg, hvilket i min cykelomgangskreds svarer til at jeg er et fedt svin.. Quote Magnus Brinch (bitch) :-) Så alt i alt er jeg fortrøstningsfuld og har ikke store forventninger til mig selv, jeg kører mit eget shit og skal ikke leve op til nogen forventninger fra nogen, andre end min familie.

Ahhh, jeg er lige nødt til at nævne en mega succesoplevelse jeg havde her i midt Juni.. Jeg kom pludselig i en situation hvor jeg som "chef" for team ride4fun, blev nødt til at skifte mig selv ind fra bænken, til 1. holdet.. Og hvilken succes, vores amputerede hold endte på en superflot 5. plads, hvilket var over alt forventning. Jeg er ikke sikker på at jeg kaster mig ud i sådan et stunt igen, men oplevelsen var stor og min krop var træt. Tak til Viggoson, Onkel Lars og Magnus "Biaaaatch" Larsen for en fed weekend..

Ses i skoven.

Romme

Dobbeltmoralens vogtere..

Desværre så har denne blog måske ændret sig til en blog der udadtil nok virker lidt mere dyster, bitter og ikke rigtig så cykelrelateret set i forhold til hvad den har været før.. Desværre er det sandt.. Jeg er på mine 27 somre, gået hen og blevet en gnaven gammel mand fra stenbroen, der ikke har andre spændende ting at skrive om, end dårlige oplevelser. Jeg skal forsøge at presse så meget spændende cykelsnak ind i dette indlæg som overhovedet muligt, men jeg kan love jer at det ikke på nogen måde vil virke som en appetitvækker til at komme igen.. For jeg er fucking bitter! :-)

I overskriften står der noget med dobbeltmoral og i disse "Tour de France" tider er det måske et meget oplagt emne at bringe op.

Lad mig understrege at jeg elsker at se, køre og arrangere cykelløb/events og jeg har så langt tilbage jeg kan huske altid fulgt med i touren. Det er og bliver pioneren indenfor cykelløb. Vuelta, Giro, Dauphiné go home, i når ikke engang touren til sokkerne, hvad angår klasse, respekt og storhed.

Men.. Der er sådan en stor grå sky over såvel touren, som cykling generelt når vi rammer Juli. Det er der at alle skandalerne ruller, det er der alle afsløringerne kommer frem og det er lige præcis i den måned, set over en hel sæson, at der bliver fældet flest cykelryttere pga. doping.
Og hvorfor? Man undrer sig.. Er det fordi at der er mere nyhedsstof i at "buste" en eller anden stor rytter lige op til touren? Det tror jeg! Lidt dobbeltmoralskt af dopingjægerne, at de ligger inde med viden, som de vel at mærke ikke bringer frem før at det er forsidestofmateriale i Juli. Det er altså internationale myndigheder der har de her informationer, så undskyld min undren..

Jeg tror på at vi er på rette vej hvad angår en ren cykelsport.. Der er sjovt nok ikke blevet taget nogen endnu i touren og det lover jo godt, men er det ikke sjovt at de største cykelsportsoverhoveder i hele verden, stortset allesammen har et alenlangt synderegister hvad angår doping? Jeg synes det er dobbeltmoralsk at man som samfund, som klub, som kulturminister, tillader at de mennesker der skal råde og vejlede unge håbefulde cykelryttere, allesammen, dengang de var aktive og unge, fyldte sig med alt hvad kemiske Ali, lige havde i medicinskabet.. Jeg spørger dig; " Er det dobbeltmoralsk?"

Nu har Columbia lige sikret sig et af DK´s største talenter. Hvordan ville du som forælder til en 17-18 årig knægt have det med at han skulle ned og vejledes af Brian Holm der åbenlyst har meldt ud at han har været Dopet?

Hvordan har du det med at sidde og se på vild med dans med dine børn, velvidende om at Jesper Skibby der har deltaget i det her show, med relativt lille succes, der manglede nok noget han var vant til, har fyldt sig med doping..

Eeeeejhhh.. Jeg er så bitter mand.. Det er god underholdning, men det er lidt med touren, som det er med økologi. Enten er man totalt økologisk og undgår alle de dårlige masseproducerede frugter, eller også så køber man lidt midler der er produceret af børnearbejdere i indien, bruger dem mens man ser lidt tour i Tv og tygger sig et godt økologisk æble på samme tid..

Hav en fortsat god dag.

"Bikefitting" - Just do it..

I relief til den rygskade jeg pådrog mig for nu 3-4 uger siden, var jeg idag i Helsingør hos Coach & bikefit, for at få lavet en komplet test af min sidestilling på cyklen, noget jeg håbede på ville kunne rykke mig det sidste stykke for at blive min evigt tilbagevendende skade i ryggen kvit.

Det er noget jeg har villet prøve længe, men har været lidt tilbageholdende med at kaste mig ud i, pga. mit lave kendskab til hvad det egentlig gik ud på, samt hvad fitten egentlig ville kunne gøre for mig.

Jeg mødtes med Nicolai fra Bikefit kl 16.00 og havde en idé om at det ville tage et par timer at udføre fitten. Dog skulle det vise sig at Nicolais engagement og lyst til at vise det meget tekniske og bemærkelsesværdige udstyr frem, hurtigt ville gøre at det tog lidt længere tid. Super positivt at møde en personlighed der kender til sit udstyr samt til det, som testen kan gøre for dig som rytter.

Først en Prefit, hvor min smidighed blev fastlagt. Haserne blev kontrolleret og det samme gjorde mine fødder. Altsammen for at fastlægge nogen meget kritiske værdier som lå til grund for den endelige indstilling.

Jeg fik monteret en masse elektroder og sendere på knæ, ankler, skuldre, albuer, håndled osv. Disse blev brugt som transmissionsudstyr til et aflæsningsapparat som målte alt lige fra skævt tråd til effektivitet af trådet. Det var super high tec og meget imponerende at følge med i hvordan at man kunne se når jeg trådte rundt i pedalerne, på en PC. Cyklen var monteret i en hometrainer, som var basen for testen.

Jeg skulle træde i ca. 25 sekunder af gangen, hvorefter at Nicolai tolkede på dataene og indjusterede på cyklen. Stille og roligt kom vi frem til en perfekt sidestilling til mig og den var faktisk ret afvigende fra hvad jeg ellers ville have troet den skulle indstillles efter, men hold da op en forskel.

Jeg endte eksempelvis op med en 120 mm frempind på en ramme der er relativt lang i overrøret. Det virkede helt vildt, men efter at have prøvet indstillingen på et lille spor i Nicolais baghave var jeg overbevist. Det var crazy.. Jeg havde en helt anden kontrol over cyklen og den føltes mere behagelig at køre stærkt på. Det var som om at den lille smule jeg havde bevæget mig udover forhjulet, gav mig lidt mere greb og kontrol. Desværre var frempinden en af Nicolais, så jeg må ud til teamets hovedsponsor Ride4fun og hente en ny i 120mm længde.

Ellers så blev sadlen finindstillet, klamperne indstillet, ja alt hvad man kan rode på rent indstillingsmæssigt. Jeg glæder mig virkelig til at prøve det rigtig af. Det bliver spændende at se om det hjælper på ryggen.

Så, nu er jeg både blevet bikefittet, ny cykelejer, og blevet fys behandlet.. Hvad gør man ikke for sin sundhed...?