onsdag den 20. maj 2009

Den indre musik..

Når jeg fra tid til anden finder tid til at komme ud på cyklen, så skal jeg blankt erkende at jeg måske et par gange har skræmt mennesker, som dyr, på min færd igennem skoven. "Den syngende mtbiker" burde måske blive mit nye nickname og grunden til at jeg siger, "har skræmt", skyldes sådanset ikke så meget andet, end jeg ikke er sådan vildt god til at synge med en puls på 180 bpm.

Jeg ligger faktisk ikke mærke til at jeg sådan bryder ud i sang, det sker faktisk automatisk, men når jeg endelig lægger mærke til hvad det er jeg synger, så er det oftest den dags "theme-song", jeg kører og underholder med. Stortset alle dage, pga. de oplevelser man har i løbet af dagen, kan kædes sammen med en sang. Gode sange, dårlige sange, ligemeget, sammenhængen er der bare. Har jeg eksempelvis en vildt hård dag på jobbet, så er den dags theme-song, oftest denne her. Men har jeg derimod haft en dag hvor jeg har haft overskud og følt at det hele gik som en leg, så er det oftest den her der virker for mig.

Pointen er at mine ture på mtb ofte bliver kombineret med en sang af en given karakter, der afspejler mine følelser, lige præcis i det øjeblik, jeg er ved at opleve. En tur i geels skov, kunne såvel være den her sang, hvorimod en tur opad maglebjerg er den her. Det er ikke sange jeg hører i mine ører i en afspiller, men derimod nogen der bare popper op i mit hoved. Jeg glemmer aldrig en tur ned ad maglebjerg, hvor en speciel sang med Guns ´n Roses - Welcome to the jungle, havde indprentet sig, både i mit hoved og som værende den sang jeg underholdte skovens andre gæster og dyr med. I det jeg drøner ned af den stejle nedkørsel møder jeg en meget meget lille dame, med en hel spand fuld af svampe. Hun får så stort et chok af at høre mig brøle: " WELCOME TO THE JUNGLE - WE GOT FUN AND GAMES!!" at både hun og spand, i en relativ langsom bevægelse vælter til den ene side, tager en lille kolbøtte og sætter sig ellers så stille og rolig på rumpen, og mumler et aller andet uforståeligt.. Forestil jer et chok for hende og forestil jer så hvor svært det er at holde masken, da jeg stopper op og spørger om hun er ok.. :-)

Musik skal der til.. Når der rigtig skal tændes og agressiviteten skal frem og være klar til et interval, så er der ingen grænser for hvor tung UNGA BUNGA, der skal startes i den interne harddisk i hovedet.. Som dette her.

Hvad er din themesong for idag?

Min var denne her..

mandag den 18. maj 2009

Men hov?

I disse dage hvor det er så moderne og velset at man taler høfligt og pænt til hinanden, så synes jeg det er på sin plads lige at understrege hvor rart det er at man som passioneret mtbiker, og motionist, i ordets bredeste forstand, kan køre gennem en dansk skov, uden egentlig at møde mange mennesker, men så samtidig blive hilst på af dem man møder, af ligesindede motionister på cyklerne med de brede dæk. Det hører efterhånden til sjældenhederne at jeg ikke bliver hilst på, hvilket er en dejlig udvikling, men så bliver jeg alligevel en smule fortørnet over vores kære venner på de tyndhjulede cykler, som skyder en helt anden fart, men som samtidig er dødsensræde for at blive det mindste beskidte..

Kære Racerfolk.

I er ikke allesammen verdensmestre! i er ikke allesammen vildt fantastiske og jeres cykler er ikke allesammen lige fede! Faktisk er jeres cykler nok en smule billigere end de fleste af vores mtbikes, men lad nu det ligge, for det er ikke det vigtige i den her sag. Det vigtige er nemlig at man som normalt velopdraget menneske, hilser på folk når man bliver hilst på, spørger om man er ok når man sidder i vejkanten med sit hjul og lapper det, løfter hånden og bevæger den i en ganske lille og kort bevægelse fra side til side, blot for lige at anerkende at man er blevet hilst på af en modkørende racercyklist, som vel at mærke ikke kører på det dyreste mærke af cykel, men som dog er bestykket med SRAM RED og KSYRIUM SL :-) Det er ikke svært og jeg er helt sikker på at det ikke gør ondt.

Jeg vil gerne forsøge at starte en trend, en nyskabelse indenfor alt hvad der hedder sport. Vi kan godt hade hinanden som konkurrenter, ja endda som mennesker, men fra dags dato vil jeg opfordre alle der læser med her, til at sprede rygtet, sladderen, the gossip, til alle de kender der dyrker den mindste form for motion... "hils på din artsfælle" Vi kan ikke løbe fra at vi alle er mennesker, drop nu jeres Racerjantelov og hils på folk, anerkend at det er godt kørt eller løbet uanset om de er kommet først, sidst, i midten eller udgået. Løber som mtbiker, som racercyklist. Tag jer sammen..

Jeg har gjort det til en decideret vane, at løfte hånden næsten overdrevet meget blot for at vise mine modkørende "artsfæller" på racere, at jeg hilser på dem. Det er svært for dem, men det bliver bedre. Sidste gang jeg var på raceren, kørte jeg en lille tur alene i et par timer og på et tidspunkt er jeg stoppet for lige at pumpe et dæk der tabte lidt luft. Samtidig står jeg og strækker en smule, har haft lidt bøvl med ryggen, så jeg har helt sikkert set lidt anstrengt ud i øjeblikket at jeg gjorde det. Endda nok så meget at man kunne se på mig at det gjorde nas.

Samtidig drøner et tog, forbi bestående af 15-20 ryttere på tynde dæk. Ikke en hverken hilser eller spørger om jeg er ok. Jeg havde nu heller ikke regnet med andet, men det var altså aldrig sket i skoven, hvor mtb folket kommer til sin ret.

Jeg havde svoret for et stykke tid siden at jeg ville droppe alt mulig galdeudspredning på denne blog og kun bruge den til finurlige indslag omkring lidt cykelløb osv. Nu har jeg vendt mig den totalt modsatte vej. Nu skal den kun bruges til at gøre opmærksom på ting som jeg sætter en ære i at gøre folk opmærksomme på. Dette emne er noget der bør tages op på højeste niveau, velkom folk i jeres fælleskab. Hvis i vil have mere positiv opmærksomhed omkring jeres sport, så start med at opføre jer ordentligt, så kan det være at alt den snak om forbudte medikamenter og blodcentrifuger ligeså stille vil liste af..

Kære mtbikere

Ingen anden sport i DK, på motionist niveau eller på dansk eliteniveau i raceverdenen, kan tiltrække mere end 500 mennesker en råkold december morgen kl. 10.00, blot for at køre 1 time i sne og slud. Mtbiking er en undervurderet sport, som fortjener meget mere opmærksomhed end den får og de mennesker der dyrker denne sport vil jeg til enhver tid, hellere tilbringe end søndag formiddag med, end med folk der allesammen tror at de er verdensmestre. Hvilket de tydeligvis ikke er....
De største danske sportsevents er efter min mening, dem der kan bringe folk sammen, samtidig med at de skaber en konkurrence, der aldrig bliver for kvalm.

Kære H12 og N24 crew, i er sgu for seje.. Hvis bare fodboldklubberne havde folk som jer ansat, ville alt det her hooliganisme og ophøjethed være fortid.

Skrevet af en bitter, omend lettet Martin Rommedahl - Galdeudspredningens Dan túrell :-)

søndag den 15. marts 2009

"Bloggerdøden"

Min gode ven og blog Nabo "kanonkuglen", har efter et par års skriveri valgt at lukke sin blog ned. Sørgmodigt? Absolut.. Forståeligt? Absolut.. Han var og er den direkte årsag til at jeg begyndte at skrive på min blog, og han er om nogen en mand der kan formå at kringle omkring ca. 4500 ord ekstra ind i en sætning, blot for lige at give den det der ekstra humoristiske og filosofiske præg.. :-)

Så sent som i dag, talte jeg med ham i tlf, og lidt grinende ser jeg tilbage på vores samtale, som handlede om hvor meget der havde ændret sig fra de første spæde indlæg kom på bloggen, til nu.. Jeg sad før og bladrede lidt tilbage i tiden på bloggen, og hold da op hvor har man skrevet meget ævl og bævl. Til gengæld kan jeg tydeligt se at mit skrevne sprog heldigvis har udviklet sig i en positiv retning.. :-)

Der er kommet lidt ekstra børn til, og studiet er blevet skiftet ud med et job, osv osv.. Så helt naturligt er det vel egentlig, at man ikke lige opdaterer bloggen hver dag.. Og lets face it; Det er sgu heller ikke lige spændende at læse om træningsture i skoven hver dag..

Hvad så nu..? Kanonkuglen har vi ikke set det sidste til, vær sikker på det. Jeg selv derimod, har uden at det skal virke alt for copycat-agtigt, også gået med tankerne om at lukke ned for bloggen, dog gør jeg det ikke.. Ihvertfald ikke lige nu.. Men der bliver ihvertfald skruet meget ned for hyppigheden af postede indlæg. Der vil komme flere lange historier fra nu af tror jeg, end der vil komme dagsindlæg med ævl og bævl om ingenting. Det er en cykel og mtb blog, så derfor skal jeg lidt tilbage til rødderne og finde de historier frem som egentlig handler om cykling og ikke så meget om mig..

Så derfor........

Kommende historier på Martin R´s blog om cykling:

"Le´ tour de France" - Det oplagte emne: "Hvem vinder??"

"Gear og grej" - "Hvad er det de unge kvinder vil have en mand på cykel skal have på??"

"Produkt reviews" - Helt og aldeles totalt uvildige beskrivelser af de produkter jeg prøver i mit cykelliv..


Fortsæt da endelig med at kigge forbi, jeg går ikke under jorden.. Jeg bruger bare lidt længere tid på at skrive mine indlæg..

Vi ses de herrer og damer..

M

mandag den 2. marts 2009

Jeg siger ikke andet end........

"ÅÅÅÅÅÅRRRHRHHH hvad!!!"

I wish!!!!

fredag den 27. februar 2009

Ohh training... Where are you?

Jeg savner at træne.. Ganske simpelt.. Jeg træner, ja, men ikke nok :-).. Når man som jeg har visse ambitioner om at kunne gøre sig godt i de sjællandske mtb konkurrencer, så er man altså nødt til at træne en vis mængde. Og min mængde PT føles som om at det ikke helt er nok, men det har dog før vist sig at være forkert.. Jeg har før overrasket mig selv ved kun at have trænet en smule, og så stadig have kunnet køre relativt hurtigt.

Jeg har PT træningsuger på omkring 6-8 timer.. Jeg har skruet rigtig meget op for intensiteten, og det er noget jeg virkelig tror på giver pote, men jeg savner lidt mine lange 3-4 timers ture som jeg bare kunne tage ud på hvis jeg ville.. Men verden er nu bare ikke skruet sammen sådan at man som fuldtidsarbejdene familiefar "bare" lige hopper på cyklen og er væk 4 timer efter arbejde.

Jeg træner nogen gode lange AT intervaller, og er så småt begyndt at køre lidt max. Kan godt mærke at det virker, jeg har fået nogen kæmpe lårbasser :-) og min formkurve føles som om den er opadgående. Jeg skal nok blive klar til H12.

Min vægt ligger relativt stabilt på ca. 78 kg, og det er positivt, men jeg vil dog gerne lidt længere ned. Ikke umuligt, men sværere da jeg ikke træner så meget som jeg plejer.

Et lille tilbageblik på slushcuppen, jeg fik vidst nok indfriet løfterne til mig selv.. Næsten.. Jeg deltog i 4 afdelinger, var ude med sygdom til urban slush, og 6. afd. var ikke lige min stil, men anyway så er jeg fuldt ud tilfreds med mine præstationer. Jeg har kørt top 50 stortset igennem alle afdelinger, og det alene er ikke noget man kommer sovende til. Jeg kørte endda ind i top 40 som var et af mine store mål for denne slushcup. Helt indtil sidste afdeling lå jeg på en samlet 28. plads, og havde jeg kørt den sidste var det nok blevet enten cementeret eller blevet bedre..

Jeg er tilfreds..

Vi ses

M

fredag den 13. februar 2009

Whazzzuuup!!

Efter en relativ begivenhedsrig uge, er det på tide med en lille update på bloggen med hvad en middelmådig arbejdende familiefar, får tiden til at gå med..

Vi starter mandag...

Den lille søde mobiltelefons alarmsignal vækker mig 5.45, og med det samme slår tanken mig; "Du skal op, og du skal på f....ng arbejde". Som den eneste i den lille storby familie står jeg op, og det første jeg gør er at tænde for el-kogeren, og hælde min instant kaffe op.. Ok, jeg er vant til at stå tidligt op, qua jeg har 2 børn der er gennemførte A mennesker, men den her morgen er bare lidt mere svær, lidt mere underlig.. Og hvorfor? Jo, en ting er jo at jeg har fået mig et job, men en anden ting er at vænne sig til det.. Jeg har ikke været i gang så længe i det nye "element", men følelsen er god, omend jer er lidt mandags træt denne stille morgenstund. 5 minutter senere er der små trin i gangen og min datter på 1½ år, stikker hovedet frem, kigger på mig, og siger; "Mooooar"... Jep, min store mandige skikkelse fortæller hende at hun skal kalde mig for mor.. Det arbejder vi på...

Mandag er typisk en dag hvor jeg rent træningsmæssigt ikke laver noget på grund af en normalt rimelig hård trænings-weekend. Dog var jeg lidt forhindret i at træne i netop denne weekend da nogen havde planlagt familiestads, hvilket jeg ellers prøver at lægge alle andre dage end lige lørdag og søndag formiddag, men denne weekend gik det ikke.. Ingen træning, what so ever.. Så jeg var lykkelig for at blive sluppet ud i et par timer og bare lige rulle om aftenen.. Helt utrolig effekt det har, ikke mindst for hovedet..

Tirsdag...

Monsterspinning med Mr. Grønbech, aka Den hvide ridder på den store sorte kulfiberhaj.. Grønne har påtaget sig rollen som spinning instruktør i samarbejde med team hustler, dvs. det er altså lukkede arrangementer, som der er betalt penge for, alligevel så lykkedes det mig at få en plads i det svedige lokale, ved hjælp af en gammel hustlerhomie, Jannik sturh..

Spinningen foregår i træningscentret i det nye waterfront shopping center, og cyklerne vi kører på må siges at være af den højeste kvalitet jeg nogensinde har kørt på.. Det er faktisk helt utroligt så gode de er. De er meget nemme at indstille, og en indbygget computer gør at man kan følge med i hvor mange watt man træder, hvilken puls man har, og hvor hurtigt man kører. Alle 3 ting er super motiverende, og er med til gøre at man lige giver den lidt ekstra..

En klog klog mand har engang fortalt mig at hvis man ikke træner så mange timer om ugen, så skal man bare træne mere intensivt i de timer man kan træne.. Ergo var spinning det oplagte valg denne dag, og intensiteten må siges at være i den kategori man kan definere som værende super høj.. 2x5 minutters max intensitet, med indlagte powerintervaller, efterfulgt af 25 minutters AT med lækre små spurter.. Lige noget en træningshungrende mand som mig kunne bruge til noget.. 1 time i selskab med nogen gode mennesker fra team h, er også værd at tage med...

Onsdag..

Øhhh, kan jeg ikke huske... Nå jo, spinning.. I mit eget private studie.. Foran fjerneren med; "Dirty jobs - with Mike Rowe" ..mens jeg sad på spinningcyklen vel at mærke.. Ellers ikke en særlig opmærksomhedskrævende dag..

Torsdag..

Virkelig en dag jeg havde set frem til.. Som den tilbagevendende læser nok ved, så er jeg en relativ ivrig koncertgænger, og idag stod den på Kaiser chiefs i vega.
Dog måtte jeg sande at koncerten lige præcis denne dag, var blevet overrendt af ikke mindre end 55 skole elever, hvis musiklærer havde besluttet sig for at implementere lidt britisk rock kultur i dem.. God tanke, men dårlig koncert at tage dem med til.

Alle de stakkels små piger og drenge, havde selvfølgelig stillet sig lige foran scenen, og da koncerten gik i gang, og folk af en lidt anden størrelse end 6. klasses elever begyndte at hoppe, incl. mig selv, så måtte de nok indse at de var gået forkert.

Til gengæld så kunne man ikke tage lyden og stedet og den ellers superfede-hoppe-agtige stemning fra koncerten, det var så fedt.. Jeg eeeeeelsker at høre live musik, og hvilken ungersvend med et gudsbenådet guitar talent som mig selv :-) har ikke stået og drømt sig op på scenen når idolerne har spillet deres mest kendte hits, pigerne har flået tøjet af dig med øjnene, og med en enkelt armbevægelse kunne man få folk til at råbe dit navn igen og igen... :-)
det har jeg gjort... Ofte.. hæhæ..

Jeg giver koncerten **** ud af ****** stjerner..

Fredag..

Work, work work.. En let vibration i lommen fortæller mig at en SMS er tikket ind. Keld P fra teamet spørger om jeg vil med ud og rulle i hareskoven, på nightrideruten.. Jep, jeg er klar..
Dog undervurderede jeg hvor meget dagslys jeg havde tilbage, og en punktering på vej ud til skoven gjorde det ikke meget lettere at se da jeg først ankom. Jeg havde en for svag lygte på hjelmen, men Keld havde heldigvis lidt lys, så sammen kørte vi en enkelt lap på ruten, og trillede så tilbage mod byen.. Hygge hygge..

En lille opdatering fra 2300, mere news efter weekenden hvor forhåbentligt store ting er sket :-)

Vi ses

M

tirsdag den 3. februar 2009

TEMA AFTEN OM MTB!!!

Dette indlæg vil komme til at stå her i en uges tid....

I kraft af at jeg er involveret i et samarbejde med ride4fun, så vil jeg her bringe lidt reklame for et arrangement omhandlende MTB træning, pulstræning, og generelle træningsrutiner i mtb regi.
Arrangementet er sat i søen af ride4fun og vil løbe af stablen hos dem, med indlæg fra blandt andet Casper Saltoft & Benjamin Justensen, to meget prominente herrer på den danske mtb scene. De er faktisk de sidste 2 års mestre i slushcuppen hver især.. De vil holde et foredrag af 1½ times varighed, hvor de dels vil fortælle om deres træning og rutiner, men også komme med konstruktive forslag til hvordan du som mtb rytter kan blive bedre.

Det hele løber af stablen den 19/2-09 hos ride4fun på søborg hovedgade 34, og det er kl 19.30.

I skal melde jer til på mail, og det er efter princippet først til mølle, så skriv nu for at være sikker på en plads.. info@ride4fun.dk er mailen der skal skrives til, i emnefeltet skrives der "MTB TEMAAFTEN"

Vel mødt..

Vh

Martin