Da livet var ukompliceret..

Med fare for at komme til at lyde som en gammel sentimental mand, der ikke har andet at lave end at blogge, så vil jeg aligevel skrive det her indlæg som kommer til at handle om dengang da mit liv var dejligt ukompliceret.. ;)

Kan du huske dengang du var ti år.. Det største problem i dit liv var om hende den flotte i klassen ville "komme sammen" og om du blev udtaget til kamp på lilleput fodbold holdet.. Det var forfærdeligt, man kunne faktisk gå helt ned med flaget og blive nærmest ramt af influenzalignende symptomer hvis man tænkte for meget over de simple ting.
Jeg kan huske det som var det igår, når jeg så idag sidder og filosoferer lidt og synes det er vildt besværligt at man skal huske, gøre, fikse og udføre og implementere enormt mange og sindsygt krævende ting, så kan jeg ikke lade være med at længes lidt efter bare at være en knægt på 10 år, 15 år, ah ok, 16 år for der måtte man køre knallert ;) Er det ikke lidt sjovt egentlig.. ?

Grunden til at det her indlæg kommer til at handle lidt om livets små kompliceretheder, er at jeg godt nok synes tiden går hurtigt i øjeblikket... Jeg har jo 2 terrorister der render rundt herhjemme og bomber mit hjem i smadder. Den yngste er 8 mdr. så der er fart på. Det føles som om det var igår at jeg sad på hospitalet med den her lille klump kød der ingenting kunne.. Idag kan hun nå min kaffekop der står midt på sofabordet, sjovt nok har hun lige væltet den...ahhh...
Min søn på snart 4, han er bare for sjov... Han er simpelthen min lille homeboy.. Det er sjovt når de kan tale og forstå ting der foregå omkring dem. Et eksempel, min søn spørger; "Far, hvad er klokken?" Han kan ikke klokken , han ved ikke hvad det vil sige, men fordi han har hørt mig eller min kone spørge hinanden om det så tager han det til sig.. Det er fantastisk.

Jeg er ikke ret gammel, jeg er faktisk kun snart 26, er far til 2, er igang med en videregående uddannelse som bare trækker tænder ud, jeg har på dette tidspunkt i mit liv umiddelbart gjort rigtig meget som mange mennesker er dobbelt så lang tid om. Er det underligt at jeg synes at tingene går meget hurtigt..? Nej, vel? Damn.. Det er ikke fordi jeg har travlt, tingene er bare kommet til mig og sket i en rækkefølge der måske ikke er så hensigtsmæssig min alder taget i betragtning, men alting har da været dejligt indtil nu. Jeg fortryder intet, jeg har ikke en følelse af at der er noget der er for svært for mig at udføre, uanset om det er uddannelse, få tid til at hente børn, eller køre røven ud af bukserne til slush.. Bring it on, nothing is gonna hold me down.. ;)

Når, men denne her blog startede i sin tid med at skulle handle om mine cykelture.. Det gør den stadig, men der skal også være plads til lidt livsfilosofi og tilbageblik på ens liv.. Dem kommer der nok flere af, jeg skal nok advare i god tid ;)

Jeg ved at du ikke kunne bruge det her indlæg til noget som helst, men jeg håber, hvis du har taget dig tid til at læse det, at du tænker over hvor hurtigt tiden går, og hvor lidt man egentlig får gjort, hvor meget der bliver udsat og hvor travlt man egentlig føler at man har.. Så de sidste ord i dette indlæg må være, ok lidt kliche, "sæt pris på den tid du har.."

Det var dybt.. ;)

M