Træning årgang 2010

Et fitnesscenter kan være mange ting.. Mange forbinder det med sved og engagerede menensker der gerne vil gøre en indsats for sig selv. Andre tænker på det, som et et verdens onde og forbander det langt væk. Jeg er selv engageret motionist og bruger fitnesscenteret til mere end bare træning, det er mental afkobling og seriøs pleje af både ego, selvværd og selvfølelse.

Jeg kan ikke udstå de her fitnesscentre hvor den ene store bamse med bumser helt op i nakken står og pruster om kap med sin sidemand, som er endnu større og mere ulækker at se på. Det er helt tydeligt at de er på alskens medikamenter og deres udstråling - for mig - er så utiltalende at jeg nærmest får lyst til at gå når jeg ser de er i centeret. Desværre så er de der og man må jo komme overens med både dem - og de tanker man måtte have om dem, hvis man selv vil træne.

Igår overhørte jeg en samtale mellem 2, 120 kg´s bjørne i centret. Samtalen gik på Tour de France, som de begge faktisk havde stor indsigt i. De fulgte med og kunne endda flere af de store rytteres navne. Samtalen omhandlede doping og især en hvis rytter, der hedder Lance. Den ene af dem nævnte at han havde mistet alt respekt for cykelsporten på grund af dping og kunne ikke se det seriøse i det...... Jeg gik og grinte lidt for mig selv og tænkte: " Magen til dobbeltmoral skal man lede længe efter" Det var helt tydelgit at han selv var fuldstændig pumpet op med lidt mere end bare havregrød..! Hmm, en sjov betragtelse, som jeg med garanti ikke er den eneste der deler.

Jeg har heldigvis fundet mig et sted at træne, hvor størstedelen er "normale" mennesker. Det vil sige, der er ikke så meget pump og store bjørne der står og kysser deres biceps, mens de træner. Nej derimod er der mange mennesker, der er virkelig normale og bare træner for motionens skyld. Det er lidt mere min stil.

Med livet som indsats..

Jeg tror på at man kun har et liv.. Det kan blive langt. Det kan blive kort. Det kan være besværligt. Det kan være dejligt. Det er der bare kun én gang! Uanset hvordan man lever det, så kan det ikke ændres. Du lever kun her og nu og ved i princippet ikke om du lever imorgen.

Og hvad så?

Joh, det lidt tankedybe indlæg er skrevet fordi, jeg i de sidste 3 måneder af mit liv, er blevet klogere på mig selv, på livet - og på hvad et vigtigt livsindhold for mig er. Jeg ved at man selv vælger sin vej. Livet er fuld af "skal jeg - skal jeg ikke" eller "tør jeg - tør jeg ikke" Jeg synes det vigtige i de sammenhænge er at man lytter til sig selv og tænker på hvordan det valg man står foran, vil påvirke den hverdag man efterfølgende vil komme til at have. Nu taler jeg ikke om de simple ting, som at vælge om det skal være sød eller letmælk i brugsen, men mere om de mere dybe, større ting i livet. "Skal jeg går fra hende" - " Skal jeg gå tilbage igen" - hvordan ved man hvad der er rigtigt? Det ved du ikke før du tager chancen, om det så viser sig at være en forkert beslutning eller ej, så har du prøvet. Det alene, vil i perioden efter være en faktor der gør prøvelsen, eller udfordringen, det hele værd. Du får klarhed!

Jeg har forsøgt nogen ting i forbindelse med et tidligere ægteskab og forhold. Jeg ved at man er to om at danne et par - og af den grund ville jeg ALENE, ikke kunne få tingene til at fungere. Det ville kræve en indsats af de store, af begge parter. Ikke kun i mit forhold, det gør sig faktisk gældende i alle andres forhold også. Jeg stod med spørgsmålene foran mig: "Skal jeg, skal jeg ikke" og "tør jeg, tør jeg ikke" det der gjorde udslaget for mig og mit valg, var at jeg om 10 år ikke ville kunne se mig selv og måske en ny partner i øjnene, hvis jeg rendte ind i en krise omkring tvivl om et tidligere ægteskab. Så jeg tog chancen og tog på et 3 måneders eventyr, der indebar både tårer, hårde tider- og ikke mindst tvivl. At resultatet af mine prøvelser så viste sig at være spildt - rent følelsesmæssigt - så viste det sig at være en periode der har grundlagt en ny og vigtig periode af mit liv. Læs: Det gik altså ikke!

Overskriften på dette indlæg er "Med livet som indsats" og hvorfor.. Du har kun et liv, så lev det. Den har du nok hørt før, men jeg kan om nogen sige god for, at det er værd at leve på den måde og det er værd at tage nogen chancer her i livet. Alt skal ikke være så planlagt og sat i små kasser som alle andre gerne vil komme med designforslag til. Lev dit liv selv, måske sammen med en partner hele livet, men lev det som om at det var et eventyr. Det kan godt være at jeg har været slidt godt og grundigt ned igennem de sidste 3-4 måneder, men det har i dagene efter at jeg har fået klarhed over situationen, vist sig at have været 3-4 måneder, der har givet mig så usandsynligt meget indsigt i mit nuværende liv og givet mit håb om hvordan mit fremtidige liv helst skal se ud, rigtig god mening. Jeg er glad for at jeg har taget netop den chance jeg gjorde, da jeg nu føler mig, som et mere roligt menneske. Mere komplet menneske - og ikke mindst, klogere menneske!

Der findes kun et liv, og de valg der træffes i det, er med til at forme det.. Ergo er man sin egen skæbnes skulptør, kunstner om man vil. Kunsten må være at få det hele til at give mening. Jeg vil ihvertfald ikke kunne bære, at skulle tænke tilbage på mit liv, som 90 årig og tænke at jeg har spildt en masse år, på noget jeg kunne have gjort meget bedre...

Jern og sleepwalking..

Træning.. Den før så effektive motionsform - mtb, er for en stund skiftet ud med kabeltræk og håndvægte. Som det ikke skulle være nok, så har løbeskoene fundet et større og støøre indpas i min ugentlige træningsplan, hvis der ellers er en plan. Indtil videre så "lyst-træner" jeg. Dvs. jeg træner på skæve tidspunkter, ikke noget pligtigt og stort forkromet træningsprogram der skal følges. Det er vel en form for mental pleje, der ikke giver mig kvaler eller dårlig samvittighed, hvis sofaen trak for meget en dag. Det er skønt.. Især mine løbeture i de her sommermåneder nyder jeg. Solen skinner og amager fælled tager ser derfor godt ud, på en helt anden måde end den plejer. Der dufter af sommer og langs havnen på islands brygge er der fyldt med mennesker der spiller smarte :-) Det er en fed tid..

Imorgen er det lørdag og der starter der et lile cykelløb der hedder noget med Tour dé France... Det er årets sportslige højdepunkt for mig, er fuldstændig tour -nørd og jeg er stolt af det. Touren er indbegrebet af drama, angreb, verbale blodsudgydelser og fight. Sad faktisk og tænkte på hvordan man ville opfatte netop det her cykelløb, hvis man fik Kurt Thyboe til at kommentere det? Bare en enkelt etape.. Ku da være meget sjovt. Jeg sidder selv med drømme om at bestige de højeste bjerge på en cykel, men indtil videre lader jeg de professionelle om det. Jeg holder mig til Geels bakke.. Touren bydes endnu engang velkommen i mit Tv, må du blive min bedste ven igen igen, i de næste 3 uger.

Som en afsluttende historie til dette indlæg, så tog jeg inat - da jeg endnu engang ikke kunne sove, en beslutning om at gå mig en tur. Det traditionelle er jo at man sætter sig ind foran sit fjernsyn når det sker, men denne gang tænkte jeg, hvorfor ikke bare gå en tur på et kvarter, det kan jo være jeg oplever noget. Lad mig sige med det samme, at det var begrænset hvad jeg oplevede af spændende ting denne torsdag nat, men det var afgjort en god idé at gå. For da jeg efterfølgende kom hjem og satte mig i min sofa, gik der ikke mere end 5 minutter, så sov jeg. Den friske luft, og oplevelsen af Islands Brygge, mussestille, gjorde mig træt. Det var spøjst at gå der så sent. Ok, man har vel kommet hjem fra byen klokken 7 om morgenen en gang eller to, men denne torsdag var det uden alkohol i blodet og det gjorde da oplevelsen speciel. Jeg tror at jeg vil ty til sleepwalking fra nu af, i tilfælde hvor jeg ikke kan sove..

Den sunde livstil eller livskvalitet..

Hvad er bedst? At leve sundt? At have høj livskvalitet? En kombination af begge? D´know.. Det afhænger vel af, hvad for et type af menneske man er, eller hvilket humør man er i. Jeg kan godt se mig selv nyde at leve sundt, for så ved jeg, at det jeg gør er godt for mig. Samtidig kan jeg også se mig selv nyde en cigaret eller en vildt usund bytur, for på den måde får jeg en eller anden form for bekræftende livskvalitet. Det er en lidt svær ting at forklare, men det kan vel sættes i sammenhæng med, at man skal gøre det der føles rigtigt på det tidspunkt man føler det, uanset om det er usundt eller ej. Der er selvfølgelig grænser, men pointen er, at hvis man føler at en smøg hjælper lige nu og her på nerver, så ryg en for fanden. Hvis man bagefter får dårlig samvittighed over at man har røget og været ussund, så løb en tur..

Jeg er typen der elsker at bruge mig selv og min krop, elsker en udfordring. Jeg er så til gengæld også typen der elsker at skeje ud og leve, som det var den sidste dag i mit liv. Det er vigtigt for mig ikke at køre sur i ting. Det er blandt andet derfor jeg har lagt min cykling, som jeg ellers elskede, lidt på hylden. Motivationen skal være der for at det er sjovt. Motivation er for mig en af de vigtigste drivkrafter i mit liv. Er jeg umotiveret kan jeg ligeså godt lade vær, det ender bare med at blive et dårligt resultat, uanset hvad sammenhængenen er. Sport, liv, sex, kærlighed.. Motivation går igen i det hele. Er jeg motiveret til at træne - så gør jeg det. Er jeg motiveret til at kæmpe for igen, at finde sammen med en X - så gør jeg det. Underforstået, at motivation til netop dét, skal komme fra begge sider..

Korte af det lange er, at min livskvalitet hænger sammen med en, "nu og her følelse". Hvad har Martin lyst til idag.. Jeg har lyst til at ringe til nogen mennesker og fortælle dem et par sandheder. Især én.. Jeg har lyst til at løbe når jeg har fri, men jeg har også lyst til at gå en tur udenfor på arbejdet og ryge en cigaret.. I aften er der bold i TV, der tager jeg en øl med en god kammerat og brokker mig overfor livet skal være så svært - og imorgen starter jeg helt forfra igen..

Hvorfor snyde.. ?

Snyd.. Bedrag.. Løgn.. Ordene, eller meningen med ordene går igen i alle niveauer af samfundet. De går igen i alle niveauer af sport. De går igen i alle dele af ens liv. Findes der et menneske på den her jord, der ville kunne bestå en løgnedetektortest, hvor der blev spurgt om vedkommende nogensinde havde snydt, løjet eller bedraget- og svarede nej vel at mærke? Jeg tvivler! Offentlige personer, kæmpe sportsnavne, alle er de skyldige i at have snydt på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det har jeg også selv gjort, det sker endda helt ubevidst en gang imellem stadigvæk. Det er dog aldrig så slemme ting jeg "ubevidst" snyder med, men igen - hvad er slemt, i en snydemæssig sammenhæng.

Jeg har for nylig haft oplevelsen af, at møde en del af den bulgarske befolkning og kultur. Når jeg skriver en del af den, så er det fordi jeg ikke vil generalisere en hel befolkning på baggrund af det jeg har oplevet i "UNG-REJS" mekkaet - Sunny Beach. Byen der er mest kendt for teenagedruk og hor, blev oplevet i en uge, sammen med mine 2 børn og min X-kone. Den sammensætning i sig selv var jeg faktisk ret spændt på, men det endte med at være den mindst dramafyldte ferie vi nogensinde har været på, som familie. Meget positivt. Tilbage til oplevelsen..

Vi ankom til en by, der selvfølgelig bar enormt meget præg af at det var en festby. Den var slidt, relativ klam, møgbeskidt - og så var den fyldt med små boder der havde alskens Gucci, Fred Perry og Bjørn Borg kopivarer. Snyd at producere, snyd at købe.. Boderne i sig selv findes overalt i sydeuropa, især i de baltiske lande, hvor befolkningen generelt er "fattigere" end i Dk. Så det var vi egentlig forberedt på. Det vi ikke var forberedt på, var hvor meget de her gadesælgere prøvede på at snyde folk. Selv i resauranterne, på kaffebarerne, ja selv i hotellets poolbar, prøvede de at snyde... Det var så slemt at jeg på et tidspunkt måtte hidse mig op. Den typiske snydeform var at man som godtroende turist betalte for en vare med sedler - deres møntfod hedder Leva og er ca 3,8 gange mere værd end danske og fåes i seddelform, helt ned til 2 Leva - og så fik man ellers tilbage i mønter, deres cent, eller øre om man vil. Den godtroende turist ville nok tænke "Ok, det passer nok og herregud hvis der mangler en Leva, så er et jo kun knap 4,-.." Det gjorde jeg også selv, men da jeg lagde mærke til at mønsteret var generelt og det gjaldt SAMTLIGE steder vi kom, så blev jeg sur.

Første gang var ved poolen på hotellet, hvor der vanen tro var en bar. Jeg købte en kop kaffe for 2,5 Leva - ca. 9,- Jeg betalte med 2 sedler - 4 Leva - og fik 0,75 leva tilbage i mønter. MANGE mønter. Jeg orkede ikke at tælle dem og tolkede ikke bartenderens smørrede grin og venlige "Cheers" som et tegn på at han snød mig. Det var også først da min X, havde haft samme oplevelse, at jeg bed mærke i at der var noget systematisk i det. Fra da af, var vi opmærksomme på alt hvad vi betalte for.

Deres snyd i Sunny Beach, fik mig til at tænke på hvordan en hel by, region, eller bydel - whatever - kunne snyde og bedrage på den måde. Er de bare generelt dårlige mennesker der udnytter turisters godmodighed, eller er der noget andet bag. Har de virkelig brug for at snyde for at overleve? Jeg ved det stadig ikke, for jeg oplevede lidt af begge dele i den uge vi var dernede. Jeg oplevede den meget fattige gadesælger hvor man kunne se at der virkelig var et behov, for lidt ekstra til svigermor derhjemme - og så oplevede jeg den ekstravagante barchef, der ikke på nogen måde havde brug for at snyde, men som bare gjorde det..

Jeg oplevede også nogen helt fantastiske unge Bulgarske mennesker, der levede og åndede for at turisterne, som de levede af, havde det godt og især deres børn. Jeg ville ønske at danske guider kunne tage lidt ved lære der. Der var på hotellet tilknyttet et team af unge på mellem 20-30 år, som dagligt sørgede for at lege med ungerne ved poolen, eller male med dem i et specielt indrettet børnerum. Kort sagt, børnene havde en fantastik tur, med masser af leg og sjov. Det var det mest opløftende ved turen - og det kan måske have været det der har gjort at turen var en succes, da børnenes dagligdag ikke skulle skabes af far og mor :-)

Apropos eventyr...

..så har jeg sat mig for at jeg skal kæmpe noget mere for de ting der er vigtige! Hvad sker der inde i hovedet på folk der bliver skilt!! Det kan jeg om nogen sætte mig ind i nu. Har selv lige gået igennem hele følelsesregisteret i forbindelse med min egen skilsmisse. Det er ikke sjovt og jeg kan desvære godt forstå de mennesker der bliver sammen bare fordi det er for besværligt at blive skilt. Man kan - hvis man vil - finde nogen ret grimme statistikker på nettet omkring de her ting, det er på ingen måde sjov læsning, men det fortæller en smule om danskeres mentalitet idag, ihvertfald i forbindelse med forhold og skilsmisser. Sørgeligt.

Så kunne jeg jo spørge mig selv: "hvorfor fanden blev du så selv skilt?" I dont fucking know! Også sørgeligt.. Ja ok, man har vel en idé om hvad der gik galt, men set i bagklogskabens tegn, så kunne man vel godt have gjort noget for at undgå at gå fra hinanden.

Her kommer så meningen med overskriften.. Eventyr. Jeg vil forsøge at sætte ordet eventyr ind i enhver sammenhæng fra nu af. Er det et eventyr for mig at blive skilt? Ja, det er bare ikke et lykkeligt eventyr, men hvis jeg nu havde set bort fra min fordanskede mentalitet og sagt til mig selv at det ville være et eventyr at kæmpe noget mere for mit nu forliste ægteskab, så ville jeg sidde med en meget bedre smag i munden end jeg gør nu, uanset om ægteskabet så var blevet reddet eller ej. Moralen er vel at man bør, kæmpe for de ting der er vigtige. Ideen om far, mor og børn er det vigtigste i verden.

Så til jer der synes at det er irriterende at konen eller manden brokker sig, fordi i træner for meget og at i ikke ser jeres børn, find på noget andet at lave eller skru ned for blusset.. Det er ikke det vildeste i verden at træne 15 timer om ugen for at blive nr. 5 til et eller andet ligegyldigt løb i vestjylland! Det er egoistisk at lade folk lide under ens egne ambitioner. Det er der ingen der har fortjent. Der er selvfølgelig de mennesker der kan finde harmonien og godt kan leve med de her ting, man skal jo heller ikke lave hinanden om, men man er nødt til at kæmpe for de vigtige ting her i livet. Det er for nemt at give op, trække stikket, stikke af. Det er for nemt at lade folk i stikken fordi man selv vil et eller andet.

Spørger du mig nu, om jeg fortryder min skilsmisse, kan jeg fortælle dig at det gør jeg! Rigtig meget endda. Hvem fanden har lyst til at være en del af verden mest utiltalende og negative statistik... Men det er jeg desværre nu. Der er ikke noget jeg hellere ville end at være en familie igen. Hvem ved, det kan være det kommer, så kan jeg jo blive en del af statistikken der handler om folk der bliver skilt, men bliver gift igen :-) Se det er en enormt tiltalende og positiv statistik, som jeg gerne ville være en del af.. Det kan være det kommer, man kan vel kæmpe for det man gerne vil, så længe det er for en positiv sag og ikke en negativ og egoistisk en af slagsen..

Hvorfor gør jeg det.. ?

Howdy all..

Som om livet ikke i forvejen er kompliceret nok, så er selve skabelsen, udformningen, kreativiteten til dette indlæg en noget besværlig affære. Jeg har gang på gang trykket på: "Opret nyt indlæg" knappen, men droppet det efter 5 linjer, da jeg simpelthen ikke havde hverken overskud eller fantasi til at udforme et læseligt stykke tekst. Det prøver jeg nu, med følgende tekst og historie som resultat..

Der var engang en mand.. Manden hed Martin. (Det er så mig)

Jeg har engang gået utroligt meget op i træning. Både styrketræning, mtb, racercykling, løb og kajak, men det er som om at mit liv, i øjeblikket ihvertfald, ikke rigtig gider at indordne sig, eller gider at få min hjerne til at idordne sig, så den ellers sunde og motionsfyldige livsstil er det der vejer tungest. Jeg elsker at bruge min krop, men jeg elsker også at gøre hvad jeg vil. Efter at have trænet 8-10-12 timer på mtb i en årrække, med blandede resultater til følge, er jeg mildest tal gået helt kold i mtb sporten. Jeg elsker min cykel og den selvrensningproces man er igennem når man suser afsted gennem skoven med puls 200, men jeg er virkelig gået ned på motivation i de sidste par måneder. Der er mange årsager til at sådan noget sker selvfølgelig. En af dem kan være fordi jeg er blevet skilt? En anden kan være fordi det tager lang tid, hver gang man er ude og træne.. Jeg ved det ikke. Jeg vil vel egentlig gerne gøre noget ud af det, men det væsentligste for mig, har altid været, at det skal være sjovt at lave det jeg laver og det er det sgu ikke lige i den forbindelse, i øjeblikket.

Jeg tager tit mig selv i at tænke over hvor meget spidserne træner i den her sport, og for den sags skyld mange andre sportsgrene. Det kan godt være de bliver nr 1,2, eller 3 til et eller andet ligegyldigt løb i vestre fordøjelse, et sted ude i den jyske muld, men der er godt nok langt derfra og til at blive en stor stjerne eller spiller for den sags skyld. tænkt på det afsagn man har. Tænk på hvor meget man går glip af.. Fester med drengene, sine børns opvækst.. Man skal altså have en noget tålmodig kone for at sådan en lisstil skal fungere.. Det koster blod sved og forhold at leve som elitemand, ikke at jeg selv har gjort det, det kostede på lidt andre områder, men pointen er bare, at selvom du træner 43 timer om ugen, i fu...ng DK, så er det fåtallet der bliver til noget på den store scene. Hmm, jeg undrer mig over at folk de gider..

Nu skal det ikke lyde som en sørgelig og bitter fortælling om hvor latterligt det hele er, men derimod skal det forstås som en opsang til de mennesker der drømmer om større ting, men ikke tør tage springet. Vil du noget indenfor cykling, så flyt til Italien.. Flyt ud af DK.. Nu!! Tag på eventyr, det er nu du har chancen, du kan jo altid komme hjem igen og så vil man nok endda beundre dig for at du tog på et eventyr, fordi du troede på dig selv!

Der mangler generelt lidt eventyrlystenhed i den danske befolkning.. "Jamen, det er jo svært at tage på eventyr, hvad med penge og børn og et andet sprog?" Det er jo hele pointen.. Eventyr, hvor man ikke ved hvad imorgen bringer. Hvis livet kun handler om at stå op kl 7.00 hver dag, arbejde i 8 timer, tage hjem, spise, sove, træne whatever, så bliver det et fucking langt liv, hvor man til sidst vil sidde og sige til sig selv: " Det kunne jeg have brugt bedre" Jeg ser på folk omkring mig, ældre og unge, hold da kæft hvor har i bare gået på kompromis med mange ting. I har levet jeres liv 100% som andre mennesker har fortalt jer at det skal leves, uden at tage hensyn til jer selv. Jeg kender flere på 50-60+ som ville ønske at de havde udforsket noget mere da de var unge. Prøvet hvad det vil sige at bo i udlandet og opleve andre kulturer. Prøvet hvad det vil sige at være fremmed i et andet land. Det vil jeg selv prøve en dag, og tro mig jeg kommer også til det! Jeg ser faktisk mig selv som en udmærket vinbonde, hvis jeg selv skal komme med et foreslag til et eventyr. Eller som B6B bestyrer.. Hvem ved, der er masser af eventyr, det er sgu bare at springe ud i det.

For at gøre en lang fortælling meget kort, så er jeg træt af kompromiser og træt af at leve som andre forventer det.. Nu vil jeg, som den sportsmand jeg var engang, tænde mig en fredagssmøg og nyde at jeg har weekend. Imorgen er der bold og der vil jeg sgu nok også drikke mig et par øl.. Det er vel ogsåp en slags træning?

Til næste gang - Skål!